Fremsat den 4. maj 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 4. maj 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af forsigtigheds- og substitutionsprincippet i kemikalieregulering
samt udfasning af forbrugerprodukter indeholdende CMR-stoffer
Regeringen pålægges at inddrage følgende elementer i sit
forslag til den kommende kemikaliehandlingsplan for 2018
og frem:
1. Gennemførelse af et forsigtighedsprincip, således at ke-
mikaliereguleringen baseres på farevurdering (kemika-
liets egenskaber) frem for risikovurdering (grænsevær-
dier og dermed »acceptabel fare«).
2. En forstærket anvendelse af substitutionsprincippet i
Danmark og i EU.
3. Strategi for udfasning af CMR-stoffer (alle kemiske
stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller som
er skadelige for forplantning og udvikling) i forbruger-
produkter i EU og i Danmark, herunder forslag om
fastlæggelse af en dato for, hvornår CMR-stoffer ikke
længere må findes i forbrugerprodukter.
4. På baggrund af en udviklet baseline for den nuværende
sundhedsbelastning i forhold til CMR-stoffer i Dan-
mark forslag til et tidspunkt (årstal) for, hvornår sund-
hedsbelastningen skal være henholdsvis halveret og
bragt ned nær nul.
5. Fordobling af ressourcerne til kemikalieindsatsen, ikke
mindst i EU og i samarbejdet med andre medlemslan-
de.
Beslutningsforslag nr. B 194 Folketinget 2015-16
AX018690
Bemærkninger til forslaget
Farlig kemi har meget store økonomiske og menneskelige
omkostninger, og skaderne fra mange års utilstrækkelig re-
gulering ses overalt på kloden.
Rapporten »The Cost of Inaction« (Nordisk Ministerråd,
2014) viste, at hormonforstyrrende stoffer koster EU mindst
4,5 mia. kr. årligt i tabt arbejdsevne og øgede sundhedsud-
gifter. I Nordisk Råds rapport er der fokus på, hvad det ko-
ster samfundet, at hormonforstyrrende stoffer påvirker risi-
koen for testikelkræft, misdannede kønsorganer hos drenge-
børn og mænds evne til at få børn. Der er dog yderligere
mange negative effekter ved hormonforstyrrende stoffer,
som ikke indgår i rapporten.
Professor Philippe Grandjean har i samarbejde med 17 an-
dre forskere leveret en omfattende beregning, som inddrager
langt flere skadevirkninger, end Nordisk Ministerråd i sit
regnestykke. Her kom forskerne frem til, at de årlige udgif-
ter i EU forårsaget af hormonforstyrrende stoffers skade-
virkninger på menneskers sundhed, frugtbarhed og intelli-
gens er mindst 1,170 mia. kr. om året (»Estimating Burden
and Disease Costs of Exposure to Endocrine-Disrupting
Chemicals in the European Union«, The Journal of Clinical
Endocrinology and Metabolism, 2015, Volume 100, Issue 4;
»Ny beregning: Hormonforstyrrende stoffer koster EU
1.100 mia. kr. om året«, bragt på ing.dk den 6. marts 2016).
Tab af livskvalitet er ikke medtaget i ovenstående bereg-
ninger – og hvad er prisen for forældres sorg og bekymring,
hvis de får et misdannet barn, eller når de må tage imod til-
bud om abort?
Dertil skal også lægges, at vanskelige beregninger over
konsekvenserne for miljø og natur heller ikke er medtaget i
ovenstående rapporter, som derfor kun omhandler de økono-
miske konsekvenser af kendte hormonforstyrrende stoffer.
Ingen af målsætningerne på kemikalieområdet er omsat til
konkrete planer om at udfase og forbyde alle stoffer med
specifikke skadelige egenskaber for sundhed og miljø. Re-
guleringen sker i dag ved en risikovurdering, hvor der fast-
sættes et teoretisk defineret »acceptabelt niveau« for, i hvor
høj grad man må udsættes for enkeltstoffer med skadelige
virkninger. Denne tilgang tager ikke højde for belastningen
af summen af enkeltstoffer med f.eks. kræftfremkaldende el-
ler hormonforstyrrende egenskaber eller for »cocktaileffek-
ten«, hvor forskellige kemikalier sammen har andre egen-
skaber end enkeltstofferne.
Målsætningen om at fjerne farlige stoffer fra forbruger-
produkter inden 2020 er et eksempel på en sådan overordnet
målsætning, der aldrig er blevet operationaliseret med mål
og virkemidler. Derfor bliver det i praksis til fastsættelse af
teoretiske grænseværdier, der bliver målet, og ikke fjernelse
af farlige stoffer fra markedet og husholdningen.
Der er løbende foreslået og gennemført forbud mod og an-
vendelsesbegrænsninger for specifikke enkeltstoffer med
særlig skadelige egenskaber, men der er ikke gennemført en
tilsvarende tværgående udfasning eller et forbud mod flere
stoffer på en gang på basis af stoffernes iboende farlige
egenskaber. På festtaleniveau og i de overordnede målsæt-
ninger såsom »generationsmålet« erkendes det, at frem-
gangsmåden med at sætte grænseværdier for enkeltkemikali-
er ikke giver fuldstændig beskyttelse af sundheden eller mil-
jøet, selv om udsættelse for de enkelte stoffers farlige egen-
skaber sker på et »acceptabelt niveau«.
Den eneste sikre måde at gennemføre forsigtighedsprin-
cippet i kemikaliereguleringen på er at erstatte farlige kemi-
kalier ud fra en konkret farevurdering af stoffets egenskaber
frem for en risikovurdering. For at fjerne farlige stoffer fra
forbrugerprodukter må man samtidig indføre et forstærket
substitutionsprincip og en slutdato for anvendelsen af farlige
kemikalier i produkterne, så industrien får tid til at omstille
sig.
Dette beslutningsforslag vil ikke kun være en udfordring
for producenterne, det vil også være en udfordring for virk-
somheder længere nede i distributionskæden. Det er derfor
vigtigt at sikre, at især små- og mellemstore virksomheder
og detailhandelen får den bedst mulige hjælp under den
grønne omstilling af forbrugerprodukterne.
Farevurderingstilgangen, hvor regulering sker ud fra stof-
fets egenskaber frem for modelanalyser af stoffets risiko for
mennesker og miljø, modarbejdes kraftfuldt af meget res-
sourcerige producentinteresser, ikke mindst i Europa og
USA. Den nuværende Europa-Kommissions indsats på ke-
mikalieområdet er desværre meget præget heraf, og Kom-
missionen er f.eks. lige nu udsat for stor kritik af, at den
ulovligt har undladt at vedtage kriterier for hormonforstyr-
rende stoffer og dermed har blokeret for effektiv regulering
af hormonforstyrrende stoffer.
Der vil være områder, hvor kemikalier skal have farlige
egenskaber, f.eks. til medicinsk brug eller som pesticider,
for at kunne virke efter formålet. Det skal dog tilstræbes, at
medicin og pesticider ikke har andre farlige egenskaber end
dem, der tilsigtes med produktet. Mennesker udsættes også
for naturligt forekommende farlige stoffer og for de synteti-
ske, menneskeskabte kemikalier, der allerede er udledt.
Denne baggrundsforurening skal reguleres gennem fastsæt-
telse af grænseværdier, der successivt nedsættes til lavest
opnåelige niveau.
Til revisionen af regeringens og Folketingets kemikalie-
handlingsplan i 2017 pålægges regeringen derfor at frem-
lægge forslag til en handlingsplan, som skal angive tids-
grænser for, hvornår udsættelsen for kemikalier med CMR-
egenskaber skal være reduceret med 25 pct., halveret og en-
deligt nedsat til nær nul belastning, og hvilke konkrete initi-
ativer der kan sikre, at handlingsplanen efterleves. Et forslag
til et konkret og effektivt virkemiddel er, at der indføres en
grøn offentlig indkøbspolitik, hvor produkter, der indkøbes
af det offentlige, eller som anvendes i forbindelse med tjene-
steydelser såsom udbud af rengøring og vedligehold, lever
op til målsætninger om udfasning af CMR-stoffer.
I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen pålæg-
ges regeringen desuden at fastlægge en baseline for den nu-
2
værende belastning af befolkningens sundhed med CMR-
stoffer, så reduktionen kan måles.
Sidst pålægges regeringen med forslaget at forstærke ind-
satsen i EU og herunder sende en dansk ekspert inden for
kemikalieregulering til Europa-Kommissionen for bl.a. at
fremme en juridisk bindende substitutionsforpligtelse i EU
og en ændring af EU-lovgivningen, således at kemikaliere-
guleringen baseres på stoffernes iboende egenskaber frem
for risikovurdering. Det er altafgørende og en forudsætning
for fremgang på kemikalieområdet, at regeringen arbejder
aktivt for de øvrige medlemslandes støtte til forslaget.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om om indførelse af
forsigtigheds- og substitutionsprincippet i
kemikalieregulering samt udfasning af forbrugerprodukter
indeholdende CMR-stoffer.
(Beslutningsforslag nr. B 194)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4