Kirkerådets årsberetning fra Sydslesvig

Bilag 2
Dansk Kirke i Sydslesvig e.V.
Vi gør Folkekirken lidt større!
KIRKEDAGEN 2016
KIRKERÅDETS ÅRSBERETNING
V. FORMANDEN
Indledning s. 2
KIRKERÅDSARBEJDET s. 3
Medlemshvervning s. 3
Bygge- og ejendomssager s. 3
Forholdet til Danske Sømands- og Udlandskirker s. 4
Embedssager s. 5
Ændringer til 2020-planen s. 5
DKS’ og menighedernes hjemmeside s. 6
Tal fra menighederne s. 6
Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde s. 7
Det Sydslesvigske Samråd s. 8
Dansk-tysk salmebog s. 8
Christianslystmødet s. 9
Teologi for alle s. 9
Kirkesiden i Kontakt s. 9
Gudstjenestelisten i Flensborg Avis s. 9
Formål, delmål, målopnåelse s. 10
FRA PRÆSTERNES BERETNINGER s. 11
FORBEREDELSE AF REFORMATIONSMARKERINGEN I 2017 s. 12
TAK s. 12
KIRKEDAGEN 2017 s. 13
Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2
Kære læser. Du sidder sikkert med denne
beretning, fordi du er interesseret og engage-
ret i det danske kirkeliv i Sydslesvig. Tak for
det.
Er du fast læser af årsberetningen for Dansk
Kirke i Sydslesvig, ved du også, at afsnittet
med tak normalt kommer til sidst.
I år byttes der lidt rundt, blandt andet fordi vi
alle i stigende grad må konstatere, at enga-
gement langt fra er en selvfølge. Vi ser umis-
kendelige tegn på, at denne negative side af
virkeligheden maser sig på. I dag er flere me-
nighedsråd ikke fuldtallige, men underbe-
mandede. På generalforsamlingerne er det
ikke lykkedes at få valgt medlemmer nok ind i
rådet.
Her skiller menighederne under DKS sig ikke
ud i forhold til det øvrige foreningsliv i Syd-
slesvig. SSF og SdU kender desværre også
problematikken alt for godt. Og det er ikke en
trøst. Tværtimod. For det er vel et tegn på, at
det gammelkendte forenings-Sydslesvig er
ved at falde fra hinanden? Eller? Og derfor
skal der straks rettes en stor tak til alle jer,
der er engageret i menighedsrådsarbejdet. I,
der lægger hjerte og energi i at give videre til
næste generation, hvad I selv har modtaget.
En del af takken er også rykket frem af en
anden grund, for det er da heller ikke en selv-
følge, at Danmark år efter år loyalt støtter
vores kirkeliv med så afgørende en gave,
som tilfældet er. I 2015 var det 14,5 mill. kr. I
2016 er der givet tilsagn om, at vi vil modtage
13,9 mill. kr. Nedgangen skyldes ikke mang-
lende solidaritet, men en reduktion i stillinger,
som vi selv har taget initiativ til. Vi er gået fra
24 til 22 præster. Kirkerådet og Danske Sø-
mands- og Udlandskirkers bestyrelse har
været fælles om at anbefale Kirkeministeriet,
at disse lønningsmidler overføres til DSUK’s
øvrige arbejde. Denne anbefaling er imøde-
kommet. Tak for det. I forlængelse heraf, skal
der rettes en tak til medlemmerne af Syd-
slesvigudvalget og Folketingets Kirkeudvalg
for opbakning.
Tilbage til vores lokale engagement, for når
der er problemer med at få besat de vigtige
poster i menighedsrådene, er vi nødt til at
spørge os selv: Svarer vores traditionelle
måde at indrette os på til virkeligheden i
2016?
Vi arbejder normalt på ”folkekirkelig” vis. Vi
har endda fastholdt denne tilknytning i vore
vedtægter. Det vil sige, at vi så langt som
overhovedet muligt overtager tradition og
selvforståelse fra den danske evangelisk-
lutherske folkekirke.
Til denne selvforståelse hører som et nød-
vendigt led, at vi arbejder med lokalt foran-
krede menighedsråd.
Formuleringen kan meget vel strammes, idet
vi traditionelt siger, at kirkens vigtigste arbej-
de foregår lokalt med forkyndelsen i den lo-
kale menighed. Det er her forkyndelsen skal
lyde til frelse, glæde, opmuntring og trøst hos
ung og gammel. Sådan skal det også være i
Sydslesvig.
Her er menighedsrådet en mere end vigtig
medspiller. Menighedsrådet kalder præsten
på menighedens vegne, og menighedsrådet
er præstens vigtigste samarbejdspartner.
Præster har brug for råd og vejledning fra
folk, der kender området. Præster har brug
for den frugtbare dialog vedr. initiativer, lige-
som der altid er brug for konkret hjælp ved
menighedens arrangementer.
Der ligger med andre ord en mangfoldighed
af opgaver og muligheder i betydningen af
ordene om at skabe ”gode vilkår for den
kristne menigheds liv og vækst”, som det
hedder i menighedsrådsløftet i Folkekirken.
Men tilbage til spørgsmålet. Kirkerådet har
brug for tilbagemeldinger fra det lokale arbej-
de. Skal der ændringer til? Eller tror I, at vi
snart kommer ud af den matte periode? Er
der brug for konkret aflastning af administrativ
art? Skal menighedsrådet udelukkende være
et aktivitetsudvalg uden medansvar for de
3
ansatte kirketjenere, organister, de lokale
bygninger og indretninger? Hvad med med-
lemsbidragene og kassererfunktionen?
For én, som er opdraget med at betragte de
lokale menigheder som suveræne størrelser
og enheder, åbner disse spørgsmål for en
voldsom kulturændring. De rokker grundlæg-
gende ved selvforståelsen. Formålet med
f.eks. at have et Kirkeråd og et Kirkekontor,
en provst, en biskop og DSUK er udelukken-
de, at disse led skal tjene arbejdet ude i me-
nighederne. Som skrevet: Kirkens vigtigste
arbejde foregår lokalt.
Derfor kan det lokale engagement ikke vurde-
res højt nok. Men hvad gør vi, når posterne
ikke kan besættes, og præsterne ikke får det
nødvendige med- og modspil?
Benyt Kirkedagen til at sætte ord på udfor-
dringerne. Det mest konstruktive er, at bringe
løsningsforslag i spil. Debatten kan vise sig at
være livsvigtig.
KIRKERÅDSARBEJDET
Et årshjul for Kirkerådet indbefatter som regel
8 møder. Således også for perioden siden
sidste Kirkedag. Hertil kommer mindst lige så
mange forberedende møder i forretningsud-
valget samt emnebaserede møder ind imel-
lem.
Vi gør os umage for at komme rundt i land-
skabet og stifte bekendtskab med de lokale
forhold. I løbet af året har vi således f.eks.
været i Sct. Peter Ording. Derved slap Frauke
Alberts, Garding, for en gangs skyld for en
længere køretur. Hermed være menigheder-
ne opfordret til at invitere Kirkerådet på be-
søg.
Medlemshvervning
Årets statistik viser, at ca. halvdelen af vore
menigheder må melde om en tilbagegang i
medlemstal. Med baggrund i Finn Rønnows
indlæg på Kirkedagen i fjor, inviterede Kirke-
rådet ham til et møde, hvor han gennemgik
sit lokale analysearbejde over perioden 2008-
14. Han var gået i dybden med udviklingen i
medlemstallet, ikke mindst med henblik på,
hvornår eller rettere ud fra hvilken livssituati-
on, folk melder sig ind. Konklusionen var, at
den største medlemstilgang sker ved ind-
skrivningen af konfirmander, og at de kirkeli-
ge handlinger generelt er det centrale sted for
medlemshvervning.
Hans analyse bekræftede en fornemmelse,
som sikkert flere har haft, og den understre-
ger vigtigheden af, at vi møder folk med et
krav om medlemskab i de situationer. Meget
gerne i et samspil mellem menighedsråd og
præst ved f.eks. konfirmandindskrivning, som
det praktiseres enkelte steder. Derfor en
stærk betoning af dette fælles ansvar.
Han anbefaler desuden centralt aftalte kam-
pagner og f.eks. et idékatalog til, hvordan
man griber medlemshvervning an og fordeler
opgaver.
I forlængelse heraf kan der henvises til en
oplysende artikel om medlemskab på Kirke-
siden. En artikel, som kan genfindes på DKS’
hjemmeside.
Bygge og ejendomssager
Med ansvaret for en række bygninger vil der
løbende være mange opgaver, som Kirke-
kontoret skal tage sig af, oftest i samråd med
arkitekt Klaus Heinrich.
Her i denne beretning nævnes kun de større.
Lad det være sagt med det samme: Præster
forkæles ikke med en høj boligstandard. Men
præsterne har bopælspligt, og vi er ganske
enkelt nødt til at holde en rimelig standard for
præstegårdene. Ikke mindst fordi evt. ansø-
gere naturligt nok sammenligner boligernes
standard med standarden nord for grænsen.
Det viste sig desværre, at skaderne på tilbyg-
ningen til præstegården i Valsbøl var meget
alvorlige. Med den omfattende sanering føres
bygningen så vidt muligt op til aktuel standard
vedr. f.eks. isolering og fugtspærre. Sanerin-
gen har haft stor indflydelse på beboernes
4
trivsel i huset, også fordi kælderen fik en
gennemgribende sanering samtidigt. Grundet
vejrforholdene har det været en ekstra lang-
varig affære. Der skal lyde en tak for tålmo-
dighed herfra.
Som det fremgår af regnskabet, er sane-
ringsopgaverne i Valsbøl ikke afsluttet, idet
der også skal lægges nyt tag på præstegår-
den. Da man i sin tid lagde taget, blev tag-
panderne ”klistret” sammen med en skum-
fugemasse, som desværre viser sig at suge
og holde på fugten, så det går ud over træ-
værket. Nyt tag er altså en nødvendighed.
Når der kommer en ny præst til præstegården
i Tønning, venter der os også udgifter, idet
huset trænger til et nyt køkken og nye bade-
værelser.
I Vesterland er præstegården blevet moder-
niseret med et brugbart badeværelse på 1.
sal og dertil hørende kvist.
I præsteboligen i Sct. Jørgen, Flensborg,
var det ligeledes nødvendigt at sanere et ba-
deværelse.
Kirkekontoret flytter meget snart ind i Tivoli-
bygningen på Christian Paulsen-Skolen. I den
forbindelse en stor tak til Dansk Skolefor-
ening for imødekommenhed på mange ni-
veauer.
Menigheden i Lyksborg kæmper stadigvæk
med stort engagement og udholdenhed for at
få sparet sammen til en gennemgribende
foryngelse af deres kirkebygning. Indtil nu er
det lykkedes dem at samle små 25.000 € til
projektet. Forandringerne vil blive en stor
gevinst for brugen af kirken.
Menigheden ved Sct. Hans Danske Kirke i
Flensborg har gennemført en meget vellyk-
ket omfattende ombygning og restaurering af
menighedslokalerne i kælderen. I høj grad
ved egne kræfter. De har optaget et rentefrit
lån hos DKS på 17.500 €.
Menigheden i Rendsborg har optaget et lån
på godt og vel 22.000 € hos DKS i forbindel-
se med ombygningen af kirken
Endelig skal vi nævne Ansgarhuset i Sles-
vig. Menighedens og præsternes konstrukti-
ve samarbejde med biblioteket og Dansk
Sundhedstjeneste bekræfter, at det var rigtigt
at satse på Ansgarhuset. Stedet er godt i
gang med at udvikle sig til et lokalt kraftcen-
ter.
Der er endnu meget at gøre, for at huset kan
fungere optimalt på længere sigt og udadtil
udstråle de nye funktioner. Møderækken in-
ternt i huset og mellem menighedsråd og
Kirkeråd er lang. Møderækken vil nok fort-
sætte en rum tid endnu. Der er heldigvis
mange brugere i huset og aldersspredningen
er stor.
Men satsningen på Ansgarhuset lader os stå
med udfordringen: Hvad nu med Slesvig
Frederiksberg? Spørgsmålet trænger sig
endnu mere på grund af Ulrich Terps flytning.
Menighedsrådet har besluttet, at den præst,
der har kvote 100 som sognepræst, skal bo i
Ansgarhuset. Bo Nicolaisen er flyttet ud og er
efter ønske blevet løst fra sin bopælspligt.
Menighedsrådet har taget Frederiksberg-
kirken ud af brug som prædikested, men har
dog ytret ønsket om at kunne bruge kirke-
rummet juleaften.
Forholdet til DSUK
Forholdet er godt og stabilt. Med Peter Lyng-
gaard Jacobsen og Finn Egeris Petersen i
bestyrelsen er der sikkerhed for, at informati-
onerne flyder frit, ligesom der arbejdes i
DSUK’s DKS-udvalg.
Bestyrelsen har pr. 25. november 2015 ved-
taget et nyt kommissorium for DKS-udvalget,
der giver det følgende beføjelser: At ansætte
præster i Dansk Kirke i Sydslesvig. At be-
handle og godkende opslag af præstestillin-
5
ger, ansøgninger og i samråd med de lokale
menighedsråd varetage ansættelsesprocedu-
re og godkende præsten til ansættelse. At
behandle personalesager.
Kommissoriet beskriver desuden en række
opgaver, som skal varetages i løbende dialog
med bestyrelsen, ligesom arbejdsform og
rapportering til bestyrelsen er fastholdt. Kirke-
rådet ser frem til at fælles møde med DSUK’s
bestyrelse i november.
Embedssager
Der har ikke siden sidste Kirkedag været
holdt indsættelser. Og det er egentlig en fejl,
for i mellemtiden er Mattias Skærved rejst fra
Ejdersted, og Torben Mølgaard Jørgensen
gav ikke sig selv lov til at være pensioneret
præst ret længe, inden han lod sig overtale til
at varetage tjenesten for de to danske me-
nigheder på Ejdersted.
Heldigvis. For der var desværre kun én an-
søger, da stillingen blev slået op, (i øvrigt nu
med en forpligtelse på 25 % over for kollega-
en i Frederiksstad og Husum) og ansøgeren
nåede at få stilling i Folkekirken, inden der
kunne holdes orienterende møde med me-
nighedsrådet.
Der skal derfor rettes en stor tak til Torben
Mølgaard Jørgensen. Endda med den tilføjel-
se, at han ligefrem har sendt signalet, at det
ikke haster med at finde en afløser.
Når så begge menigheder oven i fortæller, at
de er glade for løsningen, skaber det en vel-
gørende ro.
Velgørende, fordi vi er udfordret af ledige
stillinger andre steder.
Meget overraskende søgte og fik Christian
Ulrich Terp stilling i Vestjylland efter 25 år i
Slesvig. Hermed har vi igen mistet en meget
kompetent, engageret og udadvendt forkyn-
der og medarbejder i mange sammenhænge
både kirkeligt og folkeligt.
Da Bo Nicolaisens stilling i Slesvig kun er
normeret som 50 % sognepræst, er det en
stor glæde, at Paul Møller nok en gang er
trådt til og blevet præst i Slesvig, indtil en
afløser er fundet.
Vedrørende stillingen som projektpræst med
vidtforgrenede opgaver og sognetilknytning til
Flensborg Nord er den givet til Preben Kort-
num Mogensen. Det er noget af en underdri-
velse at sige, at han kender Sydslesvig. Hans
hjerte banker for vore sammenhænge. Han
tiltræder stillingen, så snart en afløser er fun-
det.
Det bliver også et stort tab for det folkelige og
kirkelige liv, når Jens Bach Nielsen holder
som præst for de danske menigheder i Aven-
toft og Bredsted med udgangen af september
måned for at lade sig pensionere.
Han har gennem forskellige perioder været
tilknyttet DKU/DSUK. Det var godt, at Sydsle-
svig også fik glæde af indsatsen. Tak for det.
Alle kan hermed regne ud, at der bliver rift om
de få ansøgere, der for tiden er til præstestil-
lingerne generelt. Den bekymring deles ikke
mindst med Haderslev Stift. Derfor har vi i
fællesskab lagt kræfter i et vidtfavnende re-
krutteringstiltag. Med initiativet opfordres
præster (og menighedsråd) til at gøre rekla-
me for at blive præst, allerede når skoleelever
skal ud i praktikperioder. Vi skal være med på
erhvervsmesser. Eller når de studerende fra
Pastoralseminariet skal i praktik, så skal de
have at vide, at Sydslesvig også er en mulig-
hed.
Et besøg fra Pastoralseminariet i Aarhus i
begyndelsen af marts i år bekræftede heldig-
vis, at der er interesse for vore stillinger. Eller
sagt på anden måde: Vi er ikke blevet glemt.
Ændringer til 2020-planen
Som nævnt under punktet ”embedssager” vil
ved genbesættelse af stillingen på Ejdersted
25 % af embedet være en forpligtelse til at
støtte nabopræsten i Frederiksstad-Husum.
Strukturudvalget har med de berørte menig-
hedsråd drøftet, om en ordning med et stor-
6
pastorat med 2 præster, der betjener de 4
menigheder, var at foretrække. Men den løs-
ning kunne der ikke skabes begejstring for
lokalt.
Udvalget ser selvfølgelig med stor bekymring
på de steder, hvor der ikke kan vælges et
fuldtalligt menighedsråd. Giver situationen
anstød til igen at tænke i strukturændringer?
Med henblik på det kommende embedsskift i
Aventoft-Bredsted kom der et klart signal fra
generalforsamlingen for Aventoft Pastorats
danske Menighed. Sagt kort: de ønsker at
fortsætte med at dele præst med menigheden
i Bredsted.
DKS’ og menighedernes hjemmeside
Nogle påstår, at vore sider er for vanskelige
at betjene og opdatere. Andre siger, at de for
ofte er uaktuelle. Det sidste må falde tilbage
på menighederne selv, idet folk glemmer at
sende materiale til Robert Gavin, som DKS
har ansat til at servicere menighederne. Det
kan ikke betones klart nok: Hav en aftale i
menighedsrådet om, hvem der leverer nyt til
hjemmesiden.
Kirkerådet med flere er pt. inde i overvejel-
sen, om vi skal gå over til en helt ny udbyder
ChurchDesk. Firmaet er specialiseret i at ser-
vicere kirker og menigheder og bygger deres
sider op med en lang række funktioner, der
kan være praktiske i menighedssammen-
hænge.
Prøv at finde deres egen hjemmeside
www.churchdesk.com for at se, om firmaets
løsninger giver nødvendige og relevante
funktioner for jeres virke. Og lad os så høre
om jeres indtryk.
Tal fra menighederne
Desværre er medlemstallet samlet set i de 30
menigheder atter gået tilbage. Nedenstående
vises en oversigt over udviklingen siden
1985. Hvor vi i midten af 90-erne vel levede
med en forventning om at kunne komme over
7000 medlemmer, må vi altså nu konstatere,
at vi med udgangen af 2015 er endt under
6000 medlemmer. Vi må håbe, at det kun er
en midlertidig bølgedal. I 2014 havde menig-
hederne 6.147 medlemmer.
Udviklingen i medlemstal siden 1985:
1985 6435
1995 6978
2005 6726
2015 5968
Nøgternt betragtet bliver det vel mere og me-
re tydeligt, at den sekularisering, der længe
har præget det tyske samfund og sat sig kraf-
tige aftryk igennem nedgang i Nordkirches
medlemstal, nu også kan mærkes ind i tilslut-
ningen til vore menigheder!
Lidt mere til den nøgterne betragtning: I
1969 blev der berettet om 5.565 medlem-
mer, der blev betjent af 25 præster! Se
også betragtninger over vore medlemstal på
side 10 i denne beretning under afsnittet om:
Formål, delmål, målopnåelse.
De samlede medlemsbidrag i 2015 beløb sig
til 506.234,- € mod 481.032,- € i 2014. Dette
svarer til en stigning på 5,2 %.
Meget tyder således på, at en stor del af
nedgangen kan forklares ved, at menigheds-
råd har valgt at slette medlemmer, der ikke
betalte deres bidrag.
Kirkelige handlinger fra 1985 til 2015
Søjlerne taler deres tydelige sprog. Især er
antallet af konfirmander (i 1985 480 og i 2015
226) ikke særligt opløftende med henblik på
fremtiden, idet det forventeligt er fra den ska-
7
re, at vi skal hente de kommende medlem-
mer.
Vi må dog håbe, at medlemmerne af det dan-
ske mindretal besinder sig på den kristne arv
og forstår, at man ikke bare kan forvente, at
det er andre, der skal sørge for, at der er en
kirke til næste generation. Man må selv tage
et medansvar. Budskabet er livsvigtigt i mere
end én forstand.
Kirkegængere fra 1985 til 2015
Tallene følger helt klart ikke udviklingen for
antal menighedsmedlemmer. De danske
gudstjenester med de mange deltagere, (der
blev fejret 1248 i 2015 mod 1301 i 2014, med
39.167 mod 33.866 deltagere i 2014), er vir-
kelig en vigtig del af det danske Sydslesvigs
folkelige liv. Det højeste tal set hen over de
seneste 13 år er fra 2005, hvor der blev talt
39.476 kirkegængere.
Den store søgning vidner om, at det også er
vigtigt at holde de små prædikesteder i live.
Der fejres danske gudstjenester rundt regnet
70 forskellige steder i Sydslesvig.
Ud over tallene fra gudstjenesterne kommer
en række andagter, som præsterne ikke har
talt med, ligesom præsterne kan melde om
99 (90) børnehave- og skolegudstjenester
med 8617 (7014) deltagere. Tallene i () er fra
2014.
MBU
Meget af MBU’s virksomhed har været omtalt
i medierne. Traditionen tro har ungdomspræ-
sterne Bo Nicolaisen og Thomas Hougesen i
samarbejde med lokale præster og medar-
bejdere fra Dansk Skoleforening arrangeret
julevandringer for børnehave- og skolebørn
fra den 28. november til den 18. december.
570 børn havde fornøjelse af på den måde at
gennemleve juleevangeliet.
På konfirmandlejren på Christianslyst, der i år
havde temaet ”Engle” og Mariæ Bebudelse,
deltog 108 konfirmander fra de danske me-
nigheder, ligesom der var indbudt konfirman-
der fra Brabrand og DSUK-menighederne i
Berlin og Hamborg.
Den 1. juni gennemføres endnu en gang:
”Jesus på Flensborghus”. På forhånd tak til
SSF for husrum og tak til de mange engage-
rede lærere, unge og ældre lægfolk samt
præster, der gør det muligt at give 473 til-
meldte en god dag.
Afholdelse af konferencer for unge i samar-
bejde med ungdomspræster i Haderslev Stift
har givet gode erfaringer og mod på flere.
Derfor er der aftalt en ny under temaet: ”Vi-
den og tro”. Målgruppen er gymnasieelever
fra Haderslev Stift og ”vore” gymnasier i Syd-
slesvig. Den vil blive holdt den 25. januar
2017, igen på A.P. Møller Skolen.
Der sigtes endvidere på et større projekt ”Lu-
ther i Slesvig” for børn i 6.-8. klasse. Arran-
gementet er fastlagt til den 10. maj 2017.
Via MBU og Ten Sing gøres der meget for at
bevare kontakten til de unge. Bl.a. ved at give
dem et medansvar ved lejre, arrangementer.
Kyndelmissegudstjenesten i Helligåndskirken
er endnu et eksempel, hvor også ungegrup-
pen fra Nikolaj Steens menigheder medvirke-
de.
Inspiration hentes bl.a. gennem Kirkepilotud-
dannelsen ved Brorsonskirken i København,
og ungdomspræsterne har ligeledes været på
studietur i Holland sammen med andre ung-
domspræster fra Danmark.
8
Bo Nicolaisen har fået opbygget en stærk
relation til de unge på A.P. Møller Skolen, idet
der nu er fast træffetid på skolen, og han kan
berette, at muligheden i den grad benyttes,
så træffetiden måske skal udvides.
Som præster generelt er forskellige, er vore
MBU-præster det også. MBU’s bestyrelse
bakker op om, at præsternes forskellige ta-
lenter bør udnyttes bedst muligt, uden at de
geografiske hensyn, der først var lagt ind i
opgavefordelingen, må virke som en bremse.
Menighedsrådene skal dog vide, de begge
gerne rådgiver og formidler inspiration til me-
nighedens lokale børne- og ungdomsarbejde.
MBU’s bestyrelse har følgende medlemmer:
Cecilie Brask og Helene Happich, begge
Rendsborg, Susanne Böll, Harreslev, Cordula
Rohrmoser, Slesvig og Silke Jepsen, Spor-
skifte
Det Sydslesvigske Samråd
Protokollerne fra møderne kan findes på
hjemmesiden www.samraadet.info Det er nu
lykkedes at få vedtaget en ny samarbejdsaf-
tale, og den forventes nogenlunde kendt, da
aftalen har fået en del presseomtale.
I den sammenhæng bør der rettes en meget
stor tak til vores ”egen” mand Peter Lyng-
gaard Jacobsen, som har ydet en indsats
langt ud over det forventelige for at få de for-
skellige interesser til at finde sammen i et
bæredygtigt kompromis. Han har været aktiv
både i udvalgsarbejde, som fungerende for-
mand og som formand for Samrådet.
Nu kan aftalen forhåbentlig holde i mange år.
Det blev ikke en regionsmodel. De danske
organisationer har ikke arbejdet for at afgive
kompetence til et overordnet organ, og fusi-
onsviljen organisationerne imellem er ikke
påtrængende.
Organisationerne ledes således stadigvæk
nedefra via mennesker, der kaster talent,
evner og engagement ind i de forskellige ar-
bejdsgrene og interesseområder.
Overordnet organ eller ej for det danske ar-
bejde i Sydslesvig. Alle ved, at vi er dybt af-
hængige af det fantastiske årlige tilskud på
den danske finanslov og Danmarks forbilled-
lige mindretalspolitik. Og vi ved også, at i det
øjeblik politikerne i Sydslesvigudvalget ikke
kan stå inde for arbejdet, får det konsekven-
ser uanset vores struktur. Vi er afhængige. Vi
kan jo ikke arbejde med egne midler indhen-
tet via f.eks. en mindretalsskat.
Den Dansk - Tyske Salmebog
Så blev salmebogen endelig virkelighed.
Salmebogen blev omtalt uddybende i beret-
ningen i fjor. Derfor en kortere omtale i år.
Stort set alle danske menigheder i Sydslesvig
har investeret i salmebogen. Tak til alle der
deltog på indvielsessøndagen den 27. sep-
tember, som blev en herlig dag. Først guds-
tjenesten i St. Marien-Kirche i Flensborg og
dernæst samværet i Borgerforeningen.
I håbet om, at I i redaktionsgruppen trods alt
besværet selv har haft fornøjelse af arbejdet,
skal der nok en gang lyde en stor tak til jer for
det omfattende arbejde.
Uden jer var det ikke gået, og behovet var der
jo. Første oplag på 4000 bøger var udsolgt på
ingen tid. Den store tilslutning, der for nylig
var til det årlige Dansk-Tyske Præstekonvent,
denne gang med salmebogen og salmesan-
gen som tema, bekræfter, at der følges op,
og salmebogen bliver brugt. Der var ca. 60
deltagere til dette konvent, der afholdes skif-
tevis i Løgumkloster og Breklum. Endvidere
kan det nævnes, at salmebogen blev præ-
senteret på Folkemødet på Bornholm sidste
sommer.
Det er vist ikke for meget sagt, at salme-
bogen blev et væsentligt led i Bonn-
København Erklæringernes jubilæum. Ån-
den i erklæringerne bliver levendegjort,
når vi synger sammen.
9
Tak til de mange, der har bidraget, også hvad
den finansielle side angår. Uden disse tilskud
var projektet næppe blevet realiseret.
Christianslystmødet
Emnet var: ”Folkekirken – er der brug for en
ny reformation?” Igen lykkedes det at få et
meget vedkommende program sat sammen.
Henriette G. Knudsen og Ruben Fønsbo skal
have stor tak for at have fået overtalt 3 meget
dygtige formidlere til at komme til Sydslesvig i
dagene 26. til 27. februar. De fortalte ud fra
yderst relevante emner, der kan relateres til
udviklingen fra reformation og frem til i dag, ja
taler helt ind i vore aktuelle kirkelige udfor-
dringer. Emner, der rører ved folks selvfor-
ståelse folkeligt og kulturelt.
Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen, der
er aktuel med en bog om reformationsfejrin-
gerne siden 1617, gav et fornemt rids over
gudstjenestens udvikling og betydning for folk
siden Luthers tid. Adjungeret professor ved
Aarhus Universitet og lektor ved Vestervig
Kirkemusikskole Jørgen Kjærgaard, som især
mange præster vil kende fra hans store 2-
binds Salmehåndbog, trak tråde langt tilbage
ved at fortælle om salmer og salmesang i de
første kristnes gudstjenestefejring. Han så
derfra fremad mod i dag, hvor vi alle – som
det blev betonet - bliver præster ved at synge
vore salmer, idet vi herigennem viser et med-
ansvar for forkyndelsen.
Endelig provokerede lektor ved Folkekirkens
Institut for præsteuddannelse Erling Ander-
sen deltagerne ved først at tegne et aktuelt
billede af medlemmernes engagement i Fol-
kekirken eller rettere – mangel på engage-
ment. F.eks. er 137 menighedsråd i Danmark
ikke fuldtallige. Der er kun kampvalg i 5 % af
menighederne med en stemmeprocent på 14.
Tendensen er, at mange menigheder fusione-
rer. Et af de provokerende spørgsmål til del-
tagerne var: ”Hvordan vil man kunne se, at
kirken lever og vokser på jeres sted?” Der
blev virkelig appelleret til at tage et medan-
svar.
Teologi for alle
I samarbejde med Voksenundervisningen
arrangerer Finn Rønnow, Ea Dal, Jacob Ør-
sted og Preben K. Mogensen igen højskole-
dage i Valsbølhus. Emnet er denne gang
klosterbevægelsen i Europas kirke- og kultur-
historie. Der inviteres til en række foredrag på
lørdage afsluttende med en forlænget week-
end i efteråret i klosteret ”Abtei Kö-
nigsmünster” ved Meschede i nærheden af
Paderborn.
Foredragsrækken er begyndt, når dette læ-
ses; men man kan også deltage enkelte lør-
dage eller i enkelte foredrag. Se mere herom
på hjemmesiden: www.dks-folkekirken.dk
Kirkesiden i Kontakt
Tak til Ruben Fønsbo, Henriette G. Knudsen
og Jacob Ørsted for inspirerende Kirkesider.
Det er herligt med den ofte utraditionelle til-
gang til emner fra den kirkelige virkelighed.
Det ligger i aftalen, at vi ikke bare skal kigge
indad og behandle problemer, som de enkel-
te menigheder måtte slås med. Temamæs-
sigt skal der være luft under vingerne, så der
via nye vinkler kastes et tankevækkende og
inspirerende lys over den måde, vi er kirke og
menigheder på. Tak for indsatsen og tak til
Bernd Engelbrecht for, at der bliver plads til
Kirkesiden i SSF’s medlemsblad Kontakt.
Man kan tilmed finde de gamle udgaver på
DKS’ hjemmeside.
Gudstjenestelisten i Flensborg Avis
Tidligere fandt Flensborg Avis plads til Kirke-
siden uden omkostninger for DKS. Til gen-
gæld servicerede DKS avisen med gratis
artikler om kirkeligt stof, som tydeligt var un-
derprioriteret.
For nogle år siden ville avisen ikke længere
samarbejde om denne side uden at modtage
betaling for den. Kirkesiden blev derefter en
del af SSF’s medlemsavis Kontakt.
Gudstjenestelisten blev også bragt gratis på
annoncesiden i avisens torsdagsudgave. Den
ordning og service over for læserne har be-
10
stået i generationer; men fra i år ville avisen
ikke fortsætte med den service uden at få
penge for det.
Vi fik tilbudt, at gudstjenestelisten kunne
komme med i Sydslesvig-kalenderen i stedet
for. Dog ikke om torsdagen; men om lørda-
gen plus fredag, hvis der vel at mærke er
plads.
Kirkerådet har vendt problematikken og valgt,
at vi nu prøver ordningen med Sydslesvig-
kalenderen og afventer reaktioner fra læser-
ne.
I mellemtiden er der så kommet tilsagn fra
SSF ved redaktør Bernd Engelbrecht om, at
gudstjenestelisten også kan komme med i
Kontakt om torsdagen. Hermed er der igen
sikret en større potentiel læserkreds. Tak for
imødekommenhed fra SSF og tak til ledelsen
for Flensborg Avis, som trods alt sikrer, at
gudstjenestelisten kan ses i Sydslesvig-
kalenderen.
Formål, delmål, målopnåelse
Bag disse tre ord burde der stå et spørgs-
målstegn, for i dagens Danmark og Syd-
slesvig skal vi ved årsopgørelsen forholde os
til, om vi arbejder inden for formålet! Om vi
undervejs når de delmål, vi har sat, enten i en
langsigtet strategi hen over en årrække eller i
løbet af et arbejdsår? Desuden spørges der
indirekte ind til, hvordan vi arbejder for at nå
vore mål? Hvilke ressourcer, der f.eks. sæt-
tes ind? Vi skal med andre ord selv være
bevidste om både formål, indsatsområder,
prioriteringer og ressourceforbrug.
DSUK og DKS har sendt tydelige signaler
ved at gøre tre af vore embeder til stillinger
med særfunktioner. Her tænkes på det vidt-
favnende MBU-arbejde. Og så snart som
muligt tager vores projektpræst fat. Igen en
gennemdrøftet markering af prioriteringer
møntet på virkeligheden 2016.
Det hører med til den statsautoriserede revi-
sors opgave at vurdere f.eks. en administrati-
ons belastning og udgifter set i forhold til an-
tal ansatte. Der skeles sikkert også til, om
antallet af præster kan forsvares.
I Kirkeministeriet, i Sydslesvigudvalget, i Fol-
ketingets Kirkeudvalg samt DSUK’s bestyrel-
se har der i mange år været en forståelse for,
at vore embeder skal sammenlignes med ø-
embeder i Danmark.
Det er klart, at hvis tilgangen til en vurdering
af antal præster i Sydslesvig er en ramme sat
af gennemsnitstal for Folkekirkens præster,
så har vi tabt på forhånd. Med ca. 2.000 præ-
ster til ca. 4.4 mill. medlemmer trækker gen-
nemsnittet i negativ retning i forhold til vore
tal.
På den anden side tør vi håbe på forståelse
fra netop det Danmark, der er præget af en
lang historie med et aktivt foreningsliv, som i
den grad har båret og været eksistentielle
omdrejningspunkter for den folkelige og kultu-
relle udvikling. Som noget egentligt umistelig,
eller rettere uundværligt i den sammenhæng
hører bevidstheden om vigtigheden af at væ-
re til stede, også de små steder.
Vedrørende vore tal, så ved vi jo aldrig, hvor
mange der agter at gå i kirke på søndag. Vi
ved ikke, hvor mange børn, der skal døbes.
Vi kender ikke antallet af konfirmander før
tilmelding. Vielser er der under alle omstæn-
digheder ikke mange af. Begravelser har vi
nok alle et ambivalent forhold til. Vi ønsker
vore medlemmer et godt og langt liv. På den
anden side bør vore medlemmer sikres en
kirkelig begravelse. Det sker desværre, at de
pårørende vælger anderledes trods afdødes
medlemskab af en menighed.
Medlemmer ønsker vi os til gengæld flere af.
Mange flere. Fortsætter tilbagegangen, kan
det ikke udelukkes, at vi igen må spare en
stilling, hvilket er meget uheldigt, hvis vi øn-
sker at opretholde en med Folkekirken sam-
menlignelig service med tilstedeværelse over
hele Sydslesvig.
11
I skrivende stund har vi ikke hørt, at den
statsautoriserede revisors gennemgang af
regnskabet har givet anledning til negative
bemærkninger over for de bevilgende myn-
digheder.
FRA PRÆSTERNES BERETNINGER
Præsterne er generelt flittige til at takke deres
menighedsrådsmedlemmer for indsatsen,
ligesom mange udtrykker taknemmelighed for
samarbejdet med især institutionerne under
Dansk Skoleforening og de lokale foreninger
under SSF. Et hjertesuk kommer der dog ind
imellem, for som alle ved, skal der skal to til
et samarbejde; men præster fornemmer ofte,
at den ene part føler sig berettiget til at have
større forventninger om samarbejde, aktivitet
og solidaritet end den anden.
Apropos forventninger, menighedsråds og
medlemmers medansvar og opbakning, så
skriver én præst, at ”præsten skal støttes
og hjælpes for at blive bedre!”
Der er med rette forventninger om f.eks.
hjemmebesøg af præsten, men samtalen
med præsten om dennes vilkår er nu også
yderst vigtig.
Mange vil have oplevet, at forventninger ind
imellem kan trække i vidt forskellig retning. I
bestræbelsen på at opnå gensidig forståelse
og modtage tilskyndelser blev der foretaget et
eksperiment vedr. forventningsafstemning og
prioritering på generalforsamlingen i Hellig-
ånds Sogn dette år.
Her havde Jacob Ørsted lagt papirstrimler på
bordet med tekster om præstens opgaver: a)
forberede gudstjeneste og prædiken b) be-
søge fødselarer c) hjemmebesøg d) sygebe-
søg e) forenings- og bestyrelsesarbejde f)
fremvisning af kirkekunst g) fortælle om DKS
h) minikonfirmander i) lave kirkekaffe j) ar-
rangere foredrag k) arrangere udflugter l)
skrive artikler m) skole-kirke gudstjenester n)
arrangere sorggrupper 0) eventuelt
De mange arbejdsopgaver gav anledning til
megen debat i grupperne. Det var svært for
deltagerne at enes om en prioritering, men
det vidner vel bare om, at det kan være svært
for præsten at prioritere i sin hverdag. Grup-
pernes rapportering viste, at der kom temme-
lig forskellige prioriteringer ud af samtalerne.
Der skal evalueres på resultatet ved næste
menighedsrådsmøde.
Sløret kan dog allerede løftes for, at gudstje-
neste- og prædikenforberedelse kom ind på
en førsteplads tæt fulgt af………
Svaret kommer måske i næste års beretning!
Men det er en øvelse andre menigheder sik-
kert kunne have glæde af, om ikke for andet
så for at skabe forståelse for præsternes vidt
forgrenede virke.
Flere præster ser med bekymring på den
folkelige og kirkelige udvikling i retning af
stigende individualisering og sekularisering.
Én præst taler ligefrem om afkristning af kø-
benhavnske dimensioner.
Præster spørger derfor også: Hvordan få
fastholdt, betonet og udviklet fællesskabet,
som jo spiller så stor en rolle som medska-
bende og medvirkende faktor for menighe-
dens udvikling generelt? Vi taler også inden
for kirkelige sammenhænge meget hellere
om vækst end bare stabile forhold og da slet
ikke om skrump.
For at imødegå den stigende individualisering
er flere menigheder nu på Facebook, og det
virker som om, mange er glade for kontakten
til deres kirke gennem dette medie. Der tales
ligefrem om ”net-sjælesorg”.
Desuden praktiserer enkelte, og flere er vist
undervejs, målrettede forsendelser via en
mailgruppe under menigheden. Hermed er
der mulighed for at sende nyheder og invitati-
oner til medlemmerne noget oftere end via
det traditionelle kirkeblad.
Kontakten til menigheden er blevet tættere på
den måde; men igen forudsætter det ofte
engagerede medhjælpere rundt omkring i
menighederne.
12
Ordet ”messefald” forekommer stort set ikke i
beretningerne. Tværtimod udtrykker en præst
glæden ved menighedens trofasthed over for
kirken og gudstjenesterne på denne besked-
ne måde: ”Man behøver ikke blive hjemme af
frygt for at være den eneste og præsten til
ulejlighed”. Denne glæde bekræftes jo i over-
sigten over kirkegængere i 2015 på side 7.
I det hele taget giver bredden i aktiviteterne
stærke indtryk af, i hvor høj grad menigheds-
råd og præster lægger sig i selen for at nå
mennesker lokalt med det kristne budskab.
Der fortælles om alt lige fra babysalmesang til
ældremøder.
FORBEREDELSE AF REFORMATIONS-
MARKERINGEN
I Tyskland har den evangelisk-lutherske kirke
nu i flere år ladet op til markeringen næste år.
Mange initiativer er sat i søen. Haderslev Stift
inviterer næste år til en stor fælles reformati-
onsgudstjeneste pinsedag i (og uden for)
Domkirken. Ea Dal repræsenterer DKS i stif-
tets reformationsudvalg. Lokalt arbejder et
udvalg bestående af Ea Dal, Preben K. Mo-
gensen, Mads P. Mønsted, Ulrich Vogel og
provsten.
Vi håber, at kunne få en foredragsrække på
plads med stort set månedlige foredrag, som
evt. kan tilbydes i Husum, Slesvig og Flens-
borg. Vi holder os ikke tilbage fra at ”låne” og
oversætte ideer fra tysk side. Og i det hele
taget åbner emnet for flere dansk-tyske ar-
rangementer.
Randi Korsgaard har skrevet tekster og Hans
Jakob Jessen musik til en musical for skole-
børn i de yngre årgange. Hvor herligt, hvis
reformationen også kan synges ind.
Håbet er også, at mange vil bidrage med kro-
nikker og artikler om reformationens betyd-
ning. At besindelse på vores evangelisk-
lutherske kultur f.eks. må sætte sit aftryk på
mange årsmødetaler.
I øvrigt kan nævnes, at Jacob Ørsted fik be-
vilget studieorlov i 2015 for at kunne arbejde
med Luthers bordtaler. Dem og ham kommer
vi til at høre mere til.
Hvad Luther satte i gang i 1517 betyder mere
for vores identitet og selvforståelse, end vi
umiddelbart aner. Det ved vi alle helt sikkert
mere om, når reformationsåret 2017 er om-
me, og dermed peger markeringen ind i frem-
tiden.
TAK
Selvfølgelig er takken til de engagerede og
de danske skatteydere i indledningen ikke
tilstrækkelig. Derfor uddybes den her.
Der skal lyde en hjertelig tak til de mange
samarbejdspartnere i det sydslesvigske land-
skab i kraft af de danske organisationer. Til
de (desværre mange) mennesker, der mener,
at hver dansk organisation i Sydslesvig bare
vil have egne bygninger og satser på prestige
herigennem, er der kun at sige: I tager fejl.
Tag f.eks. til Slesvig og se, hvordan der sam-
arbejdes mellem menighed, præster, Dansk
Sundhedstjeneste og Biblioteket i Ansgarhu-
set.
Eller tænk på de mange steder, hvor vi ikke
har egne kirker, men prædikesteder i forsam-
lingshuse og skoler. Eller på Kirkekontoret,
der snart flytter ind på Christian Paulsen-
Skolen. Eller i Husum, hvor menigheden har
fået lov til at bruge lokaler oven på den nyind-
rettede vuggestue til præstekontor og møde-
lokale. Eller på forløb, hvor præster inviteres
med i en skoles behandling af emnet mob-
ning, eller præsten generelt bruges som res-
sourceperson i drøftelser af problemer. Eller
tænk på de mange år, der har været holdt
kirkedage, først i Gottorp-Skolen og siden i
A.P. Møller Skolen, uden at DKS skulle beta-
le leje. Organisationerne signalerer meget
langt, at vi er til for hinanden. Eksemplerne
kunne fylde en hel beretning.
Der skal lyde en lige så hjertelig tak til Nord-
kirche for det årlige tilskud, i 2015 på
274.000,00 €
13
Tak til DSUK’s bestyrelse for samarbejdet
samt til medlemmerne af DKS-udvalget. Tak
til formand Anne E. Jensen og generalsekre-
tær Margith Pedersen, fordi I følger udviklin-
gen så nøje.
Det samme gælder ”vores” biskop Marianne
Christiansen, som igen og igen får plads til os
i sin tætpakkede kalender. Det vidner om en
enorm solidaritet, for der er sådan set nok at
lave nord for grænsen.
Tak til Dansk Generalkonsulat og general-
konsul Henrik Becker-Christensen som også
tager sig tid til at lægge øre til vore udfordrin-
ger, støtte vores sag og give gode råd.
Tak til medlemmerne af Sydslesvigudvalget,
fordi I følger udviklingen så nøje. Vi er meget
trygge ved formuleringen i § 7 i Sydslesviglo-
ven: ”Udvalget kan desuden rådgive under-
visningsministeren og regeringens øvrige
ministre om forhold af betydning for det dan-
ske mindretal i Sydslesvig.”
Tak til Landsforeningen af Menighedsråd ved
Søren Abildgaard og den Sønderjyske ved
Marius Nørgaard for opbakning. Rart at tæn-
ke på, at så mange menigheder nord for
grænsen støtter DSUK. Tak ikke mindst fordi
DSUK’s arbejde fik så megen omtale i Me-
nighedsrådenes Blad nr. 2 i år.
Vedrørende fonde, der støtter det danske
kirkeliv syd for grænsen, kan det være farligt
at nævne nogle, idet man risikerer at glemme
andre givere, da tilskud ofte udbetales direkte
til menighederne. Men igen – se f.eks. på
side 5 i den nye dansk-tyske salmebog.
Til sidst: Er der nogen, der også har hjertet
på rette sted, så er det de altid flittige, om-
hyggelige, engagerede og særdeles hjælp-
somme medarbejdere på Kirkekontoret. Tak.
KIRKEDAGEN 2017
Kirkedagen 2017 agtes ikke som meddelt i
beretningen i fjor afholdt den 7. maj, men den
30. april!
Forsidebilledet er Husum Danske Kirke, som blev
25 år den 21. februar 2016. En gave fra A.P. Møl-
ler og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.
Billedet ovenfor viser alterbilledet som det ser ud i
fastetiden. Krucifikset er skænket af Hendes Ma-
jestæt Dronning Ingrid i 1993.
Foto ved den vordende projektpræst Preben K.
Mogensen