L 167 - svar på spm. 2 om, hvem der i en situation der udløser brugen af § 18 stk. 2, vil varetage indsatsledelsen af beredskabsenhederne, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 2 til L 167 om ændring af beredskabsloven m.fl. [DOK512760].DOC
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L167/spm/2/svar/1321465/1628488.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 3. maj 2016 Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2 vedr. L 167 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jep- pe Jakobsen (DF). Spørgsmål nr. 2: ”I en situation der udløser brugen af § 18 stk. 2, hvem vil så varetage indsatsledelsen af beredskabsenhederne?” Svar: Principperne for indsatsledelse i Danmark indebærer, at det er det kommunale redningsbe- redskab, som iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet. I tilfælde af indsættelse af andre kommuners redningsberedskaber varetages indsatsledelsen på skades- stedet fortsat af en indsatsleder fra det kommunale redningsberedskab, der har iværksat den umiddelbare indsats på skadestedet. Hovedprincipperne for indsatsledelse, der anvendes ved alle dagligt forekommende hændel- ser, ændres som udgangspunkt ikke, når der er tale om større, komplekse, længerevarende eller flere samtidige hændelser, herunder terrorhændelser. Ved større, komplekse, længerevarende eller flere samtidige hændelser kan det kommunale redningsberedskab have behov for støtte til at løse opgaverne, herunder i forbindelse med indsatsledelsen. Denne støtte til kommunerne kan Beredskabsstyrelsen levere i form af mandskab med specialkompetencer og materiel. Med venlig hilsen Peter Christensen Forsvarsudvalget 2015-16 L 167 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt