Energipolitisk redegørelse 2016.

Redegørelse nr. R 16 (27/4 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Energipolitisk redegørelse 2016 af 27/4 16.
(Redegørelse nr. R 16).
Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian
Lilleholt):
KAPITEL 1 INDLEDNING
Danmark har længe ført en ambitiøs energipolitik med meget
vedvarede energi i systemet, høj forsyningssikkerhed og fo-
kus på udvikling af grøn energiteknologi, hvor en del af fun-
damentet har været langsigtede energiaftaler. Vi skal bygge
videre på disse gode takter med et stærkere indslag af grøn
realisme.
Det betyder, at der fortsat skal være fokus på den grønne
omstilling, men at dette skal ske på en omkostningseffektiv
måde, som bidrager til vækst og beskæftigelse. Danmark skal
bevare sin grønne førerposition, men omstillingen af det dan-
ske energisystem mod fossil uafhængighed i 2050 skal ske af-
balanceret og med fokus på, at omkostningerne for erhvervs-
livet og almindelige forbrugere ikke må blive unødvendigt
høje.
Danmark har forsyningssektorer, der er præget af høj for-
syningssikkerhed. Det skal vi fortsat have. Men der er et be-
tydeligt potentiale for effektiviseringer i sektorerne, som vi
skal høste – til gavn for virksomheder, borgere og produktivi-
teten i Danmark.
Danmark skal ikke føre sin egen isolerede energipolitik,
men er forbundet med resten af verden. Helt konkret er Dan-
mark forbundet med sine nabolande i form af kabler og led-
ninger og mere overordnet både i EU og internationalt med
fælles mål og virkemidler. Samarbejde og sammenkobling gi-
ver mange fordele i form af øget forsyningssikkerhed og la-
vere omkostninger. Det er vigtigt at forsætte og udvikle sam-
arbejdet om energi, hvor Danmark skal spille en aktiv rolle og
presse på for en fortsat ambitiøs energipolitik.
KAPITEL 2 UDVIKLINGEN GLOBALT
Udviklingen internationalt er med til at sætte retningen for
den danske energipolitik. I 2015 var det specielt indgåelsen af
en global klimaaftale i Paris den 12. december under COP21,
som først og fremmest vil få betydning for den globale klima-
indsats, men også i høj grad påvirke den globale udvikling på
energiområdet. En stor del af drivhusgasudledningen stam-
mer fra energisektoren, og derfor er der en naturlig sammen-
hæng mellem indsatserne på klimaområdet og energiområ-
det.
Parisaftalen er et vendepunkt i den globale klimaindsats
og sætter rammerne for den fremtidige globale omstilling til
lavemission. Parisaftalen vil indebære, at alle parter til aftalen
hvert femte år skal indmelde eller genindmelde et mål for at
reducere deres drivhusgasudledninger. Aftalen indeholder
samtidig en langsigtet målsætning om at holde den globale
temperaturstigning et godt stykke under to grader og at ar-
bejde for at begrænse den til 1,5 grader. Herudover blev der
fastsat en målsætning om, at de globale udledninger skal top-
pe så hurtigt som muligt og derefter reduceres hurtigt.
Dermed sender aftalen et klart signal om, at der er behov
for udvikling af teknologiske løsninger, der kan reducere ud-
ledningerne af drivhusgasser bl.a. inden for vedvarende
energi, energieffektivisering og integration af energisystemer.
Områder hvor danske virksomheder har udviklet mange af
de omkostningseffektive løsninger, som vil efterspørges
fremover. Danmark understøtter aktivt udviklingslandenes
omstilling af deres energisystemer, bl.a. gennem deltagelsen i
internationale energifora som IEA, den internationale VE-or-
ganisation IRENA og Clean Energy Ministerial. Danske erfa-
ringer og ekspertise med grøn omstilling formidles også gen-
nem bilateralt myndighedssamarbejde med en række vækst-
økonomier.
COP21 vil således bidrage til en øget global vækst i efter-
spørgslen efter vedvarende energi. Mindst 164 lande verden
over har vedtaget nationale målsætninger for vedvarende
energi, og næsten halvdelen af al ny el-produktionskapacitet,
der blev etableret i 2014, var baseret på vedvarende energi.
Tendensen ventes at fortsætte, og det internationale Energi
Agentur (IEA) forventer i World Energy Outlook 2015, at 60
pct. af væksten i ny elproduktionskapacitet i de næste 25 år
vil være vedvarende energi. Dette vil ikke mindst være dre-
vet af udviklingen i Kina.
2
Figur 2: Global elproduktionskapacitet baseret på vedvarende energi, aktuelt og forventet (Kilde: IEA, Renewable Energy,
Medium Term Market Report 2015)
Udviklingen er også en konsekvens af, at vedvarende energi i
stigende omfang bliver økonomisk konkurrencedygtig med
konventionelle elproduktionsformer. Flere steder i verden er
omkostningerne til vedvarende energi nu på niveau med el-
ler lavere end teknologier baseret på fossile brændsler. Samti-
dig er der stadig et stærkt fokus på at reducere udledningen
af drivhusgasser. Dette er senest understreget ved indgåelse
af den internationale klimaaftale under COP21.
Energieffektivitet er i stigende omfang et nøglebegreb ver-
den over. I 2014 var mere end en fjerdedel af verdens energi-
forbrug underlagt en eller anden form for obligatorisk regu-
lering. 2014 var også det første år, hvor der var tegn på, at de
globale CO2-udledninger fra energisektoren for første gang i
40 år syntes afkoblet fra den økonomiske vækst. Energieffek-
tivitet anses som en væsentlig årsag hertil (Kilde: IEA, 2015).
KAPITEL 3 UDVIKLINGEN I EUROPA
Energipolitikken står centralt placeret på den europæiske
dagsorden, hvor udmøntningen af Kommissionens strategi
for Energiunionen og EU’s klima- og energipolitiske mål 2030
forventes at være de centrale omdrejningspunkter i 2016.
Energiunionen
Strategien for Energiunion fra februar 2015 bygger på fem di-
mensioner: 1) forsyningssikkerhed; 2) et fuldt integreret indre
energimarked; 3) energieffektivitet; 4) reduktion af drivhus-
gasudledninger; samt 5) forskning, innovation og konkurren-
ceevne.
Den danske energiforsyning og energipolitik præges mere
og mere af den europæiske dagsorden. Den øgede europæise-
ring forventes at rumme muligheder for en mere effektiv ud-
nyttelse af det danske energisystem samt sikre fortsat forsy-
ningssikkerhed med færre omkostninger, end hvis Danmark
stod alene.
Det er derfor regeringens vision, at energien skal flyde frit
i Europa, og via Energiunionen skal der skabes et indre mar-
ked for energi. Målet med Energiunionen er langt større ko-
ordinering og integration af energi- og klimapolitikken på re-
gionalt og EU-niveau. Med et mere integreret energimarked
kan der opnås mere sammenhængende energisystemer og
energimarkeder regionalt og i EU med positive gevinster for
forsyningssikkerhed og handelsmuligheder. Dette vil ligele-
des understøtte den danske omstilling til vedvarende energi
bedst muligt.
Som opfølgning på Energiunionsstrategien forventes
Kommissionen i 2016 at fremsætte en række lovgivningsiniti-
ativer, som blandt andet skal styrke EU’s energiforsynings-
sikkerhed, bidrage til opfyldelse af EU’s 2030-mål for vedva-
rende energi og energieffektivisering samt bidrage til udvik-
lingen af et fuldt integreret indre marked for energi.
I 2016 skal der endvidere udvikles et forvaltningssystem
for Energiunionen, som hovedsageligt vil bestå af nationale
energi- og klimaplaner. Forvaltningssystemet bygger på en
større grad af regional koordinering og skal sikre, at med-
lemsstaterne i fællesskab bidrager til opfyldelse af EU’s kli-
ma- og energipolitiske pejlemærker under de fem dimensio-
ner.
EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitikken
EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitikken sætter også
rammerne for den danske energipolitik. Samlet skal EU redu-
cere sine drivhusgasudledninger med mindst 40 pct. i 2030 i
forhold til 1990. Derudover er der fastsat et bindende, men
ikke nationalt fordelt mål for EU på mindst 27 pct. vedvaren-
de energi og et vejledende mål på EU-plan om forbedring af
energieffektiviteten på mindst 27 pct. frem mod 2030.
Europa-Kommissionen fremsatte i sommeren 2015 forslag
til revision af EU’s kvotehandelssystem. Det er et centralt ele-
ment i at sikre, at de kvoteomfattede sektorer bidrager med
en reduktion på 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. I midten af
2016 ventes Europa-Kommissionen at fremsætte sit forslag til
en byrdefordelingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer for
perioden 2021-2030. De ikke-kvotebelagte sektorer skal bidra-
ge til EU’s klimaindsats med en samlet reduktion på 30 pct. i
2030 i forhold til 2005.
3
KAPITEL 4 OVERORDNEDE UDVIKLINGSTRÆK FOR
DANSK ENERGIPOLITIK
Økonomi og eksport
I 2014 udgjorde dansk eksport af energiteknologi en værdi på
74,4 mia. kr. Det var en stigning i forhold til året før på 10,7
pct. Dermed udgjorde energiteknologi 12 pct. af den samlede
danske vareeksport i 2014.
Figur 3: Udviklingen i eksport af energiteknologi
Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af Energistyrelsen, DI og Dansk Energi, 2015.
Muligheder for vækst
Forbedring af vilkårene for danske virksomheder er højt prio-
riteret og indgår som et væsentligt element i en omkostnings-
effektiv omstilling af den danske energisektor.
Figur 4. Elprisen for erhverv i forbrugsinterval 20-70 GWh
Anm.:Opgjort i faste 2015-priser. 2015-prisen beregnet som gennemsnit af jan. – aug. måned 2015.
Kilde: Elprisstatistikken 2015.
Elprisen for erhverv er faldet i perioden fra 2007 til 2015 for
virksomheder med et forbrugsinterval på 20-70 GWh (omfat-
ter langt de fleste elintensive virksomheder). Specielt siden
2014 er afgifterne på erhvervslivets procesenergiforbrug re-
duceret markant. Langt størstedelen af erhvervslivets elpris
udgøres herefter af elmarkedsprisen og PSO-afgiften.
4
PSO-afgiften har de seneste år været stigende på grund af
faldende energipriser og stigende udbygning med vedvaren-
de energi. EU-Kommissionen har kritiseret det danske PSO-
system for at være traktatstridigt. I løbet af 2016 skal der der-
for findes en langsigtet PSO-løsning. Regeringen arbejder
målrettet på at finde en hensigtsmæssig løsning på diskrimi-
nationsproblemet.
Konkurrenceevne
I Energiaftalen fra 2012 blev der afsat midler til analyser og
forbedring af data om erhvervslivets energiforhold, herunder
særligt for at se på danske virksomheders konkurrenceevne
overfor udlandet. Analyserne viser helt overordnet, at de
danske virksomheders elpriser inkl. afgifter og PSO er på ni-
veau med gennemsnittet i EU. De lavere danske elpriser er
blandt andet et resultat af de senere års vækstpakkers fokus
på at reducere energiafgifter.
Figur 5: Elpriser for erhvervsforbrugere fordelt på årligt forbrug, første halvår 2015
Analyserne viser også, at energiintensiteten i danske virk-
somheder er blandt de laveste i EU. Energiintensitet anven-
des til at angive et niveau for energieffektivitet, da det ud-
trykker forholdet mellem energiforbrug og værditilvækst.
Den lave danske energiintensitet er et udtryk for både en høj
grad af effektivisering, men også at Danmark har en lav an-
del af energiintensive virksomheder. Den lave energiintensi-
tet betyder, at danske virksomheder er mere robuste overfor
ændringer og udsving i energipriser. Selvom danske virk-
somheder relativt set er energieffektive, viser analyserne, at
der stadig er potentiale for yderligere energibesparelser i er-
hvervslivet.
Energikommissionen
Regeringen har som opfølgning på regeringsgrundlaget ned-
sat en Energikommission den 31. marts 2016, som består af ni
medlemmer fra forskningsverdenen og erhvervslivet. Energi-
kommissionen skal analysere og vurdere udviklingstenden-
serne i energisektoren i en regional og europæisk kontekst og
komme med anbefalinger til dansk energipolitik for perioden
2020-2030. Målet er, at Danmark fortsat skal være et af de fø-
rende lande i den grønne omstilling, og at omstillingen skal
ske på en omkostningseffektiv måde, som er fornuftig set i
forhold til udviklingen i Danmark, i nabolandene og i Euro-
pa. Energikommissionen skal arbejde i hele 2016 og forventes
at være færdig med en samlet rapport og anbefalinger primo
2017.
KAPITEL 5 STATUS ENERGIAFTALEN 2012
Energiaftalen har siden 2012 været udgangspunktet for den
danske energipolitik. Aftalen blev indgået i 2012 mellem en
bred kreds af partier (S, RV, V, DF, SF, EL, K). Aftalen løber
frem til 2020. En række elementer i aftalen blev justeret med
aftale af 14. juli 2014 om tilbagerulning af FSA (forsyningssik-
kerhedsafgifter) mv. og lempelser af PSO. Justeringerne blev
foretaget som led i Vækstpakke 2014.
Energiaftalen dækker over en række forskellige initiativer,
der alle har til formål at bidrage til en stabil energiforsyning i
Danmark, samtidig med at CO2-udledningen reduceres,
energiforbruget går ned, andelen af vedvarende energi øges
og brugen af fossile brændsler begrænses.
Baseret på nyeste Basisfremskrivning fra 2015 viser en sta-
tus, at de samlede danske drivhusgasudledninger forventes
at falde frem mod 2020. I Basisfremskrivningen opererer man
med tre forskellige forløb for den fremtidige elpris, hvor for-
skellen består i skønnet for CO2-kvoteprisen og i omfanget af
grøn omstilling i udlandet og udbygningen af vindkraft i
Danmark. BF2015 forløbet, som er vist i Figur 6, bygger på
det forløb, hvor CO2-kvoteprisen er den samme som det, der
ligger til grund for Finansministeriets generelle økonomiske
fremskrivninger1
. Andelen af vedvarende energi forventes at
stige frem mod 2020, hvoraf vind vil udgøre langt den største
del af den vedvarende energi i elforsyningen. Forbruget af
fossile brændsler forventes også at falde samlet set, fordi der
sker et fald i forbruget af kul og naturgas, mens forbruget af
olie forventes at blive på samme niveau.
1 CO2-kvotepris på 65 kr./ton i 2020 og 85 kr./ton i 2025.
5
Figur 6: forbrug af fossile brændsler fra BF2015
Kilde: BF2015
Tre år efter aftalens indgåelse ser det ud til, at effekten af afta-
len lever op til forventningerne i forhold til CO2-udledning,
fortrængning af fossile brændsler og implementering af ved-
varende energi.
Figur 7: VE-teknologier, forventet udvikling
Kilde: BF2015
Som følge af Energiaftalen fra 2012 blev der iværksat en ræk-
ke initiativer. Initiativerne er i det store hele blevet udmøntet
som forudsat ved aftalens indgåelse inkl. justeringer. En del
initiativer omhandler ændringer af rammevilkår for såvel ud-
bygning med biogas, opstilling af vindmøller, fremme af bio-
gas, stop for installation af oliefyr samt udrulning af smarte
elmålere. Disse ændringer er gennemført som forventet.
Engrosmodellen trådte i kraft den 1. april 2016.
Regeringen har igangsat en analyse af mulighederne for at
fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrænd-
Indsatsområde
Energiaftale 2012,
Forventet udbygning i 2020
(PJ el MW)
Opdateret forventning frem
mod 2020
Vind
Samlet vindandel (el):
49,5 pct.
Samlet vindandel (el):
53-59 pct.
Hav: 1000 MW
- Kriegers Flak 600 MW
- Horns Rev 400 MW
Hav: 1000 MW, Krigers Flak forven-
tes først i fuld drift ved udgangen af
2021a
a. Som følge af aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften fra juli 2014.
Kystnære: 500 MW Kystnære: 400 MW
Land: indgår i samlet vindandel, tiltag
der understøtter udbygning
Land: Lidt højere end forventet
Biomasseomlægning
nettofordelsmodel
Anvendelse af fast biomasse i 2020
Ca. 114 PJ
Følger udviklingen;102-108 PJ i
2020b
b. Basisfremskrivning 2015 har udelukkende inkluderet fast biomasse til el og fjernvarme, hvorimod de oprindelige beregninger (114 PJ)
inkluderer anvendelsen af brænde.
Biogas Ca. 17 PJ i 2020 14 PJ
VE til proces 16 PJ fortrængt fossilt brændsel I 2015 er givet tilsagn på 30 pct. af
målsætning
6
stoffer i Danmark alene baseret på private investeringer samt
evt. EU-tilskud. Analysen forventes færdiggjort i den nærme-
ste fremtid.
Avancerede biobrændstoffer kan potentielt komme til at
spille en større rolle i fremtidens transportsektor. EU’s mini-
sterråd har vedtaget et mål om, at avancerede biobrændstof-
fer skal udgøre 0,5 pct. af energiforbruget til vej og bane i
2020. Produktion af avancerede biobrændstoffer vil være ba-
seret på innovativ teknologi og føre til øget efterspørgsel efter
og avanceret udnyttelse af restprodukter fra landbruget. En
dansk produktion baseret på nyudviklet dansk teknologi kan
potentielt danne grundlag for innovation og teknologieks-
port. Der findes dog i dag ikke et egentligt marked for avan-
cerede biobrændstoffer, hverken i Europa eller globalt. Dette
vil være forudsætningen for en eventuel fremtidig produkti-
on.
Udmøntning af energireserven
Energiforligskredsen indgik i december 2015 aftale om ud-
møntning af energireserven. Puljen på 60 mio. kr. årligt udlø-
ber af Energiaftalen fra 2012 og stammer fra energieffektivise-
ringsbidraget. Aftalen med forligskredsen betyder, at der fra
2016 til og med 2018 udmøntes 207,6 mio. kr. til at understøt-
te et effektivt og fleksibelt energiforbrug i bygninger, til at
styrke energieffektiviteten i erhvervslivet og til at fremme ef-
fektiv anvendelse af el fra vedvarende energikilder og om-
kostningseffektiv omstilling, bl.a.videreførelse af indsatsen i
Videncenter for energibesparelser i bygninger samt fortsat
udbredelse af varmepumper. Aftalen om udmøntning skal
samlet set bidrage til at effektivisere energiforbruget, hvilket
er en forudsætning for, at Danmark bliver uafhængig af fossi-
le brændsler i 2050.
KAPITEL 6 ENERGIEFFEKTIVISERING
Statstilskud til elintensive virksomheder
Det blev med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikker-
hedsafgiften mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014 besluttet
dels at gennemføre en generel lempelse af PSO-betalingen og
dels at afsætte en pulje på 185 mio. kr. årligt i perioden 2015-
2020(i alt 1,11 mia. kr.) til målrettede lempelser af PSO-beta-
lingen for elintensive virksomheder.
Den generelle lempelse af PSO-betalingen er trådt i kraft
den 1. januar 2015 og indebærer, at en del af PSO-omkostnin-
gerne fremover dækkes ved bevillinger fastsat på finanslo-
ven. PSO-tariffen er på baggrund heraf blevet nedsat med ca.
3 øre pr. kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kWh fra
2017-2020.
Den målrettede lempelse er udmøntet som en tilskudsord-
ning til elintensive virksomheder. Tilskuddet udgør ca. 7 øre
per kWh (dog maksimalt 85 pct. af VE-andelen af PSO-tarif-
fen). Tilskuddet er betinget af, at de elintensive virksomheder
indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrel-
sen. Loven bag tilskudsordningen blev vedtaget i Folketinget
den 28. april 2015 efterfulgt af EU-Kommissionens statsstøt-
tegodkendelse den 31. august 2015. Tilskudsordningen trådte
endeligt i kraft den 10. september 2015. Energistyrelsen har
ved udgangen af 2015 givet betinget tilsagn om tilskud til ca.
100 virksomheder. Der er udbetalt knap 90 mio. kr. i 2015,
hvilket var det maksimale, der kunne udbetales jf. statsstøtte-
reglerne.
Det blev med Aftale om vækst og udvikling i hele Dan-
mark af 9. februar 2016 besluttet at udvide kredsen af elinten-
sive virksomheder, som kan få lempet PSO-betalingen. Til-
skudskredsen udvides med elintensive virksomheder, der
har en elintensitet på mindst 20 pct., og som tilhører en sektor
med en handelsintensitet på mindst 4 pct. på EU-plan. Som i
den gældende ordning er tilskuddet betinget af, at virksom-
hederne indgår en aftale om energieffektivisering med Ener-
gistyrelsen. Det skønnes, at under 50 virksomheder bliver
omfattet af udvidelsen.
Loven bag udvidelsen blev fremsat i Folketinget den 30.
marts 2016 og er planlagt 3. behandlet den 24. maj 2016. Her-
efter skal udvidelsen statsstøttegodkendes af Europa-Kom-
missionen, før den kan træde i kraft. Det er på nuværende
tidspunkt vurderingen, at en statsstøttegodkendelse vil kun-
ne opnås i løbet af anden halvdel af 2016.
Med aftalen blev der afsat 10 mio. kr. i 2016 for at muliggø-
re, at udvidelsen kan igangsættes allerede i 2016. Det blev li-
geledes aftalt, at tilskudspuljen til målrettede PSO-lempelser
til elintensive virksomheder fra 2017 til 2020 øges ved at an-
vende en finanslovsreserve på 101,1 mio. kr. årligt fra 2017 til
2020 (i alt 404,4 mio. kr.), som blev afsat i Aftale om tilbage-
rulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af
PSO af 14. juli 2014.
Energisparesekretariatet
Energisparesekretariatet blev oprettet i medfør af aftale om
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lem-
pelser af PSO af juli 2014 som et af tre klimakompenserende
tiltag. Energisparesekretariatet medvirker til at drive omstil-
lingen til lavemission ved at fremme realiseringen af energi-
besparelser i ikke-energitunge virksomheder i samarbejde
med branchens aktører til fordel for bl.a. konkurrenceevnen i
erhvervslivet. Fokus er på målrettet formidling af viden og
vejledning om energibesparelsestiltag, der kan betale sig for
den enkelte branche.
Konkret har Energisparesekretariatet i 2015 identificeret de
brancher, der har et stort og stigende energiforbrug og koblet
dem med de energiposter, der i hver branche har det største
besparelsespotentiale. På den måde sikres det, at informati-
onskampagner kan målrettes til lige netop det segment
blandt små og mellemstore virksomheder, hvor det er mest
omkostningseffektivt at sætte ind.
Energisyn i store virksomheder
Som led i implementeringen af EU’s Energieffektivitetsdirek-
tiv blev lov nr. 345 vedtaget i april 2014. I loven stilles der
krav om, at alle store virksomheder hvert fjerde år skal udfø-
re energisyn på den enkelte virksomheds energiforbrug til
transport, proces og bygninger. Formålet med de obligatori-
ske energisyn er at identificere omkostningseffektive ener-
gisparemuligheder og herefter aflægge rapport om resulta-
terne. I løbet af 2015 har et større antal virksomheder fået
foretaget energisyn og indsendt energisynsrapporter til Ener-
gistyrelsen. Fristen for rapporteringskravet er senest 1. juli
2016.I løbet af 2016 vil der blive sat fokus på sammenfatning
og formidling af resultaterne af de gennemførte lovpligtige
energisyn. Det skal være med til at sikre, at flere af de poten-
tielle energibesparelser, som identificeres via energisyn, bli-
ver realiseret.
Energiselskabernes energispareindsats
Siden 2006 har net- og distributionsselskaberne i Danmark
haft årlige energispareforpligtelser. Forpligtelserne er fastsat i
energipolitisk aftale fra marts 2012. Fra 2015 til 2020 skal sel-
7
skaberne årligt sikre energibesparelser på ca. 3,0 pct. af slut-
forbruget af energi.
Rammerne for net- og distributionsselskabernes indsats er
fastlagt i aftale af 13. november 2012 mellem ministeren og
brancherne. Aftalen udløb i januar 2016, og der forhandles
netop nu om en ny aftale.
Energirenoveringsstrategien
Energirenoveringsstrategien fra 2014 har til formål at fremme
energibesparelser i energiforbruget til opvarmning og varmt
vand i den eksisterende bygningsmasse, som i dag står for ca.
35 pct. af det samlede endelige energiforbrug i Danmark.
Strategien indeholder 21 initiativer fordelt på forskellige seg-
menter, som bl.a. omfatter en bred informationsindsats til
borgere om energiforhold, en øget kompetenceudvikling hos
rådgivende og udførende aktører samt fokus på forskning og
innovation på området.
Et nyt bygningsreglement (BR15) blev udstedt den 14. de-
cember 2015. BR15 indeholder en række ændringer primært
på energiområdet. Baggrunden for ændringerne er Energiaf-
talerne fra 2008 og 2012 samt energirenoveringsstrategien fra
2014. Med BR15 er lavenergiklasse 2015 blevet indført som
minimumskrav.
Med henblik på at fremme energirenovering af enfamilie-
huse og på at gøre det lettere for boligejere at renovere deres
boliger har der været fokus på at understøtte helhedsoriente-
ret rådgivning som en del af BedreBolig-initiativet.
Reduktion af energiforbruget i statslige ejendomme
Ministerier og underliggende institutioner skal i perioden
2006 til 2020 reducere energiforbruget med 14 pct. Fra 2006 til
2014 har staten reduceret sit energiforbrug med 1,5 pct., og
der er derfor behov for en styrket indsats for at nå målet i
2020. I 2015 har Energistyrelsen i samarbejde med andre mi-
nisterier haft særligt fokus på datakvalitet for det indberette-
de energiforbrug, og i 2016 skal en midtvejsevaluering af mi-
nisteriernes spareindsats bidrage til at sikre, at 2020-målet
opfyldes.
Energimærkning af bygninger
Energistyrelsen offentliggjorde den 29. april 2015 en rapport
om kvaliteten af energimærker af bygninger udstedt i perio-
den 2013-14. På baggrund af rapporten har Energistyrelsen
offentliggjort syv initiativer, som skal forbedre kvaliteten af
ordningen. Bl.a. er uddannelsen til energikonsulent blevet
skærpet, reglerne for, hvordan der skal energimærkes, er ble-
vet forenklet, og der bliver sat målrettet ind overfor firmaer,
som ikke gør energimærkningsarbejdet ordentligt. Dette for-
ventes at afspejle sig positivt i kvaliteten af de mærker, som
udstedes i 2016.
Ecodesign og apparater
Med udgangen af 2015 er 26 energirelaterede produkter om-
fattet af minimumskrav til energieffektivitet, og 17 produkt-
kategorier er omfattet af de europæiske energimærknings-
krav. Det er målet, at opnå en samlet forbedring i EU’s energi-
effektivitet på 20 pct. i forhold til hvad forbruget ville have
været i 2020, hvis der ikke var indført tiltag. EU-Kommissio-
nen har i 2015 vurderet, at 50 pct. af forbedringen vil være
forårsaget af forbedringer af energirelaterede produkters
energieffektivitet. En ny EU-forordning til afløsning af det
gældende direktiv om energimærkning af produkter forven-
tes vedtaget i 2016. Forordningen vil forbedre energimærk-
ningen af produkter og vil medføre yderligere omkostnings-
effektive energibesparelser i husholdningerne.
KAPITEL 7 ENERGIFORSYNING
Effektive forsyningssektorer
I »Vækstplan 2014 – Danmark helt ud af krisen« blev det aftalt, at
der skal hentes effektiviseringer i forsyningssektorerne på i
alt 3,3 mia. kr. i 2020. Det betyder, at forsyningsselskaberne
skal levere el, gas, fjernvarme og vand og håndtere affald og
spildevand mere effektivt end i dag. Lave priser på forsyning
er til gavn for både husholdningerne og de energi- og vand-
forbrugende virksomheders konkurrenceevne og dermed
danske arbejdspladser. Regeringen vil sikre, at samfundet får
endnu mere ud af forsyningssektorerne. Regeringen frem-
lægger derfor i 2016 sin strategi for fremtidens forsyningssek-
torer. Strategien vil blandt andet beskrive sektorernes effekti-
viseringspotentiale efter 2020.
Analyse af gassektoren
I Vækstplan 2014 indgik bl.a., at der skulle igangsættes en ana-
lyse af gassektoren med det formål at fremsætte forslag til en
ny regulering, der kan sikre en effektiv og konkurrencedygtig
gassektor.
En tværministeriel arbejdsgruppe har i rapporten »En ef-
fektiv gassektor« analyseret mulighederne for at effektivisere
distributionen af gas i Danmark samt mulighederne for at
øge konkurrencen med gashandel. Analysen er mundet ud i
en række anbefalinger til, hvordan gassektoren kan effektivi-
seres. Arbejdsgruppens arbejde har i væsentlig grad taget ud-
gangspunkt i elreguleringsudvalgets anbefalinger, bl.a. med
henblik på at afdække mulighederne for at skabe ensartet re-
gulering mellem de to sektorer. Arbejdsgruppen har bl.a. gi-
vet anbefalinger til ændret økonomisk regulering af natur-
gasdistributionen, at der skal igangsættes analyser af den ek-
sisterende organisering, herunder barrierer for en konsolide-
ring af naturgasdistributionen, og til en afskaffelse af forsy-
ningspligten. Arbejdsgruppen har ligeledes set på mulighe-
der og udfordringer ved indførelse af en engrosmodel.
Effektivisering af fjernvarmesektoren
Med Vækstplan2014 blev det endvidere besluttet, at fjernvar-
mesektoren skulle realisere effektiviseringer for 500 mio. kr. i
2020 til gavn for forbrugere og virksomheder. I oktober 2015
udkom Ib Larsen-udvalget med rapporten Moderniseret regu-
lering af fjernvarmesektoren med anbefalinger til en ændret
økonomisk regulering af sektoren.
De fleste fjernvarmeselskaber er naturlige monopoler med
begrænset konkurrence. Fjernvarmen er i dag baseret på et
’hvile-i-sig-selv’-princip, hvor alle ’nødvendige’ omkostnin-
ger kan opkræves over forbrugernes varmeregning. Det inde-
bærer en risiko for ineffektivitet.
Med afsæt i anbefalingerne fra Ib Larsen-udvalget indgik
regeringen den 7. april en aftale om ny regulering af fjernvar-
mesektoren. Den nye regulering skal modernisere ’hvile-i-
sig-selv’-princippet ved, at hvert selskab får udmeldt en om-
kostningsramme, som løbende nedreguleres – i de fleste til-
fælde med udgangspunkt i benchmarking. Det fremgår end-
videre af aftalen, at der i løbet af første halvår 2016 skal afrap-
porteres en forrentningsanalyse, der skal stille forslag til kla-
rere rammer for forrentning på fjernvarmeområdet, og at der
skal igangsættes en analyse af konkurrencesituationen på
fjernvarmeproduktionssiden.
8
Effektivisering af elsektoren
Med aftale om en Vækstpakke 2014 blev det desuden beslut-
tet, at der skal gennemføres effektiviseringer i elsektoren for
op til 1,3 milliarder kroner, hvoraf 1,05 milliarder var aftalt i
forbindelse Energiaftalen 2012 og Solcelleaftalen 2012.
Det blev med Energiaftalen besluttet at nedsætte et udvalg
til at foretage et eftersyn af reguleringen af den danske elfor-
syningssektor (El-reguleringsudvalget), blandt andet med
henblik på at sikre realiseringen af de aftalte effektiviseringer.
Udvalget offentliggjorde den 1. december 2014 sin rapport
med 64 anbefalinger til en ny regulering af elsektoren. Anbe-
falingerne vedrører ny økonomisk regulering af elnetvirk-
somhederne, forbedret overvågning af forsyningssikkerhe-
den, konkurrence og forbrugerbeskyttelse m.v. Særligt anbe-
falingerne til en ny økonomisk regulering af elnetvirksomhe-
derne skal bidrage til at sikre realisering af de aftalte effekti-
viseringer.
Regeringen har i september 2015 taget overordnet stilling
til, hvilke tiltag den ønsker at indføre som opfølgning på El-
reguleringsudvalgets anbefalinger. De tiltag, der medfører
lovændringer, indarbejdes i en ny elforsyningslov, som for-
ventes at træde i kraft 1. januar 2018. Opfølgningen på nogle
af anbefalingerne indebærer yderligere analyse. Energi-, for-
synings- og klimaministeren har blandt andet nedsat to eks-
pertgrupper, der skal komme med indstillinger til to konkrete
tekniske elementer af den nye økonomiske regulering af el-
netvirksomhederne. Der er desuden igangsat en analyse af
energispareindsatsen, der skal afdække om energispareind-
satsen kan konkurrenceudsættes fra 2018.
Elforsyningssikkerhed
I foråret 2015 gennemførte Energistyrelsen et arbejde med
centrale aktører i energisektoren med henblik på at nå til
enighed om de overordnede rammer for elforsyningssikker-
hed samt opgøre status for elforsyningssikkerheden i dag og
frem til 2025. Projektet blev afsluttet med rapporten » Elforsy-
ningssikkerhed i Danmark«. Projektet viste med de daværen-
de antagelser, at effekttilstrækkeligheden i dag er god, og at
hyppigheden af effektmangel først får en væsentlig størrelse
efter 2020. Status for effekttilstrækkeligheden i dag og frem-
over vil blive opdateret årligt i Energinet.dk’s redegørelse for
elforsyningssikkerhed.
Projektet viste desuden, at det danske elsystems afhængig-
hed af udlandet bliver større over tid. Dette er ikke i sig selv
et problem for elforsyningssikkerheden, men det bliver mere
afgørende at sikre tilgængeligheden af udlandsforbindelser-
ne og den kapacitet, der findes på den anden side af forbin-
delserne.
Et fremtidigt energisystem
Det er centralt, at danske energiforbrugere også fremover sik-
res adgang til konkurrencedygtig og sikker energi på en så
omkostningseffektiv måde som muligt.
Energikommissionen skal som tidligere nævnt analysere, i
hvilket omfang en stigende elektrificering af energisystemet
er hensigtsmæssig samt hvilke typer af redskaber, der i givet
fald kan tages i brug for at understøtte et fleksibelt og intelli-
gent energisystem, hvor el-, gas- og fjernvarmesystemerne
kan arbejde sammen.
Dette hænger særligt sammen med, at Danmark er tæt for-
bundet med dets nabolande, og strøm handles på kryds og
tværs hele tiden, hvilket i praksis betyder, at strømmen i vo-
res stikkontakter også stammer fra norsk vandkraft, svensk a-
kraft og tysk solkraft. Vi kan importere eller eksportere, hvad
der svarer til op til ca. 80 procent af vores maksimale elfor-
brug. Danmarks stærke elektriske sammenkobling med vores
nabolande gør, at den daglige drift er tæt knyttet til driften i
nabolandene. Forbindelserne har en stor værdi for Danmark.
De sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af produktions-
kapacitet i Danmark og i udlandet gennem elmarkedet og re-
ducerer omkostningerne forbundet med at sikre tilstrækkelig
forsyning af el til de danske elforbrugere. Regeringen har en
ambition om, at Danmark skal forbindes tættere til udlandet.
En række nye udlandsforbindelser overvejes, og energi-, for-
synings- og klimaministeren har allerede godkendt en forbin-
delse mellem Jylland og Holland kaldet »Cobra«
De centrale og decentrale kraftvarmeværker har på nuvæ-
rende tidspunkt svært ved at tjene penge på at producere el.
Det er derfor sandsynligt, at dele af den centrale og decentra-
le kraftvarmekapacitet falder bort frem mod 2020 og kort der-
efter. Dette er en del af omstillingen af energisystemet til at
bruge mere VE, men det kan skabe udfordringer for elforsy-
ningssikkerheden. Samme udfordring ses i de omkringlig-
gende lande. Udviklingen understreger vigtigheden af at sik-
re et velfungerende indre marked i EU, hvor investorerne får
de rette signaler til at investere i kapacitet og infrastruktur.
De kommende initiativer i Energiunionen om markedsdesign
og elforsyningssikkerhed er derfor vigtige.
Status for udbygning med biomasse og biogas
Med Energiaftalerne fra 2008 og 2012 er der skabt gode ram-
mer for anvendelse af biomasse i den danske energiforsy-
ning. El fra biomasse modtager et fast pristillæg på 15 øre per
kWh, og biomasse er desuden fritaget for energi- og CO2-af-
gifter.
Anvendelsen af fast biomasse (halm, brænde, træflis,
træpiller og bionedbrydeligt affald) har været stort set kon-
stant siden 2010 svarende til et forbrug på ca. 130 PJ. I de
kommende år forventes en markant stigning i forbruget især
som konsekvens af biomasseombygninger på flere centrale
kraftvarmeværker bl.a. Studstrup, Skærbæk, Avedøre og
Amager. Ifølge seneste Energistatistik forventes biomassefor-
bruget at stige med ca. 50 PJ frem til 2020, hvor størstedelen
vil være importeret træ.
I december 2014 offentliggjorde Dansk Energi og Dansk
Fjernvarme deres »Brancheaftale om sikring af bæredygtig
biomasse«, som indeholder bæredygtighedskriterier for
træpiller og træflis. Fra 2016 har energiselskaberne forpligtet
sig til at dokumentere, hvordan de vil efterleve kravene i af-
talen.
Biogas
I 2014 blev der produceret 5,5 PJ biogas i Danmark. Fra 2013
til 2014 steg biogasproduktionen med knap 20 pct., og pro-
duktionen stiger i øjeblikket markant. Der er bygget 7 større
anlæg siden 2012, og yderligere 5 er under opførelse. Hertil
kommer et antal gårdanlæg og udvidelser af eksisterende an-
læg. Stigningen skyldes hovedsagelig den forhøjede støtte til
elproduktion og opgradering, som blev vedtaget med Ener-
giaftalen fra 22. marts 2012. Der ses især en stigning i antallet
af anlæg, hvor biogassen opgraderes til naturgasnettet. De se-
neste prognoser viser en samlet biogasproduktion på 14 PJ i
2020.
Fællesanlæggene står for over halvdelen af produktionen.
Gårdanlæg og renseanlæg leverer hhv. 22 pct. og 20 pct.,
mens industri- og lossepladsanlæg kun leverer få procent af
den producerede gas.
9
Fællesanlæg og gårdanlæg er primært baseret på husdyr-
gødning, der udgør omkring 80 pct. af input målt i vådvægt.
Fællesanlæggene bruger desuden spildevand og restproduk-
ter og stort set ingen energiafgrøder. Gårdanlæggene bruger
lidt flere energiafgrøder nemlig 6 pct. Brugen af energiafgrø-
der er således pænt under de vedtagne grænser på hhv. 25
pct. frem til 2018, hvorefter den falder til 12 pct.
Af tabellen nedenfor fremgår, hvordan biogasproduktio-
nen blev anvendt i 2014:
Anvendelse af biogas som transportbrændstof er kun i sin
spæde start. Der er primært opgraderet biogas fra naturgas-
nettet, som dedikeres til transport med Energinet.dk’s biona-
turgas-certifikater. Den biogas, der anvendes til transport, er
således en delmængde af den biogas, der opgraderes og af-
sættes til naturgasnettet.
Støtten til biogas, som anvendes direkte til procesformål,
transport og varme, blev statsstøttegodkendt i december
2015. Denne støtte forventes at træde i kraft 1. juli 2016.
Status for VE til procespuljen
VE til procesordningen er et initiativ, der stammer fra Ener-
giaftalen 2012. Formålet er at fremme energieffektiv anven-
delse af vedvarende energi i virksomhedernes produktions-
processer. Støttepuljen var oprindelig på i alt 3,75 mia. kr. til
udmøntning i årene 2013-2020. Efterfølgende er puljen nedju-
steret til mellem 2,9-3,65 mia. kr. Derudover er ordningens lø-
betid forlænget til 2021. Støtten gives som anlægstilskud til
projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende
energi eller fjernvarme samt energieffektivisering i direkte
tilknytning til disse konverteringsprojekter.
De politiske målsætninger for ordningen er en reduktion
af det fossile energiforbrug på 16 PJ og en reduktion af CO2-
udledningen på 1 mio. tons om året ved udmøntning af alle
ordningens midler. Ved udgangen af 2015 har ordningen støt-
tet projekter, der samlet set, hvis de realiseres som planlagt,
vil indebære en reduktion af det fossile energiforbrug på ca. 5
PJ og en reduktion af CO2-udledningen med ca. 0,4 mio. tons.
Det svarer til, at der er givet tilsagn på omkring 30 pct. af den
samlede målsætning om fortrængning af i alt 16 PJ i 2021.
VE til procesordningen blev evalueret i første halvdel af
2015. Evalueringen viser, at der er tale om en velfungerende
ordning, der leverer de tiltænkte effekter. Evalueringen viste
endvidere en forbedret bundlinje hos 95 pct. af tilskudsvirk-
somhederne som afledt effekt af deres grønne omstilling.
Samtidig er kendskabet til ordningen generelt godt blandt
brancher med stort procesenergiforbrug. Den samlede evalu-
ering kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.
KAPITEL 8 ENERGIPRODUKTION
Status på den danske olie- og gasproduktion
Siden 1995 har Danmark været nettoeksportør af olie og gas.
En position som Danmark med de nuværende prognoser for-
udses at kunne opretholde til mindst 2021 for olie og 2023 for
naturgas.
Anvendelse af biogas PJ Andel
El- og kraftvarmeproduktion 4,3 77 %
Opgradering til naturgasnettet og rensning til bygasnet 0,4 7 %
Anden anvendelse, primært varmeproduktion 0,8 16 %
I alt 2014 5,5 100 %
10
Figur 9: Dansk olie og gasproduktion
Dansk olie- og gasproduktion har stor betydning for den
danske økonomi, den samlede værdi i 2014skønnes til 40,7
mia. kr. Statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i
Nordsøen for 2014 beløb sig til 18,8 mia. kr. Siden produktio-
nen af olie blev indledt i 1972 til og med 2014, har staten haft
indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen svarende
til 404 mia. kr. (2014-priser).
