L 162/L 163 - svar på MFU spm. 2 om, i hvilke situationer det vil være rimeligt at kropsvisitere børn og unge på sikrede institutioner, uden at der foreligger en konkret mistanke, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen. (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller/MFU: Sarah Glerup
SOU L 162 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L162/spm/2/svar/1321194/1628154.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup (EL). Spørgsmål nr. 2: ”Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer det vil være rimeligt at kropsvisitere børn og unge på sikrede institutioner, uden at der foreligger en konkret mistanke?” Svar: Med lovforslaget vil undersøgelse af børn og unge anbragt på en sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling kunne foretages, når barnet eller den unge anbringes samt før og efter besøg eller fravær fra institutionen eller afdelingen. Adgangen til at undersøge et barn eller en ungs person er altså på sikrede døgninsti- tutioner eller særligt sikrede afdelinger udvidet i forhold til den almindelige adgang på alle opholdssteder og døgninstitutioner. Således vil undersøgelsen her også kunne gennemføres på en række nærmere fastsatte tidspunkter uden at der er konkret mis- tanke om, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der medfører risiko for, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages. Opremsningen af situ- ationer, hvori personalet på den sikrede døgninstitution eller den særligt sikrede afde- ling kan undersøge barnet eller den unges person uden konkret mistanke, er udtøm- mende. Det er endvidere et krav, at undersøgelsen af, hvilke effekter et barn eller en ung har i sin besiddelse på sin person, er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sik- kerhedsmæssige hensyn kan iagttages. Sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger rummer i dag primært unge, som ved dommerkendelse er anbragt i varetægtssurrogat, eller som har fået en dom om ubetinget frihedsstraf. Der er derfor på disse institutioner og afdelinger et øget behov for at kunne påse, at de unge ikke er i besiddelse af ulovlige effekter. Det er væsentligt for indsatsen over for de anbragte børn og unge, at institutionerne og afdelingerne kan opretholde trygheden og sikkerheden for de anbragte børn og unge samt personalet. Det er derfor afgørende, at der på de sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger er mulighed for at sikre, at de anbragte børn og unge ikke er i besiddelse af ulovlige genstande såsom euforiserende stoffer, våben og an- dre ting, der er til fare for de øvrige anbragte børn og unge samt personalet. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 3093 Doknr. 345202 Dato 03-05-2016 Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 162 endeligt svar på spørgsmål 2 , L 163 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt