L 166 - svar på spm. 1 om ministeren kan bekræfte, at den historiske røgfri tyggetobaksvariant skåren skrå, er at anse som tyggetobak som omtalt i § 2 nr. 5 og 7, uanset om det er pakket i portionsbreve, porøse poser eller ej og dermed også fremtidigt lovligt vil kunne markedsføres i Danmark efter 20. maj 2016, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om tobaksvarer m.v. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Jeppe Jakobsen
SUU L 166 - svar på spm. 1 [DOK79862].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L166/spm/1/svar/1320631/1627403.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til sundheds- og ældreministeren i forbindelse med L 166 forslag til lov om tobaksvarer m.v., som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF). Spørgsmål nr. 1: ”Kan ministeren bekræfte, at den historiske røgfri tyggetobaksvariant skåren skrå, også kaldet kardusskrå, som er skåret i strimler på min 0,5 mm. snitbredde, er at anse som tyggetobak som omtalt i § 2 nr. 5 og 7, uanset om det er pakket i portionsbreve, porøse poser eller ej og dermed også fremtidigt lovligt vil kunne markedsføres i Dan- mark efter 20. maj 2016?” Svar: Lovforslagets § 13 forbyder markedsføring af tobak, der indtages oralt. Ved tobak, der indtages oralt, forstås alle tobaksprodukter, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse af varer bestemt til at inhaleres eller tygges, og som helt eller delvis består af tobak i form af pulver eller fine partikler eller enhver kombination af disse former, navnlig varer i portionsbreve eller porøse breve, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. I lovforslaget undtages tobaksvarer, der er bestemt til at tygges, dermed fra forbud- det mod at markedsføre tobak, der indtages oralt. Det afgørende, for om markedsføring af en tobaksvare er lovlig eller ej, vil herefter være, om tobaksvaren er bestemt til at tygges eller ej. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Patrick Kofod Holm Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 29. april 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPPKH Sagsnr.: 1601105 Dok. nr.: 79862 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 166 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt