L 162/L 163 - svar på MFU spm. 6 om igangsættelse af initiativer, der skal forebygge, at det bliver nødvendigt at benytte magtanvendelse i arbejdet med udsatte børn og unge, fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 162 - svar på spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L162/spm/6/svar/1321204/1628176.pdf

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Agter ministeren at igangsætte initiativer, der skal forebygge, at det bliver nødvendigt
at benytte magtanvendelse i arbejdet med udsatte børn og unge?”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål 5 er det et generelt princip
for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, at magtanvendelse
kun må ske undtagelsesvist og aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats,
samt at den ansvarlige voksne forud for enhver magtanvendelse eller andre indgreb i
et barn eller en ungs selvbestemmelsesret, skal afsøge alle muligheder for at opnå
barnets eller den unges frivillige medvirken, jf. lovforslagets § 7 og de tilhørende be-
mærkninger.
Det er helt afgørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk
støtte og kun anvendes i de situationer, hvor det er nødvendigt. Det forudsættes såle-
des, at alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed ikke er andre
redskaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Anbringelsesstederne skal anvende de faglige tilgange og metoder, der er relevante i
forhold til deres målsætning og målgruppe. De skal i deres pædagogiske indsats have
fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed. An-
bringelsesstedernes pædagogiske indsats skal sikre, at magtanvendelser så vidt mu-
ligt undgås. De skal dokumentere og følge op på eventuelle magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Det er afgørende, at personalet på anbringelsesstederne har de kompetencer samt
opdateret viden og erfaring, der er nødvendig i forhold til deres målgruppe og de me-
toder de anvender, og at dette afspejles i deres samspil med de anbragte børn og
unge.
Socialtilsynene godkender og fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsessteder for at
sikre, at de til stadighed har den fornødne kvalitet bl.a. i forhold til målgrupper, meto-
der og resultater samt kompetencer. Socialtilsynene fører bl.a. tilsyn med, at anbrin-
gelsesstederne har en pædagogisk indsats, der forebygger og håndterer magtanven-
delser. Det driftsorienterede tilsyn består både af en kontrol af forholdene på anbrin-
gelsesstederne og en dialog mellem socialtilsynet og anbringelsesstedet, som skal
bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten på anbringelsesstederne.
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 endeligt svar på spørgsmål 6 , L 163 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
For at understøtte implementeringen af det nye regelsæt er der afsat midler til at
iværksætte en række undervisnings- og vejledningsaktiviteter målrettet bl.a. anbrin-
gelsessteder og socialtilsyn. Som led heri vil der blive udviklet undervisningsmateriale
til praksiskurser om metoder og redskaber til forebyggelse og håndtering af konflikter,
samt teknikker til at gennemføre magtanvendelse så skånsomt som muligt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann


Bilag - SOU L 162 - svar på spm. 5.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L162/spm/6/svar/1321204/1628177.pdf

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup, (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Mener ministeren, at øget brug af magtanvendelse fører til bedre omsorg over for
anbragte børn og unge?”
Svar:
Nej, det mener jeg ikke.
Magtanvendelsesudvalget har afdækket, at der har været betydelig tvivl om grænser-
ne for magtanvendelse.
Det har dels ført til, at der ikke er grebet ind i tilfælde, hvor der burde have været gre-
bet ind. Og det har også ført til, at der i nogle tilfælde er grebet for hårdt ind. Et meget
vigtigt formål med lovforslaget er derfor at få klarhed over rækkevidden af reglerne.
Et klart regelsæt understøtter, at personalet på anbringelsesstederne ikke overskrider
deres beføjelser eller undlader at yde den tilstrækkelige omsorg af frygt for at over-
skride deres beføjelser.
Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål 4, hvor af fremgår, at det
er helt afgørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk støt-
te. Magtanvendelse må kun anvendes i de situationer, hvor det er nødvendigt. Det
forudsættes således, at alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed
ikke er andre redskaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Det følger af lovforslagets § 7, og de tilhørende bemærkninger om generelle princip-
per for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, at magtanven-
delse kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats. Ligesom det fremgår, at den ansvarlige voksne, forud for enhver magtanven-
delse eller andre indgreb i et barn eller en ungs selvbestemmelsesret, skal afsøge alle
muligheder for at opnå barnet eller den unges frivillige medvirken.
Der vil blive foretaget en evaluering af de ændrede regler to år efter lovens ikrafttræ-
den med henblik på at sikre, at reglerne virker efter hensigten.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 endeligt svar på spørgsmål 6 , L 163 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt