Svar på mundtligs spørgsmål fra Mikkel Dencker (DF) om prisfastsættelsen i forbindelse med handlen mellem DONG og Energinet.dk om aktiverne
Tilhører sager:
Aktører:
EFK L173 - svar på mundtligt spørgsmål fra Mikkel Dencker.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L173/bilag/3/1628115.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Christiansborg 1240 København K I forbindelse med 1. behandling af L 173 torsdag d. 21. april 2016 stillede Dansk Folkepartis Klima- og Energiordfører Mikkel Dencker et mundtligt spørgsmål, som jeg hermed vil svare på: Spørgsmål: ”Hvordan sker prisfastsættelsen i forbindelse med handlen mellem DONG og Energinet.dk om aktiverne? Er der involveret objektive eksperter i forbindelse med vurdering af værdien? Dansk Folkeparti lægger vægt på, at salget af distributionsnettet fra DONG til Energinet.dk sker efter objektive kriterier, og at prisen ikke fastsættes for højt.” Svar: Prisen for DONG Energys naturgasdistributionsnet, gasopstrømsrørledningsnettet og Gasbehandlingsanlæg Nybro samt olierørledningen og separationsfaciliteterne vil blive fastsat på baggrund af forhandling mellem DONG Energy og Energinet.dk. For at undgå, at DONG Energy opnår en statsstøtteretlig fordel, skal købet af aktiverne ske til en købspris, der ikke overstiger ”markedsprisen”, dvs. den pris, som en rationel privat aktør vil betale for aktiverne. Særligt i forhold til værdifastsættelsen af distributionsnettet skal naturgasforsyningslovens forbud mod prisstigninger som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelser, derfor tages med i Energinet.dk’s betragtninger om værdifastsættelsen af distributionsnettet. Endvidere må den pris, som Energinet.dk betaler for gasdistributionsnettet, ikke overstige ekspropriationsprisen. Dette følger af, at naturgasforsyningsloven bestemmer, at pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til distributionsnet fastsættes af Taksationskommissionen efter regler i ekspropriationsprocesloven, hvis den sælgende part og Energinet.dk ikke bliver enige om en pris. I forbindelse med forhandlingen mellem Energinet.dk og DONG Energy skal Energinet.dk’s uafhængige bestyrelse godkende handlerne. Derefter skal jeg Ministeren 2. maj 2016 J nr. 2016 - 429 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 173 Bilag 3 Offentligt Side 2/2 godkende handlens pris og vilkår. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har indgået samarbejde med en finansiel rådgiver. Rådgiveren skal udarbejde en fairness vurdering af handlens pris og vilkår forud for min godkendelse af handlen. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt