L 159 - svar på spm. 8 om direktivets artikel 24, stk. 9, som indeholder et generelt forbud mod de provisionsbetalinger, som svækker forpligtigelsen til at varetage kundens bedste interesse, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 159 stillet af udvalget den 27. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Rune Lund (EL),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål:
Direktivets artikel 24, stk. 9, indeholder et generelt forbud mod de provi-
sionsbetalinger, som svækker forpligtigelsen til at varetage kundens bed-
ste interesse. Hvordan er det muligt at skelne imellem formidlingsprovisi-
oner, der skaber interessekonflikt, og formidlingsprovisioner, der ikke
skaber interessekonflikt? Vil der ikke altid være et økonomisk incitament
fra bankens side til at anbefale de investeringsforeninger, som betaler
bankerne provisioner?
Svar:
Lovforslaget gennemfører MiFID II’s bestemmelser om forbud mod at
modtage og beholde provisionsbetalinger m.v., hvis der er tale om porte-
føljepleje eller uafhængig rådgivning. I porteføljeplejeordninger er der en
særlig interessekonflikt mellem bankernes hensyn til deres egen økono-
miske interesser og hensynet til kundernes interesser. Det skyldes, at en
kunde i porteføljeplejeordning har givet banken fuldmagt til at handle på
vegne af kunden, hvorfor kunderne ikke får den individuelle rådgivning,
som de betaler for via formidlingsprovisionen.
Samme fuldmagtsforhold og interessekonflikt mellem banken og kunder-
ne er ikke til stede i de tilfælde, hvor der ydes rådgivning uden for porte-
føljeplejeordninger. I disse tilfælde kan det imidlertid ikke udelukkes at
der kan være en vis interessekonflikt, fordi banken kan have økonomiske
incitamenter til at anbefale investeringsforeninger, som betaler provision,
og som det ikke nødvendigvis er i kundernes interesse at investere i.
For at tage hånd herom, følger det af artikel 24, stk. 9, i MiFID II, at det
kun er tilladt for banken at modtage og beholde en provisionsbetaling,
såfremt betalingen indebærer øget kvalitet af den rådgivningsydelse, som
kunden modtager, og betalingen ikke svækker bankens mulighed for at
overholde sin forpligtelse til at handle ærligt, redeligt og professionelt i
overensstemmelse med kundens bedste interesse.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2/2
Der vil i disse tilfælde derfor være skærpede krav til bankernes rådgiv-
ning af kunderne, idet der bl.a. vil være krav om, at kunderne skal have
tilbudt et bredt udsnit af investeringsprodukter. Disse produkter må ikke
alene stamme fra de investeringsforeninger, som bankerne har tætte bånd
til, men der skal også tilbydes produkter fra andre investeringsforeninger
eller banker.
Ligeledes vil der blive fastlagt klarer kriterier for, hvad kvalitetsforbed-
rende service skal opfylde for at kunne begrunde provisionsbetaling, og
bankerne vil blive afkrævet dokumentation for, hvordan provisionsbeta-
lingerne forbedrer kvaliteten til gavn for kunden.
Endvidere vil bankerne være forpligtet til at oplyse kunden om de provi-
sionsbetalinger, som de modtager. Dermed vil betalingerne være synlige
for kunderne, som i stedet kan vælge at søge rådgivning hos uafhængige
rådgivere.
Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at bankerne og andre værdipa-
pirhandlere overholder kravene.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen