L 162/L 163 - svar på MFU spm. 1 om, hvor lang tid ministeren forventer at børn og unge ’kortvarigt’ kan fastholdes, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 til L162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid ministeren forventer at børn og unge ”kortva-
rigt” kan fastholdes, herunder også hvor lang tid børn og unge med handicap kan fast-
spændes med stofseler?”
Svar:
Kortvarig fastholdelse af et barn eller en ung kan ske i to situationer efter den foreslå-
ede lov om voksenansvar. I forbindelse med fysisk guidning, jf. den foreslåede § 6, og
i forbindelse med afværgehjælp, jf. den foreslåede § 8.
Ved fysisk guidning forstås, at man ved fysisk kontakt med barnet eller den unge an-
giver, at barnet eller den unge f.eks. skal følge med eller standse med det, vedkom-
mende er i gang med. Det kan f.eks. ske ved, at der lægges en hånd på skulderen af
et barn, eller at et barn eller en ung kortvarigt fastholdes. Man kan også bortvise et
barn eller en ung fra fællesskabet i en konkret situation.
Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller den unge ikke gør fysisk
modstand. Hvis barnet eller den unge gør modstand, skal den fysiske guidning stop-
pe. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne for at anvende fysisk magtanvendelse efter
den foreslåede § 9 er opfyldt, vil det være tilladt at føre eller fastholde et barn eller en
ung, der gør aktivt modstand.
Det er en betingelse for at anvende fysisk guidning, at det vurderes at være nødven-
digt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg eller
af hensyn til tryghed og trivsel i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udø-
ver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den kommunale
plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Ved afværgehjælp efter den foreslåede § 8 forstås, at personalet på anbringelsesste-
derne kortvarigt kan gribe ind og standse et barn eller en ung, der i afmagt er ved at
ødelægge ting i et ikke ubetydeligt omfang. Det dækker både over genstande af høj
økonomisk eller affektionsmæssig værdi og over gentagen ødelæggelse af genstan-
de, der ikke nødvendigvis er af hverken høj økonomisk eller affektionsmæssig værdi.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den fysiske fastholdelse, der kan foretages
ved afværgehjælp, kun kan være af kortvarig karakter, i det der alene er tale om øde-
læggelse af materielle genstande i modsætning til brug af fysisk magt efter § 9, hvor
barnet eller den unge skal være til skade for sig selv eller andre.
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 endeligt svar på spørgsmål 1 , L 163 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Ved kortvarig fastholdelse forstås, at man kortvarigt tager fat i eller holder fast om
barnet eller den unge for at markere, at den ønskede adfærd skal bringes til ophør.
Begrebet kortvarig fastholdelse retter sig således mod varigheden af handlingen fra
personalets side og ikke mod selve den situation, som barnet eller den unge ønskes
fjernet fra. Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse, hvad der anses som
kortvarigt. Dette afhænger af den konkrete situation, herunder af barnet eller den un-
ges alder, modenhed og funktionsevne samt hensynet til proportionalitetsprincippet.
Det vil f.eks. falde inden for bestemmelsen at tage fat i og fastholde et barn eller en
ung, der chikanerer de øvrige anbragte børn og unge, i nogle sekunder, indtil den
pågældende er faldet til ro. Det vil derimod falde uden for bestemmelsen vedvarende
at fastholde et barn, der f.eks. begynder at kaste med maden under et måltid. I et så-
dant tilfælde må barnet eller den unge i stedet bortvises fra situationen.
I forhold til adgangen til at anvende stofseler over for børn og unge med handicap
bemærkes, at stofselerne kan anvendes, så længe det er begrundet i omsorgspligten i
det konkrete tilfælde i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge. Stofselerne
kan derfor anvendes så længe, det er nødvendigt at fastspænde et barn eller en ung
med nedsat funktionsevne til en kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller
toilet for at hindre fald, hvor der er risiko for at barnet eller den unge udsætter sig selv
for personskade.
Det vil være forskelligt fra individ til individ, hvor længe det er nødvendigt at fastspæn-
de den pågældende begrundet i omsorgspligten. Det er derfor ikke farbart at fastsætte
en øvre tidsmæssig grænse for, hvor længe det enkelte barn eller den enkelte unge
kan fastspændes.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann