Svar på spm. nr. S 1039: Hvis de færøske myndigheder ønsker at samarbejde om adoption af de otte børn fra Etiopien, der allerede var i en adoptionsproces, men hvor adoptionsprocessen blev stoppet, vil ministeren så overveje at gennemføre adoptionerne til færøske forældre på ventelisten?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Til: Karen Ellemann
- Spørger: Magni Arge
- Minister: social- og indenrigsministeren
Svar på spm. S 1039.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1039/svar/1321802/1628953.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Magni Arge (T). har d. 28. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1039 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1039: ”Hvis de færøske myndigheder ønsker at samarbejde om adoption af de otte børn fra Etiopien, der allerede var i en adoptionsproces, men hvor adoptionsprocessen blev stoppet, vil ministeren så overveje at gennemføre adoptionerne til færøske forældre på ventelisten?” Svar: De hensyn og overvejelser, der ligger bag min beslutning om at stoppe formidlingen, har samme vægt, uanset hvilken del af Riget formidlingen sker til. Beslutningen er således truffet på baggrund af oplysninger om etiopiske forhold. Jeg henviser herved til den samtidige besvarelse af spm. nr. S 1037 og spm. nr. S 1038. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 3444 Doknr. 349602 Dato 04-05-2016 2015-16 S 1039 endeligt svar Offentligt
Bilag - Svar på spm. S 1037.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1039/svar/1321802/1628954.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Magni Arge (T). har d. 28. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1037 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1037: ”Kan ministeren forklare, hvorfor hun anser det for sagligt kun at gennemføre 3 ud af 11 adoptioner i proces fra Etiopien?” Svar: Idet jeg henviser til min tidligere besvarelse af spm. nr. S 996 af 25. april 2016 kan jeg oplyse, at min beslutning om at stoppe formidlingen af børn fra Etiopien blev truffet på baggrund af oplysninger om, at landets egne myndigheder og andre lande ser svag- heder i det etiopiske system i forhold til grundlæggende principper for adoption, bl.a. at adoptionen aldrig må være styret af andet end hensynet til barnet. Endvidere ser det nødvendige reformarbejde i landet ud til at have længere udsigter end forventet. Beslutningen skal ses i sammenhæng med, at der siden 2009 er ført et skærpet tilsyn med Etiopien fra Ankestyrelsens og Adoptionsnævnets side, hvilket bl.a. har indebåret gennemgange af en lang række konkrete sager og besøg i landet i 2009, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015. Baggrunden for det skærpede tilsyn var navnlig, at Etiopien over en kort årrække var blevet et land med et meget stort antal internationale adoptioner. Derudover medførte bekymrende oplysninger i 2012 om et konkret samarbejde med en etiopisk institution og to konkrete adoptionsforløb, at der i 2013 blev gennemført en særlig undersøgelse af dette samarbejde. Undersøgelsen førte til konkrete begræns- ninger i formidlingen fra landet. Ankestyrelsen har siden fulgt samarbejdet med landet og udviklingen i landets adoptionssystem tæt. I lyset af sagens omstændigheder og af hensyn til børnene var det på baggrund af en samlet vurdering nødvendigt at foretage så effektivt et stop som muligt, hvorfor kriteri- et for afgrænsningen i forhold til verserende sager var tilfælde, hvor et barn var bragt i forslag til en konkret familie, og hvor familien havde accepteret matchningsforslaget. Endvidere blev der ved afgrænsningen stillet betingelse om en særlig undersøgelse af disse sager. Dette er efter min opfattelse et sagligt kriterie i en yderst vanskelig sag. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 3444 Doknr. 349602 Dato 04-05-2016 2015-16 S 1039 endeligt svar Offentligt
Bilag - Svar på spm. S 1038.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1039/svar/1321802/1628955.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Magni Arge (T). har d. 28. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1038 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1038: ”Hvilke kriterier mener ministeren, at det er rimeligt at anvende for at finde et skæ- ringspunkt for, hvilke adoptionsprocesser fra Etiopien der skal gennemføres, og hvilke der ikke skal?” Svar: Idet jeg henviser til min samtidige besvarelse af spm. nr. S 1037 bemærker jeg, at det i den konkrete situation må anses for sagligt at foretage en afgræsning som sket. Det er forståeligt, hvis denne afgrænsning kan være vanskelig at acceptere for de adopti- onsansøgere, der står umiddelbart efter de matchede adoptionsansøgere på landeli- sten, men som endnu ikke har fået bragt et barn i forslag. Det altafgørende hensyn er imidlertid, at adoptionsforløbene kan gennemføres på en fagligt og etisk forsvarlig måde. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 3444 Doknr. 349602 Dato 04-05-2016 2015-16 S 1039 endeligt svar Offentligt