Fremsat den 4. maj 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 4. maj 2016 af justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og
retsplejeloven
(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.)
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169
af 27. februar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 46 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden
for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for over-
trædelse af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf.
Dog kan der undtagelsesvist gives tilladelse til udgang, hvis
helt særlige omstændigheder taler derfor.«
2. I § 52 indsættes som 4. pkt.:
»Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde sted
efter reglerne i kapitel 10 a.«
3. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde
sted efter reglerne i kapitel 10 a.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
4. I § 60, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
5. I § 60 a, stk. 2, ændres »§ 60, stk. 4 og 5,« til: »§ 60, stk.
5 og 6,«.
6. Efter kapitel 10 indsættes:
»Kapitel 10 a
Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens
institutioner
§ 66 a. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalfor-
sorgsområdet kan i de situationer, der er omfattet af § 60,
stk. 1, anvende kropsscanner ved undersøgelse af en indsat.
Kropsscanner kan ligeledes anvendes ved undersøgelse af
andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om an-
vendelse af kropsscannere, herunder om udbredelsen af ord-
ningen, kontrollens omfang, udstyrets art og behandlingen
af de indsamlede oplysninger.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kon-
trol ved anvendelse af kropsscannere skal omfatte en nær-
mere afgrænset personkreds. Der kan i den forbindelse fast-
sættes regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal om-
fatte personer, som søger adgang til kriminalforsorgens in-
stitutioner i medfør af deres erhverv.«
7. I § 67 ændres »En indsat kan« til: »En indsat skal«.
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli
2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og
lov nr. 170 af 27. februar 2016, foretages følgende
ændringer:
1. § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt,
fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde
straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt
medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsud-
styr i et arresthus eller lukket fængsel.«
2. § 124, stk. 6, ophæves.
Lovforslag nr. L 186 Folketinget 2015-16
Justitsmin., j.nr. 2016-1902-0303
AA009720
§ 3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16.
november 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 263 af
16. marts 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 775, stk. 1, 1. pkt., ændres »2 uger« til: »4 uger«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. august 2016.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udgangskarantæne
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Forbud mod mobiltelefoner og lignende kommunikationsud-
styr
2.1.1.2. Udgang fra kriminalforsorgens institutioner
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Undersøgelse af indsatte og andre, der søger adgang til kriminalforsorgens in-
stitutioner ved brug af kropsscanner
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og andet kommuni-
kationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner
2.2.1.2. Undersøgelse af indsatte
2.2.1.3. Undersøgelse af besøgende og andre, der søger adgang til kri-
minalforsorgens institutioner
2.2.1.4. Undersøgelse af varetægtsarrestanter og deres besøgende
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Obligatorisk disciplinærstraf
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltelefoner eller lignende
kommunikationsudstyr
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Skærpelse af disciplinærstraf for varetægtsfængslede
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
3
1. Indledning og baggrund
I de senere år er der fundet et betydeligt antal mobiltelefoner
i danske fængsler og arresthuse.
Den eksisterende indsats mod mobiltelefoner i kriminalfor-
sorgens institutioner består navnlig i visitationer og undersø-
gelser med håndholdte mobildetektorer og bagagescannere.
Endvidere er der mange steder opsat metaldetektorkarme og
etableret overdækning af gårdtursarealer for at hindre ind-
kast af mobiltelefoner og andre effekter.
Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod
mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner på flere
måder.
For det første er det hensigten at indføre mere mærkbare re-
aktioner over for personer, der overtræder forbuddet mod
mobiltelefoner. I forhold til indsatte lægges der op til, at
overtrædelse af forbuddet skal medføre udgangskarantæne
og skærpet disciplinærstraf, og i forhold til andre end indsat-
te foreslås en skærpelse af normalstraffen for medvirken til
overtrædelse af forbuddet. Endvidere foreslås, at strafansva-
ret for uretmæssig medtagelse af en mobiltelefon udvides til
at omfatte både besøgende og andre personer.
Herudover har lovforslaget til formål at forbedre mulighe-
derne for at afsløre mobiltelefoner under eller efter ind-
smugling i institutionerne, navnlig ved at indføre mulighed
for anvendelse af kropsscannere. Sådanne kropsscannerne
forventes også at kunne styrke indsatsen mod indsmugling
af andre ulovlige genstande i institutionerne.
Det forudsættes, at kropsscannere i første omgang vil blive
anvendt i forbindelse med en forsøgsordning med styrket
kontrol i visse af kriminalforsorgens institutioner.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændrin-
ger af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om udgang og
undersøgelse af indsatte og andre, der søger adgang til kri-
minalforsorgens institutioner, af straffelovens regler om
straf for overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner samt
af straffuldbyrdelseslovens og retsplejelovens bestemmelser
om disciplinærstraf.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udgangskarantæne
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Forbud mod mobiltelefoner og lignende kommuni-
kationsudstyr
Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf findes i straffuld-
byrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. no-
vember 2015 som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar
2016.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, at indsat-
te ikke har ret til at medtage, besidde og råde over mobilte-
lefon og lignende kommunikationsudstyr i kriminalforsor-
gens institutioner, medmindre dette er foreneligt med or-
dens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Denne bestemmelse
finder anvendelse på indsatte i kriminalforsorgens institutio-
ner generelt.
Det følger desuden af § 36, stk. 4, at justitsministeren fast-
sætter regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og
råde over mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr
i institutionerne. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse
nr. 406 af 9. april 2015 om indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over egne genstande m.v. og penge i krimi-
nalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen),
hvoraf det bl.a. følger, at indsatte i fængsler og arresthuse
ikke må medtage, besidde eller råde over mobiltelefon og
lignende kommunikationsudstyr, herunder visse spillekon-
soller samt tilbehør mv. hertil, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.
1, nr. 11.
I forhold til varetægtsarrestanter følger det af § 26 i bekendt-
gørelse nr. 419 af 9. april 2015 om ophold i varetægt (vare-
tægtsbekendtgørelsen), at en varetægtsarrestant har ret til at
medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i
institutionen efter reglerne genstandsbekendtgørelsen. For-
buddet mod mobiltelefoner finder således tilsvarende anven-
delse for varetægtsarrestanter.
Det fremgår af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., at den, der
i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet
uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kom-
munikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder. Der henvises herom nærmere til pkt. 2.4.1.
Indsattes overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i
kriminalforsorgens institutioner kan endvidere medføre di-
sciplinærstraf i form af advarsel, bøde eller strafcelle, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 6 og 7, samt genstandsbe-
kendtgørelsens § 35, stk. 2, jf. § 2. Der henvises herom nær-
mere til pkt. 2.3.1.
2.1.1.2. Udgang fra kriminalforsorgens institutioner
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af
straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens
gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke
den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyr-
delsen betragtes som et almindeligt led i resocialiseringen,
idet den dømte derved kan vænnes til en tilværelse i frihed
uden kriminalitet. I overensstemmelse hermed findes der i
straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50 en række bestemmelser
om udgang, dvs. tilladt fravær fra institutionen.
Det følger af § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensynet til rets-
håndhævelsen ikke taler derimod, kan få tilladelse til ud-
gang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannel-
sesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familie-
4
mæssige eller andre personlige hensyn, og der ikke er be-
stemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med
udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-
fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladel-
sen.
I § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som skal til-
lægges særlig vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug
af udgangstilladelsen, herunder oplysninger om strafbart
forhold begået under strafudståelsen.
Efter § 46, stk. 3, kan udgang ikke finde sted, hvis den døm-
te skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, der
på tidspunktet for udgang er aktivt involveret i en verseren-
de voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, når
der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have
tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben
mv.
Bestemmelsen i § 46, stk. 3, blev indført ved lov nr. 733 af
25. juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov
om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed
og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Initiativer mod rocker-
og bandekriminalitet m.v.). Det er forudsat i bestemmelsens
forarbejder, at kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende
sager skal træffes på grundlag af oplysninger fra politiet, og
at politiets oplysninger lægges uprøvet til grund af kriminal-
forsorgen. Det er endvidere forudsat, at politiet efter om-
stændighederne i den konkrete sag bør undlade at afgive ud-
gangshindrende oplysninger i tilfælde, hvor der er spørgs-
mål om udgang til et særligt formål som nævnt i udgangsbe-
kendtgørelsens § 31, stk. 1 eller 2, jf. nærmere herom neden-
for. Eksempelvis forudsættes det, at politiet i almindelighed
ikke afgiver oplysninger, som afskærer den indsatte fra at
komme på udgang, hvis formålet med udgangen er at delta-
ge i en nærstående persons begravelse eller lignende. Der
henvises til Folketingstidende 2013-2014, A, L 112 som
fremsat, side 34 f.
Efter § 47 gives tilladelse til udgang for et bestemt tidsrum,
der medregnes til straffetiden.
I medfør af § 48, stk. 1, betinges tilladelse til udgang af, at
den indsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold el-
ler i øvrigt misbruger udgangstilladelsen. Det fremgår af §
48, stk. 2, at udgangstilladelsen endvidere kan betinges af
andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå mis-
brug.
Det følger af § 49, at en udgangstilladelse kan tilbagekaldes,
eller vilkårene for tilladelsen ændres, hvis den indsatte ude-
bliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte
vilkår, eller hvis nye oplysninger om den indsattes forhold
giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil mis-
bruge den meddelte udgangstilladelse.
§ 50 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at
fastsætte regler om tilladelse til udgang. Der kan bl.a. fast-
sættes regler om de tidsmæssige betingelser for udgang og
om udgangskarantæne som følge af misbrug af en udgangs-
tilladelse eller fare for sådant misbrug.
Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 587 af
30. april 2015 om udgang til indsatte, der udstår fængsels-
straf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (ud-
gangsbekendtgørelsen).
Det fremgår af bekendtgørelsens afsnit II om udgangsfor-
mer, at indsatte kan få tilladelse til udgang til særlige for-
mål, udgang med henblik på besøg hos bestemte personer
mv., udgang i form af frigang, udgang i form af udstatione-
ring til pension mv. eller udstationering til egen bopæl med
fodlænke samt udgang til udflugter mv.
Udgangsbekendtgørelsens kapitel 8 (§§ 31-34) indeholder
regler om udgang til særlige formål.
Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, at ind-
satte kan få udgang med henblik på 1) at besøge en nærstå-
ende person, som er alvorligt syg, 2) at være til stede ved en
nærstående persons begravelse, 3) at møde i retten eller for
anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende
myndighed finder det påkrævet, eller 4) lægeundersøgelse,
lægebehandling eller anden behandling, der ikke hensigts-
mæssigt kan finde sted i institutionen.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kan indsatte, der
udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, endvidere få ud-
gang med henblik på 1) at besøge nærstående personer ved
vigtige familiebegivenheder, 2) at varetage personlige inte-
resser, når særlige omstændigheder taler derfor, 3) at indgå
ægteskab, 4) kontakt med tilsynsmyndigheden for at plan-
lægge forløbet af tilsynsperioden, 5) fremskaffelse af ophold
og arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladel-
sen, eller 6) at foretage indkøb eller lignende, der er påkræ-
vet med henblik på løsladelsen.
Udgangsbekendtgørelsens kapitel 9 (§§ 35-43) indeholder
regler om udgang med henblik på besøg hos bestemte perso-
ner mv.
Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, at ind-
satte kan få udgang for at besøge bestemte nærstående per-
soner, medmindre besøget ikke findes formålstjenligt. End-
videre kan der efter § 35, stk. 2, gives tilladelse til besøg hos
andre bestemte personer end nærstående, hvis ganske særli-
ge forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, og det i øvrigt
findes formålstjenligt.
Udgangsbekendtgørelsens §§ 36 og 37 fastlægger en række
tidsmæssige betingelser for, at der kan gives udgang med
henblik på besøg hos bestemte personer. De nærmere betin-
gelser varierer afhængig af bl.a. straffens længde og afso-
ningsinstitutionens art.
Tilladelse til udgang med henblik på besøg hos bestemte
personer kan gives med henblik på regelmæssig udgang, jf.
udgangsbekendtgørelsens §§ 38-39, eller lejlighedsvis ud-
gang, jf. § 40.
5
Udgangsbekendtgørelsens kapitel 10 (§§ 44-49) indeholder
regler om udgang i form af frigang. Ved frigang forstås ud-
gang – typisk daglig – til navnlig arbejde eller undervisning.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 44 kan indsatte, der opfyl-
der visse tidsmæssige betingelser, bl.a. få udgang i form af
frigang, når det findes formålstjenligt med henblik på be-
skæftigelse hos en arbejdsgiver eller deltagelse i undervis-
ning.
Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, at fri-
gang normalt skal ske i den sidste del af opholdstiden eller
op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke.
Indsatte, der har fået tilladelse til frigang, skal i medfør af
udgangsbekendtgørelsens § 46, stk. 1, som udgangspunkt
tilbringe fritiden i institutionen eller i det arresthus (Køben-
havns Fængsler), som ligger nærmest ved arbejds- eller kur-
susstedet mv.
Udgangsbekendtgørelsens kapitel 11 og 12 (§§ 50-77) inde-
holder regler om udgang i form af udstationering til pension
mv. og udstationering til egen bopæl med fodlænke. Ved ud-
stationering forstås ophold uden for fængsel og arresthus –
ikke blot i den normale arbejds- eller undervisningstid, men
også i fritiden, herunder om natten.
Udgang i form af udstationering til pension mv. kan i med-
før af udgangsbekendtgørelsens § 51, stk. 2, gives i de til-
fælde, hvor der ville kunne gives frigang med henblik på be-
skæftigelse, men hvor udgang af praktiske grunde ikke kan
gennemføres som frigang, eller det skønnes formålstjenligt,
at udgang gennemføres som udstationering.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1, skal udstatione-
ring til pension normalt ske i den sidste del af opholdstiden
eller op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke.
Udgang i form af udstationering til egen bopæl med fodlæn-
ke kan i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, gi-
ves til indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for
udgang efter kapitel 9, når det findes formålstjenligt af hen-
syn til den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller re-
socialisering. Indsatte, der udstår straf på under et års fængs-
el, kan dog kun helt undtagelsesvis udstationeres til egen bo-
pæl med fodlænke.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 55, stk. 2, kan der tidligst
gives tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlæn-
ke, når en tredjedel af straffetiden er udstået, og tilladelsen
kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til løsladelses-
tidspunktet.
Herudover kan der i medfør af udgangsbekendtgørelsens §
55, stk. 3, gives tilladelse til udstationering til egen bopæl
med fodlænke i de tilfælde, hvor der ville kunne gives fri-
gang med henblik på beskæftigelse mv., men hvor den på-
gældende af geografiske årsager ikke kan gennemføre fri-
gangen, fordi det ikke er muligt at tilbringe fritiden i en in-
stitution tæt ved arbejds- eller kursusstedet. Udstationering
efter § 55, stk. 3, følger de tidsmæssige betingelser for fri-
gang og kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til løs-
ladelsestidspunktet, jf. § 55, stk. 4.
Endelig er der i udgangsbekendtgørelsens kapitel 13 (§§
78-81) fastsat regler om udgang til udflugter mv.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 78 kan indsatte i åbne in-
stitutioner under nærmere angivne betingelser lejlighedsvis
gives kortvarig udgang til udflugter eller arrangementer,
hvortil der er offentlig adgang, til deltagelse i klubvirksom-
hed og til deltagelse i gudstjeneste uden for institutionen.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 79 kan indsatte i lukkede
institutioner, der har tilladelse til uledsaget udgang, lejlig-
hedsvis gives kortvarig udgang med henblik på deltagelse i
nærmere opregnede aktiviteter, herunder overværelse af
gudstjeneste eller koncerter.
Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 80, at tilladelse til
udgang efter §§ 78 og 79 normalt kun kan gives til grupper
af indsatte, og at der i almindelighed bør deltage en eller
flere funktionærer i sådanne udgange.
Særligt i forhold til varetægtsarrestanter følger det af rets-
plejelovens § 771, stk. 2, at kriminalforsorgsområdet med
politiets samtykke kan give en varetægtsarrestant udgangs-
tilladelse med ledsager for et kortere tidsrum, når særlige
omstændigheder taler derfor.
Efter praksis kan kravet om, at der skal foreligge særlige
omstændigheder, f.eks. være opfyldt, hvis formålet med ud-
gangen er at besøge en nærstående person, som er alvorligt
syg, eller at deltage i en nærstående persons begravelse.
Særlige omstændigheder kan også foreligge, hvis der ønskes
udgang med henblik på indgåelse af ægteskab eller vareta-
gelse af personlige interesser af en vis vægt.
Retsplejelovens § 776 indeholder desuden en bemyndigel-
sesbestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter nær-
mere regler om behandlingen af varetægtsarrestanter. Så-
danne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april
2015 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).
Varetægtsbekendtgørelsens §§ 33-39 indeholder regler om
varetægtsarrestanters mulighed for udgang.
Det følger bl.a. af varetægtsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, at
risikoen for misbrug skal tages i betragtning ved en afgørel-
se om udgang, og at det bl.a. tillægges særlig vægt ved vur-
deringen af risikoen for misbrug, hvis varetægtsarrestanten
under opholdet har begået strafbart forhold, jf. § 36, stk. 1.
Det følger endvidere af varetægtsbekendtgørelsens § 38, at
udgang ikke kan gives i længere tid, end formålet tilsiger, og
normalt ikke må overstige 1 dag ud over rejsetiden.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminalforsorgen kan i dag nægte tilladelse til udgang, hvis
hensynet til retshåndhævelsen taler imod udgangen, eller
6
hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i
forbindelse med udgangen vil begå ny kriminalitet, unddra-
ge sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbru-
ge udgangstilladelsen.
Ved vurderingen af risikoen for misbrug skal det bl.a. til-
lægges særlig vægt, hvis den indsatte under strafudståelsen
har begået strafbart forhold.
Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i lukket
fængsel eller arresthus kan straffes efter straffelovens § 124,
stk. 4, og skal således allerede i dag indgå ved vurderingen
af risikoen for misbrug.
Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i åbent
fængsel udgør ikke et strafbart forhold og kan således alene
medføre disciplinærstraf.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en skær-
pelse af reaktionerne over for indsatte, der overtræder for-
buddet mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutio-
ner generelt.
Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr kan bl.a.
benyttes af indsatte til at planlægge undvigelse fra kriminal-
forsorgens institutioner eller til at begå ny kriminalitet under
fængselsopholdet, herunder eksempelvis narkokriminalitet.
En overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner bør derfor
generelt mødes med mærkbare reaktioner.
Ud over disciplinærstraf og eventuel straf bør overtrædelse
af forbuddet mod mobiltelefoner ligeledes medføre, at den
indsatte får udgangskarantæne i en periode. Det gælder, uan-
set om forholdet konkret giver anledning til at antage, at den
indsatte vil misbruge en udgangstilladelse, og uanset om
overtrædelsen af forbuddet mod mobiltelefoner kan medføre
straf eller alene disciplinærstraf.
Dog bør der være mulighed for undtagelsesvist at tillade ud-
gang, inden karantænen er udløbet, hvis helt særlige om-
stændigheder taler derfor.
Justitsministeriet har overvejet, om der bør indføres regler
om udgangskarantæne til varetægtsarrestanter. Det følger
imidlertid allerede af de gældende regler, at der kun kan gi-
ves tilladelse til udgang (med ledsager), når særlige omstæn-
digheder taler derfor, og politiet giver samtykke til udgan-
gen. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anled-
ning til at ændre reglerne om udgang for varetægtsarrestan-
ter.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre, at overtrædelse af forbuddet mod
mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner mødes med
mærkbare reaktioner, foreslås det, at en sådan overtrædelse
fremover skal medføre, at den indsatte pålægges udgangska-
rantæne i en periode på 3 måneder.
Det foreslås således, at der som straffuldbyrdelseslovens §
46, stk. 4, 1. pkt., indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
udgang ikke kan finde sted, hvis den dømte inden for de se-
neste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse
af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en indsat, der
uretmæssigt har medtaget, besiddet eller rådet over mobilte-
lefon eller lignende kommunikationsudstyr, og som i den
anledning er ikendt disciplinærstraf efter § 36, stk. 4, eller
regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, vil være afskå-
ret fra at få udgang i en periode på 3 måneder regnet fra da-
toen for afgørelsen vedrørende disciplinærstraf.
Det betyder, at der under de angivne betingelser ikke vil
kunne træffes afgørelse om at tillade udgang, og at en tidli-
gere truffet afgørelse om udgang ikke vil kunne effektueres.
Hvis der allerede er meddelt tilladelse til udgang, vil den
foreslåede bestemmelse føre til, at udgangstilladelsen bort-
falder. I så fald må der – hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt – gives en ny udgangstilladelse, når de 3 måneder er
udløbet.
For personer, som har tilladelse til regelmæssig udgang med
henblik på besøg hos bestemte personer, vil den foreslåede
bestemmelse medføre, at udgangsforløbet afbrydes, således
at forestående udgange ikke kan afvikles inden for de 3 må-
neder, hvor den pågældende har udgangskarantæne. Når de
3 måneder er udløbet, vil udgangsforløbet kunne genopta-
ges, såfremt tilladelsen omfatter yderligere udgange.
For personer, som har tilladelse til udgang i form af frigang,
fører bestemmelsen tilsvarende til, at forløbet afbrydes, ind-
til de 3 måneder er udløbet. Herefter vil frigangsforløbet
kunne genoptages, hvis betingelserne herfor i øvrigt fortsat
er til stede.
Den foreslåede bestemmelse er ikke relevant for personer,
der allerede er udstationeret til pension eller til egen bopæl,
idet der i sådanne tilfælde ikke er forbud mod mobiltelefo-
ner.
Den foreslåede bestemmelse kan dog få betydning for perso-
ner, der aktuelt er placeret i fængsel eller arresthus, men
som har udsigt til en udstationering til pension eller til egen
bopæl. I sådanne tilfælde vil overtrædelse af forbuddet mod
mobiltelefoner medføre, at udstationeringen først kan ske ef-
ter udløbet af de 3 måneder, ligesom en allerede meddelt til-
ladelse til udstationering vil bortfalde.
I praksis kan der imidlertid forekomme situationer, hvor en
udgangskarantæne vil være så indgribende for den indsatte,
at der efter Justitsministeriets opfattelse bør være mulighed
for at tillade udgang, inden de 3 måneder er udløbet.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om
udgang til et særligt formål som nævnt i udgangsbekendtgø-
relsens § 31, stk. 1.
7
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis formålet med udgangen er
at deltage i en nærstående persons begravelse eller lignende.
Der kan dog også være grund til at tillade udgang i andre til-
fælde, hvor en karantæne vil være særligt indgribende for
den indsatte. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis en ind-
sat har frigang til arbejde og skal løslades inden for de næste
3 måneder, idet den pågældendes løsladelsessituation i så
fald kan blive langt mindre gunstig, hvis den indsatte mister
sit arbejde i forbindelse med, at tilladelsen til frigang bort-
falder.
På den anden side vil kravet om helt særlige omstændighe-
der normalt ikke kunne anses for opfyldt, hvis der ønskes
udgang med henblik på indgåelse af ægteskab eller vareta-
gelse af personlige interesser.
Det foreslås på den baggrund, at der som straffuldbyrdelses-
lovens § 46, stk. 4, 2. pkt., indsættes en bestemmelse, hvor-
efter der undtagelsesvist kan gives tilladelse til udgang, hvis
helt særlige omstændigheder taler derfor.
2.2. Undersøgelse af indsatte og andre, der søger adgang til
kriminalforsorgens institutioner ved brug af kropsscanner
2.2.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelsesloven indeholder bl.a. regler om adgangen
til at undersøge indsatte og besøgende for at fastslå, om de
pågældende er i besiddelse af effekter, der ikke er tilladt i
kriminalforsorgens institutioner.
2.2.1.1. Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og andet
kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner
Som nærmere omtalt i pkt. 2.1.1.1 følger det af straffuldbyr-
delseslovens § 36, stk. 4, og genstandsbekendtgørelsens § 2,
stk. 1, nr. 11, at indsatte i fængsler og arresthuse ikke må
medtage, besidde eller råde over mobiltelefon og lignende
kommunikationsudstyr, herunder visse spillekonsoller samt
tilbehør mv. hertil. Det samme gælder for varetægtsarrestan-
ter, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 26.
Indsattes uretmæssige besiddelse af mobiltelefon eller lig-
nende kommunikationsudstyr i arresthus eller lukket fængs-
el straffes efter straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder. Endvidere kan overtrædelse
af forbuddet mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens insti-
tutioner (herunder også åbne fængsler) medføre disciplinær-
straf i form af advarsel, bøde eller strafcelle, jf. straffuldbyr-
delseslovens § 67, nr. 6 og 7, samt genstandsbekendtgørel-
sens § 35, stk. 2, jf. § 2.
I relation til besøgende følger det af straffuldbyrdelseslo-
vens § 53, stk. 1, at justitsministeren fastsætter regler om
gennemførelsen af de indsattes ret til besøg. Sådanne regler
er fastsat i bekendtgørelse nr. 407 af 9. april 2015 om ad-
gangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf el-
ler forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbe-
kendtgørelsen). Det fremgår af denne bekendtgørelses § 7,
stk. 2, at mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr
samt tilbehør mv. hertil ikke må medbringes ved besøg. For-
svarsadvokater er dog under visse betingelser undtaget fra
forbuddet, hvis de fremviser kommunikationsudstyret over
for personalet og evt. lader det registrere.
For så vidt angår besøgende hos varetægtsarrestanter følger
det tilsvarende af varetægtsbekendtgørelsens § 50, stk. 2, at
mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr samt til-
behør mv. hertil ikke må medbringes ved besøg. Forsvarsad-
vokater er under visse betingelser undtaget fra forbuddet.
Besøgende, der medtager mobiltelefon eller lignende kom-
munikationsudstyr med henblik på overlevering til en indsat
i et arresthus eller lukket fængsel, kan straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 6 måneder for (forsøg på) medvirken til
overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt.
Det samme gælder for besøgende og andre udefrakommen-
de, som i øvrigt uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller
lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket
fængsel, jf. straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.
2.2.1.2. Undersøgelse af indsatte
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 indeholder en række be-
stemmelser om indgreb over for den indsatte, herunder reg-
ler om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum.
2.2.1.2.1. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk.
1, at Direktoratet for Kriminalforsorgen og det relevante kri-
minalforsorgsområde uden retskendelse kan undersøge,
hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum
eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig
for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikker-
hedshensyn iagttages, herunder 1) når den indsatte indsættes
i institutionen, 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæs-
sig besiddelse af effekter, 3) før og efter besøg eller 4) før
og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf m.v.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side
3707 f., at der med udtrykket »undersøge, hvilke effekter en
indsat har i sin besiddelse på sin person« i § 60, stk. 1, sigtes
til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse, dvs. de
former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i
det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af le-
gemet i undersøgelsesøjemed. Der tænkes bl.a. på besigti-
gelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. op-
knapning af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at se
efter skjulte effekter.
Ved en ændring af straffuldbyrdelsesloven i 2011, jf. lov nr.
183 af 8. marts 2011 om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Anvendelse af peberspray som magtmiddel, un-
dersøgelse af den indsattes person og opholdsrum og udvi-
delse af behandlingsgarantien for indsatte i fængsler og ar-
8
resthuse) er det desuden forudsat, at der inden for rammerne
af § 60, stk. 1, kan anvendes narkotikahunde som led i en
undersøgelse af den indsatte. Det fremgår af forarbejderne
til lovforslaget, at kriminalforsorgens narkotikahunde vil
blive trænet til såkaldt »passiv markering«, hvilket vil sige,
at hundene så vidt muligt ikke skal røre ved den undersøgte
person. Det er endvidere forudsat, at den indsatte kan nægte
at lade sig undersøge af en narkotikahund, og at der i så fald
vil blive foretaget anden undersøgelse i medfør af § 60, stk.
1, eller eventuelt efter § 60, stk. 2, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Der henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1. samling),
A, L 93 som fremsat, side 7.
Herudover kan der inden for rammerne af § 60, stk. 1, an-
vendes metaldetektorkarme, idet en sådan undersøgelse – i
form af passage gennem en karm – kan afsløre, om den un-
dersøgte er i besiddelse af metalgenstande på sin person,
hvorfor undersøgelsen har karakter af en besigtigelse af le-
gemets ydre.
2.2.1.2.2. Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2,
at kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn kan træffe bestemmelse om en nærmere under-
søgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af ef-
fekter.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf m.v.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side
3708, at der med udtrykket »nærmere undersøgelse af den
indsattes person« i § 60, stk. 2, sigtes til indgreb, hvor befø-
ling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Der tænkes
bl.a. på ydre undersøgelser, der består i en beføling af lege-
mets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under hu-
den, udtagelse af blodprøver og ultralyds- og røntgenunder-
søgelser. Der tænkes endvidere på undersøgelse af legemets
hulrum og andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rec-
toskopi og gynækologisk undersøgelse.
2.2.1.2.3. Straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3-6, fastlægger
en række supplerende betingelser for gennemførelse af un-
dersøgelser af den indsatte.
Det følger af § 60, stk. 3, at undersøgelse ikke må gennem-
føres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væ-
re et uforholdsmæssigt indgreb (proportionalitetsprincippet).
Det følger desuden af § 60, stk. 4, at undersøgelse skal fore-
tages så skånsomt, som omstændighederne tillader (skån-
somhedsprincippet).
Endvidere følger det af § 60, stk. 5 og 6, at undersøgelse,
der indebærer afklædning, kun må foretages og overværes af
personer af samme køn som den indsatte, medmindre der er
tale om sundhedspersonale, og at undersøgelse som nævnt i
stk. 2 – dvs. nærmere undersøgelse af den indsattes person –
kun må foretages under medvirken af en læge.
§ 60, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til justitsministeren
til at fastsætte regler om gennemførelsen af undersøgelser af
den indsattes person og opholdsrum. Sådanne regler er fast-
sat i bekendtgørelse nr. 427 af 9. april 2015 om undersøgel-
se af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens
institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen), hvor der bl.a.
findes bestemmelser om orientering af den indsatte, notat-
pligt og klageregler.
2.2.1.3. Undersøgelse af besøgende og andre, der søger ad-
gang til kriminalforsorgens institutioner
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 9 indeholder regler om den
indsattes adgang til at få besøg og om vilkår for gennemfø-
relse af besøg.
Det følger af lovens § 52, stk. 1, 1. pkt., at der kan stilles
krav om, at besøgende skal indhente forudgående tilladelse
til at besøge indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Det følger endvidere af § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., at det kan
gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende
lader sig undersøge, og at denne undersøgelse kan bestå i vi-
sitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmø-
det, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbe-
klædning og medbragte effekter.
Reglerne om undersøgelse af besøgende i § 52, stk. 1, 2. og
3. pkt., fik deres nuværende indhold ved lov nr. 628 af 12.
juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet
mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i
skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.).
I relation til muligheden for at foretage visitation af det tøj,
som den besøgende er iført ved fremmødet, følger det af de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingsti-
dende 2012-2013, A, L 133 som fremsat, side 22, at denne
form for visitation kan foretages ved at klappe og beføle
uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den besøgen-
de har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen un-
der tøjet. En sådan visitation skal i givet fald foretages af
personale af samme køn som den besøgende.
Det er endvidere forudsat, at visitation af den besøgendes tøj
også kan foretages ved, at den besøgende opfordres til at
fremvise genstande, som den pågældende har i lommer mv.,
at der kan ske eftersyn af tøjet ved anvendelse af en metal-
detektor, og at den besøgende kan anmodes om at lade sig
undersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde.
For så vidt angår adgangen til at foretage nærmere undersø-
gelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte ef-
fekter er det forudsat, at der med udtrykket »yderbeklæd-
ning« sigtes til beklædningen indtil undertøjet, og at den
nærmere undersøgelse skal gennemføres ved, at den besø-
gende opfordres til at aftage sin yderbeklædning indtil un-
9
dertøjet med henblik på, at institutionen kan foretage en
nærmere undersøgelse af yderbeklædningen. Der vil ligele-
des kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besø-
gendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende
ikke er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter kan bestå i gennem-
syn og undersøgelse af lommer, tasker mv., ligesom lommer
og tasker mv. kan tømmes med henblik på eftersyn af ind-
holdet. Undersøgelsen kan også foretages ved anvendelse af
metaldetektor.
Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning alene kan foretages, hvis der i det enkelte
tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil
foretage indsmugling, hvorimod visitation af det tøj, som
den besøgende er iført, samt nærmere undersøgelse af den
besøgendes medbragte effekter kan foretages, selv om der
ikke foreligger en sådan mistanke.
Det er endvidere forudsat, at institutionerne ikke vil kunne
gennemtvinge undersøgelserne uden den besøgendes med-
virken, men at besøget vil kunne afvises, hvis den besøgen-
de nægter at lade sig undersøge.
Straffuldbyrdelsesloven § 53, stk. 1, indeholder en bemyndi-
gelse til justitsministeren til at fastsætte regler om gennem-
førelsen af de indsattes ret til besøg og om begrænsninger i
denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. I
medfør af denne bestemmelse er der i bekendtgørelse nr.
407 af 9. april 2015 om adgangen til besøg m.v. til indsatte,
der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner (besøgsbekendtgørelsen) bl.a. fastsat nærmere
regler om visitation af den besøgendes tøj og nærmere un-
dersøgelse af yderbeklædning og medbragte effekter i hen-
holdsvis åbne og lukkede institutioner.
2.2.1.4. Undersøgelse af varetægtsarrestanter og deres besø-
gende
Det følger af retsplejelovens § 776, at justitsministeren fast-
sætter nærmere regler om behandlingen af varetægtsarre-
stanter. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 419 af
9. april 2015 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørel-
sen).
I relation til mulighederne for at foretage undersøgelse af
varetægtsarrestanter følger det af varetægtsbekendtgørelsens
§ 84, at det kan undersøges, hvilke genstande en varetægt-
sarrestant har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin
person mv. efter reglerne i undersøgelsesbekendtgørelsen.
Det følger endvidere af undersøgelsesbekendtgørelsens § 1,
stk. 2, at straffuldbyrdelseslovens § 60 finder tilsvarende an-
vendelse for varetægtsarrestanter.
I forhold til undersøgelse af besøgende hos varetægtsarre-
stanter følger det af varetægtsbekendtgørelsens § 47, stk. 1,
at den besøgende som udgangspunkt skal indhente forudgå-
ende tilladelse til at besøge varetægtsarrestanten. Det følger
endvidere af bekendtgørelsens § 52, at det er et vilkår for
besøgstilladelse, at den besøgende efter kriminalforsorgsom-
rådets anmodning lader sig undersøge efter reglerne i be-
søgsbekendtgørelsen.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Der findes hvert år et stort antal mobiltelefoner og andre
ulovlige effekter i kriminalforsorgens institutioner.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at
supplere den eksisterende indsats med nye og effektive til-
tag, herunder navnlig ved at åbne mulighed for anvendelse
af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner.
Med kropsscannere sigtes til apparater, der kan undersøge
personer visuelt ved gennemstråling af tøj for at afsløre
eventuelle skjulte genstande.
Det forudsættes, at der i videst muligt omfang anvendes
scannere af en type, der også vil kunne afsløre genstande
skjult i den undersøgtes krop.
De gældende regler giver kun begrænset mulighed for at
foretage denne type undersøgelser. I relation til indsatte er
der således kun mulighed for at anvende kropsscannere i til-
fælde, hvor der er en konkret mistanke om uretmæssig be-
siddelse af effekter, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2,
og en sådan undersøgelse kan kun foretages under medvir-
ken af en læge, jf. § 60, stk. 6. Endvidere kan kropsscannere
ikke anvendes til undersøgelse af besøgende.
Efter Justitsministeriets opfattelse forudsætter en effektiv
indsats mod mobiltelefoner og andre ulovlige effekter i kri-
minalforsorgens institutioner, at der generelt åbnes mulig-
hed for at anvende kropsscannere – både i forhold til indsat-
te, besøgende og andre, der skal have adgang til kriminalfor-
sorgens institutioner.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i et nyt kapitel 10 a i straffuldbyrdelses-
loven indsættes regler om anvendelse af kropsscannere i kri-
minalforsorgens institutioner.
Det foreslås således, at der som straffuldbyrdelseslovens §
66 a, stk. 1, indsættes en ny bestemmelse, der giver mulig-
hed for anvendelse af kropsscannere ved undersøgelse af
indsatte i de situationer, der er nævnt i § 60, stk. 1, og ved
undersøgelse af andre, der søger adgang til kriminalforsor-
gens institutioner. Det forudsættes, at der i de nævnte situa-
tioner – som det mindre i det mere – ligeledes vil kunne
foretages undersøgelser med metaldetektor eller lignende
udstyr.
I forhold til andre end indsatte forudsættes det, at undersø-
gelse ved brug af kropsscanner normalt vil finde sted i for-
bindelse med adgangskontrol. Det bemærkes, at institutio-
nerne ikke vil kunne gennemtvinge undersøgelserne, men at
de pågældende vil kunne nægtes adgang til institutionen,
hvis de ikke vil lade sig undersøge.
10
Røntgen- og ultralydsundersøgelser, der ikke foretages ved
brug af kropsscanner, forudsættes som hidtil at være omfat-
tet af reglerne om nærmere undersøgelse af den indsattes
person, jf. den gældende bestemmelse i § 60, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren ved en ny be-
stemmelse i § 66 a, stk. 2, bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af kropsscannere, herunder om
udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang, udstyrets art
og behandlingen af de indsamlede oplysninger. Formålet
hermed er navnlig at give justitsministeren mulighed for at
bestemme, i hvilken udstrækning ordningen med kropsscan-
nere skal udbredes til kriminalforsorgens forskellige institu-
tioner, og for at træffe bestemmelse om eventuelle udvidel-
ser eller begrænsninger af ordningen over tid. Hensigten er
endvidere at gøre det muligt for justitsministeren at fastsætte
konkrete regler om kontrollens omfang og det benyttede ud-
styr under hensyn til, hvad der er nødvendigt af ordens- og
sikkerhedsmæssige grunde, og hvad der er sundhedsmæssigt
forsvarligt, om nødvendigt ved begrænsning af ordningen til
stikprøvekontroller eller ved anvendelse af scannere, der ik-
ke benytter ioniserende stråling. Endelig har bestemmelsen
til formål at give justitsministeren mulighed for at fastsætte
nærmere regler om behandlingen af de indsamlede oplysnin-
ger, herunder i relation til registrering og opbevaring.
Inden for disse rammer forudsættes det, at kontrollen som
udgangspunkt skal omfatte alle indsatte og alle, der i øvrigt
søger adgang til institutionen. Det foreslås dog ved en ny
bestemmelse i § 66 a, stk. 3, at justitsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at kontrollen alene skal omfatte en
nærmere afgrænset personkreds. Heri ligger først og frem-
mest, at der afhængigt af det benyttede udstyr kan være be-
hov for at begrænse ordningens anvendelsesområde af sund-
hedsmæssige årsager, f.eks. i forhold til gravide og børn el-
ler i forhold til personer, som over en længere periode dag-
ligt passerer ud og ind af de pågældende institutioner. Det
forudsættes i den forbindelse, at ordningen vil blive indrettet
i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anvis-
ninger.
Bestemmelsen i § 66 a, stk. 3, giver endvidere mulighed for,
at der kan fastsættes regler om, i hvilken udstrækning kon-
trollen skal omfatte personer, som søger adgang til kriminal-
forsorgens institutioner i medfør af deres erhverv. Der tæn-
kes herved særligt på kriminalforsorgens personale, for-
svarsadvokater og andre, som har deres sædvanlige gang i
institutionerne.
Det foreslås herudover, at der i konsekvens af ovenstående
gennemføres ændringer af §§ 52 og 60, således at det frem-
går af disse bestemmelser, at undersøgelse ligeledes kan fin-
de sted efter reglerne i kapitel 10 a.
Det forudsættes, at adgangen til at anvende kropsscannere til
at begynde med vil skulle benyttes til at iværksætte en for-
søgsordning med styrket kontrol i visse af kriminalforsor-
gens institutioner.
En sådan forsøgsordning vil gøre det muligt at afprøve ud-
styret og vurdere effekten heraf, forinden ordningen udbre-
des til et større antal institutioner. Endvidere vil der være
mulighed for at foretage eventuelle justeringer, der måtte vi-
se sig hensigtsmæssige i lyset af de opnåede erfaringer eller
som følge af den teknologiske udvikling på området.
Det bemærkes i øvrigt, at det er hensigten, at den foreslåede
ordning med anvendelse af kropsscannere skal indgå i en
bredere indsats for at styrke mulighederne for at afsløre mo-
biltelefoner og andre ulovlige genstande i kriminalforsor-
gens institutioner.
Det er bl.a. intentionen, at kriminalforsorgens hundekorps
fremover også vil blive anvendt til at spore andre effekter
end narkotika, herunder særligt mobiltelefoner. Det forud-
sættes i den forbindelse, at hundene – som hidtil – vil blive
anvendt til undersøgelser, der falder inden for rammerne af
§ 60, stk. 1.
2.3. Obligatorisk disciplinærstraf
2.3.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelseslovens §§ 67-72 indeholder regler om di-
sciplinærstraffe. Det følger således af § 67, at en indsat af
kriminalforsorgsområderne kan ikendes disciplinærstraf ved
manglende efterkommelse af personalets anvisning, udebli-
velse, undvigelse eller forsøg herpå, tilsidesættelse af be-
skæftigelsespligten, nægtelse af afgivelse af urinprøve, ind-
tagelse af alkohol, euforiserende stoffer mv., overtrædelse af
straffeloven, når overtrædelsen samtidig indebærer en selv-
stændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,
overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i
reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre discipli-
nærstraf, samt overtrædelse af regler fastsat af kriminalfor-
sorgen, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan
medføre disciplinærstraf.
Efter § 68 kan som disciplinærstraf anvendes advarsel, bøde
og strafcelle, idet strafcelle dog kun kan anvendes for visse
nærmere opregnede forhold eller forsøg herpå samt andre
grove eller oftere gentagne forseelser, jf. § 68, stk. 2. Disci-
plinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i for-
ening, jf. § 68, stk. 3.
Det følger af § 68, stk. 4, at fuldbyrdelse af disciplinærstraf
helt eller delvist kan undlades på betingelse af, at den ind-
satte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller
en ny disciplinær forseelse.
Ved ikendelse af en bøde som disciplinærstraf fastsættes bø-
dens størrelse under hensyn til overtrædelsens art og om-
fang. Bøden kan dog højst udgøre et beløb svarende til det
almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges be-
skæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er be-
regnet til dækning af personlige fornødenheder, jf. § 69.
Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes
varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til
11
et tidsrum af højst 4 uger. En indsat der, der er ikendt straf-
celle, anbringes i en særlig afdeling eller eget opholdsrum
eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte ude-
lukket fra fællesskab i institutionen, jf. § 70, stk. 1 og 2.
Justitsministeren kan efter § 70, stk. 3, fastsætte regler om
udståelse af strafcelle. Denne bemyndigelse er udnyttet til
udstedelse af bekendtgørelse nr. 426 af 9. april 2015 om ud-
ståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behand-
lingen af disciplinærsager (disciplinærstrafbekendtgørelsen),
som i §§ 2 og 3 nærmere regulerer anvendelse af forhørscel-
le og udståelse af strafcelle.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 71, at en indsat kan
anbringes i forhørscelle, hvis der er begrundet mistanke om,
at den pågældende har overtrådt bestemmelser, der må anta-
ges at medføre strafcelle som disciplinærstraf, og hvis det er
nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser i
disciplinærsagen. Anbringelse i forhørscelle må ikke ud-
strækkes i længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og
kan højst vare i 5 dage. Den tid, som en indsat har været an-
bragt i forhørscelle, fradrages i udståelsen af strafcelle.
Det fremgår af disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4, at der
kun kan ikendes disciplinærstraf i det omfang, afgørende or-
dens- eller sikkerhedshensyn kræver det, hvis overtrædelsen
har givet anledning til andre foranstaltninger efter straffuld-
byrdelsesloven bortset fra erstatning og konfiskation.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at disciplinærsager
skal behandles hurtigst muligt, jf. § 5, ligesom der er fastsat
nærmere regler om den indsattes rettigheder under sagens
behandling, jf. §§ 6-9.
Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 10, at kriminal-
forsorgsområdets afgørelse om disciplinærstraf i form af
strafcelle eller om anbringelse i forhørscelle kan påklages til
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Endelige afgørelser efter straffuldbyrdelseslovens § 70, stk.
1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end
7 dage kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
indsatte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3. Sagen indbringes i så
fald uden unødigt ophold for retten af Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, der fremsender sagens akter med oplysning
om den påklagede afgørelse og en redegørelse for de om-
stændigheder, der påberåbes, samt for de beviser, der kan
have betydning for sagens afgørelse, jf. § 114, stk. 1.
Det følger af § 89 i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015
om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en va-
retægtsarrestant af kriminalforsorgsområdet kan ikendes en
disciplinærstraf efter reglerne i disciplinærstrafbekendtgø-
relsen. Ved ikendelse af disciplinærstraf i form af strafcelle
fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 2 uger, jf. rets-
plejelovens § 775, stk. 1, 1. pkt., jf. varetægtsbekendtgørel-
sens § 89, stk. 2.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner i fængsler og ar-
resthuse er et udbredt problem, og Justitsministeriet finder
det nødvendigt at styrke indsatsen herimod. Det er i den for-
bindelse væsentligt, at de indsatte oplever, at der er klare og
mærkbare konsekvenser forbundet med at overtræde forbud-
det mod besiddelse mv. af mobiltelefoner.
Samtidig har der været forskel på institutionernes praksis
for, hvornår disciplinære sanktioner anvendes, herunder når
den pågældende forseelse samtidig udgør et strafbart forhold
og derfor anmeldes til politiet.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at det bør præcise-
res, at de i straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1-8, nævnte
forseelser altid skal være forbundet med en disciplinærstraf.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at de ek-
sisterende muligheder for disciplinære sanktioner spænder
over advarsel, bøde og strafcelle som den mest indgribende
sanktion. Der er således mulighed for at tage højde for for-
mildende og skærpende omstændigheder og tilpasse sanktio-
nen til de konkrete omstændigheder, og der er således efter
Justitsministeriets opfattelse ingen retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder forbundet med, at disciplinærstraf i en eller
anden form gøres obligatorisk, når det – efter gældende pro-
cedure – bevismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte
har gjort sig skyldig i forseelsen.
Bestemmelsen i § 68, stk. 4, der giver mulighed for at an-
vende betinget disciplinærstraf, finder ligeledes anvendelse.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 ændres, såle-
des at en indsat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i
de i nr. 1-8 nævnte tilfælde. Der ændres ikke ved, hvilke til-
fælde der udløser en disciplinærstraf, eller hvilke former for
disciplinærstraf der kan anvendes, men efter den foreslåede
ordning vil det ikke længere være muligt for kriminalfor-
sorgsområdet at undlade at ikende en form for disciplinær-
straf.
Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde
som i dag bevismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte
har gjort sig skyldig i det pågældende forhold. Der tilsigtes
således ingen ændringer i bevisvurderingen eller de proce-
duremæssige rettigheder, som den indsatte i dag har efter
straffuldbyrdelsesloven og disciplinærstrafbekendtgørelsen.
Det bemærkes, at disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4 lige-
ledes vil blive ændret, således at der fremover skal ikendes
disciplinærstraf, uanset om en overtrædelse har givet anled-
ning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven.
I sådanne tilfælde vil der efter omstændighederne kunne tag-
es hensyn til de i øvrigt iværksatte foranstaltninger ved valg-
et af disciplinærstraf.
12
2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltele-
foner eller lignende kommunikationsudstyr
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Straffelovens § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., blev indført
ved lov nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring af straffeloven,
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Krimi-
nalisering af mobiltelefoner i fængsler m.v.).
§ 124, stk. 4, 1. pkt., kriminaliserer uretmæssig besiddelse af
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr og om-
fatter anholdte og fængslede personer i arresthuse og lukke-
de fængsler. Overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Baggrunden for straffelovens § 124, stk. 4, er bl.a., at mobil-
telefoner mv. gør det muligt for varetægtsarrestanter, der en-
ten er fængslet i isolation eller underlagt besøgs- og brev-
kontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved
eventuelt modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer,
at mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr kan
være med til at gøre det nemmere for indsatte at planlægge
undvigelse fra fængsler og arresthuse samt at begå ny krimi-
nalitet – herunder narkokriminalitet – inden for kriminalfor-
sorgens institutioner. Justitsministeriet fandt på den bag-
grund, at en kriminalisering kunne være et effektivt middel
til at nedbringe antallet af mobiltelefoner.
2.4.1.2. Ved en fængslet forstås en person, der afsoner fæng-
selsstraf eller forvandlingsstraf for bøde, eller som er vare-
tægtsfængslet.
Udtrykket arresthus omfatter 37 arresthuse i Danmark for-
delt over hele landet. Herudover er der Københavns Fængs-
ler (Vestre Fængsel, Politigårdens Fængsel mv.) samt arre-
stafdelinger i nogle af de åbne og lukkede fængsler. Hertil
kommer Udlændingecenter Ellebæk og Institution Vridslø-
selille. Omfattet af udtrykket lukket fængsel er de lukkede
fængsler, der for tiden er Herstedvester Fængsel, Nyborg
Fængsel, Ringe Fængsel og Enner Mark Fængsel samt en
række lukkede fængselsafdelinger i de åbne fængsler.
Endvidere gælder bestemmelsen om straf for uretmæssig be-
siddelse af mobiltelefon eller lignende kommunikationsud-
styr også for personer, der i medfør af straffelovens § 70 er
anbragt i forvaring i arresthuse og lukkede fængsler, jf.
straffelovens § 124, stk. 6.
Bestemmelsen omfatter desuden udlændinge, som er fri-
hedsberøvet i et arresthus eller lukket fængsel efter de særli-
ge regler i udlændingeloven. Bestemmelsen om uretmæssig
besiddelse af mobiltelefon mv. omfatter ikke tvangsanbragte
personer. Uden for bestemmelsen falder således f.eks. perso-
ner, der i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til an-
bringelse i hospital for sindslidende eller i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap.
Ved lov nr. 170 af 27. februar 2016 om ændring af straffelo-
ven (Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltele-
fon eller lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurro-
gat) blev der indsat et 3. pkt. i straffelovens § 124, stk. 4.
Det følger heraf, at tilsvarende straffes en varetægtsarre-
stant, der som frihedsberøvet i institution m.v. uden for kri-
minalforsorgen uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller
lignende kommunikationsudstyr.
2.4.1.3. I uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon eller lig-
nende kommunikationsudstyr ligger, at den anholdte eller
fængslede (den indsatte) skal have det omhandlede udstyr
enten på sin person eller i sit opholdsrum, i sit skab på ar-
resthusets eller fængslets arbejdsplads eller andre steder, der
er undergivet vedkommendes rådighed. Der kan i den for-
bindelse afhængigt af omstændighederne foreligge besiddel-
se, selv om den pågældende har gemt udstyret på fællesarea-
ler. Det bemærkes, at selv en meget kortvarig besiddelse af
udstyret er strafbar efter bestemmelsen i § 124, stk. 4, 1. pkt.
Strafbar medvirken (eller forsøg herpå) til en indsats uret-
mæssige besiddelse vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en
person kaster en mobiltelefon ind over muren til et arresthus
eller lukket fængsel med henblik på at bringe telefonen i en
indsats besiddelse. På samme måde vil det kunne udgøre
strafbar medvirken at sende en mobiltelefon med posten til
en indsat.
For så vidt angår besøgende og andre, der opdages med ud-
styret i et arresthus eller lukket fængsel, må det bero på en
konkret vurdering, om udstyret opbevares af den pågælden-
de med henblik på at sætte en indsat i besiddelse af udstyret.
2.4.1.4. Det er endvidere strafbart som besøgende eller an-
den udefrakommende uretmæssigt at medtage en mobiltele-
fon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller
lukket fængsel, jf. § 124, stk. 4, 2. pkt.
Besøgende og andre udefrakommende omfatter personer,
der – som f.eks. pårørende og forsvarere – opholder sig i in-
stitutionen for at besøge indsatte eller blive vist rundt på in-
stitutionens område, og andre personer – som f.eks. narkoti-
ka-behandlere, præster, praktikanter, vagtlæger og honorar-
lønnende personundersøgere – der opholder sig i institutio-
nen i forbindelse med deres arbejde, uden at de er ansatte i
kriminalforsorgen.
Afgrænsningen indebærer, at ansatte i kriminalforsorgen,
der opholder sig i et arresthus eller lukket fængsel som led i
tjenesten – som f.eks. fængselsbetjente, fængselspræster og
institutionsledere samt kontorpersonale, socialrådgivere,
værkstedsledere mv. – ikke er omfattet af § 124, stk. 4, 2.
pkt.
Der kan straffes for uretmæssigt at medtage en mobiltelefon
mv., selv om det i det pågældende tilfælde ikke kan lægges
til grund, at f.eks. en besøgende har haft forsæt til at over-
drage en medbragt mobiltelefon til en anholdt eller fængslet
person.
Hermed kan eksempelvis en besøgende i et lukket fængsel,
der uretmæssigt medtager (eller forsøger at medtage) en mo-
13
biltelefon uden om sikkerhedsforanstaltningerne, straffes,
selv om det anføres, at telefonen blev medbragt med henblik
på, at den pågældende selv kunne gennemføre telefonsamta-
ler i fængslet.
2.4.1.5. Det kommunikationsudstyr, som er omfattet af for-
buddet, er elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med
andre enheder vil kunne sætte – en person i stand til at kom-
munikere med andre i lyd, tale eller på skrift.
Det er f.eks. tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele
mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder,
(håndholdte) computere og personsøgere. Omfattet er også
f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkald-
te headset), der sætter besidderen i stand til at kommunikere
via en enhed, der er tændt i det omgivende område. Visse
tv-spil (såkaldte spillekonsoller) vil også kunne være omfat-
tet.
Besiddelse mv. af tilbehør eller enkelte dele af kommunika-
tionsudstyret, herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon,
en enhed, der kan oplade et sådant batteri, eller et sim-kort,
der etablerer forbindelsen fra en mobiltelefon, kan straffes
som forsøg, hvis det bevises, at der foreligger forsæt til at
fuldbyrde en overtrædelse af bestemmelsen om straf for
uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv.
2.4.1.6. Med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4,
2. pkt., og retsplejelovens § 776, 1. pkt., har justitsministe-
ren fastsat regler om indsattes adgang til at medtage, besidde
og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikations-
udstyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 406 af 9.
april 2015 (genstandsbekendtgørelsen).
Med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, 1. pkt.,
har justitsministeren fastsat regler om gennemførelsen af af-
soneres ret til besøg, herunder besøgendes retmæssige besid-
delse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr,
jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 407 af 9. april 2015 (besøgsbe-
kendtgørelsen).
Endvidere er der med hjemmel i retsplejelovens § 776 fast-
sat regler om varetægtsarrestanters ret til besøg, herunder de
besøgendes adgang til at medbringe mobiltelefoner mv., jf.
§ 50, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015 (vare-
tægtsbekendtgørelsen).
I kriminalforsorgens institutioner er der i dag lokale regler
eller praksis om ansattes mulighed for at medtage og anven-
de private mobiltelefoner i tjenesten.
I flere af kriminalforsorgens lukkede fængsler er der indført
et generelt forbud mod at medbringe og anvende private
mobiltelefoner af hensyn til risikoen for, at indsatte ulovligt
sætter sig i besiddelse af telefonerne eller i værste fald må-
ske gennem trusler eller lignende søger at få telefonerne
overdraget. De ansattes private mobiltelefoner placeres der-
for i institutionernes nøglebokse eller lignende. I særlige til-
fælde kan en ansat få tilladelse til at medbringe en mobilte-
lefon i fængslet.
I kriminalforsorgens arresthuse, herunder Københavns
Fængsler, og åbne fængsler, skal mobiltelefonerne som alt-
overvejende hovedregel placeres i institutionernes gardero-
beskab eller lignende. De ansatte kan lejlighedsvis kontrol-
lere mobiltelefonerne for opkald og beskeder. Anvendelse af
mobiltelefon må ikke finde sted, hvor der er indsatte til
stede.
2.4.1.7. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov
nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring af straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering
af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.), jf. Folketings-
tidende 2006-07, tillæg A, side 7198, at det som udgangs-
punkt for strafudmålingen forudsættes, at en overtrædelse af
bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., om ind-
sattes uretmæssige besiddelse i førstegangstilfælde straffes
med fængsel i 7 dage.
For så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og
lukkede fængsler fremgår det, at fængselsstraffen alminde-
ligvis bør fastsættes ubetinget, da gerningsmanden er tidli-
gere straffet og udstår straf eller er varetægtsfængslet på
gerningstidspunktet. Hvis en ikke-indsat indsmugler eller
forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en
indsat, således at der kan straffes for (forsøg på) medvirken
til uretmæssig besiddelse, vil fængselsstraffen for den ikke-
indsatte i førstegangstilfælde normalt kunne fastsættes betin-
get, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er en ikke-
indsat under 18 år og ikke tidligere straffet af relevans for
sagen, bør overtrædelsen i førstegangstilfælde dog normalt
kunne afgøres med bøde.
Medtager en besøgende mv. uretmæssigt en mobiltelefon el-
ler lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller luk-
ket fængsel under omstændigheder, hvor der ikke kan føres
bevis for, at den pågældende har forsøgt at indsmugle kom-
munikationsudstyret til en indsat, og hvor straf derfor på-
lægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen i førstegangs-
tilfælde normalt kunne afgøres med bøde.
Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af
domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder.
Det fremgår endvidere, at der ved fastsættelsen af det angiv-
ne strafniveau er taget hensyn til, at den indsatte for samme
besiddelse af en mobiltelefon eller lignende kommunikati-
onsudstyr eller forsøg herpå ofte kan være ikendt en disci-
plinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. En
ikendt disciplinærstraf indebærer derfor ikke en fravigelse af
det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.
Overtrædes et forbud mod besiddelse af mobiltelefon eller
lignende kommunikationsudstyr, vil dette i øvrigt kunne få
betydning for spørgsmålet om nægtelse af udgang mv., ude-
lukkelse fra fællesskab og prøveløsladelse.
Ansatte i kriminalforsorgens institutioner, der medtager mo-
biltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i arresthuse
14
eller lukkede fængsler, kan efter omstændighederne ikendes
en disciplinærreaktion.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 6, om per-
soner i forvaring henviser udelukkende til § 124, stk. 4, 1.
pkt., om indsattes uretmæssige besiddelse af mobiltelefon
eller lignende kommunikationsudstyr.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt at
samle alle de persongrupper, der kan straffes for overtrædel-
se af § 124, stk. 4, 1. pkt., i denne bestemmelse. Det vil for-
enkle straffelovens § 124 og lette læsningen af bestemmel-
sens stk. 4, 1. pkt.
2.4.2.2. Der er fortsat problemer med mobiltelefoner i dan-
ske fængsler og arresthuse og dermed også med personer,
som indsmugler mobiltelefoner og lignende kommunikati-
onsudstyr til indsatte.
Indsmugling af mobiltelefoner og lignende kommunikati-
onsudstyr til indsatte i arresthuse og lukkede fængsler gør
det f.eks. muligt for varetægtsarrestanter, der enten er
fængslet i isolation eller underlagt brev- og besøgskontrol,
at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt
modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer, at ind-
smugling af mobiltelefoner mv. kan være med til at gøre det
nemmere for indsatte at planlægge blandt andet undvigelser
fra fængsler og arresthuse samt ny kriminalitet, herunder
narkokriminalitet, inden for kriminalforsorgens institutioner.
Det nuværende strafniveau i sager, hvor en ikke-indsat
indsmugler eller forsøger at indsmugle ulovligt kommunika-
tionsudstyr til en indsat, således at der kan straffes for (for-
søg på) medvirken til uretmæssig besiddelse, afspejler efter
Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad forbry-
delsens grovhed og mulige konsekvenser. Der er derfor efter
Justitsministeriets opfattelse behov for en generel skærpelse
af strafniveauet i disse sager.
2.4.2.3. Ansatte i kriminalforsorgen, der opholder sig i et ar-
resthus eller lukket fængsel som led i tjenesten – som f.eks.
fængselsbetjente, fængselspræster og institutionsledere samt
kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedsledere mv. – er i
dag ikke omfattet af § 124, stk. 4, 2. pkt., hvis de uretmæs-
sigt medtager en mobiltelefon mv.
Som nævnt kan disse ansatte efter omstændighederne deri-
mod ikendes en disciplinærreaktion.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at enhver person, der
medtager en mobiltelefon mv. i strid med kriminalforsor-
gens regler herom – herunder også ansatte i kriminalforsor-
gen – forøger risikoen for, at en anholdt, fængslet eller for-
varingsanbragt kan komme i besiddelse af mobiltelefonen
mv., også selv om den pågældende ikke har til hensigt at
sætte den indsatte i besiddelse af mobiltelefonen mv.
Justitsministeriet finder derfor, at ansatte i kriminalforsor-
gen ligesom besøgende og andre udefrakommende, der uret-
mæssigt medtager en mobiltelefon mv. i et arresthus eller
lukket fængsel, bør være omfattet af strafansvaret i straffelo-
vens § 124, stk. 4, 2. pkt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.4.3.1. Det foreslås, at straffelovens § 124, stk. 6, ophæves,
og at ordet forvaringsanbragt indsættes direkte i § 124, stk.
4, 1. pkt., således at alle persongrupper omfattet af bestem-
melsen fremgår af ordlyden af § 124, stk. 4, 1. pkt.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestem-
melsens anvendelsesområde.
2.4.3.2. Der lægges med forslaget endvidere op til, at der
skal ske en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for
en ikke-indsat, der indsmugler eller forsøger at indsmugle
ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat, således at der
kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besid-
delse. Det forudsættes i den forbindelse, at en ikke-indsat i
førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en ube-
tinget frihedsstraf på fængsel i 7 dage, således at straffen
svarer til udgangspunktet for en indsats uretmæssige besid-
delse af en mobiltelefon mv.
Det angivne strafniveau er fortsat vejledende og kan fravi-
ges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Det vil fortsat på sædvanlig vis skulle indgå ved straffens
fastsættelse, hvis gerningsmanden ikke var fyldt 18 år på
gerningstidspunktet, jf. nærmere straffelovens § 82, nr. 1.
Der tilsigtes således ingen ændring i de forhold, der i almin-
delighed anses som skærpende eller formildende omstæn-
digheder.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafud-
målingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk.
4, 1. pkt., herunder for en indsats overtrædelse af bestem-
melsen, jf. herom ovenfor pkt. 2.4.1.7.
2.4.3.3. Det foreslås endelig at ændre straffelovens § 124,
stk. 4, 2. pkt., således at bestemmelsen fremover omfatter
besøgende og andre personer, som uretmæssigt medtager en
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et ar-
resthus eller lukket fængsel.
Der lægges med forslaget op til, at alle ikke-indsatte, der op-
holder sig i arresthuse og lukkede fængsler, skal kunne straf-
fes for uretmæssigt at medtage mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr. Ansatte i kriminalforsorgen, der op-
holder sig i arresthuse og lukkede fængsler som led i tjene-
sten – som f.eks. fængselsbetjente, fængselspræster og insti-
tutionsledere samt kontorpersonale, socialrådgivere, værk-
stedsledere mv. – vil efter forslaget således fremover være
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
15
Det er fortsat en betingelse for strafansvar, at der foreligger
forsæt til alle dele af gerningsindholdet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der tilsigtes heller ingen ændring i strafudmålingsniveauet.
Medtager en besøgende, ansat mv. uretmæssigt en mobilte-
lefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus el-
ler lukket fængsel under omstændigheder, hvor der ikke kan
føres bevis for, at den pågældende har forsøgt at indsmugle
kommunikationsudstyret til en indsat, og hvor straf derfor
pålægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen således fort-
sat i førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.
Det angivne strafniveau er fortsat vejledende og kan fravi-
ges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Der tilsigtes ingen ændring i de forhold, der i almindelighed
anses som skærpende eller formildende omstændigheder.
Det forudsættes, at en ikendt disciplinærstraf eller discipli-
nærreaktion heller ikke fremover indebærer en fravigelse af
det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.
2.5. Skærpelse af disciplinærstraf for varetægtsfængslede
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Straffuldbyrdelseslovens §§ 67-72 og bekendtgørel-
se nr. 426 af 9. april 2015 om udståelse af strafcelle, anven-
delse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager
(disciplinærstrafbekendtgørelsen) indeholder regler om an-
vendelsen af disciplinærstraf over for domfældte.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1, kan som discipli-
nærstraf anvendes advarsel, bøde og strafcelle, jf. herom
nærmere pkt. 2.3.1.
Strafcelle kan dog kun anvendes for visse nærmere opregne-
de forhold eller forsøg herpå samt andre grove eller oftere
gentagne forseelser, jf. § 68, stk. 2.
Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr er ikke omfattet af de nærmere op-
regnede forhold, hvorfor anvendelse af strafcelle i anledning
af sådanne overtrædelser forudsætter, at der er tale om grove
eller oftere gentagne forseelser.
I praksis vil overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner
mv. i lukkede fængsler og arresthuse – hvor forholdet ligele-
des udgør en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4 –
normalt resultere i disciplinærstraf i form af strafcelle. I åb-
ne fængsler vil strafcelle alene komme på tale i forbindelse
med gentagelsestilfælde.
Det følger af § 89 i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015
om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en va-
retægtsarrestant af kriminalforsorgsområdet kan ikendes en
disciplinærstraf efter reglerne i disciplinærstrafbekendtgø-
relsen.
Varetægtsarrestanter kan ikendes disciplinærstraf i form af
strafcelle i indtil 2 uger eller inddragelse af arbejdspenge, jf.
retsplejelovens § 775, stk. 1. De nævnte disciplinærstraffe
kan anvendes i forening.
Bestemmelsen sikrer, at varetægtsarrestanter kan undergives
de samme foranstaltninger som domfældte.
I forhold til domfældte følger det af straffuldbyrdelseslovens
§ 70, stk. 1, at ved ikendelse af strafcelle som disciplinær-
straf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens
art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Som anført ovenfor i pkt. 2.3.2 er uretmæssig besiddelse af
mobiltelefoner i fængsler og arresthuse et udbredt problem,
og Justitsministeriet finder det nødvendigt at styrke indsat-
sen herimod, bl.a. ved at sikre, at overtrædelse af forbuddet
mod besiddelse mv. af mobiltelefoner mødes med klare og
mærkbare konsekvenser.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør være
mulighed for at skærpe de disciplinære sanktioner ved over-
trædelse af forbuddet mod mobiltelefoner mv. – uanset om
forholdet begås af en afsoner eller en varetægtsarrestant.
Retsplejelovens § 775, stk. 1, bør derfor ændres, således at
der er overensstemmelse mellem den maksimale varighed af
den disciplinærstraf i form af strafcelle, som kan anvendes
over for henholdsvis varetægtsarrestanter og domfældte.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 775, stk. 1, således at
varetægtsarrestanter kan ikendes disciplinærstraf i form af
strafcelle i indtil 4 uger.
Justitsministeriet lægger herved vægt på, at bestemmelsen i
retsplejelovens § 775, stk. 1, om den maksimale varighed
for ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf under vare-
tægtsfængsling herefter vil svare til den tilsvarende bestem-
melse i straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, vedrørende
domfældte.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Det forudsættes, at muligheden for at anvende kropsscanne-
re til at begynde med skal benyttes til at iværksætte en for-
søgsordning i visse af kriminalforsorgens institutioner. En
sådan forsøgsordning skønnes at indebære merudgifter, der
vil bestå i indkøb af et mindre antal kropsscannere (til en
pris af ca. 1,2 mio. kr. pr. scanner) samt tilpasninger af kri-
minalforsorgens bygningsmasse, hvortil udgifterne på nuvæ-
rende tidspunkt ikke kan opgøres præcist. Merudgifterne vil
blive afholdt inden for kriminalforsorgens eksisterende ram-
me.
16
De øvrige initiativer vurderes ikke at have væsentlige øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for kommuner eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Anvendelse af ioniserende stråling i forbindelse med scan-
ning af mennesker er underlagt omfattende EU-regulering.
Ved udmøntningen af en ordning med kropsscannere vil der
skulle fastsættes nærmere regler om bl.a. udstyrets art, kon-
trollens omfang og behandlingen af de indsamlede oplysnin-
ger. Det forudsættes i den forbindelse, at ordningen indrettes
i overensstemmelse med de EU-retlige regler på området.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører undersø-
gelse ved brug af kropsscanner, har i perioden fra den 2.
marts 2016 til den 30. marts 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amne-
sty International, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske Præ-
steforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vi-
cefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen af So-
cialchefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængsels-
forbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforenin-
gen, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgi-
vere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark,
Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte og Social-
pædagogernes Landsforbund.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører skærpede
reaktioner ved overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefo-
ner, har i perioden fra den 13. april 2016 til den 26. april
2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amne-
sty International, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske Præ-
steforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vi-
cefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen af So-
cialchefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængsels-
forbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforenin-
gen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Krimi-
nalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk For-
ening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes
Landsforbund.
Et udkast til det samlede lovforslag er den 29. april 2016
sendt i høring hos Færøernes Landsstyre.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Merudgifter vil blive afholdt inden for kri-
minalforsorgens eksisterende ramme.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
17
Forholdet til EU-retten En ordning med kropsscannere forudsættes indrettet i overensstemmelse med de EU-
retlige regler på området.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 46, stk. 1, kan en indsat under visse betingelser få tilladel-
se til udgang fra institutionen.
Det følger af bekendtgørelse nr. 587 af 30. april 2015 om
udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen),
at indsatte kan få tilladelse til udgang til særlige formål, ud-
gang med henblik på besøg hos bestemte personer mv., ud-
gang i form af frigang, udgang i form af udstationering til
pension eller udstationering til egen bopæl med fodlænke
samt udgang til udflugter mv.
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 46, stk. 1, kan kriminalforsorgen nægte tilladelse til ud-
gang, hvis hensynet til retshåndhævelsen taler imod udgan-
gen, eller hvis der er bestemte grunde til at antage, at den
indsatte i forbindelse med udgangen vil begå ny kriminali-
tet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden må-
de misbruge udgangstilladelsen.
Det følger endvidere af § 46, stk. 2, at det ved vurderingen
af risikoen for misbrug bl.a. skal tillægges særlig vægt, hvis
den indsatte under strafudståelsen har begået strafbart for-
hold, herunder hvis den pågældende har overtrådt forbuddet
mod mobiltelefoner i lukket fængsel eller arresthus, jf. straf-
felovens § 124, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 4, vil udgang
ikke kunne finde sted, hvis den dømte inden for de seneste 3
måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af § 36,
stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf. Dog vil der undta-
gelsesvist kunne gives tilladelse til udgang, hvis helt særlige
omstændigheder taler derfor.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en indsat, der
ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af forbuddet mod
mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner, vil blive
afskåret fra at få udgang i en periode på 3 måneder, uanset
om forholdet konkret giver anledning til at antage, at den
indsatte vil misbruge en udgangstilladelse, og uanset om
overtrædelsen udgør et strafbart forhold eller alene kan med-
føre disciplinærstraf.
Det betyder, at der under de angivne betingelser ikke vil
kunne træffes afgørelse om at tillade udgang, og at en tidli-
gere truffet afgørelse om udgang ikke vil kunne effektueres.
Den foreslåedes bestemmelse giver dog mulighed for at til-
lade udgang, inden de 3 måneder er udløbet, hvis helt særli-
ge omstændigheder taler derfor.
Det gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om ud-
gang til et særligt formål som nævnt i udgangsbekendtgørel-
sens § 31, stk. 1, men kan efter omstændighederne også væ-
re relevant i andre tilfælde, hvor en udgangskarantæne vil
være særligt indgribende for den indsatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 52,
4. pkt., indebærer, at undersøgelse af besøgende vil kunne
ske ved anvendelse af kropsscannere i overensstemmelse
med reglerne i et nyt kapitel 10 a i straffuldbyrdelsesloven.
Der henvises til pkt. 2.1.1.3, 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 2, indebærer, at undersøgelse af indsatte vil kunne ske
ved anvendelse af kropsscannere i overensstemmelse med
reglerne i et nyt kapitel 10 a i straffuldbyrdelsesloven.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2, 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Til nr. 4-5
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 2 i straffuldbyrdelseslovens § 60.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 6
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelsesloven indsættes et nyt
kapitel 10 a om anvendelse af kropsscannere i kriminalfor-
sorgens institutioner.
De gældende regler i straffuldbyrdelseslovens §§ 52 og 60
giver kun begrænset mulighed for at anvende kropsscannere
ved undersøgelse af indsatte eller besøgende i kriminalfor-
sorgens institutioner.
Med den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 1, skabes der
mulighed for at anvende kropsscannere i forbindelse med
undersøgelse af indsatte, besøgende og andre, der søger ad-
gang til kriminalforsorgens institutioner.
Med kropsscannere sigtes til apparater, der kan undersøge
personer visuelt ved gennemstråling af den undersøgtes tøj
og krop med henblik på at afsløre eventuelle skjulte gen-
stande.
18
Med den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 2, bemyndi-
ges justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om an-
vendelse af kropsscannere, herunder om udbredelsen af en
sådan ordning, kontrollens omfang, udstyrets art og behand-
lingen af de indsamlede oplysninger. Bestemmelsen vil give
justitsministeren mulighed for at bestemme, i hvilken ud-
strækning ordningen med kropsscannere skal udbredes til
kriminalforsorgens forskellige institutioner, og for at træffe
bestemmelse om eventuelle udvidelser eller begrænsninger
af ordningen over tid. Justitsministeren vil endvidere få mu-
lighed for at fastsætte konkrete regler om kontrollens om-
fang og det benyttede udstyr under hensyn til, hvad der er
nødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde, og
hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt, ligesom justitsmi-
nisteren vil få mulighed for at fastsætte nærmere regler om
behandlingen af de indsamlede oplysninger, herunder i rela-
tion til registrering og opbevaring.
Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse i § 66 a,
stk. 3, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, at kontrol ved anvendelse af kropsscannere alene skal
omfatte en nærmere afgrænset personkreds, og til at fastsæt-
te regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte
personer, som søger adgang til kriminalforsorgens institutio-
ner i medfør af deres erhverv. Denne bestemmelse har navn-
lig til formål at give justitsministeren mulighed for at be-
grænse ordningens anvendelsesområde af sundhedsmæssige
årsager, f.eks. i forhold til gravide og børn eller i forhold til
personer, som over en længere periode dagligt passerer ud
og ind af de relevante institutioner. Bestemmelsen vil endvi-
dere give justitsministeren mulighed for at begrænse ordnin-
gens anvendelse i forhold til personer, der søger adgang i
forbindelse med deres erhverv, herunder kriminalforsorgens
personale, forsvarsadvokater og andre, som har deres sæd-
vanlige gang i institutionerne.
Det forudsættes, at adgangen til at anvende kropsscannere til
at begynde med vil skulle benyttes til at iværksætte en for-
søgsordning med styrket kontrol i visse af kriminalforsor-
gens institutioner.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2, 2.1.1.3, 2.1.2 og 2.1.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 67 kan kriminalforsorgsområdet ikende en indsat en disci-
plinærstraf i de tilfælde, der fremgår af bestemmelsens nr.
1-8.
Med forslaget ændres bestemmelsen i § 67, således at en
indsat »skal« ikendes disciplinærstraf af kriminalforsorgs-
området i de i nr. 1-8 nævnte tilfælde.
Efter den foreslåede ordning vil det således ikke længere
være muligt for kriminalforsorgsområdet at undlade at iken-
de en form for disciplinærstraf, hvis det må lægges til grund,
at den indsatte har gjort sig skyldig i et af de nævnte for-
hold.
Der ændres ikke på den bevismæssige vurdering eller de
proceduremæssige rettigheder, som tilkommer den indsatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af straffelovens § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., at den,
der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt eller
fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignen-
de kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og an-
dre udefrakommende, som uretmæssigt medtager en mobil-
telefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus
eller lukket fængsel.
Det følger endvidere af straffelovens § 124, stk. 6, at be-
stemmelsen i stk. 4., 1. pkt., også gælder i forhold til perso-
ner i forvaring.
Det foreslås, at § 124, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes, og at grup-
pen af personer anbragt i forvaring i den forbindelse flyttes
fra stk. 6 til stk. 4, 1. pkt., således at alle persongrupper om-
fattet af bestemmelsen fremover fremgår af ordlyden af §
124, stk. 4, 1. pkt.
Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer i bestemmelsens an-
vendelsesområde.
Bestemmelsen i § 124, stk. 4, 1. pkt., medfører, at det er
strafbart for anholdte, fængslede og forvaringsanbragte per-
soner uretmæssigt at besidde en mobiltelefon eller lignende
kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.
Efter bestemmelsen er en fængslet en person, der afsoner
fængsels- eller forvandlingsstraf for bøde eller er varetægts-
fængslet. Den foreslåede bestemmelse omfatter endvidere
udlændinge, som er varetægtsfængslet eller i øvrigt friheds-
berøvet efter de særlige regler i udlændingeloven, herunder i
Udlændingecenter Ellebæk og Institution Vridsløselille. Be-
stemmelsen omfatter også anholdte personer, der er friheds-
berøvede i arresthuse eller lukkede fængsler, samt personer,
der i medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring i et
arresthus eller lukket fængsel. Det følger af bestemmelsens
3. pkt., at en arrestant i såkaldt varetægtssurrogat også er
omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter ikke tvangsanbragte personer. Uden
for bestemmelsen falder således f.eks. personer, der i med-
før af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til anbringelse i ho-
spital for sindslidende eller i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap.
Efter bestemmelsen er det kommunikationsudstyr, som ikke
må besiddes (medmindre besiddelsen er retmæssig), mobil-
telefoner og lignende kommunikationsudstyr. Dette udstyr
omfatter alt elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen
19
med andre enheder vil kunne sætte – vedkommende i stand
til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift.
Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af
mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder,
(håndholdte) computere og personsøgere. Omfattet er også
f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkald-
te headset), der sætter besidderen i stand til at kommunikere
via en enhed, der er tændt i det omgivende område, ligesom
visse tv-spil (såkaldte spillekonsoller) også vil kunne være
omfattet.
Besiddelse af tilbehør eller enkelte dele af kommunikations-
udstyret, herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en en-
hed, der kan oplade et sådant batteri, eller et sim-kort, der
etablerer forbindelsen fra en mobiltelefon, kan straffes som
forsøg, hvis det er muligt at bevise, at der foreligger forsæt
til at fuldbyrde en overtrædelse af den foreslåede bestem-
melse.
Det foreslås fortsat, at strafferammen fastsættes til bøde el-
ler fængsel indtil 6 måneder.
Med forslaget lægges der imidlertid op til, at der skal ske en
generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for en ikke-ind-
sat, der indsmugler eller forsøger at indsmugle ulovligt
kommunikationsudstyr til en indsat, således at der kan straf-
fes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse. Det
forudsættes i den forbindelse, at en ikke-indsat i første-
gangstilfælde som udgangspunkt straffes med en ubetinget
frihedsstraf på fængsel i 7 dage, således at straffen svarer til
udgangspunktet for en indsats uretmæssige besiddelse af en
mobiltelefon mv.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det vil fortsat på sædvanlig vis skulle indgå ved straffens
fastsættelse, hvis gerningsmanden ikke var fyldt 18 år på
gerningstidspunktet, jf. nærmere straffelovens § 82, nr. 1.
Der tilsigtes således ingen ændring i de forhold, der i almin-
delighed anses som skærpende eller formildende omstæn-
digheder.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafud-
målingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk.
4, 1. pkt., herunder for en indsats overtrædelse af bestem-
melsen, jf. herom ovenfor i pkt. 2.4.1.7 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås herudover at § 124, stk. 4, 2. pkt., nyaffattes, så-
ledes at bestemmelsen fremover omfatter både besøgende
og andre personer, som uretmæssigt medtager en mobiltele-
fon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller
lukket fængsel.
Dette indebærer, at alle ikke-indsatte, der opholder sig i ar-
resthuse og lukkede fængsler, vil kunne straffes for uret-
mæssigt at medtage mobiltelefoner og lignende kommunika-
tionsudstyr. Ansatte i kriminalforsorgen, der opholder sig i
arresthuse og lukkede fængsler som led i tjenesten – som
f.eks. fængselsbetjente, fængselspræster og institutionslede-
re samt kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedsledere
mv. – vil efter forslaget således fremover være omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Besøgende og andre personer kan endvidere være personer,
der – som f.eks. pårørende og forsvarere – opholder sig i in-
stitutionen for at besøge indsatte eller blive vist rundt på in-
stitutionens område, og andre personer – som f.eks. narkoti-
ka-behandlerpersonale, præster, praktikanter, vagtlæger og
honorarlønnede personundersøgere – der opholder sig i in-
stitutionen i forbindelse med deres arbejde, uden at de er an-
satte i kriminalforsorgen.
Bestemmelsen indebærer som nævnt, at det er strafbart for
besøgende og andre personer uretmæssigt at medtage en
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et ar-
resthus eller lukket fængsel. Det er i den forbindelse fortsat
forudsat, at kriminalforsorgen fastsætter administrative reg-
ler om, i hvilket omfang blandt andet ansatte, forsvarere og
andre besøgende samt eksterne håndværkere retmæssigt kan
medtage f.eks. mobiltelefoner i de nævnte institutioner.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der tilsigtes heller ingen ændring i strafudmålingsniveauet.
Medtager en besøgende, ansat mv. uretmæssigt en mobilte-
lefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus el-
ler lukket fængsel under omstændigheder, hvor der ikke kan
føres bevis for, at den pågældende har forsøgt at indsmugle
kommunikationsudstyret til en indsat, og hvor straf derfor
pålægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen således fort-
sat i førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det forudsættes fortsat, at en ikendt disciplinærstraf eller di-
sciplinærreaktion heller ikke fremover indebærer en fravi-
gelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
20
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 124, stk. 6, at bestemmelsen i
stk. 4., 1. pkt., også gælder i forhold til personer i forvaring.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Gruppen af personer anbragt i forvaring flyttes herefter fra
stk. 6 til stk. 4, 1. pkt., således at alle persongrupper omfat-
tet af bestemmelsen fremover fremgår af ordlyden af § 124,
stk. 4, 1. pkt. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets nr. 1.
Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens anvendelses-
område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 775, stk. 1, at varetægtsar-
restanter kan ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i
indtil 2 uger eller inddragelse af arbejdspenge. De nævnte
disciplinærstraffe kan anvendes i forening.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at varetægt-
sarrestanter kan ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i
indtil 4 uger.
Med forslaget bringes den maksimale varighed af en disci-
plinærstraf i form af strafcelle for en varetægtsarrestant i
overensstemmelse med den maksimale varighed af en disci-
plinærstraf i form af strafcelle for en domfældt efter straf-
fuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2016.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde.
Efter bestemmelsens stk. 1 gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland.
Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 1 ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169
af 27. februar 2016, foretages følgende ændringer:
§ 46. ---
Stk. 2-3. --- 1. I § 46 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden
for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for over-
trædelse af § 36, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf.
Dog kan der undtagelsesvist gives tilladelse til udgang, hvis
helt særlige omstændigheder taler derfor.«
§ 52. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besø-
gende skal indhente forudgående tilladelse til at besøge den
indsatte. Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at
den besøgende lader sig undersøge. Undersøgelsen kan bestå
i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved frem-
mødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbe-
klædning og medbragte effekter. 2. I § 52 indsættes som 4. pkt.:
»Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde sted
efter reglerne i kapitel 10 a.«
§ 60. --- 3. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde
sted efter reglerne i kapitel 10 a.«
Stk. 2-5. --- Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 6. En undersøgelse som nævnt i stk. 2 må kun foreta-
ges under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om
indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed for-
bundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er læge-
ligt forsvarligt.
4. I § 60, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
Stk. 7-9. ---
§ 60 a. ---
Stk. 2. § 60, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse. 5. I § 60 a, stk. 2, ændres »§ 60, stk. 4 og 5,« til: »§ 60, stk.
5 og 6,«.
Stk. 3. ---
6. Efter kapitel 10 indsættes:
»Kapitel 10 a
22
Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutio-
ner
§ 66 a. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalfor-
sorgsområdet kan i de situationer, der er omfattet af § 60,
stk. 1, anvende kropsscanner ved undersøgelse af en indsat.
Kropsscanner kan ligeledes anvendes ved undersøgelse af
andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om an-
vendelse af kropsscannere, herunder om udbredelsen af ord-
ningen, kontrollens omfang, udstyrets art og behandlingen af
de indsamlede oplysninger.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kontrol
ved anvendelse af kropsscannere skal omfatte en nærmere
afgrænset personkreds. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte
personer, som søger adgang til kriminalforsorgens institutio-
ner i medfør af deres erhverv.«
§ 67. En indsat kan af kriminalforsorgsområdet ikendes
disciplinærstraf
7. I § 67 ændres »En indsat kan« til: »En indsat skal«.
1-8) ---
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015,
som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov
nr. 170 af 27. februar 2016, foretages følgende ændringer:
§ 124. ---
Stk. 2-3. --- 1. § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:
Stk. 4. Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som an-
holdt eller fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon el-
ler lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgen-
de og andre udefrakommende, som uretmæssigt medtager en
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et ar-
resthus eller lukket fængsel. Tilsvarende straffes en vare-
tægtsarrestant, der som frihedsberøvet i institution m.v. uden
for kriminalforsorgen uretmæssigt besidder en mobiltelefon
eller lignende kommunikationsudstyr.
»Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt,
fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde
straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt med-
tager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i
et arresthus eller lukket fængsel.«
Stk. 5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder også i for-
hold til personer i forvaring.
2. § 124, stk. 6, ophæves.
§ 3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. no-
vember 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 263 af 16.
marts 2016, foretages følgende ændring:
§ 775. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinær-
straf i form af strafcelle i indtil 2 uger eller inddragelse af ar-
1. I § 775, stk. 1, 1. pkt., ændres »2 uger« til: »4 uger«.
23
bejdspenge. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i
forening.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. august 2016.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
24