Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. april 2016

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. april 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling m.v.)
[af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2016 og var til
1. behandling den 15. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreud-
valget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
18. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm.
del – bilag 124. Den 26. februar 2016 sendte sundheds- og
ældreministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Høreforeningen.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Høreforeningen mundtligt over for udval-
get redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til sundheds- og ældre-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod
det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet mener, at den fri og lige adgang til be-
handling af høj kvalitet er en grundsten i velfærdssamfun-
det. Derfor er det essentielt med fortsatte investeringer i et
stærkt offentligt sundhedsvæsen med høj sundhedsfaglig ek-
spertise, de bedste behandlingsmetoder og kort ventetid.
Patienterne skal have de bedste muligheder for at blive
udredt og behandlet med kortest mulig ventetid. Det arbej-
dede Socialdemokratiet for, da vi sad i regering, hvilket før-
te til historisk korte ventelister, og det gør vi fortsat. Det
kræver, at al tilgængelig kapacitet – offentlig såvel som pri-
vat – inddrages i indsatsen for kortere ventetider, dog uden
at gentage overbetalingen af privathospitalerne i 00’erne.
Kort ventetid til behandling er ikke meget værd, hvis
man som patient skal vente unødigt længe på en diagnose.
Derfor er Socialdemokratiet tilfreds med, at regeringen nu
fortsætter i det spor, som den tidligere regering lagde ud,
hvor man tænker ventetiden til udredning og behandling
sammen. For vi må erkende, at udredningsretten ikke funge-
rer godt nok, når kun ca. 60 pct. af patienterne udredes inden
for de 30 dage. Derfor støtter Socialdemokratiet fuldt ud en
styrkelse af udredningsretten.
Socialdemokratiet er fortsat tilhænger af den differentie-
rede behandlingsgaranti, som vi indførte, da vi havde rege-
ringsansvaret, og som betød, at mere alvorlige lidelser blev
prioriteret højere end mindre alvorlige skavanker. Det æn-
drer vi ikke med vores tilslutning til lovforslaget. Socialde-
mokratiet finder derudover Danske Regioners forslag om en
samlet 60-dages udrednings- og behandlingsgaranti interes-
sant. Vi er enige i ønsket om at sikre patienterne kortere
ventetid til behandling. Men vi er – belært af erfaringerne –
samtidig meget bekymrede for, at den 30-dages behand-
lingsret vil betyde personaleflugt fra det offentlige til privat-
Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2015-16
AX018664
hospitalerne, overbehandling og mindre sundhed for penge-
ne.
Men det er en samlet pakke, regeringen har fremlagt. Den
har vi valgt at støtte, fordi vi mener, at det er vigtigt at styr-
ke patienternes muligheder for at få stillet en diagnose hurti-
gere end i dag. Samtidig er det at drive privathospital ikke
længere den guldgrube, som det har været. Det har vi været
med til at sørge for, da vi sad i regering, hvor vi sikrede, at
privathospitalerne nu betaler for deres egne fejloperationer.
Vi har også set en mere rimelig afregning med privathospi-
talerne, bl.a. via regionale udbud af større antal operationer.
Men det ændrer ikke ved, at det stadig er meningsfuldt, at de
mest alvorlige lidelser bliver behandlet først.
Socialdemokratiet vil løbende i tæt dialog med patie-
ntforeninger, de faglige organisationer og regionerne holde
skarpt øje med konsekvenserne af lovforslaget. Vi har særlig
fokus på, om lovforslaget sikrer patienterne sammenhæn-
gende forløb, og at vi som samfund får mest mulig sundhed
for pengene. Derudover har det afgørende betydning for os,
at lovforslaget ikke skaber ulighed, hverken socialt eller ge-
ografisk.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker, at
danske patienter får en ordentlig udredning og en god be-
handling. Dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning,
og derfor kan Dansk Folkeparti støtte forslaget, men det er
samtidig tydeligt, at der skal mere til end lovforslaget her,
hvis vi på sigt skal sikre en ordentlig udredning og en god
behandling for alle.
Lovforslaget ændrer f.eks. ikke ved den ulighed, der er i
forhold til diagnoser. Der er patienter, der ikke har diagno-
ser, som ikke kan få den rigtige hjælp, og der er patienter,
som bliver henvist til en speciallæge og dermed ikke er om-
fattet af udredningsretten. Dansk Folkeparti havde meget
gerne set, at speciallægebehandling også var omfattet af lov-
forslaget, så det ikke handler om, hvor man bliver behandlet
– om det er på sygehus eller ved en speciallæge – men at det
er selve behovet for udredning og behandling, der er afgø-
rende.
Hvis man havde valgt at tage speciallægerne med i lov-
forslaget, ville det også have mindsket den ulighed, der føl-
ger af, at nogle regioner har lavet aftaler med private klinik-
ker, speciallæger, eller andre, mens andre regioner ikke har
gjort det.
Med dette lovforslag kommer patienterne tættere på et
frit valg, end de er i dag, og derfor kan Liberal Alliance støt-
te lovforslaget. Men et frit valg fungerer kun, hvis der er no-
get at vælge imellem og man kender til valgmulighederne.
Derfor er information om retten til at vælge, hvilke steder
man kan vælge imellem, samt relevante oplysninger om de
forskellige behandlingssteder vigtig. Informationen skal væ-
re lettilgængelig og letforståelig. Mange patienter har ikke
selv overskud til at tilegne sig viden om rettigheder og mu-
ligheder, og det skal derfor være lægernes, hospitalernes og
regionernes ansvar at oplyse patienterne om deres valgmu-
ligheder. Det er desuden vigtigt for Liberal Alliance, at det
ikke besværliggøres unødigt, når private sygehuse, klinikker
m.v. skal godkendes til at indgå en aftale, men at det foregår
på lige vilkår.
Brugen af private sygehuse og klinikker bør være noget,
regionerne planlægger proaktivt, og ikke kun noget, man
bruger som nødløsning i sidste øjeblik. En sådan planlæg-
ning ville kunne bidrage til kortere ventetider, bedre forløb
for patienterne, lavere priser og bedre kapacitetsudnyttelse.
Samtidig ville det give de private sygehuse og klinikker
bedre muligheder for at planlægge langsigtet og levere den
efterspurgte service.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke forsla-
get. Det lægger op til en opdeling af det danske sundheds-
væsen, hvor privathospitalernes andel styrkes og det offent-
lige skal betale for flere behandlinger på privathospitaler.
Enhedslisten støtter selvfølgelig retten til hurtig udred-
ning og behandling. Men det opnår man ikke ved en garanti,
som forslaget her lægger op til. Det får man ved at få flere
speciallæger. Der er i dag f.eks. mangel på speciallæger i
reumatologi, børnepsykiatri og neurologi. Den problemstil-
ling forværres af L 143. Forslaget her får i stedet som konse-
kvens, at ressourcer bliver flyttet til de specialer, hvor der er
konkurrence, og hvor regionerne derfor af ressourcehensyn
vil prioritere, såsom ryg-, hofte-, knæ- og fedmeoperationer.
I stedet risikerer man en nedprioritering af de medicinske
patienter med flere diagnoser, af de sværere psykiatriske pa-
tienter og af de akutte patienter, der udgør 75 pct. af alle pa-
tienter.
Desuden betyder forslaget, at vi får et endnu mere op-
splittet sundhedsvæsen. Patienterne har ikke brug for flere
forløb på forskellige sygehuse. Der er i stedet brug for et
sammenhængende patientforløb, hvor der er et tæt samarbej-
de mellem de forskellige enheder.
Enhedslisten ser det som et tilbageskridt, når man afskaf-
fer den differentierede behandlingsgaranti på 30 dage for
livstruende sygdomme og erstatter den med en generel. Det
får som konsekvens, at nogle patienter med forholdsvis let-
tere gener bliver skubbet frem i køen frem for patienter med
mere komplicerede forløb.
Forslaget medvirker samlet set ikke til et bedre sundheds-
væsen, det bidrager alene til en styrkelse af den private sek-
tor i sundhedsvæsenet.
Derfor stemmer Enhedslisten imod.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
ikke forslaget. Det lægger op til en opdeling af det danske
sundhedsvæsen, hvor privathospitalernes andel igen skal
styrkes og det offentlige skal betale for flere behandlinger
på privathospitaler.
Socialistisk Folkeparti støtter selvfølgelig retten til hurtig
udredning og behandling. Men det opnår man ikke ved en
garanti, som forslaget her lægger op til. I stedet risikerer
man en nedprioritering af de medicinske patienter med flere
diagnoser, af de sværere psykiatriske patienter og af de aku-
tte patienter, der udgør 75 pct. af alle patienter. Socialistisk
Folkeparti ser det som et tilbageskridt, når man afskaffer
den differentierede behandlingsgaranti på 30 dage for livs-
truende sygdomme og erstatter den med en generel. Det får
som konsekvens, at nogle patienter med forholdsvis lettere
2
gener bliver skubbet frem i køen frem for patienter med me-
re komplicerede forløb.
Forslaget medvirker samlet set ikke til et bedre sundheds-
væsen, det bidrager alene til en styrkelse af den private sek-
tor i sundhedsvæsenet.
Derfor stemmer Socialistisk Folkeparti imod.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
AF et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 87 affattes
stk. 2 således:
»Stk. 2. En person, som er henvist til sygehusbehandling
og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse,
en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale
med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopæls-
regionen ikke inden for 2 måneder kan tilbyde behandling
ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse,
som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benyt-
ter. Når personen er henvist til behandling af alvorlig syg-
dom, er fristen dog 1 måned. Fristen regnes fra det tids-
punkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor
patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra
modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.«
[Opretholdelse af den differentierede garanti på 60 dage]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med den foreslåede affattelse af § 87, stk. 2, fastlægges
det, at fristen for det udvidede frie sygehusvalg er 60 dages
ventetid i det offentlige sygehusvæsen, når patienten er hen-
vist til behandling af mindre alvorlig sygdom, og 30 dages
ventetid, når patienten er henvist til behandling af alvorlig
sygdom. Ved 1 måned forstås således 30 dage, inklusive
weekend og helligdage.
Udgangspunktet er derfor, at patienterne får ret til udvi-
det frit sygehusvalg, hvis regionsrådet i bopælsregionen ik-
ke, inden 30 eller 60 dage efter at patienten har givet sam-
tykke til behandling, kan tilbyde behandling ved egne syge-
huse eller et af de sygehuse, som regionsrådet samarbejder
med eller sædvanligvis benytter.
En beslutning om, hvorvidt der er tale om mindre alvor-
lig eller alvorlig sygdom, jf. § 87, stk. 2, foretages af den sy-
gehusafdeling, som modtager den færdigudredte patient med
henblik på behandling. Ventetiden beregnes fra den dato,
patienten har afgivet et informeret samtykke til behandlings-
tilbuddet, til den dato, sygehuset har tilbudt at foretage be-
handlingen.
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Jane Heitmann (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans Andersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Erik Christensen (S) Flemming Møller Mortensen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Jonas Dahl (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 143
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 8/4-16 fra Høreforeningen
5 Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 143
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvad det vil koste at indføre udredningsret hos speciallæger
for mennesker med astma og allergi, til sundheds- og ældreministeren,
og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvad det vil koste at indføre udredningsret hos speciallæger
for mennesker med gigtlidelser, til sundheds- og ældreministeren, og
ministerens svar herpå
3 Spm. om, hvordan det sikres, at regionerne laver aftaler med special-
læger på de områder, hvor de ikke selv har kapacitet, som f.eks. gigt-
sygdomme, astma og allergi, til sundheds- og ældreministeren, og mi-
nisterens svar herpå
4 Spm. om, hvilke diagnoser der i dag ikke kan komme ind under udred-
ningsretten, da de skal udredes hos private speciallæger, til sundheds-
og ældreministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre de mennesker, som har en sjæl-
den diagnose og ikke kan få den helt samme ret som andre med brede-
re diagnoser, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
6 Spm., om ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 4 vil sende
udvalget en opgørelse over, hvem de forskellige regioner har aftalt et
samarbejde med, så man kan se, hvilke regioner der vil få gavn af ud-
redningsretten, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
7 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der kan ske en klar sondring
mellem udredning og behandling, til sundheds- og ældreministeren, og
ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvordan forholdet til udredningsretten er i de tilfælde, hvor
behandlingen påbegyndes samtidig med udredning, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvordan der i praksis skal skelnes mellem regionernes pligt
til at give patienterne et privat tilbud, til sundheds- og ældreministe-
ren, og ministerens svar herpå
10 Spm., om det er ministerens opfattelse, at der kan opstå en situation,
hvor en patient er omfattet af både § 82 b og § 87 samtidig, til sund-
heds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
4
11 Spm. om, hvornår en patient er omfattet af § 82 b og/eller § 87, når en
henvisning til udredning er modtaget på et sygehus, når udredningen
er iværksat, og når der er udarbejdet en udredningsplan, fordi fristen
ikke kan overholdes, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
12 Spm. om, hvornår der vil kunne opstå en situation, hvor sygehuset ik-
ke allerede i processen vedr. § 82 b vil have afdækket, om der findes
andre sygehuse, der kan undersøge patienten, og der dermed findes et
tilbud efter § 87 om udvidet frit valg, som ikke allerede er iværksat
efter § 82 b, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar her-
på
13 Spm. om, hvad der menes med »ny henvisning« på side 7 i lovforsla-
get, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om, hvem patienten kan stille til ansvar for såvel tiden som den
faglige kvalitet i det tilfælde, hvor en patient undervejs i et udred-
ningsforløb bruger § 87 til at opsøge et privat tilbud, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om, hvilke kriterier ministeren agter at sætte op for, hvornår det
vil være fagligt velbegrundet og dermed udtryk for »faglige årsager«,
at et udredningsforløb ikke kan afsluttes inden for 30 dage, til sund-
heds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om, hvornår vejledningen foreligger, så regionerne får de bedste
betingelser for at sikre en ordentlig implementering frem mod lovens
ikrafttræden den 1. oktober 2016, til sundheds- og ældreministeren, og
ministerens svar herpå
17 Spm. om, hvordan ministeren agter at opnå en tidsmæssig retvisende
gengivelse i den nationale monitorering af udredningsretten, når et ud-
redningsforløb overflyttes til eller fra privat regi midt i udredningsfor-
løbet, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om, hvordan ministeren agter at monitorere udviklingen i sam-
menhæng og kontinuitet i patientforløb, til sundheds- og ældreministe-
ren, og ministerens svar herpå
19 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der også sker en monitore-
ring af de forløb, hvor den henviste patient ud fra et oplyst valg selv
vælger at vente på udredning i mere end 30 dage, fordi patienten ikke
ønsker at bruge hverken det frie sygehusvalg eller det udvidede frie
sygehusvalg, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
20 Spm. om kommentar til oplægget fra Høreforeningen på mødet i
Sundheds- og Ældreudvalget den 12. april 2016, jf. L 143 – bilag 4, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm., om ministeren kan bekræfte, at det kan være vanskeligt at få
henvisning til sygehuse i en anden region, selv om disse sygehuse har
en kortere ventetid, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
22 Spm., om ministeren kan bekræfte, at der er store regionale forskelle
på ventetiden i uger, jf. L 143 – bilag 4, og hvad der i bekræftende
5
fald er forklaringerne på disse forskelle, til sundheds- og ældremini-
steren, og ministerens svar herpå
23 Spm., om, det er ministerens vurdering, at der samlet set findes audio-
loger nok, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
24 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle patienter får kendskab
til deres rettigheder og valgmuligheder i forbindelse med lovforslaget,
til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at godkendelse af private be-
handlingstilbud sker på lige vilkår, og at der ikke stilles større krav til
private end til offentlige behandlingssteder, til sundheds- og ældremi-
nisteren, og ministerens svar herpå
26 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at den dif-
ferentierede garanti på 60 dage opretholdes, til sundheds- og ældremi-
nisteren, og ministerens svar herpå
6