L 157 svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/4-16 fra Forsikring & Pension, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensions-
kasser (L 157), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 21. april 2016.
Søren Pind
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Civilafdelingen
Dato: 28. april 2016
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Bendtsen
Sagsnr.: 2016-0037-0152
Dok.: 1943618
Retsudvalget 2015-16
L 157 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firma-
pensionskasser (L 157):
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21/4-16 fra
Forsikring & Pension, jf. L 157 – bilag 4.”
Svar:
Justitsministeriet har noteret sig, at Forsikring & Pension støtter lovforsla-
get i forhold til personer med almindelige forsikringsbehov.
Forsikring & Pension bemærker imidlertid, at lovforslaget efter organisati-
onens opfattelse kan have negative og utilsigtede konsekvenser, idet det vil
blive dyrere – eller endda umuligt – for personer med behov for forsikrin-
ger med høje dækninger at købe disse i danske selskaber.
Forsikring & Pension anfører endvidere, at familiens sygdomshistorie er
en veldokumenteret risikofaktor i forhold til, om en person udvikler en ar-
velig sygdom. Risici, som en forsikringskunde selv har kendskab til, bør
kunne indgå i forsikrings- og pensionsselskabernes vurdering, når der til-
bydes forsikringer med høje dækninger. Forsikring & Pension henviser i
den forbindelse bl.a. til, at familiens sygdomshistorie anvendes rutinemæs-
sigt i sundhedsvæsenet.
For så vidt angår oplysningernes validitet anfører Forsikring & Pension, at
hvis en forsikringstager ikke ved nok om sygdomshistorien i sin familie til,
at dennes betydning for forsikringsrisikoen kan vurderes på et validt og
sagligt grundlag, inddrages forsikringstagerens viden ikke i selskabernes
risikovurdering.
På den ovennævnte baggrund finder Forsikring & Pension, at det fortsat
bør være muligt for selskaberne at indhente og anvende oplysninger om
sygdomshistorien i den forsikringssøgendes familie, når den forsikringssø-
gende ønsker at tegne en forsikring med høj dækning.
Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at de synspunkter, som er
fremført af Forsikring & Pension i henvendelsen af 21. april 2016, i vidt
omfang svarer til de synspunkter, som fremgår af Forsikring & Pensions
høringssvar til lovforslaget, jf. L 157 – bilag 1.
3
Som anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
er det Justitsministeriets opfattelse, at oplysninger om slægtninges hel-
bredstilstand ofte vil mangle validitet, da hverken forsikringstageren eller
selskaberne har adgang til forsikringstagerens slægtninges lægejournaler
mv. Endvidere betyder en øget viden om, hvordan vores gener i samspil
med andre faktorer påvirker vores helbred, samt et øget fokus på tidlig op-
sporing og forebyggelse, at de fleste arvelige sygdomme bremses og be-
handles, før de udvikler sig. Det er således som udgangspunkt ikke muligt
alene ud fra slægtninges helbredsoplysninger præcist at sige noget om en
persons risiko for at blive syg.
I lyset af bl.a. den usikkerhed, der knytter sig til oplysninger om aktuelle
eller tidligere sygdomme hos slægtninge, og ud fra hensynet til at personer
ikke bør fratages muligheden for at tegne forsikring på et urigtigt eller
mangelfuldt grundlag, finder Justitsministeriet, at slægtninges helbredsop-
lysninger ikke bør inddrages i risikovurderingen ved tegning mv. af forsik-
ringer og pensioner.
De nævnte hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse gældende
uanset forsikringens dækningsniveau.
Justitsministeriet er opmærksom på, at man også i sundhedsvæsenet an-
moder personer om oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere
sygdomme. Helbredsoplysningerne, som i sundhedsvæsenet indhentes med
henblik på behandling og diagnosticering, indgår imidlertid som en del af
en bredere udredning af en persons helbred, hvor også oplysninger om ge-
ner og genvarianter, miljø og øvrige biologiske parametre kan indgå. End-
videre anvendes sådanne oplysninger bl.a. til forebyggelsesbehandling,
hvilket som anført ovenfor har medført, at de fleste arvelige sygdomme
bremses og behandles, før de udvikler sig.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke afskærer forsikringsselskaber
fra at indhente oplysninger om forsikringstagers tidligere og aktuelle hel-
bredstilstand, herunder f.eks. oplysninger om forebyggende undersøgelser
hos læger eller sygehuse, hvis kontrollerne vedrører sygdomme, forsik-
ringstageren tidligere har haft, eller som allerede er i udbrud.
Justitsministeriet skal i øvrigt henvise til den kommenterede høringsover-
sigt vedrørende lovforslaget, jf. L 157 – bilag 1.