L 162/L 163 - svar på MFU spm. 5 om, hvorvidt øget brug af magtanvendelse fører til bedre omsorg for anbragte børn og unge, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup, (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Mener ministeren, at øget brug af magtanvendelse fører til bedre omsorg over for
anbragte børn og unge?”
Svar:
Nej, det mener jeg ikke.
Magtanvendelsesudvalget har afdækket, at der har været betydelig tvivl om grænser-
ne for magtanvendelse.
Det har dels ført til, at der ikke er grebet ind i tilfælde, hvor der burde have været gre-
bet ind. Og det har også ført til, at der i nogle tilfælde er grebet for hårdt ind. Et meget
vigtigt formål med lovforslaget er derfor at få klarhed over rækkevidden af reglerne.
Et klart regelsæt understøtter, at personalet på anbringelsesstederne ikke overskrider
deres beføjelser eller undlader at yde den tilstrækkelige omsorg af frygt for at over-
skride deres beføjelser.
Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål 4, hvor af fremgår, at det
er helt afgørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk støt-
te. Magtanvendelse må kun anvendes i de situationer, hvor det er nødvendigt. Det
forudsættes således, at alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed
ikke er andre redskaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Det følger af lovforslagets § 7, og de tilhørende bemærkninger om generelle princip-
per for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, at magtanven-
delse kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats. Ligesom det fremgår, at den ansvarlige voksne, forud for enhver magtanven-
delse eller andre indgreb i et barn eller en ungs selvbestemmelsesret, skal afsøge alle
muligheder for at opnå barnet eller den unges frivillige medvirken.
Der vil blive foretaget en evaluering af de ændrede regler to år efter lovens ikrafttræ-
den med henblik på at sikre, at reglerne virker efter hensigten.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 endeligt svar på spørgsmål 5 , L 163 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt


Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 til L162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup, (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Hvordan vil ministeren sikre sig, at brugen af ”mindre indgribende magt” ikke eskale-
rer, hvis det ikke indberettes, og mener ministeren, at der kan være grund til bekym-
ring for, om manglende registrering af magtanvendelse svækker personalets tilskyn-
delse til faglig refleksion over pædagogiske alternativer til magtanvendelse?”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål 3, så har personalet på
anbringelsesstederne og plejefamilierne pligt til at yde den nødvendige omsorg over
for et anbragt barn eller en ung. Som udgangspunkt drages omsorgen over for barnet
eller den unge med den rette pædagogiske indsats.
Som det også fremgår af samme besvarelse er der med bl.a. ”fysisk guidning” tale om
handlinger, som i dag kan foretages inden for rammerne af bl.a. omsorgspligten over
for børn og unge. Og det er også noget, som sker i dag både på anbringelsessteder
og i almindelige hjem. Jeg tror, at det vil være en klar forbedring af anbragte børn og
unges retsstilling at lovfæste, hvad voksenansvaret for anbragte børn og unge inde-
bærer, fordi det vil understøtte, at personalet på anbringelsesstederne ikke overskrider
deres beføjelser eller undlader at yde den tilstrækkelige omsorg af frygt for at over-
skride deres beføjelser.
Jeg har stor tiltro til, at der også i dag er stor faglig refleksion på anbringelsesstederne
og til socialtilsynenes tilsyn med den pædagogiske praksis. Derfor er jeg heller ikke
bekymret for, at den manglende registrering og indberetning af det, spørgeren beskri-
ver som ”mindre indgribende magt”, svækker personalets tilskyndelse til faglig reflek-
sion over pædagogiske alternativer til magtanvendelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 endeligt svar på spørgsmål 5 , L 163 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt