Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
27. april 2016
J.nr. 2016-561
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering L 182, Lov om æn-
dring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehand-
ling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.).
Der vedlægges desuden hhv. høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 27. april 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social
pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af
13. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 9
b-11«.
2. § 21 a affattes således:
»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunen, hvis den syge-
meldte afviser at modtage lægebehandling, en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling
kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunen indhentet en udtalelse, jf. stk. 1,
kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den
sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser
at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,
som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kom-
munen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpen-
ge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne her-
for i øvrigt er opfyldt.«
3. I § 47, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der
indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret
pensionsopsparing.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 1. juli 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 300 af 22.
marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 69 k, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En person er berettiget til at modtage ressourceforløbs-
ydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedag-
penge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen
har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betin-
gelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sy-
gedagpenge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rå-
dighed efter 1. pkt. i denne periode.«
2. I § 110 a, stk. 1, ændres »den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal« til: »den 1. juli 2016 til og med den 30.
juni 2019 indhenter«, og »indhente en vurdering fra regio-
nens kliniske funktion, jf. §§ 13-15« ændres til: »en udtalel-
se fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2,«.
3. I § 110 a, stk. 2, ændres »regionens kliniske funktion vur-
deret, om en anden behandling kan anbefales« til: »kommu-
nen indhenter en udtalelse, jf. stk. 1«, og »regionens kliniske
funktion.« ændres til: »sundhedskoordinatoren.«
4. I § 110 a, stk. 3, ændres »at medvirke til, at sagen fore-
lægges regionens kliniske funktion,« til: », at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,«.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/01457
BE006780
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 1
Offentligt
ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, udgår »efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.
2. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter kommunen en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling
kan anbefales i sager efter § 21 a i lov om sygedagpenge, §
110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
3. I § 17, stk. 2, udgår »og ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold«, og »regionens kliniske funk-
tion skal vurdere, om« ændres til: »sundhedskoordinatoren
skal udtale sig om, hvorvidt«.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af
12. januar 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1810 af
23. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 18 a affattes således:
»§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis
en person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den
pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf.
§ 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be-
tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,
at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her-
under den lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kom-
munalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«
2. I § 19, stk. 4, udgår »fra klinisk funktion«, og »bestem-
melsen i § 17, stk. 2« ændres til: »§ 17, stk. 1 og 2«.
3. § 43 b affattes således:
»§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis
en pensionist afviser at modtage lægebehandling, der ud fra
en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre
den pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundheds-
koordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbe-
fales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse,
jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning
for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende
afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebe-
handling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinato-
ren.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kommu-
nalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.«
§ 5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som senest ændret
ved § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 68 d, stk. 2, indsættes efter »jobafklaringsforløb«: »el-
ler 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-
gørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsfor-
løb efter § 24 a i lov om sygedagpenge,«.
2. § 70 a, stk. 2-4, affattes således:.
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis personen i for-
bindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage
lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren, om, hvorvidt en anden behandling
kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf.
stk. 2, kan det ikke tillægges betydning for jobcenterets af-
gørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebe-
handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 4. Ønsker personen ikke, at der indhentes en udtalelse
fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan jobcenteret træffe
afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for vi-
sitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Har en sag i den nugældende forsøgsperiode fra
den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 været forelagt
klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en
anden behandling end den, som borgeren er blevet tilbudt,
skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke forelægges for
sundhedskoordinatoren.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for
beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til rehabiliteringstemaet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-
gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-
pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt
en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni
2014, blev der indført en to-årig forsøgsordning, hvor borge-
re kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan
få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er
grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen
forelægges klinisk funktion, som skal vurdere, om en anden
behandling vil kunne anbefales i stedet. Hvis der kan anbe-
fales en anden behandling, men borgeren heller ikke ønsker
denne, kan borgeren fortsat afvise lægebehandling, uden at
det kan få indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag.
Intentionen med ordningen er at sikre, at en borger ikke
skal føle sig tvunget til at tage imod en behandling, som
vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådanne
tilfælde vil blive afdækket, om der er andre behandlingsmu-
ligheder.
Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-
behandling, og således er f.eks. genoptræning efter opera-
tion eller behandling hos fysioterapeut ikke omfattet.
Forsøgsperioden udløber den 1. juli 2016.
Der er foretaget en evaluering af forsøgsordningen for pe-
rioden fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2014 til den
1. november 2015.
Evalueringen viser, at forsøgsordningen anvendes i be-
grænset omfang. I perioden den 1. juli 2014 til den 1. no-
vember 2015 er det samlede antal sager på landsplan estime-
ret til at udgøre 150-200 sager. Det er typisk følgende tre ty-
per lægebehandling, der afvises: medicinsk behandling mod
psykiske lidelser, f.eks. antidepressiva, rygoperationer,
f.eks. i forbindelse med diskusprolaps, og smertestillende
medicinsk behandling, f.eks. i forbindelse med kroniske li-
delser.
På denne baggrund har forligspartierne bag sygedagpen-
gereformen aftalt, at ordningen forlænges og justeres såle-
des, at det i en 3-årig forsøgsperiode alene er sundhedskoor-
dinatoren, der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en
given behandling.
Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i lov om
sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension,
med henblik på at sikre den ønskede ændring. Det foreslås,
at ændringerne skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli
2016.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om mulighed
for omberegning af sygedagpengetimesatsen i den situation,
hvor en lønmodtager indbetaler ekstra bidrag på en arbejds-
giveradministreret pensionsordning.
Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der sker en
sproglig tilpasning i lov om aktiv socialpolitik, så det klart
fremgår, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under
3
jobafklaringsforløb i perioden fra en person efter sygedag-
pengelovens bestemmelse har ret til at overgå til et jobafkla-
ringsforløb, og frem til kommunen træffer afgørelse om, at
personen har denne ret. Endvidere foreslås præciseret, at fri-
sten på 4 uger for, at sagen skal forelægges rehabiliterings-
teamet, i denne situation skal regnes fra det tidspunkt, hvor
kommunen har vurderet, at personen skal i et jobafklarings-
forløb.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at afvise
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommu-
nen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en syge-
meldt ikke deltager i lægebehandling.
Efter lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode
borgere, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at
lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til obser-
vation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis bor-
gerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget
til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.
Helbredsmæssige forhold har betydning for en række so-
ciale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleks-
job.
Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp.
Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig
sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil-
standen og arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring
indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlig-
hed.
Efter gældende regler i lov om social pension kan kom-
munalbestyrelsen ikke tilkende førtidspension, før det er do-
kumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan for-
bedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-,
revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstalt-
ninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling.
Hvis en borger afviser at tage imod lægeligt anbefalet be-
handling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes
førtidspension.
Efter gældende regler har den enkelte borger i en to-årig
forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 fået
ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan
få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er
grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension,
så længe borgeren medvirker til, at kommunen kan indhente
en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kan anbefales en
anden behandling.
Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen
forelægges regionens kliniske funktion til en vurdering af,
om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end
den, som borgeren er blevet tilbudt. Klinisk funktion yder
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen til af-
klaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som klinisk funktion anbefaler, får det ikke konse-
kvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få
bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand,
det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis
operationer og behandling med lægeordineret medicin. For-
søget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter opera-
tion eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en
læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hid-
til skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter for-
søget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da
disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i
snæver forstand.
Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage
tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at
medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion, vil dette
dog kunne få betydning for retten til sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om
der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtids-
pension.
Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget
til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere el-
ler modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er
tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behand-
ling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Ordningen er indført som et to-årigt forsøg og er blevet
evalueret med henblik på tilvejebringelse af vurderings-
grundlag for, om den bør permanentgøres.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Evalueringen har vist, at det kun i begrænset omfang er
muligt at anbefale borgerne anden behandling. Det foreslås
derfor at justere forsøgsordningen, således at det fremover
alene er sundhedskoordinatoren, der skal komme med en
udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales anden type behand-
ling. Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske
funktion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den
lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funk-
tion.
Formålet med justeringen er dels at sikre en mere hen-
sigtsmæssig brug af klinisk funktion, herunder at borgeren
ikke skal til unødvendige undersøgelser i klinisk funktion,
dels at sikre, at der i de tilfælde, hvor borgeren afviser at
deltage i lægebehandling, fortsat foretages en kvalificeret
sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden
behandling.
Det foreslås at forlænge forsøgsordningen, således at man-
glende deltagelse i lægebehandling i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan
4
føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller til-
kende førtidspension.
Justeringen af ordningen betyder, at hvis en borger afviser
en lægebehandling, skal sagen forelægges sundhedskoordi-
natoren, som skal afgive en udtalelse om, hvorvidt der kan
anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som bor-
geren er blevet tilbudt. Borgeren skal give samtykke til, at
sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i en lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ikke
konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for
at få bevilliget fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Borgeren vil fortsat have pligt til at bidrage til sin egen
helbredelse, og det vil derfor kunne få betydning for borge-
rens ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse m.v.,
hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehand-
ling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen
forelægges sundhedskoordinatoren. Som udgangspunkt må
det antages, at alle borgere ønsker at deltage i behandling,
der kan forbedre deres helbredssituation.
Med forslaget vil borgeren således fortsat have ret til en
ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden be-
handlingsmulighed i en 3-årig forsøgsperiode. Forslaget skal
sikre, at borgeren i forsøgsperioden ikke føler sig tvunget til
at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller
modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg
ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling
med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Borgeren har pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1,
nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (retssikkerhedsloven).
Med forslaget vil det blive en forudsætning for, at der kan
ses bort fra, at borgeren ikke ønsker at deltage i lægebe-
handling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren
til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmu-
ligheder. Der vil således blive tale om specialbestemmelser,
som indebærer en fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag
på det foreliggende grundlag, hvis en borger ikke ønsker at
medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i
lægebehandling.
Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter,
som i det nuværende forsøg, alene lægebehandling i snæver
forstand, det vil sige behandlinger foretaget af en læge, ek-
sempelvis operationer og behandling med lægeordineret me-
dicin. Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning ef-
ter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset
at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borge-
ren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere
omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos
psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som læ-
gebehandling i snæver forstand.
Hvis sundhedskoordinatoren anbefaler en behandling, der
ikke er lægelig behandling i snæver forstand, eksempelvis
behandling hos en fysioterapeut, vil det få betydning for
borgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at
deltage i den tilbudte behandling.
Den sundhedsfaglige behandling af borgeren vil som hid-
til ske efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således
ikke sundhedskoordinatoren, der skal tilbyde borgeren den
behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler.
En 3-årig forlængelse af forsøgsordningen giver mulighed
for at afprøve den justerede model i praksis samt at fastslå,
om den begrænsede anvendelse af den nuværende ordning
er udtryk for et stabilt niveau, forud for en evt. beslutning
om permanentgørelse af ordningen.
2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra
indbetaling på pensionsordning
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelses-
krav og beregning af sygedagpenge m.v., jf. sygedagpenge-
lovens § 47, bliver der ved beregningen af timesatsen for sy-
gedagpenge fratrukket indbetaling til arbejdsgiveradmini-
streret pensionsordning. Det betyder, at en meget stor frivil-
lig indbetaling til pensionsordning kan medføre, at lønmod-
tageren får en meget lav timeberegning, idet indbetalinger til
en arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke medregnes ved
beregning af sygedagpengetimesatsen.
Dermed vil en eventuel arbejdsgiver tilsvarende have ret
til lavere refusion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har
en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra
på en pensionsordning.
Det bemærkes, at denne situation ikke er omfattet af retten
til omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde i syge-
dagpengelovens § 47, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af bemærk-
ningerne til ændringen af § 47 ved indførslen af en ny syge-
dagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafkla-
ringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom mv., at
der som udgangspunkt ikke ændredes på opgørelsen af time-
fortjenesten i forhold til gældende regler, og at pensionsbi-
drag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensions-
bidrag) fratrækkes ved beregningen af timefortjenesten. Det
fremgår endvidere, at hjemlen til omberegning af sygedag-
pengene i særlige tilfælde ville blive anvendt til at fastsætte
regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under
en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så
de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat, side 34 og 63.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det forekommer urimeligt, at en lønmodtagers store frivil-
lige indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensions-
ordning kan medføre, at arbejdsgiver får en meget lav refu-
sion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere ud-
5
gift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensi-
onsordning. Endvidere kan denne beregningsregel eventuelt
afholde lønmodtager selv fra at spare ekstra op til pension.
Formålet med bestemmelsen er således primært at sikre, at
arbejdsgiver og lønmodtager i disse situationer får samme
sygedagpengeberegning og refusion, som hvis der ikke blev
indbetalt ekstra til pension. Som følge heraf foreslås det, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler
om beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der får
mindre end det maksimale timebeløb, og som frivilligt ind-
betaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pen-
sionsopsparing. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren
kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ek-
stra, kan der ske omberegning af timefortjenesten. Bestem-
melsen får kun betydning i de sager, hvor sygedagpengeti-
mesatsen er blevet beregnet til mindre end det aktuelle time-
maks (for 2016: 112,97 kr.).
Beregningen skal ske, så der korrigeres for forskellen mel-
lem den aktuelle indbetaling og den indbetaling, der fremgår
af ansættelseskontrakten. Hvis der ikke er oplysninger her-
om i ansættelseskontrakten, sker beregningen så der korrige-
res for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og over-
enskomsten for det pågældende område.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for
beregning af 4 ugers fristen for, at sagen skal til
rehabiliteringsteamet
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats har en person, der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu-
nen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om syge-
dagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til res-
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, i lov om aktiv social-
politik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet frem-
går af sygedagpengelovens § 24, stk. 2-5, og afhænger af,
om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selv-
stændig erhvervsdrivende.
For lønmodtagere er der som hovedregel ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden (30 kalender-
dage). Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kom-
munen senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 i lov
om sygedagpenge.
I følgende tilfælde har en lønmodtager ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tids-
punkt:
1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge
fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Ar-
bejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen
senest 14 dage efter første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedag-
penge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den pe-
riode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge. Ar-
bejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen
senest en uge efter ophør af udbetaling af løn eller sy-
gedagpenge fra arbejdsgiveren.
For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har ret
til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 da-
ges sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløsheds-
dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejds-
løshedskassen skal anmelde sygefraværet til kommunen se-
nest 3 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 a i lov om syge-
dagpenge.
For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ikke
har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejds-
markedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi med-
lemmet er delvist ledig, eller fordi medlemmet bliver syg in-
den tilmelding som jobsøgende på Jobnet på første ledig-
hedsdag, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse fra første fraværsdag. Arbejdsløshedskassen
skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter
sygemeldingen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde
sygefraværet til kommunen senest tre uger efter første fra-
værsdag. Har den selvstændige erhvervsdrivende tegnet en
sygedagpengeforsikring, skal anmeldelsen ske senest en uge
efter første fraværsdag, jf. § 43 i lov om sygedagpenge.
Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, ar-
bejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdriven-
des anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfyl-
der beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derfor ikke har
ret til sygedagpenge, men derimod har ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a.
Efter de gældende regler udbetales ressourceforløbsydel-
sen efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse
efter § 68 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforlø-
bet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager
imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som
kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.
6
På grund af sygedagpengelovens anmeldelsesregler vil der
være en periode fra den pågældende har ret til at overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24
a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, hvor sygefraværet ikke er
anmeldt til kommunen, således at kommunen ikke kan træf-
fe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafkla-
ringsforløb. I denne periode er det ikke afklaret, om perso-
nen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge eller
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse. Den
pågældende vil derfor ikke opfylde betingelsen om at delta-
ge aktivt i jobafklaringsforløbet, frem til det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse om, at personen har ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der kan i
den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil
være berettiget til ressourceforløbsydelse frem til kommu-
nen træffer afgørelse om, at personen er berettiget til et job-
afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den
pågældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.
Samtidig stilles der efter de gældende regler i § 68 d, stk.
2, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats krav om, at kom-
munen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb
skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Dette vil i
nogle tilfælde ikke kunne nås på grund af anmeldelsesreg-
lerne i sygedagpengeloven.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har i forbindelse med ændringen af lov nr. 1486 af 23.
december 2014, hvor ændringen af reglerne om sygedagpen-
ge og jobafklaringsforløb med ressourceforløb indgik, været
forudsat, at borgere skulle kunne modtage ressourceforløbs-
ydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sy-
gedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ikke
er ret til andre ydelser.
Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå direkte af
bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb til denne persongruppe, uanset at
de ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed fra første
fraværsdag, hvor de ikke har ret til at modtage sygedagpen-
ge efter sygedagpengeloven, og dermed er berettiget til at
overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
se, og frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-
gørelse om retten til jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal
borgeren stå til rådighed efter reglerne i kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik.
Formålet med ændringen af § 68 k, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, er at undgå tvivl om, hvorvidt der kan udbeta-
les ressourceforløbsydelse for perioden fra overgangen til
jobafklaringsforløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kom-
munen træffer afgørelsen om, at personen har ret til jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet
det i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der har
ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
Endvidere foreslås at ændre lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats således at fristen for, at sagen skal forelægges for
rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et job-
afklaringsforløb, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen
har vurderet, at personen skal i et jobafklaringsforløb.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser
Forslaget skønnes alene at indebære øgede offentlige ud-
gifter for personer på sygedagpenge. Det beror på, at det ty-
pisk vil dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visi-
tation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor
borgeren netop typisk vil være sygedagpengemodtager. På
baggrund af en evaluering estimeres der samlet at have væ-
ret 150-200 sager på sygedagpenge-, ressourceforløbs-,
fleksjob- og førtidspensionsområdet i perioden fra den 1. ju-
li 2014 til den 1. november 2015, hvor borgeren har afvist
lægebehandling. Det svarer til ca. 150 sager årligt.
Det skønnes, at udgiften i forbindelse med, at sundheds-
koordinator fremover skal gennemgå en borgers sag og efter
behov møde borgeren, vil medføre en merudgift på 2.500 kr.
pr. sag. De samlede merudgifter til sundhedskoordinator
skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt.
Det skønnes, at forslaget vil betyde, at der i gennemsnit
udbetales 3 ugers sygedagpenge til personer berørt af forsla-
get. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en be-
handling ikke gennemføres, kun i helt særlige tilfælde vil
kunne antages at have betydning for afgørelser om førtids-
pension. I relation til førtidspension er det afgørende, at der
ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle ar-
bejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte be-
handling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant om-
fang, at der kan tilkendes førtidspension. Forslaget skønnes
at medføre en årlig merudgift på ca. 1,5 mio. kr. til sygedag-
penge.
Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 0,3 mio. kr. i
2016, 0,6 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,3 mio. kr. i 2019.
Det skønnes, at merudgiften til kommunerne udgør 0,7 mio.
kr. i 2016, 1,3 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,7 mio. kr. i
2019. Heri indgår udgifter til sundhedskoordinator svarende
til 0,2 mio. kr. i 2016, 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,2
mio. kr. i 2019. Der skønnes ikke at være økonomiske ud-
gifter for regionerne. Det skønnes således i alt, at forslaget
vil medføre merudgifter på op til 1,9 mio. kr. årligt, svaren-
de til ca. 1,1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb af afgif-
ter.
7
Tabel 1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
Mio. kr. 2016 PL 2016 2017 2018 2019
Stat 0,3 0,6 0,6 0,3
Sygedagpenge 0,3 0,6 0,6 0,3
Kommune 0,7 1,3 1,3 0,7
Sygedagpenge (DUT) 0,5 0,9 0,9 0,5
Sundhedskoordinator (DUT) 0,2 0,4 0,4 0,2
I alt 1,0 1,9 1,9 1,0
Anm. : Da forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 er der regnet med halvårsvirkning i både 2016 og 2019.
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive for-
handlet med KL.
3.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra
indbetaling på pensionsordning og præcisering af retten til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt
fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen
for at sagen skal til rehabiliteringsteamet
Det vurderes, at forslagene har ubetydelige administrative
samt økonomiske konsekvenser og dermed ikke vil have
konsekvenser for det kommunale bloktilskud.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts
2016 til den 30. marts 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-
hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelses-
rådet, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsy-
net, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DUKH, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommu-
nale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Glad-
saxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-
vernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister,
LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kom-
mune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisio-
nen, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling
Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Vi-
borg Kommune og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Stat:
2016: 0,3 mio. kr.
2017: 0,6 mio. kr.
2018: 0,6 mio. kr.
2019: 0,3 mio. kr.
8
Kommuner:
2016: 0,5 mio. kr.
2017: 0,9 mio. kr.
2018: 0,9 mio. kr.
2019: 0,5 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Kommuner:
2016: 0,2 mio. kr.
2017: 0,4 mio. kr.
2018: 0,4 mio. kr.
2019: 0,2 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, kan kom-
munen i forbindelse med første samtale med den sygemeldte
undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis sygdommen
medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den syge-
meldte aktuelt ikke kan vende gradvis tilbage eller deltage i
tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Der er tale om tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring, tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om ansættelse
med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 12 udgår.
Samtidig foreslås det, at der henvises til kapitel 9 b.
Med forslaget om at henvise til kapitel 9, er der tale om en
ændring, der skal bringe teksten i overenstemmelse med det
forudsatte i forbindelse med kontanthjælpsreformen, hvor
man ændrede reglerne om mentorstøtte, således at mentor-
støtten blev et tilbud i stedet for et hjælpemiddel. I målgrup-
pen for tilbud om mentorstøtte er bl.a. sygedagpengemodta-
gerne. Det betyder, at kommunen kan undlade at tage kon-
takt til arbejdspladsen, hvis sygdommen medfører et længe-
revarende sygdomsforløb, og den sygmeldte ikke aktuelt
kan vende gradvis tilbage, modtage tilbud om mentorstøtte
efter 9 b eller deltage i tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring efter kapitel 10 og tilbud om virksomhedspraktik efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget om, at kapitel 12 udgår, er der tale om at
rette en fejl, da sygedagpengemodtagere, der er i et ansættel-
sesforhold, ikke kan modtage tilbud om ansættelse i løntil-
bud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2
Efter § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge, bortfalder
retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod læ-
gens opfordring afviser at modtage nødvendig lægebehand-
ling, jf. dog § 21 a.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
retten til sygedagpenge.
9
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommu-
nen i en to-årig forsøgperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regionens klini-
ske funktion af, om en anden behandling kan anbefales, hvis
en sygemeldt afviser at modtage lægebehandling. Det er ale-
ne lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af for-
søget.
Efter § 21 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden, hvis regio-
nens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling
kan anbefales, ikke tillægges betydning for den sygemeldtes
ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte
være anbefalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 21 a, stk. 3, træffer kommunen, hvis den syge-
meldte ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges re-
gionens kliniske funktion, afgørelse om, at den sygemeldtes
ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte af-
viser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2.
Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en
sygemeldt ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-
handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk
behandling, som den sygemeldte ikke er tryg ved, eksempel-
vis operation for diskusprolaps, behandling med antidepres-
siv medicin og ECT-behandling.
Forsøgsordningen medfører ikke, at den sygemeldte kan
sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge
forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt.
på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis
der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejds-
evne inden for 69 uger efter sygedagpengelovens § 27, stk.
1, nr. 2, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges efter
denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afkla-
ringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er fordi, den
sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan
sygedagpengeperioden ikke forlænges efter sygedagpenge-
lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at den sygemeldte er under læ-
gelig behandling og skønnes at kunne vende tilbage på ar-
bejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke
er under lægelig behandling, eller den sygemeldte ikke
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti-
gelse inden for 134 uger. Hvis det vurderes, at pågældende i
de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at få
sygedagpengeperioden forlænget, vil den sygemeldte skulle
overgå til jobafklaringsforløb, såfremt betingelserne herfor
er opfyldt, jf. § 24, stk. 2.
Det foreslås, at § 21 a affattes således, at ordningen for-
længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-
ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse
fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra kli-
nisk funktion, af, om der kan anbefales en anden behand-
ling, når en sygemeldt ikke ønsker at modtage lægebehand-
ling.
Hvis den sygemeldte heller ikke ønsker at modtage den
lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får
det efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekven-
ser for den sygemeldtes ret til sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, hvis den sygemeldte afviser at mod-
tage lægebehandling, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden skal
anmode sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt
der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt
over for kommunen oplyser, at vedkommende ikke ønsker
at modtage lægebehandling, og kommunen efter § 21, stk. 1,
nr. 2, skal tillægge dette betydning for den sygemeldtes ret
til sygedagpenge. Sundhedskoordinatoren er ansat i regio-
nens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen
trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den
kliniske funktion. Med forslaget får borgeren således ret til
en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden
behandlingsmulighed. Der henvises til stk. 3 for så vidt an-
går den situation, hvor en sygemeldt ikke ønsker, at der ind-
hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, det
vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis operati-
oner og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 2, at det, når kommunen har indhentet
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, i forsøgs-
perioden ikke kan tillægges betydning for den sygemeldtes
ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, herunder den lægebehandling som måtte
være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Forslaget betyder, at når kommunen har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, vil kommunen ikke kunne træffe af-
gørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfal-
der som følge af, at den sygemeldte afviser at deltage i læge-
behandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med hen-
visning til, at den sygemeldte ved denne adfærd forhaler hel-
bredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 3, at hvis den sygemeldte ikke ønsker, at
der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, træf-
fer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til syge-
dagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betin-
gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at sy-
gedagpenge til en lønmodtager beregnes på grundlag af det
ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle an-
10
sættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmar-
kedsbidrag.
Beskæftigelsesminister har med hjemmel i § 47, stk. 2, nr.
1, i sygedagpengeloven fastsat regler i bekendtgørelse nr.
1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelses-
krav og beregning af sygedagpenge m.v., om opgørelse af ti-
mefortjenesten, der benyttes ved beregningen af sygedag-
penge til lønmodtagere. Det fremgår af § 6, stk. 1, 3. pkt., i
bekendtgørelsen, at feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbeta-
ling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag
efter lov om arbejdsmarkedsfonde ikke indgår ved beregnin-
gen af timefortjenesten. Det betyder, at hvis en lønmodtager
har indgået aftale med sin arbejdsgiver om, at der bliver ind-
betalt ekstra på en arbejdsgiveradministreret pensionsord-
ning, kan den sygedagpengetimesats, der bliver beregnet
ved sygdom, blive lavere end den ellers ville være blevet.
Det får dog først betydning, hvis der er tale om, at timesat-
sen bliver beregnet til at være under timemaksimum for sy-
gedagpengene (for 2016 112,97 kr. pr. time).
Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved
indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølg-
ning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpen-
ge under sygdom mv., at der som udgangspunkt ikke ændre-
des på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende
regler, og at pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede
indbetalinger af pensionsbidrag) fratrækkes ved beregningen
af timefortjenesten, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194
som fremsat, side 34 og 63.
Beskæftigelsesministeren har, med hjemmel i § 47, stk. 2,
nr. 5, i sygedagpengeloven, fastsat regler i bekendtgørelse
nr. 1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigel-
seskrav og beregning af sygedagpenge m.v., om ombereg-
ning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Det fremgår af §
7 i bekendtgørelsen, at lønmodtagere, der får mindre end det
maksimale timebeløb, i særlige tilfælde har ret til ombereg-
ning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgi-
veren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig æn-
dring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved
indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølg-
ning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpen-
ge under sygdom m.v., at bemyndigelsen blandt andet vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en
ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode, kan ske om-
beregning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud
fra den fremtidige løn, samt at ordinære årlige lønstigninger
som altovervejende hovedregel ikke vil medføre ombereg-
ning, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat,
side 63.
Det foreslås, at der efter § 47, stk. 2, nr. 4, indsættes et nyt
nummer, som giver beskæftigelsesministeren hjemmel til, at
fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for lønmod-
tagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgi-
veradministreret pensionsopsparing. Formålet er at undgå, at
en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning med-
fører, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og
at en evt. arbejdsgiver tilsvarende har ret til lavere refusion,
idet det forekommer uhensigtsmæssigt, at lønmodtager der-
ved kan afholdes fra at spare ekstra op til pension, og idet en
eventuel arbejdsgiver ikke har en lavere udgift end for en
person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning.
Som udgangspunkt vil beregningen ske efter de almindeli-
ge beregningsregler, således at den del af lønnen, der er ar-
bejdsgiveradministreret pension, fratrækkes ved beregnin-
gen, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret, at lønmod-
tageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren
eller arbejdsgiveren henvender sig til kommunen og frem-
lægger dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra til
en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, kan kom-
munen omberegne timefortjenesten.
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet således, at ombereg-
ningen vil ske med udgangspunkt i den indbetaling, der er
aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger
herom i ansættelseskontrakt eller lignende, vil beregningen
ske ud fra overenskomsten for det pågældende område.
Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, har en person, der på første fraværsdag ville have
haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke
var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, jf. § 24 a i
lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og der-
med ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet frem-
går af § 24 a, stk. 2-5, i lov om sygedagpenge og afhænger
af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selv-
stændig erhvervsdrivende.
Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, ar-
bejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdriven-
des anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfyl-
der beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelsen. Res-
sourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i
lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 69 k, stk. 1, er det en betingelse for at modtage res-
sourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det
er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder
til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafkla-
ringsforløbet.
11
På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af syge-
fraværet til kommunen – som i sygedagpengesager – først
ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse. Kommunen kan derfor først
træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobaf-
klaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den
første sygedag uden ret til sygedagpenge efter lov om syge-
dagpenge og frem til kommunen har truffet afgørelse, kan
den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage ak-
tivt i jobafklaringsforløbet. Der kan i den forbindelse opstå
spørgsmål om, hvorvidt personen vil være berettiget til res-
sourceforløbsydelse i perioden frem til kommunen har truf-
fet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafkla-
ringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den på-
gældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.
Det har i forbindelse med ændringen i lov nr. 1486 af 23.
december 2014 af reglerne om sygedagpenge og jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse været forudsat, at
denne gruppe borgere skulle kunne modtage ressourcefor-
løbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i
sygedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ik-
ke er ret til andre ydelser.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 1, indsættes et nyt punk-
tum, hvor det fremgår, at en person er berettiget til at modta-
ge ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ik-
ke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og
frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågæl-
dende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter
§ 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at pågældende ikke
har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Det betyder, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb til denne persongruppe fra første
fraværsdag, hvor de ikke har ret til sygedagpenge, jf. § 24 a
i lov om sygedagpenge uanset, at de ikke opfylder betingel-
sen i § 69 k, stk. 1, 1. pkt., frem til det tidspunkt, hvor kom-
munen har truffet afgørelse om, hvorvidt personen skal have
sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal
borgeren stå til rådighed efter reglerne om ressourceforløbs-
ydelse til personer i jobafklaringsforløb i kapitel 6 b i lov
om aktiv socialpolitik.
Formålet med den foreslåede ændring er, at der ikke må
være tvivl om, hvorvidt der vil kunne udbetales ressource-
forløbsydelse for perioden fra overgangen til jobafklarings-
forløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kommunen træffer
afgørelsen om, at personen har ret til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det af § 69 j,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der
har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 110 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal job-
centeret i en to-årige forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regio-
nens kliniske funktion af, om der kan anbefales en anden be-
handling, hvis en person afviser at modtage lægebehandling,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med
en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb el-
ler jobafklaringsforløb.
Det foreslås, at § 110 a, stk. 1, ændres, således at der ind-
føres en ny 3-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den
30. juni 2019. Samtidig foreslås det, at jobcenteret skal ind-
hente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. den fore-
slåede ændring i § 3, nr. 2, til nyaffattelse af § 15, stk. 2, i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., om, hvorvidt der kan anbefales en anden be-
handling, når personen afviser at modtage lægebehandling,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med
afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, dvs.
behandlinger foretaget af læger fx operationer og behand-
ling med lægeordineret medicin.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Jobcenteret skal efter ændringen af stk. 1 anmode sund-
hedskoordinatoren om en udtalelse af, om sundhedskoordi-
natoren kan anbefale en anden behandling af personen, når
personen over for jobcenteret oplyser, at personen ikke øn-
sker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr.
2, i retssikkerhedsloven.
Med forslaget får en person ret til en ekstra vurdering af,
om der findes en anden behandlingsmulighed.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter § 110 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har re-
gionens kliniske funktion vurderet, at anden behandling kan
anbefales, jf. § 110 a, stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til res-
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, at personen af-
viser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herun-
der lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens
kliniske funktion.
Det foreslås, at § 110 a, stk. 2, ændres således, at hvis
sundhedskoordinatoren har vurderet, at anden behandling
kan anbefales, jf. § 110 a, stk. 1, kan det i forsøgsperioden
ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, at personen
afviser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, her-
under lægebehandling, som måtte være anbefalet af sund-
hedskoordinatoren.
12
Hvis personen vælger at modtage den alternative behand-
ling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, indgår resultatet
af denne behandling i kommunens vurdering af, om betin-
gelserne for at modtage ressourceforløbsydelse efter kapitel
6 a og 6 b, når de deltager i ressourceforløb eller jobafkla-
ringsforløb, er opfyldt.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Hvis en person ikke ønsker at medvirke til, at sagen fore-
lægges regionens kliniske funktion, skal kommunen efter de
gældende regler i § 110 a, stk. 3, træffe afgørelse i sagen om
ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
Det foreslås, at § 110 a, stk. 3, ændres således, at hvis en
person ikke ønsker, at sagen forelægges sundhedskoordina-
toren, træffer kommunen afgørelse i sagen om ret til res-
sourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 12, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om
indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstil-
ling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Det foreslås, at ”efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold” udgår af §
12, stk. 1.
Forslaget er en følge af ressortomlægningen den 28. juni
2015, hvor lov om social pension blev flyttet fra det davæ-
rende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold til Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 2
Efter § 15, stk. 2, i lov om en lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal kommunen
i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30.
juni 2016 benytte regionens kliniske funktion til vurdering
af, om der kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at mod-
tage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk.
1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser
at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde.
Sagerne skal forelægges klinisk funktion til vurdering af,
om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end
den, som borgeren er blevet tilbudt i de særlige tilfælde,
hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at
kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene, ressource-
forløbsydelsen eller overvejer ikke at bevilge fleksjob eller
tilkende førtidspension som følge af, at borgeren afviser at
modtage lægebehandling.
Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår
den sundhedsfaglige behandling af borgeren efter reglerne i
sundhedslovgivningen.
Det er i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2-4, § 4, nr. 1-3 og
§ 5, nr. 2, foreslået at forlænge forsøgsordningen i en 3-årig
periode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, så-
ledes at manglende deltagelse i lægebehandling i forsøgspe-
rioden fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper syge-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse eller beslutter ikke at
bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
Det er i denne forbindelse foreslået at justere ordningen,
således at kommunen fremover skal indhente en udtalelse
om, der kan anbefales anden type behandling fra sundheds-
koordinator fra regionens kliniske funktion.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, affattes således, at kommunen
i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019
indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvor-
vidt en anden behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i
lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik
og § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Forslaget betyder, at kommunen vil skulle benytte sund-
hedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator i form af en
udtalelse fra sundhedskoordinator i sager efter § 21 a i lov
om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og §
70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at det vil
være sundhedskoordinators opgave at udtale sig om, hvor-
vidt der efter sundhedskoordinators opfattelse kan anbefales
en anden behandling i disse sager.
Formålet med at indhente en udtalelse fra sundhedskoor-
dinatoren er, som i den nuværende forsøgsperiode, at give
borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbre-
delse ved at gøre en indsats for at finde en anden behand-
lingsmulighed, når borgeren ikke ønsker at deltage i den be-
handling, som borgeren er blevet tilbudt.
Anbefaler sundhedskoordinatoren en anden behandling,
vil den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil
skulle foregå efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er
således ikke sundhedskoordinator, der vil skulle tilbyde bor-
geren den behandling, som sundhedskoordinator anbefaler.
13
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., fastsætter beskæftigelses-
ministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold nærmere regler om krav til organiserin-
gen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbe-
handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea-
met, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og
fleksjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter §
12 i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens klini-
ske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden be-
handling, jf. § 15, stk. 2.
Det foreslås, at ”og ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold” udgår af § 17, stk. 2.
Forslaget er en følge af ressortomlægningen den 28. juni
2015, hvor lov om social pension blev flyttet fra det davæ-
rende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold til Beskæftigelsesministeriet.
Herudover foreslås det, at ”regionens kliniske funktion
skal vurdere, om”, ændres til ”sundhedskoordinator skal ud-
tale sig om, hvorvidt”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det fremo-
ver er sundhedskoordinator, der skal udtale sig om en anden
behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i lov om syge-
dagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det forventes, at der med hjemmel i § 17, stk. 2, blandt
andet vil blive fastsat nærmere regler om sundhedskoordina-
torens muligheder for at møde borgeren og dennes sagsbe-
handler, samt nærmere regler om sundhedskoordinatorens
udtalelse.
Efter § 17, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med ministeren for sundhed og fore-
byggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen,
herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af
pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeatte-
sters udformning og indhold. § 17, stk. 1, gælder også for
sager, hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om en an-
den behandling kan anbefales efter § 15, stk. 2.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 18, stk. 1, i lov om social pension, kan kommunal-
bestyrelsen først træffe afgørelse om, at en sag overgår til
behandling efter reglerne om førtidspension, når det er do-
kumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt
åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbed-
res. Det betyder blandt andet, at alle relevante muligheder
for at forbedre arbejdsevnen skal have været afprøvet i prak-
sis, og at der skal foreligge dokumentation for, at arbejdsev-
nen ikke varigt kan forbedres.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe
afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan stille krav
om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehand-
ling.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
muligheden for at få tilkendt førtidspension.
Efter § 18 a, stk. 1, i lov om social pension skal kommu-
nalbestyrelsen i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli
2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion af, om en anden behandling kan
anbefales, hvis den pågældende afviser at modtage lægebe-
handling, som vurderes at kunne forbedre den pågældendes
arbejdsevne. Det er alene lægebehandling i snæver forstand,
der er omfattet af forsøget.
Efter § 18 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-
ges betydning for personens ret til førtidspension, at perso-
nen afviser at deltage i lægebehandling, som måtte være an-
befalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 18 a, stk. 3, træffer kommunalbestyrelsen afgørel-
se i sagen efter § 18, hvis personen ikke ønsker at medvirke
til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion. For-
søgsordningen er indført med det formål at sikre, at en per-
son ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehanling,
herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behand-
ling, som personen ikke er tryg ved, eksempelvis operation
for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og
ECT-behandling.
Det foreslås, at § 18 a affattes således, at ordningen for-
længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-
ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse
fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra regio-
nens kliniske funktion, af, om der kan anbefales en anden
behandling, når personen ikke ønsker at deltage i lægebe-
handling.
Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ef-
ter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser for
personens ret til førtidspension.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinatorer om, hvorvidt en anden
behandling kan anbefales, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må
antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.
14
Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden vil
skulle anmode sundhedskoordinatoren om en udtalelse om,
hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når perso-
nen overfor kommunen oplyser, at pågældende ikke ønsker
at modtage lægebehandling.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Med forslaget får personen således fortsat ret til en ekstra
lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behand-
lingsmulighed. Der henvises til forslaget til stk. 3, for så vidt
angår den situation, hvor en person ikke ønsker, at der ind-
hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af lovforslaget,
det vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis ope-
rationer og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 2, at hvis sundhedskoordinatoren har
udtalt sig i sagen, vil det i forsøgsperioden ikke kunne til-
lægges betydning for personens ret til førtidspension, hvis
personen afviser at deltage i lægebehandling, herunder en
lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoor-
dinatoren. Kommunen vil således i disse helt særlige tilfæl-
de kunne tilkende førtidspension, selvom der foreligger et
behandlingsforslag, som ikke er afprøvet, fordi personen har
afslået lægebehandlingen. Det er dog en betingelse, at perso-
nen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til førtidspension.
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan
se bort fra, at personen ikke ønsker at deltage i lægebehand-
ling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren til
vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmulig-
heder.
Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en
fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, hvorefter den kom-
petente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende
grundlag, hvis en person, der ansøger om hjælp, ikke ønsker
at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at lade
sig undersøge hos læge eller indlægge til behandling.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en person ikke ønsker at med-
virke til at sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18. Det bety-
der, at personen ikke vil blive omfattet af forsøgsordningen,
hvis personen ikke vil medvirke til, at sagen forelægges
sundhedskoordinatoren.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsætter beskæftigelsesmi-
nisteren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrette-
læggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning,
som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i
sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om
førtidspension og i sager, hvor regionens kliniske funktion
skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling.
Forslaget om ændring af affattelsen af § 19, stk. 4, i lov
om social pension er en konsekvens af forslaget om, at det
fremover er sundhedskoordinatoren, der skal udtale sig om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager efter lo-
vens § 18 a og § 43 a. Bestemmelsen skal derfor ikke være
begrænset til regler om den sundhedsfaglige rådgivning fra
klinisk funktion.
Der kan blandt andet fastsættes nærmere regler om sund-
hedskoordinatorens muligheder for at møde borgeren og
dennes sagsbehandler, samt nærmere regler om sundheds-
koordinatorens udtalelse.
Samtidig foreslås det i § 19, stk. 4, at henvisningen til reg-
lerne i § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., udvides til også at omfatte
§ 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og ældre kan fastsætte
nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sund-
hedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den klini-
ske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning
og indhold, også skal gælde i sager om førtidspension, her-
under sager hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales efter § 18 a og
§ 43 b.
Til nr. 3
Efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension kan kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om, at førtidspension inddra-
ges i tilfælde, hvor en pensionist ikke medvirker til de nød-
vendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltnin-
ger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsev-
nen væsentligt. Det betyder blandt andet, at pensionisten kan
få inddraget sin pension, hvis pensionisten afviser at modta-
ge lægebehandling, der ud fra en sundhesdfaglig vurdering
må antages at kunne forbedre pensionistens arbejdsevne.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
muligheden for at få tilkendt førtidspension.
Efter § 43 b, stk. 1, i lov om social pension skal kommu-
nalbestyrelsen i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli
2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion af, om en anden behandling kan
anbefales, hvis pensionisten afviser at modtage lægebehand-
ling, som vurderes at kunne forbedre pågældendes arbejds-
evne. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er
omfattet af forsøget.
Efter § 43 b, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-
ges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at pen-
sionisten afviser at deltage i lægebehandling, som måtte væ-
re anbefalet af regionens kliniske funktion.
15
Efter § 43 b, stk. 3, træffer kommunalbestyrelsen afgørel-
se i sagen efter § 18, hvis pensionisten ikke ønsker at med-
virke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion.
Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en
pensionist ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-
handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk
behandling, som personen ikke er tryg ved, eksempelvis
operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv
medicin og ECT-behandling.
Det foreslås, at § 43 b affattes således, at ordningen for-
længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-
ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse
fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra regio-
nens kliniske funktion, af, om der kan anbefales en anden
behandling, når pensionisten ikke ønsker at deltage i læge-
behandling.
Hvis pensionisten heller ikke ønsker at deltage i den læge-
behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det
efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser
for pensionistens ret til førtidspension.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må
antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.
Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden vil
skulle anmode sundhedskoordinatoren om en udtalelse om,
hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når pensio-
nisten overfor kommunen oplyser, at pågældende ikke øn-
sker at modtage lægebehandling.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Med forslaget får pensionisten således fortsat ret til en ek-
stra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden be-
handlingsmulighed. Der henvises til forslaget til stk. 3, for
så vidt angår den situation, hvor en pensionist ikke ønsker,
at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af lovforslaget,
det vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis ope-
rationer og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 2, at hvis sundhedskoordinatoren har
udtalt sig i sagen, vil det i forsøgsperioden ikke kunne til-
lægges betydning for pensionistens ret til førtidspension,
hvis pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, herun-
der en lægebehandling, som måtte være anbefalet af sund-
hedskoordinatoren.
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan
se bort fra, at pensionisten ikke ønsker at deltage i lægebe-
handling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren
til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmu-
ligheder.
Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en
fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, hvorefter den kom-
petente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende
grundlag, hvis pensionisten ikke ønsker at medvirke til op-
lysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehand-
ling.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en pensionist ikke ønsker at
medvirke til at sagen forelægges sundhedskoordinatoren,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.
Det betyder, at pensionisten ikke vil blive omfattet af for-
søgsordningen, hvis pensionisten ikke vil medvirke til, at
sagen forelægges sundhedskoordinatoren.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringstea-
met senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb.
Med forslaget til § 5, nr. 1, om ændring af § 68 d, stk. 2,
foreslås det, at fristen for at forelægge en sag om jobafkla-
ringsforløb efter sygedagpengelovens § 24 a for rehabilite-
ringsteamet, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har
truffet afgørelse om retten til jobafklaringsforløb. I disse
sager varierer tidspunktet for anmeldelsen af sygefraværet.
Anmeldelsen sker senest 5 uger efter første fraværsdag.
Til nr. 2
Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob
efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en per-
sons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kan der efter
de gældende regler stilles krav om, at en person forud for vi-
sitation til fleksjob skal lade sig undersøge og eventuelt tage
imod behandling, for at jobcenteret kan vurdere, om perso-
nen opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer der ikke ønsker at deltage i behandling kan føle sig
tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste mu-
ligheden for at få bevilget et fleksjob.
Efter § 70 a, stk. 2, skal jobcenteret i en to-årig forsøgperi-
ode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 indhen-
te en vurdering fra regionens kliniske funktion af, om en an-
den behandling kan anbefales, hvis en person i forbindelse
med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebe-
handling. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der
er omfattet af forsøget.
Efter § 70 a, stk. 3, kan det i forsøgsperioden, hvis regio-
nens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling
16
kan anbefales, ikke tillægges betydning for jobcenterets af-
gørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebe-
handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 70 a, stk. 4, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at
en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleks-
job, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen ikke ønsker at medvirke
til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion.
Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en
borger ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehand-
ling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk be-
handling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis opera-
tion for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medi-
cin og ECT-behandling.
Det foreslås, at § 70 a, stk. 2-4, affattes således, at ordnin-
gen forlænges i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ord-
ningen, således at kommunen fremover vil skulle indhente
en udtalelse fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidli-
gere klinisk funktion, af, om der kan anbefales en anden be-
handling, når en borger ikke ønsker at modtage lægebehand-
ling.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan kom-
munen efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge
det betydning for en afgørelse om fleksjob.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis en person i forbin-
delse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker-
hedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,
jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at jobcentret i forsøgsperioden skal an-
mode sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt der
kan anbefales en anden behandling, når en borger over for
jobcenteret oplyser, at vedkommende ikke ønsker at modta-
ge lægebehandling, og jobcenteret skal tillægge det betyd-
ning for en afgørelse om fleksjob efter § 70. Sundhedskoor-
dinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i for-
bindelse med udtalelsen trække på den lægelige ekspertise,
som er til rådighed i den kliniske funktion. Med forslaget får
borgeren således ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om
der findes en anden behandlingsmulighed. Der henvises til
forslagets stk. 4 for så vidt angår den situation, hvor en bor-
ger ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundheds-
koordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, det
vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis operati-
oner og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 3, at det, når jobcenteret har indhentet
en udtalelse, jf. stk. 2, ikke kan tillægges betydning for job-
centerets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at mod-
tage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som
sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet.
Forslaget betyder, at når jobcenteret har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge
det betydning for en afgørelse om fleksjob efter § 70, at bor-
geren afviser at modtage lægebehandling.
Grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter § 70 frem-
går af § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forud for en afgørelse om fleksjob skal det fortsat være do-
kumenteret, at borgeren har en varig og væsentlig nedsat ar-
bejdsevne i forhold til ethvert erhverv, jf. § 70 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere fortsat fore-
ligge dokumentation efter lovens § 70 a, stk. 1.
Hvis sagen i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge,
ressourceforløbsydelse m.v. har været forelagt sundheds-
koordinator til en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales
en anden behandling, skal sagen ikke i forbindelse med fore-
læggelsen for rehabiliteringsteamet forud for jobcenterets
afgørelse om fleksjob på ny forelægges for sundhedskoordi-
nator med henblik på at foreslå en anden behandling, når der
er tale om samme lidelse og samme lægebehandling, som
personen tidligere har afvist. Det skal fremgå af rehabilite-
ringsplanens forberedende del, om der har været foreslået en
anden behandling, og om personen har gennemgået denne
eller ej.
Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret kan træffe afgørelse
om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til
fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, og personen ikke ønsker, at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinator, jf. stk. 2.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2016. Derved sikres, at den gældende forsøgsordning, der
gælder til og med den 30. juni 2016, afløses af den nye for-
søgsperiode fra den 1. juli 2016, og at formålet om at for-
længe forsøgsordningen derved opfyldes. Det foreslås, at de
øvrige elementer i lovforslaget ligeledes træder i kraft den 1.
juli 2016.
Det foreslås i stk. 2, at har en sag i den nugældende for-
søgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016
været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om der kan
anbefales en anden behandling end den, som borgeren er
blevet tilbudt, skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke
forelægges for sundhedskoordinatoren.
Forslaget betyder, at i tilfælde af, at en borger i den nu-
gældende forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 har afvist at modtage lægebehandling, og sag-
en som følge heraf har været forelagt klinisk funktion til en
17
vurdering, skal kommunen ikke indhente en udtalelse fra
sundhedskoordinator i samme sag fra og med den 1. juli
2016. Det gælder i de siutationer, hvor der er tale om samme
lidelse og samme lægebehandling, som borgeren tidligere
har afvist. Det gælder uanset om borgeren fortsætter på
samme ydelse, f.eks. sygedagpenge, før og efter den 1. juli
2016, eller om den pågældende efter den 1. juli 2016 over-
går til en anden ydelse f.eks. ressourceforløbsydelse.
Formålet er at sikre, at det i den nye forsøgsperiode fortsat
ikke kan tillægges betyding for borgerens ret til ydelse, at
borgeren afviser at modtage lægebehandling, i den situation,
hvor borgerens sag i den gældende forsøgsperiode har været
forelagt klinisk funktion til vurdering af, om en anden be-
handling kan anbefales. Det er en forudsætning, at der er ta-
le om samme lidelse og samme lægebehandling, som borge-
ren i den gældende forsøgsperiode har afvist.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 13. januar 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 15....
Stk. 2-6....
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med
den sygemeldte tager kommunen kontakt til ar-
bejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdsplad-
sens mulighed for, at den sygemeldte helt eller
gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kom-
munen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen,
hvis
1) …
2) sygdommen medfører et længerevarende syg-
domsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan
vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter ka-
pitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres » kapitel 10-12« til :
»kapitel 9b-11«.
§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den
sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, ind-
hente en vurdering fra regionens kliniske funktion,
§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden be-
handling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den syge-
meldte afviser at modtage lægebehandling, herun-
der den lægebehandling, som måtte være anbefalet
af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til,
at sagen forelægges regionens kliniske funktion,
2. § 21 a affattes således:
»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen,
hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebe-
handling, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren
om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,
jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunen indhentet en udtalelse i sag-
en, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-
ges betydning for den sygemeldtes ret til sygedag-
penge, at den sygemeldte afviser at modtage læge-
behandling, herunder den lægebehandling, som
måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at der indhen-
tes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.
19
træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeld-
tes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sy-
gemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. §
21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
1, træffer kommunen afgørelse om, at den syge-
meldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe
den sygemeldte afviser at modtage lægebehand-
ling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt.«
§ 47 ...
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om:
1)…
5) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.
6) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmod-
tagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.
3. I § 47, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodta-
gere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgi-
veradministreret pensionsopsparing.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 806 af 1. juli 2015, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager
aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde
delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud
om arbejde og møder til samtaler, som kommunen
indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.
Stk. 2-4….
1. I § 69 k, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En person er berettiget til at modtage ressource-
forløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke
er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at
den pågældende opfylder betingelserne for et job-
afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpen-
ge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rå-
dighed efter 1. pkt. i denne periode.«
§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en
person, der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b,
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1,
nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, indhente en vurdering fra regio-
nens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., af, om en anden behandling kan anbefales.
2. I § 110 a, stk. 1, ændres »den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal« til: »den 1. juli 2016
til og med den 30. juni 2019 indhenter«, og »ind-
hente en vurdering fra regionens kliniske funktion,
jf. §§ 13-15« ændres til: »en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2,«.
3. I § 110 a, stk. 2, ændres »regionens kliniske
funktion vurderet, om en anden behandling kan
anbefales« til: »kommunen indhenter en udtalelse,
20
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
kommunens vurdering af ret til ressourceforløbs-
ydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afvi-
ser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1,
herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sag-
en forelægges regionens kliniske funktion, træffer
kommunen afgørelse i sagen om ret til ressourcefor-
løbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
jf. stk. 1« og »regionens kliniske funktion.« æn-
dres til: »sundhedskoordinatoren«.
4. I § 110 a, stk. 3, ændres »at medvirke til, at sag-
en forelægges regionens kliniske funktion,« til: »,
at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren,«.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret ved lov nr. 1868 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter forhand-
ling med ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold fastsætte nærmere regler om
indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets
indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtids-
pension.
1. I § 12, stk. 1, udgår »efter forhandling med mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og socia-
le forhold«.
§ 15...
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte re-
gionens kliniske funktion til vurderingen af, om der
kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at
modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om
fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70
a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpoli-
tik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk.
3. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt
en anden behandling kan anbefales i sager efter §
21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om ak-
tiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.«
21
1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
§ 17. …
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyg-
gelse og ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold nærmere regler om krav til orga-
niseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen ind-
henter til brug for sagsbehandlingen i sager, som
skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12
i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens
kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefa-
les anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
4. I § 17, stk. 2, udgår »og ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold«, og »re-
gionens kliniske funktion skal vurdere, om« æn-
dres til: »sundhedskoordinatoren skal udtale sig
om, hvorvidt«.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
10 af 12. januar 2015, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 1810 af 23. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrel-
sen, når en borger afviser at deltage i lægebehand-
ling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må an-
tages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsev-
ne, indhente en vurdering fra regionens kliniske
funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om
en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved
vurderingen af personens ret til førtidspension, at
den pågældende afviser at deltage i lægebehandling,
herunder en lægebehandling, som måtte være anbe-
falet af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til,
at sagen forelægges regionens kliniske funktion,
1. § 18 a affattes således:
»§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbe-
styrelsen, hvis en person afviser at modtage læge-
behandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurde-
ring må antages at kunne forbedre den pågælden-
des arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan an-
befales, jf. §15, stk 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en ud-
talelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden
ikke tillægges betydning ved vurderingen af perso-
nens ret til førtidspension, at den pågældende afvi-
ser at modtage lægebehandling, herunder den læ-
gebehandling, som måtte være anbefalet af sund-
hedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke, at der indhen-
tes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.
22
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter
§ 18.
1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen
efter § 18.«
§ 19. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiserin-
gen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundheds-
faglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsæt-
tes i medfør af bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., finder tilsvarende anvendelse i sager
om førtidspension.
2. I § 19, stk. 4, udgår »fra klinisk funktion«, og
»bestemmelsen i § 17, stk. 2« ændres til: »§ 17,
stk. 1 og 2 «.
§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrel-
sen, når pensionisten afviser at deltage i lægebe-
handling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering
må antages at kunne forbedre den pågældendes ar-
bejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kli-
niske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
af, om en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1,
kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning
for pensionistens ret til førtidspension, at den på-
gældende afviser at deltage i lægebehandling, her-
under en lægebehandling, som måtte være anbefalet
af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at
sagen forelægges regionens kliniske funktion, træf-
fer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter §
43 a.
3. § 43 b, stk. 1, affattes således:
»§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbe-
styrelsen, hvis en pensionist afviser at modtage læ-
gebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurde-
ring må antages at kunne forbedre den pågælden-
des arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan an-
befales, jf. §15, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en ud-
talelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke til-
lægges betydning for pensionistens ret til førtids-
pension, at den pågældende afviser at modtage læ-
gebehandling, herunder den lægebehandling, som
måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen ef-
ter § 43 a.«
§ 5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 68 d. … 1. I § 68 d, stk. 2, indsættes efter »jobafklarings-
forløb«: »eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor
23
Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et jobafkla-
ringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i re-
habiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.
Stk. 3-6. …
kommunen har truffet afgørelse om, at personen er
berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i
lov om sygedagpenge,«.
§ 70 a. …
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis perso-
nen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob af-
viser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr.
2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, indhente en vurdering fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
af, om en anden behandling kan anbefales.
Stk. 3. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen af-
viser at modtage lægebehandling, herunder den læ-
gebehandling, som måtte være anbefalet af regio-
nens kliniske funktion.
Stk. 4. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sag-
en forelægges regionens kliniske funktion, kan job-
centeret træffe afgørelse om, at en person ikke op-
fylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf.
stk. 1 og § 70.
2. § 70 a, stk. 2-4, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis
personen i forbindelse med en afgørelse om fleks-
job afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11,
stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behand-
ling kan anbefales, jf. 15, stk. 2, i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Stk. 3. Har jobcentreret indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 2, kan det ikke tillægges betydning
for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen
afviser at modtage lægebehandling, herunder den
lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 4. Ønsker personen ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan
jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke
opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf.
stk. 1 og § 70.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Har en sag i den nugældende forsøgsperio-
de fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016
været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om
der kan anbefales en anden behandling end den,
som borgeren er blevet tilbudt, skal sagen fra og
med den 1. juli 2016 ikke forelægges for sund-
hedskoordinatoren.
24


NO T AT
April 2016
J.nr. 16/01457
Arbejdsmarkedsydelser/nisc/mvd
Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om syge-
dagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (ret til at sige nej til
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.).
1. Indledning
Udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om en aktiv social politik, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats blev sendt i høring hos eksterne parter tirsdag den 8. marts 2016 med frist
onsdag den 30. marts 2016 kl. 12.
Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer:
AK-Samvirke, ATP, Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske
Seniorer, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen for
kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhand-
lingsfællesskabet, Forsikring og Pension, FTF, Institut for Menneskerettigheder,
Landsorganisationen (LO), Lægeforeningen, Odense Kommune, Region Midtjylland,
SAND - De hjemløses landsorganisationer og Udbetaling Danmark.
Herudover er der modtaget høringssvar fra Peter Harald Hansen, som privatperson.
AK-samvirke, ATP, Datatilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskeret-
tigheder, Lægeforeningen, Odense Kommune og Udbetaling Danmark har ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
De modtagne høringssvar vedlægges.
2. Bemærkninger til forslaget om at forlænge forsøgsordningen med ret til at si-
ge nej lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
2.1. Generelt til forlængelse af forsøgsordningen
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Seniorer, Finanssektorernes Arbejdsgi-
verforening (FA), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark (FSD), Forsikring og Pension, FTF, Lægeforeningen og SAND støt-
ter forslaget om at forlænge forsøgsordningen med ret til at sige nej til lægebehandling
uden ydelsesmæssige konsekvenser.
Forsikring og Pension bemærker, at det efter deres erfaring generelt ikke fremmer
fastholdelsen på arbejdsmarkedet at stoppe udbetaling af ydelser til syge borgere eller
i sidste ende tvinge dem til at modtage en behandling, de ikke ønsker.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 1
Offentligt
2
Derudover bemærker FSD yderligere, at en forlængelse vil give et bedre grundlag for
at vurdere, om ordningen eventuelt skal gøres permanent.
FA noterer sig, at lovforslaget ikke forventes at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det foreslås, at man ud over den noget vanskelige vurdering af de øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet, foretager en kvalitativ vurdering af de admi-
nistrative konsekvenser, lovændringen vil få for virksomheder, der udbetaler løn under
sygefravær, og hvor medarbejderen siger nej til lægebehandling.
Kommentar:
Med lovforslaget forlænges forsøgsordningen, således at manglende deltagelse i læ-
gebehandling fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse eller beslutter ikke at bevillige fleksjob eller tilkende førtidspensi-
on. Arbejdsgivere, som udbetaler løn under sygdom, vil således med den foreslåede
forlængelse fortsat kunne få sygedagpengerefusion i tilfælde, hvor en sygemeldt med-
arbejder afviser at deltage i lægebehandling.
2.2. Permanentgørelse af forsøgsordningen
Landsorganisationen (LO) og DH ønsker at ordningen gøres permanent. LO påpeger i
denne forbindelse, at de økonomiske omkostninger ved ordningen ikke er store, og at
ordningen er blevet benyttet i så begrænset omfang, at det vil være hensigtsmæssigt, at
den permanentgøres. Derudover bemærker LO, at der på længere sigt kan være bespa-
relser forbundet ved at lade ordningen blive permanent samt at ordningen alene ud fra
etiske og moralske hensyn til borgerens mulighed for at takke nej til behandling, bør
gøres permanent.
Kommentar:
Det er foreslået, at forlængelsen sker som en treårig forsøgsordning, således at den
forenklede model, hvor det alene er sundhedskoordinatoren – frem for hele klinisk
funktion – der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en given behandling, kan
afprøves, inden der tages stilling til, om ordningen skal gøres permanent.
2.3. Information til virksomheder, hvis medarbejderen takker nej til lægebehandling
FA foreslår af hensyn til virksomheder, som betaler fuld løn under sygdom, og som
systematisk følger op på medarbejderen fravær, at arbejdsgiver informeres, hvis bor-
geren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, eller hvis borgeren ikke ønsker
at medvirke til, at sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.
Kommentar:
Det fremgår af sygedagpengelovens § 21, stk. 5, at når kommunen partshører lønmod-
tagere i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge, skal en arbejdsgiver, der er
berettiget til refusion for udbetalt løn under et sygefravær, orienteres om det mulige
bortfald af sygedagpenge.
Det foreslås i dette lovforslag, at hvis sundhedskoordinator har udtalt sig i en sag,
hvor en sygemeldt afviser at modtage lægebehandling, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afvi-
ser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbe-
falet af sundhedskoordinator.
3
I de situationer, hvor en sygemeldt lønmodtager afviser at modtage en tilbudt lægebe-
handling, men i øvrigt medvirker til at sagen forlægges sundhedskoordinator, vil det
således ikke påvirke en arbejdsgivers refusion, og arbejdsgiver vil ikke blive oriente-
ret.
I de situationer, hvor den sygemeldte lønmodtager afviser at modtage en tilbudt læge-
behandling og yderligere afviser, at sagen forelægges for sundhedskoordinator, træf-
fer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfal-
der, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk.
1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, og arbejdsgiver vil således
blive partshørt, jf. sygedagpengelovens § 21, stk. 5, idet det kan få ydelsesmæssige
konsekvenser.
2.4. Situationer, hvor lægebehandling kan afslås
Forsikring og Pension bemærker, at retten til at sige nej til lægebehandling kun bør
kunne anvendes i helt særlige situationer, og at brugen af ordningen skal monitoreres,
herunder i hvilket omfang ordningen benyttes på det psykiatriske område. Såfremt
brugen stiger, bør ordningen revurderes.
LO mener, at ordningen ikke udelukkende bør gælde lægebehandling i snæver for-
stand, men at forslaget også bør omhandle henvisning til smerteklinik, psykologsamta-
ler eller fysioterapi, henset til borgerens økonomisk svære situation.
Kommentar:
Med den foreslåede forlængelse gives mulighed for at følge, om den indtil nu begræn-
sede brug af ordningen er udtryk for et stabilt niveau, samt i øvrigt at få et styrket er-
faringsgrundlag for, om ordningen generelt fungerer efter hensigten. Der ændres med
forlængelsen ikke på, at forsøgsordningen alene vedrører lægebehandling.
2.5. Opfølgning, når lægebehandling afslås
Forsikring og Pension bemærker, at det er vigtigt, at opfølgningsindsatsen, herunder
fortsat motivation og grundig udredning, stadig fortsættes, selvom der takkes nej til
lægebehandling fra borgerens side.
Kommentar:
Kommunen skal løbende følge op, så længe der udbetales sygedagpenge eller ressour-
ceforløbsydelse. Kommunen skal således fortsætte med løbende at indkalde til opfølg-
ningssamtaler i sager, hvor en borger afviser behandling og fortsat modtager syge-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse.
2.6. Forlængelse af sygedagpengeperioden, når lægebehandling afslås
LO stiller spørgsmål ved logikken i, at forsøgsordningen ikke betyder, at sygedagpen-
ge kan forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk.1, nr. 2, hvis man har sagt nej til
behandling – med den begrundelse, at der er behandlingsmuligheder og ikke kan ske
en afklaring. LO påpeger, at det stadig skal være muligt at forlænge sygedagpenge ef-
ter § 27, stik. 1, nr. 2, når der er andre tiltag (end de afviste tiltag), som kan medvirke
til afklaring.
I forlængelse heraf bemærker LO, at der med forsøgsordningen ikke lægges vægt på
behandlingsmuligheder, som den sygemeldte ikke ønsker at deltage i, ved vurdering
af, om vedkommende er berettiget til førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob.
4
LO undrer sig således over, om det betyder, at der kan ske afklaring i forhold til be-
skæftigelsesloven, men ikke i forhold til sygedagpengeloven.
Kommentar:
Det fremgår af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, at sygedagpengeperioden kan
forlænges, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre
afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
således at sygedagpengeperioden forlænges med 69 uger.
Det er en grundlæggende forudsætning for at blive forlænget efter denne bestemmelse,
at den sygemeldtes arbejdsevne kan afklares inden for et nærmere afgrænset tidsrum
(69 uger). Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at dette gælder uanset årsa-
gen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte
ikke ønsker lægebehandling. Den omstændighed, at den sygemeldte ikke ønsker en læ-
gebehandling er således ikke i sig selv årsag til, at der ikke kan ske forlængelse. En
sygemeldt, der afslår behandling, men som vurderes at kunne blive raskmeldt indenfor
69 uger, vil således kunne forlænges efter bestemmelsen.
2.7 Sundhedskoordinatoren skal foretage vurderingen af den sygemeldtes sag
Ankestyrelsen, Region Midtjylland, Sand, FA og FSD bemærker, at det er hensigts-
mæssigt, at det alene er sundhedskoordinatoren, der inddrages i vejledningen af borge-
ren, frem for klinisk funktion.
Region Midtjylland bemærker, at hvis en borger afviser lægebehandling, skal sagen
forlægges sundhedskoordinator, som skal vurdere, om en anden behandling vil kunne
anbefales. I den forbindelse ønskes det præciseret, hvad ”forelægge” indebærer. Her-
under ønskes det præciseret, om sundhedskoordinatoren skal have tilsendt sagens ak-
ter før et eventuelt møde, eller om sagsbehandleren skal fremlægge sagen mundtligt til
et møde med sundhedskoordinatoren.
Region Midtjylland ønsker desuden præciseret, hvad det indebærer, at sundhedskoor-
dinatoren skal udtale sig om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, herunder
særligt om udtalelsen tænkes indhentet mundligt eller skriftligt.
Forsikring og Pension gør opmærksom på, at man oplever, at fravær af den rette be-
handling på det psykiske område kan føre til et varigt tab af arbejdsevnen, som mulig-
vis kunne være forebygget, ligesom medicinering i visse tilfælde kan være afgørende
for borgerens helbred. Derfor opfordrer Forsikring og Pension til, at sundhedskoordi-
nator er særligt opmærksomme på at sikre den fornødne psykiatriske ekspertise fra
klinisk funktion og motivation af borgeren i denne type sager.
Peter Harald Hansen påpeger, at det er problematisk, at det ikke fremgår klarere, hvil-
ken baggrund sundhedskoordinatoren har, da det dermed ikke er sikkert, at sundheds-
koordinatoren har kompetence til at vurdere den sygemeldtes situation i tilstrækkelig
grad, og han efterlyser, at der i lovgivningen gives eksakte beskrivelser til, om det skal
være en læge der varetager funktionen som sundhedskoordinator.
Kommentar:
Der vil blive udarbejdet bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinatorens
rolle og opgaver. Det forudsættes, at sundhedskoordinatoren i sit arbejde trækker på
den samlede viden i klinisk funktion. Det er i bemærkningerne til lovgivningen om kli-
5
nisk funktion forudsat, at den faglige ekspertise i funktionen typisk vil være arbejds-,
samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reuma-
tologisk.
3. Bemyndigelse til ministeren til omberegning af sygedagpenge ved ekstra indbe-
taling til pensionsordning
Forsikring og pension støtter en ændring af reglerne for beregning af timesatsen for
sygedagpenge, som ikke øger den økonomiske byrde for arbejdsgivere ved at fasthol-
de sygemeldte medarbejdere, der foretager frivillige indbetalinger til pension. En så-
dan ændring vil både fremme fastholdelse af de sygemeldte på arbejdsmarkedet og bi-
drage til større selvforsørgelse i alderdommen.
4. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt
fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til re-
habiliteringsteamet
FSD vil gerne kvittere for præciseringerne af reglerne, herunder reglen om den fire
ugers forelæggelsesfrist for rehabiliteringsteamet og reglen om udbetaling af ressour-
ceforløbsydelse frem til kommunen træffer afgørelse.


29. marts 2016
J.nr. 2016-0017-13964
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Til
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Høringsvar i j.nr. 16/01457
Vi har i Ankestyrelsen kun haft få sager om forsøgsordningen, og vi har
ingen bemærkninger til, at ordningen forlænges.
At det fremover alene er sundhedskoordinatoren, der skal komme med
en udtalelse om anden behandling, vil antageligt lette sagsgangen.
Ændringen af sygedagpengelovens § 47, stk. 2, vedrører kun ganske få
sager, og vil betyde, at personer, der indbetaler ekstra bidrag til
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, vil kunne få et højere
sygedagpengebeløb, såfremt satsen ellers er under det aktuelle
timemaks. Det har vi ikke bemærkninger til.
Aktivlovens § 69, stk. 1, 2. pkt., er en præcisering af reglerne, således
at der ikke er tvivl om fra hvornår, der kan udbetales
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til personer omfattet af
sygedagpengelovens § 24a.
Ankestyrelsen har ingen økonomiske bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Kurt Heinrich Rann
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 1
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
nisc@star.dk,
ssc@star.dk
29. marts 2016
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv
socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om social pension og lov om aktiv beskæftigelsesindsats (forlængelse
af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssig
konsekvenser m.v.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 8. marts 2016
anmodet om eventuelle kommentarer til ovenstående lovforslag. Det væsentligste
heri er forslaget om forlængelse af muligheden for at sige nej til lægebehandling,
uden at det får ydelsesmæssige konsekvenser.
Danske Seniorer er enig i forslaget om at forlænge forsøgsperioden med tre år. Det
oplyses i bemærkningerne til lovforslaget, at det typisk drejer sig om medicinsk behandling af psykiske
lidelser med f. eks. antidepressiva og om smertestillende medicin, samt rygoperationer. Tvungen
indtagelse af antidepressiva og smertestillende medicin er alvorlig indgriben i en persons integritet og
selvbestemmelse og bør så vidt muligt undgås, og rygoperationer er forbundet med betydelig risiko for,
at det kan gå galt.
Danske Seniorer har ikke kommentarer til de øvrige forslag til lovændringer.
Med venlig hilsen
Danske Seniorer
Jørgen Fischer John Lagoni
Landsformand Direktør
Ved e-mail af 8. marts 2016 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Det fremsendte udkast giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Ahang Faraje
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Att. Nikoline Schriver
Sendt til nisc@star.dk og jm@jm.dk
30. marts 2016 Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om sygedag-
penge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse
m.v., lov om social pension og lov om aktiv beskæftigelsesindsats (forlæn-
gelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehan
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0545
Sagsbehandler
Ahang Faraje
Direkte 3319 3232
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. ssc@star.dk; nisc@star.dk
Taastrup, den 29. marts 2016
Sag 2-2016-00144 – Dok. 244420/me_dh
DH høringssvar vedr. forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til
lægelig behandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
DH støtter til fulde, at ovennævnte forsøgsordning forlænges og derefter permanentgøres.
DH støtter antagelsen som lægges til grund, at alle borgere ønsker at deltage i behandling,
som kan forbedre deres helbred, ligesom DH finder det centralt at sikre enhver borgers ret
til selvbestemmelse.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
F FINANSS~KTORENS
AR B EJ D S GIVER FORENING
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København 5
Sendt pr. e-mail til: ssc~star.dk og nisc@star.dk starc~star.dk
29. marts 2016
DOK. NR.:
Høring vedr, forslag til lov om ændring af sygedagpengeloven m.v. FAID-6-39190
(Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden SAG. NR: 9293
ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) HJS
Styrelsen har 8. marts d.~. sendt FA udkast til lovforslag om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og under
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats — med anmodning om eventuelle bemærkninger.
Det fremg&, at formalet med lovud kastet er at forlænge den eksisterende 2-
forsøgsordning, hvor personer kan sige nej til lægebehandling uden ydelses
mæssige konsekvenser. Derudover foreslås det, at ordningen justeres sale
des, at hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges
sundhedskoordinatoren frem for klinisk funktion.
Lovudkastet indeholder herudover forslag om at indføre en hjemmel i syge
dagpengeloven til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om be
regning af sygedagpenge, ligesom der foreslås en præcisering i lov om en ak
tiv beskæftigelsesindsats for at sikre retten til udbetaling af ressourceforløbs
ydelse under jobafklaring samt fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4-
ugers fristen for, at sagen skal være i rehabiliteringsteamet.
Borgere kan under forsøgsordningen afvise at tage imod lægebehandling,
uden at det kan f~ betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor
løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at be
vilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
FA kan tilslutte sig den foreslåede forlængelse af forsøgsordn ingen, hvor den
foreløbige evaluering har vist, at ordningen kun anvendes i begrænset om
fang. Vi kan ligeledes tilslutte os, at det i en 3-kig forsøgsperiode alene er
sundhedskoordinatoren (dvs, ikke en klinisk funktion), der skal vurdere sa
gen, n~r en borger ikke ønsker en given behandling.
Af hensyn til de virksomheder, som udbetaler fuld løn under medarbejderes
sygefravær og som systematisk følger op p~ sygefravær, og som lægger vægt
p~, at medarbejderen selv medvirker til hurtig tilbagevenden til arbejdsplad
FINANSSEIÇTORENS AMAU~G?~DE i T *45 339~47QO FA~FANETOX
ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN 1< F +45 33911766 VA’~WFANETOK
sen, foreslår vi, at virksomheden kan blive informeret, hvis borgeren ikke øn
sker at modtage tilbudt lægebehandling, eller hvis borgeren ikke ønsker at
medvirke til, at sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.
Vi har noteret os, at lovforslaget ifølge punkt 4 i de almindelige bemærkninger
ikke har “væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet”. Vi er op
mærksom p~, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved lovforsla
get vanskeligt kan kvantificeres. Derfor foresI~r vi, at det i bemærkningerne
til lovudkastet beskrives kvalitativt, hvilke administrative konsekvenser lov
ændringen vil f~ for de virksomheder, som betaler løn under sygdom, og hvor
den pågældende medarbejder siger nej til lægebehandling.
Med
Side 2
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf. 41 91 91 91
Fax 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Helle Vestmar Winther
Konsulent, cand.scient.pol.
Dir. 41 91 90 80
hvw@forsikringogpension.dk
Vores ref. HVW
Sagsnr. GES-2014-00091
DokID 369314
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
30.03.2016
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att: Signe Schertiger
Nikoline Schriver
Høringssvar – lovforslag om forlængelse af ret til at afvise lægebehand-
ling uden ydelsesmæssige konsekvenser
Forsikring & Pension støtter forslaget om at forlænge borgernes ret til at afvise
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Retten bør dog kun kunne
anvendes i helt særlige situationer, og brugen af den skal monitoreres med hen-
blik på at vurdere behovet for ændringer af forsøgsordningen. Udgangspunktet
bør altid være, at borgeren skal medvirke til egen helbredelse for at have ret til
en ydelse.
Forsikrings- og pensionsbranchen yder en parallel indsats til kommunerne for at
hjælpe sygemeldte danskere tilbage i arbejde. Det er vores erfaring, at det ge-
nerelt ikke fremmer fastholdelsen på arbejdsmarkedet at presse kunden økono-
misk ved at stoppe udbetaling af ydelser til syge borgere. Til gengæld er det
gavnligt, at kunden mødes med en klar forventning om at modtage behandling,
der kan medvirke til helbredelse og tilbagevenden til job.
Vi er i forsikrings- og pensionsbranchen særligt opmærksomme på den lægefag-
lige behandling på det psykiske område, hvor vi oplever, at fravær af den rette
behandling kan føre til et varigt tab af arbejdsevnen, som muligvis kunne være
forebygget, ligesom medicinering kan være afgørende for at andre arbejdsfast-
holdende indsatser vil have effekt. Udfordringen består dels i at sikre tilstrække-
ligt specialiseret udredning af borgere med psykiske lidelser, dels at borgerne
kan være forbeholdne over for medicineringen fx på grund af bivirkninger.
Forsikring & Pension foreslår, at opgørelsen over brug af retten til at afvise be-
handling opdeles, så de fremgår, hvor stor en del af sagerne, der vedrører psy-
kiske lidelser. Såfremt brugen stiger, bør ordningen revurderes. Derudover skal
sundhedskoordinatoren være særligt opmærksom på at sikre den fornødne psy-
kiatriske ekspertise fra klinisk funktion og motivation af borgerne i denne type
sager.
Forsikring & Pension støtter en ændring af reglerne for beregning af timesats for
sygedagpenge, som ikke øger den økonomiske byrde for arbejdsgivere ved at
fastholde sygemeldte medarbejdere, der foretager frivillige indbetalinger til pen-
Forsikring & Pension
Vores ref. HVW
Sagsnr. GES-2014-00091
DokID 369314
Side 2
sion. En sådan ændring vil både fremme fastholdelsen af den sygemeldte på ar-
bejdsmarkedet og bidrage til større selvforsørgelse i alderdommen.
Forsikring & Pension uddyber naturligvis gerne vores synspunkter.
Med venlig hilsen
Helle Vestmar Winther
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Signe Schertiger og Nikoline Schriver
ssc@@star.dk
nisc@star.dk
Den 30. marts 2016
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) støtter lovforslaget
om, at den eksisterende forsøgsordning forlænges, således at der opnås et bedre grundlag for at vurdere,
om ordningen evt. skal gøres permanent.
