Svar på spm. nr. S 1027: Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at alle skoler opfylder lovens krav om at have en antimobbestrategi?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Spørger: Yildiz Akdogan
- Til: Ellen Trane Nørby
- Minister: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Svar på spørgsmål nr S 1027_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1027/svar/1319872/1626280.pdf
28-04-2016 Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke- tinget Yildiz Akdogan (S) på spørgsmål af 21. april 2016 (nr. S 1027) ”Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at alle skoler opfylder lovens krav om at have en antimobbestrategi?” Svar: Alle folkeskoler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen, som blandt andet skal indeholde en antimob- bestrategi. Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 4, og § 45, stk. 1, at skolebestyrelsen og skolelederen på den enkelte skole er ansvarlig for, at et sådant værdiregelsæt og antimobbestrategi bliver fastsat. På trods af at det er lovpligtigt, peger Red Barnet på, at hver tredje skole ikke har fastsat et værdiregelsæt og en antimobbestrategi. Det er ikke godt nok. Skolerne skal leve op til folkeskolelovens krav. Det er nødvendigt, at skolerne løbende prioriterer forebyggende og intervenerende indsatser mod mobning blandt andet gennem deres antimobbestrategi. Bare ét tilfælde af mobning er nemlig ét for meget. Derudover har nye digitale medier medført, at mobning har udviklet sig til et langt mere kom- plekst problem end tidligere. Antimobning er også noget, vi fra regeringens side har fokus på. I regeringsgrundlaget fremgår det fx, at alle børn og unge skal have en god start på livet og gode muligheder. Det indebærer også en tryg barndom uden mobning. Der er allerede iværksat en række tiltag for at øge elevernes trivsel, blandt andet de obligatoriske triv- selsmålinger og en række organisationers forebyggende og intervenerende indsatser i praksis. Men det er vigtigt, at alle arbejder sammen om at stoppe mobning. Derfor har jeg sat et arbejde i gang sammen med nogle af de organisationer, der til dagligt arbejder med at forebygge og bekæmpe mobning og har stor viden og erfaring på området. Vi vil blandt andet se på den problematik, der rejses i spørgsmålet, herunder på hvordan vi kan under- støtte skolernes udarbejdelse og brug af antimobbestrategier, så strategierne opfylder deres hensigt, og så ingen børn og unge bliver mobbet. Arbejdet skal nu drøftes i en bredere kreds med blandt andet parterne på folkeskoleområdet. Det er afgørende, at alle relevante parter involveres, så vi sikrer, at arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning gør en forskel for de børn og unge, som i dag lider under mobning. Ellen Trane Nørby 2015-16 S 1027 endeligt svar Offentligt