Der er fortsat et betydeligt potentiale for yderligere pro-
duktion. Men udfordringerne indenfor oliesektoren er mange
og store, bl.a. er store dele af anlæggene gamle anlæg, lige-
som vi ser en lav oliepris og øget international konkurrence.
Olie- og gasstrategi for Nordsøen
Regeringen er sammen med branchen ved at udarbejde en
olie- og gasstrategi for den fremtidige efterforskning og kom-
mercielle udnyttelse af de danske ressourcer. Arbejdet for-
ventes afsluttet med en række anbefalinger. Formålet er at
sikre en optimal udnyttelse af de danske ressourcer i Nordsø-
en ved bl.a. at foretage en samlet analyse af potentialet for
nordsøproduktion samt identificere barrierer for en optimal
udnyttelse.
7. Udbudsrunde
Den 7. udbudsrunde har vist, at der fortsat er stor interesse
fra selskaber for at efterforske i den danske del Nordsøen.
Energistyrelsen har modtaget 25 ansøgninger fra olieselska-
ber. Det er flere ansøgninger end i de tidligere runder, der har
været afholdt. Arbejdet med behandlingen af ansøgningerne
har taget væsentlig længere tid end forudsat ved åbningen af
runden, bl.a. på grund af den praktiske implementering af
nye bestemmelser i undergrundsloven om vurdering af sel-
skabernes finansielle kapacitet. Folketingets Energi-, Forsy-
nings- og Klimaudvalg afgav den 18. marts 2016 deres udta-
lelse til energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse
om afslutning af 7.runde, som et flertal i udvalget tog til efter-
retning. Der bliver i 7.udbudsrunde givet 16 licenser til 12
forskellige selskaber.
Skifergas
Total og Nordsøfonden (rettighedshaveren) har i Nordjylland
en tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas,
hvor efterforskningsmålet er skifergas. I juli 2015 tilbageleve-
rede selskaberne en tilladelse i Nordsjælland, da de vurdere-
de, at yderligere efterforskningsaktiviteter efter gas i skifer-
lag ikke har nogen positiv teknisk eller økonomisk værdi.
I Nordjylland har rettighedshaveren udført en dyb efter-
forskningsboring og udtaget prøver af skiferlagene. Rettig-
hedshaveren har oplyst, at der er gas i alun-skiferen, men at
lagtykkelsen var mindre end forventet. På den baggrund er
boringen blevet permanent lukket. Rettighedshaveren vil nu
analysere de data, som boringen har bidraget med, og vurde-
re om efterforskningsarbejdet i tilladelsen skal fortsætte.
I 2012 indførte den tidligere regering et midlertidigt stop
for tildeling af nye tilladelser til efterforskning og indvinding
af skifergas på land. Regeringen har valgt at videreføre dette
midlertidige stop for at undersøge muligheden for at fremme
en produktion af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljø-
mæssigt fuldt forsvarligt. På baggrund af de samlede erfarin-
ger fra boringen i Nordjylland og den videnskabelige udred-
ning om skifergas igangsat af Miljø- og Fødevareministeriet-
skal der gennemføres en evaluering af erfaringerne med ski-
fergas i Danmark. Den videnskabelige udredning blev afrap-
porteret tidligt i 2016. På baggrund af evalueringen skal der
tages stilling til, om der er grundlag for at udstede nye tilla-
delser til efterforskning og indvinding skifergas.
Elproduktion på havet – havmøller og bølgekraft
Gennemførelsen af 2012 Energiaftalens udbygning med hav-
vindmøller er bragt et stort skridt videre i 2015.
Udbuddet af Horns Rev 3 blev afsluttet med en vindende
afregningspris fra svenske Vattenfall på 77 øre/kWh, som
ydes i ca. 11 år. Herefter afsættes strømmen til markedspris.
Prisen er markant under støtteniveauet i de øvrige lande med
havvindmøller. Udbuddet har givet stor interesse for den
danske udbudsmodel, og har bidraget til international fokus
på dansk vindkraft.
Udbuddet af 350 MW kystnære havmølleparker er gået ind i
sin afsluttende fase. I foråret 2015 blev tre stærke virksomhe-
der/konsortier prækvalificeret til deltagelse i udbuddet, og i
efteråret 2015 blev der afgivet foreløbige tilbud på bygning af
parkerne samt gennemført forhandlinger.
Udbuddet af Danmarks største havmøllepark Kriegers Flak
på 600 MW har tiltrukket det stærkeste byderfelt, der hidtil er
set ved udbud af danske havmølleparker. 7 virksomheder/
konsortier blev i oktober 2015 prækvalificeret til deltagelse i
11
udbuddet, som afsluttes i slutningen af 2016 med afgivelse af
endelige tilbud på etablering af parken.
Havmølleprojekter, der opføres efter ansøgning (den så-
kaldte åben-dør-ordning), har i 2015 givet anledning til mod-
stand fra især sommerhusejere, ligesom der er kommuner,
der har ønsket at have mere at sige ved vurdering af disse
projekter. Regeringen har derfor med opbakning fra energi-
forligskredsen valgt at give kommunerne bedre mulighed for
indflydelse, da der indføres en betinget indsigelsesret for
kommunerne, og beslutningskompetencen vedrørende tilde-
ling af forundersøgelsestilladelse flyttes fra Energistyrelsen
til energi-, forsynings- og klimaministeren. For at øge det lo-
kale engagement i forhold til åben-dør-projekter har regerin-
gen taget initiativ til at udvide køberetten til også at omfatte
lokale sommerhusejere og til at udvide den grønne ordning,
så kommuner med kystnære havmølleparker kan søge om
støtte til projekter til gavn for borgerne.
Energistyrelsen havde inden fristen den 15. oktober 2015
modtaget fire ansøgninger til forsøgsordningen for ny havvind-
teknologi. Ordningen vil bidrage til fremtidig omkostningsre-
duktion på havvindstrøm. Tilsagnet til det bedste forsøgspro-
jekt blev offentliggjort den 10. februar 2016. Tilsagnet blev gi-
vet til Nissum Bredning Vindmøllelaug I/S, der havde an-
søgt om et projekt på 28 MW.
Bølgekraftanlæg befinder sig fortsat på forsøgs- og demon-
strationsstadiet. Ultimo 2015 findes der tre bølgekraftdemon-
strationsprojekter i Danmark. Firmaet Wavepiston tester et
anlæg ved Hanstholm Havn, som forventes afsluttet i 2017.
Desuden gennemfører firmaerne Nemos og Leancon test af
deres anlæg i Limfjorden ved Nissum Bredning.
Udbygning med vindmøller på land
Udbygning med landmøller er et vigtigt og omkostningsef-
fektivt element i omstillingen af energisektoren. Status for
mølleudbygningen viser, at der i årene 2012-2014 er opsat
landmøller med en samlet kapacitet på ca. 628 MW og tilsva-
rende nedtaget landmøller på i alt 90 MW. I 2015 blev der net-
tilsluttet 223 MW nye landvindmøller, mens der blev nedta-
get 40 MW.
Landvindmølleejere har pligt til at afsætte den strøm, de
producerer, på elmarkedet. Disse omkostninger kompenseres
via balancegodtgørelsen. Det er et krav fra EU-Kommissio-
nen, at der sker en nedjustering, når godtgørelsen overstiger
den gennemsnitlige balanceringsomkostning. Baseret på be-
regninger af de gennemsnitlige balanceringsomkostninger er
balancegodtgørelsen pr. 1. januar 2016 nedjusteret fra 2,3 øre
til 1,8 øre pr. kWh for at opfylde Kommissionens krav.
Reglerne for husstandsmøller er blevet ændret. Hovedind-
holdet i lovændringen er, at der fastsættes en årlig pulje på 1
MW i årene 2016-2019, hvor afregningsprisen gradvist redu-
ceres. Ikrafttræden af husstandsmølleændringerne vil først
kunne ske i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af
EU-Kommissionens godkendelse.
Solceller
EU-Kommissionen har ultimo 2014 givet en midlertidig god-
kendelse af den forhøjede støtte til solceller, som blev vedta-
get med lov nr. 900 af 4. juli 2013. Loven trådte i kraft den 11.
februar 2015.
De nye støtteregler giver mulighed for forhøjet støtte til:
1. Solcelleanlæg, der er købt i perioden 20. november 2012 til
11. juni 2013, og som opfylder betingelserne til overgangs-
ordningerne.
2. Endnu ikke etablerede solcelleanlæg på op til 6 kW, der får
del i 20 MW-puljen til private husstande.
Da puljerne på 20 MW for henholdsvis 2013 og 2014 ikke er
blevet udmøntet, blev kapaciteten overført til 2015, således
at der i 2015 kunne udbydes i alt 60 MW. Der blev i foråret
2015 givet tilsagn om ca. 19 MW. I oktober 2015 afholdt
Energinet.dk en ny ansøgningsrunde, hvor den resterende
kapacitet på 40,99 MW blev udbudt. Energinet.dk modtog
ansøgninger om tilsagn med en samlet kapacitet på ca.
6,3 MW.
KAPITEL 9 FORSKNING, UDVIKLING OG
DEMONSTRATION
Den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstrati-
on af nye miljøvenlige og omkostningseffektive energitekno-
logier fortsatte i 2015 på samme høje niveau som i de foregå-
ende år. Medtages danske aktørers hjemtag af EU-støttemid-
ler på omkring 300 mio. kr., nåede den samlede indsats op på
over 1,1 mia. kr. De nationale støttemidler blev udmøntet af
Energiteknologisk Udvikling og Demonstrationsprogrammer
(EUDP), de to PSO-ordninger ForskEL og ELFORSK samt
Danmarks Innovationsfond.
I 2015 udgjorde EUDP’s bevilling til projektstøtte 374 mio.
kr., og EUDP iværksatte omkring 45 egentlige teknologipro-
jekter inden for en række områder. Først og fremmest på om-
råderne for vindeenergi, biomasse, energieffektivitet og sol-
energi, men også på området for systemintegration blev der
iværksat flere projekter. EUDP har i 2015 støttet to projekter
under EU’s ERA-NET Cofund-samarbejde.
EUDP har i 2015 endvidere administreret tre særpuljer.
Nærmere bestemt en vedrørende bygningsintegrerede solcel-
ler (BIPV, 6 mio. kr.) samt to bevilliger vedrørende bølgeener-
gi (12 mio. kr.) og geotermi og store varmepumper (10 mio.
kr.). De to sidstnævnte puljer var en del af Energiaftalen af
marts 2012, og de udløb begge i 2015.
De to PSO-ordninger ForskEL og ELFORSK har i 2015 ud-
møntet henholdsvis 130 mio. kr. til projekter, der bidrager til
udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier og 25
mio. kr. til projekter, der fremmer effektiv anvendelse af el.
Danmarks Innovationsfond har i 2015 skønnet, at de ville
udmønte en bevilling til strategisk energiforskning og inno-
vation på 207 mio. kr. Fonden har herudover gennem sine ge-
nerelle bevillinger støttet en række projekter, som falder in-
den for energiområdet med skønsmæssigt op mod 100 mio.
kr. Fonden har endvidere efter årets udgang opgjort de egent-
lige tal for udmøntede bevillinger inden for strategisk energi-
forskning og innovation i 2015. Resultatet af denne opgørelse
er, at fonden har udmøntet 212 mio. kr. i stedet for 207 mio.
kr. i 2015. Tilsvarende vurderede fonden, at de ville udmønte
op mod 100 mio. kr. inden for energiområdet gennem deres
generelle bevillinger. På baggrund af de nyeste opgørelser er
dette tal nedjusteret til 29 mio. kr.
Med finanslov 2016 blev det besluttet ikke at videreføre
særpuljen BIPV for bygningsintegrerede solceller. Endvidere
medførte finanslov 2016, at EUDP’s bevilling inklusiv sær-
puljer i 2016 blev reduceret til 180 mio. kr.
12
Endelig oprettes i 2016 en ny pulje på 8 mio. kr. årligt i
2016-18 til udviklings- og demonstrationsaktiviteter til frem-
me af clean-tech løsninger i transportsektoren og reduktion af
sektorens CO2-udledning.
Således forventes den samlede indsats i 2016 at udgøre
omkring 790 mio. kr. inklusiv et forventet EU-hjemtag på om-
kring 345 mio. kr.
Der er i 2015 udarbejdet en fælles evaluering af EUDP,
ForskEL og ELFORSK. Evalueringen viser, at EUDP-pro-
grammet har levet op til de målsætninger, som ligger bag op-
rettelsen af programmet. Herunder peger evalueringen eks-
plicit på, at programmerne har skubbet virksomhederne og
det danske energisystem i en mere grøn retning, og at de har
bidraget til at skabe omsætning, eksport og beskæftigelse i
danske virksomheder.
De fælles evalueringstiltag imødekommer samtidig en an-
befaling, som Rigsrevisionen fremkom med i forbindelse
med Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning,
udvikling og demonstration på energiområdet fra maj 2013.
Danmark deltager sammen med en række andre lande i
USA’s initiativ Mission Innovation, som blev lanceret den 30.
november 2015 på åbningsdagen for COP21 i Paris. Initiativet
har til formål at styrke forskning i rene energiteknologier
med henblik på at fremskynde en billigere grøn omstilling
gennem fortsatte omkostningsreduktioner. Initiativet består
af to elementer: 1) De deltagende lande har en ambition om at
fordoble de offentlige midler til forskning i rene energitekno-
logier frem mod 2020 og 2) Forstærke sammenspillet mellem
offentlige og private midler til forskning i rene energiteknolo-
gier. Derudover er det hensigten at forstærke det internatio-
nale forskningssamarbejde gennem bl.a. øget videndeling.
For Danmarks vedkommende betyder initiativet, at regerin-
gen markant vil styrke energiforskningen ved at arbejde for,
at der i 2020 afsættes i alt 580 mio. kr. til initiativer inden for
rene energiteknologier ved hovedsageligt at styrke EUDP-
programmet.
Hermed slutter redegørelsen.