Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 3. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18694

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L126/20151_L126_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 3. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved
    videregående uddannelser
    (Målretning af befordringsrabatordningen)
    [af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2016 og var til
    1. behandling den 17. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk-
    ningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
    sendte den 2. december 2015 dette udkast til udvalget, jf.
    UFU alm. del – bilag 49. Den 24. februar 2016 sendte ud-
    dannelses- og forskningsministeren de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 8 spørgsmål til uddannelses- og
    forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lov-
    forslaget er en udløber af finansloven. Det handler om en ju-
    stering af nogle relativt favorable befordringsordninger, der
    er for studerende på de videregående uddannelser. Det har
    vist sig, at der med de ændringer, der blev lavet tilbage i
    2013, har været en meget stor stigning i udnyttelsen af be-
    fordringsfradraget for transport mellem de store hovedbyer i
    Danmark. Det betyder, at studerende rejser på tværs af lan-
    det for at tage deres uddannelse, hvor hensigten med de her
    ordninger i vores øjne i høj grad var at sikre, at man kunne
    komme ude fra landdistrikterne og ind til de store byer, men
    ikke at man f.eks. skulle kunne blive boende i København,
    mens man tog en uddannelse i Odense. Med lovforslaget får
    man stadig dækket over 50 pct. af prisen også på de lange
    rejser. Derfor støtter DF forslaget.
    Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
    ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke forsla-
    get, da det vil forringe unges muligheder for at kunne betale
    transporten til og fra uddannelsesstedet og således gøre det
    sværere at tage en uddannelse. Det mener EL er meget kriti-
    sabelt. EL ønsker ikke at sætte studerende under endnu mere
    økonomisk pres.
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at det
    fortsat skal være attraktivt for studerende at benytte offentli-
    ge transportmidler, når de skal til og fra deres uddannelses-
    sted. Det var bl.a. baggrunden for, at RV i 2012 stemte for at
    prioritere den offentlige transport og nedsætte taksterne.
    RV mener derfor, at det er uhensigtsmæssigt at skære i
    befordringsrabatordningerne, da disse ordninger giver flere
    studerende mulighed for at gennemføre en uddannelse, uan-
    set hvor i landet de bor.
    Flere høringssvar giver udtryk for, at dette forslag vil
    medføre større frafald blandt de studerende og svække den
    sociale mobilitet. Der kan ligeledes være risiko for, at flere
    uddannelsesudbud i yderområderne må lukkes, hvis de ikke
    længere kan tiltrække tilstrækkeligt med studerende.
    RV kan derfor ikke støtte lovforslaget.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
    støtte lovforslaget, da det vil indebære store stigninger i
    transportudgifterne for mange studerende og dermed forrin-
    ge vilkårene væsentligt i forhold til at tage en videregående
    uddannelse. Forslaget vil, som fremført af flere uddannel-
    sesinstitutioner i deres høringssvar, svække den sociale mo-
    Til lovforslag nr. L 126 Folketinget 2015-16
    AX018694
    bilitet, idet de højere udgifter til transport kan få flere stude-
    rende til at falde fra eller helt opgive at begynde på en ud-
    dannelse. Lovforslaget kan samtidig svække den sunde kon-
    kurrence mellem uddannelsesinstitutionerne, fordi uddan-
    nelsessteder med høje udgifter til kollektiv transport for de
    studerende vil blive væsentlig mindre attraktive uanset til-
    rettelæggelsen af de udbudte uddannelser og kvaliteten i un-
    dervisningen m.v. Forslaget indebærer således risiko for
    samfundsøkonomiske tab i form af mindre og ringere ud-
    dannelse.
    Forslaget medfører endvidere risiko for lukning af uddan-
    nelsesinstitutioner i landets yderområder, fordi de ikke læn-
    gere vil kunne tiltrække tilstrækkeligt med studerende. Det
    vil være katastrofalt for byer som eksempelvis Næstved, Ka-
    lundborg og Assens, hvis uddannelseslivet forsvinder som
    følge af højere udgifter til transport for de studerende.
    Endelig vil forslaget resultere i et markant indtægtstab
    hos DSB på størrelsesordenen 50 til 100 mio. kr. årligt. SF
    frygter, at indtægtstabet hos DSB vil gå ud over togdriften
    og dermed få negative konsekvenser for alle rejsende med
    den kollektive transport.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Anders Johansson (KF)
    Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Kaare Dybvad (S) Julie Skovsby (S)
    Mette Reissmann (S) Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    1 Bilag
    Oversigt over bilag vedrørende L 126
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 126
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om den foreslåede ændring af befordringsrabatten er omfattet af
    forlig, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
    herpå
    2 Spm. om, hvordan taksterne vil se ud for studerende, der bor i Køben-
    havn, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm., om de ændrede takster vil betyde et øget frafald, fordi studeren-
    de ikke har råd til at betale for ungdomskortet, til uddannelses- og
    forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om de ændrede takster vil føre til færre studerende på uddannel-
    ser uden for Københavnsområdet, til uddannelses- og forskningsmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om, at ministeren har oplyst, at ca. 80 pct. af lovforslagets pro-
    venu knytter sig til forhøjelsen af egenbetalingen for de studerende,
    der er bosat i landets største byer, og om at redegøre for, hvor de re-
    sterende 20 pct. af provenuet kommer fra, til uddannelses- og forsk-
    ningsministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, at ministeren har oplyst, at ca. 80 pct. af lovforslagets pro-
    venu knytter sig til forhøjelsen af egenbetalingen for de studerende,
    der er bosat i landets største byer, og om at oplyse, hvor i landet de
    studerende, som de resterende 20 pct. af provenuet dækker over, bor,
    til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan pendlingen mellem de danske byer foregår med
    henblik på at fastlægge, hvilke kommuner der skal omfattes af befor-
    dringsrabatordningen, til uddannelses- og forskningsministeren, og
    ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvilke byer der i højest grad pendles til og fra i forbindelse
    med deltagelse i videregående uddannelse, til uddannelses- og forsk-
    ningsministeren, og ministerens svar herpå
    3