Videre støtter FSD, at det fremover alene er sundhedskoordinator, der skal komme med en udtalelse om,
hvorvidt der kan anbefales en anden type behandling.
Forsøgsordningen har, så vidt det er foreningen bekendt, ikke givet anledning til de store problemer.
FSD vil gerne kvittere for præciseringerne af reglerne, herunder reglen om den fire ugers forelæggelsesfrist
for rehabiliteringstemaet og reglen om udbetaling af ressourceforløbsydelse frem til kommunen træffer
afgørelse.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Danmark
ssc@star.dk
nisc@star.dk
H Ø R I N G V E D R . F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F
L O V O M S Y G E D A G P E N G E , L O V O M A K T I V
S O C I A L P O L I T I K , L O V O M O R G A N I S E R I N G O G
U N D E R S T Ø T T E L S E A F B E S K Æ F T I G E L S E S I N D S A T S E N
M . V . , L O V O M S O C I A L P E N S I O N O G L O V O M E N
A K T I V B E S K Æ F T I G E L S E S I N D S A T S
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 8. marts
2016 2014 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension
og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (forlængelse af forsøg med ret
til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
m.v.).
Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til forslaget.
Der henvises til J.nr.: 16/01457.
Med venlig hilsen
Emil Kiørboe
FULDMÆGTIG
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 32698979
MOBIL 32698979
EMKI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/00883-2
29. MARTS 2016
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Sagsnr. 16-627
Vores ref. EKH/CSOE
Deres ref. 16/01457
Sendt pr. e-mail til Signe Schertiger (ssc@star.dk) og
Nikoline Schriver (nisc@star.dk)
Den 30. marts 2016
Høringssvar vedr. forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehand-
ling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.
LO har gennem Beskæftigelsesrådet modtaget høring over forslag til lov om ændring
af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatse m.v., lov om social pension og lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats (forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling
uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.).
Forslaget vedrører primært den to-årige forsøgsordning gældende i perioden 1. juli
2014 til 30. juni 2016, hvor borgere kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at
det kan få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for
kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende
førtidspension.
Det foreslås, at forsøgsordningen forlænges til og med 30. juni 2019.
LO mener, at ordningen bør gøres permanent, og at det ovenikøbet vil indebære mi-
nimale omkostninger. Man kan sågar argumentere for, at det vil give en besparelse.
Det fremgår af lovforslaget, at der har været foretaget en evaluering af forsøgsordnin-
gen. Evalueringen viste, at det samlede antal sager på landsplan, der har været omfat-
tet af forsøgsordningen, estimeres til at udgøre 150-200 sager i perioden 1. juli 2014
til den 1. november 2015 (s. 5). Den behandling, der afvises, er typisk medicinsk,
antidepressiv behandling, rygoperationer og smertestillende medicinsk behandling.
I beregningen af de økonomiske og administrative konsekvenser af at forlænge ord-
ningen (s. 10-11), skønnes det, at merudgiften til sundhedskoordinator vil udgøre 0,4
mio. kr. årligt. Herudover forventes det, at der i gennemsnit udbetales tre ugers syge-
dagpenge til den person, det omhandler. LO vil gerne sætte spørgsmålstegn ved dette
regnestykke (s. 10-11).
Det er korrekt, at der vil gå tid med, at sundhedskoordinator skal gennemgå sagen.
Men til gengæld vil der spares væsentligt på den periode, der ikke skal bruges på at
gennemgå behandlingen. For en rygoperation vil der typisk være tale om en efterføl-
gende sygemeldingsperiode med genoptræning på 6-9 måneder, og hvis der er tale
2
om, at der skal forsøges medicinsk behandling med antidepressiva kan forløbet vare
endnu længere.
Med andre ord vil en person, der ikke ønsker at tage imod denne type behandling,
kunne nå frem til en afklaring af sin helbredsmæssige situation og arbejdsevne langt
tidligere. Desuden glemmer man i regnestykket at tage højde for de udgifter, der i
sundhedssystemet er forbundet med langvarig behandling, operation og sygemelding
– og som vil spares, når der ikke tages imod behandling.
Med kun estimeret 150-200 sager omfattet af ordningen, er de økonomiske konse-
kvenser således minimale, hvorimod behandlingstvang for denne gruppe er særdeles
indgribende. Det er derfor LO’s synspunkt, at ordningen burde være en selvfølge og
derfor også gøres permanent, alene ud fra etiske og moralske hensyn omkring borger-
nes mullighed for at takke nej til behandling.
Af forslaget fremgår det videre, at det kun er lægebehandling i snæver forstand, der er
omfattet (s. 8).
LO’s forbund oplever jævnligt, at rehabiliteringsteamet peger på, at der er mulighed
for behandling på fx smerteklinik, psykologsamtaler, fysioterapi mv. Denne gruppe
sygemeldte mennesker sidder i en helbredsmæssigt og økonomisk svær situation,
hvor de er henvist til i bedste fald sygedagpenge, i værste fald en ydelse på kontant-
hjælpsniveau. Det må derfor være rimeligt, at et behandlingsforslag fra sundhedsko-
ordinator, som ikke er lægebehandling i snæver forstand, også gives som et tilbud og
ikke som en pligt.
Endelig vil LO stille spørgsmålstegn ved logikken i, at forsøgsordningen ikke bety-
der, at sygedagpengene kan forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2,
hvis man har sagt nej til behandling – med den begrundelse, at der er behandlingsmu-
ligheder og ikke kan ske en afklaring (s. 14).
LO mener, at det stadig skal være muligt at forlænge sygedagpengene efter §27, stk.
1, nr. 2, såfremt der er andre tiltag (end de afviste tiltag), som kan medvirke til afkla-
ring.
Samtidig må der med forsøgsordningen ikke lægges vægt på behandlingsmuligheder,
som den sygemeldte ikke ønsker at deltage i, ved vurdering af, om man er berettiget
til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Betyder det, at der kan ske afklaring
i forhold til beskæftigelsesloven, men ikke i forhold til sygedagpengeloven? På trods
af, at der er i sygedagpengeloven kommer til at stå, at man ikke har pligt til at tage
imod behandling. I så fald er hele årsagen til, at ordningen indføres – nemlig at syge
ikke skal føle sig tvunget til at tage imod behandling for at bevare retten til en ydelse
– helt faldet ud i denne del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
3
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Høringssvar
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om sygedag-
penge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social
pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehand-
ling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
Lægeforeningen finder det positivt, at forsøgsordningen forlænges i
en 3 årig periode
Lægeforeningen skal kvittere for modtagelsen af ovennævnte høring over
lovforslag om en forlængelse af forsøgsordningen om en borgers ret til at
sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser for borge-
ren.
Lægeforeningen ser med tilfredshed på, at sygemeldte i den gældende for-
søgsperiode har fået mulighed for selv at tage stilling til, om de ønsker at
indgå i en ordineret behandling. Lægeforeningen finder det hensigtsmæs-
sigt, at hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges kli-
nisk funktion, som skal vurdere, om en anden behandling vil kunne anbefa-
les i stedet. Og hvis der kan anbefales en anden behandling, men borgeren
heller ikke ønsker denne, kan borgeren fortsat afvise behandling, uden at
det kan få indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag.
Det fremgår af lovforslaget, at den gældende forsøgsordning forlænges i 3
år, frem til den 30. juni 2019, og det foreslås samtidig at justere ordningen,
således at kommunen fremover skal indhente en udtalelse fra sundhedsko-
ordinator, i stedet for som tidligere fra klinisk funktion, af, om der kan anbe-
fales en anden behandling, når en sygemeldt ikke ønsker at deltage i læge-
behandling. Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehand-
ling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det fortsat ikke konsekven-
ser for borgerens ret til sygedagpenge og sociale ydelser.
Formanden
30. marts 2016
Jr. / 2016 - 2193
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8500
E-post: dadl@dadl.dk
www.laeger.dk
Side 2/2
Det fremgår af lovforslaget, at en evaluering nu har vist, at det kun i be-
grænset omfang er muligt at anbefale borgerne anden behandling. Det fore-
slås i lovforslaget at justere forsøgsordningen, således at det fremover alene
er sundhedskoordinatoren, der skal komme med en udtalelse om, hvorvidt
der kan anbefales anden type behandling. Formålet med justeringen er dels
at sikre en mere hensigtsmæssig brug af klinisk funktion, herunder at borge-
ren ikke skal til unødvendige undersøgelser i klinisk funktion, dels at sikre,
at der i de tilfælde, hvor borgeren afviser at deltage i lægebehandling, fort-
sat foretages en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbe-
fales en anden behandling. Sundhedskoordinatoren er typisk læge og kan i
forbindelse med udtalelsen i sagen trække på den lægelige ekspertise, som
er til rådighed i den kliniske funktion.
Lægeforeningen har ikke bemærkninger til det fremlagte lovforslag om en
forlængelse af forsøgsordningen på dette grundlag.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen
Klinisk Socialmedicin
& Rehabilitering
Hospitalsenheden Vest
Regionshuset Aarhus
Olof Palmes Allé 15
8200 Aarhus N
Tlf. 7843 5000
www.socialmedicin.rm.dk
29.03.2016
Høring vedr. forslag til forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehand-
ling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest, (i det følgende KSR) har med
stor interesse læst forslag til forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling
uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.
Lovforslaget er opdelt i følgende tre overskrifter: Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej
til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser (jf. bemærkninger til lovforslaget 2.1.),
omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning (jf. be-
mærkninger til lovforslaget 2.2.) og præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under job-
afklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for at sagen
skal til rehabiliteringsteamet (jf. bemærkninger til lovforslaget 2.3.).
KSR har alene forholdt sig til forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling
uden ydelsesmæssige konsekvenser, da de to øvrige punkter ikke giver anledning til bemærk-
ninger.
KSR tilkendegiver tilfredshed med formålet om at sikre en mere hensigtsmæssig brug af Kli-
nisk Funktion, herunder at borgeren ikke skal til unødvendige undersøgelser i Klinisk Funktion,
samt at der i de tilfælde, hvor borgeren afviser at deltage i lægebehandling, fortsat foretages
en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling. KSR
vurderer, at der vil være tale om en administrativ og arbejdsmæssig effektivisering for Klinisk
Funktion, såfremt ændringerne til lovforslaget vedtages.
Det må som udgangspunkt antages, at alle borgere ønsker at deltage i behandling, der kan
forbedre deres helbredssituation.
KSR anerkender intentionen om at sikre, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at tage imod
en behandling, som vedkommende er utryg ved samtidig med at der afdækkes, om der er an-
dre behandlingsmuligheder.
Det fremgår af lovforslaget, at der blandt andet kan fastsættes nærmere regler om sundheds-
koordinators muligheder for at møde borgeren og dennes sagsbehandler, samt regler om
sundhedskoordinators udtalelse. Med forslaget vil det af lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 17, stk. 2 fremgå, at beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold nærmere regler om kravet til organisering, tilrettelæggelsen
og indholdet (…) i sager, hvor sundhedskoordinatoren skal udtale sig om hvorvidt, der kan
anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Det er vores erfaring, at sager vedrørende nej til lægebehandling kan bære præg af misforstå-
elser. KSR anbefaler, at sundhedskoordinator møder borger samt eventuelt sagsbehandler for-
ud for sin udtalelse. Et møde mellem sundhedskoordinator og borger samt eventuelt sags-
behandler vil kunne belyse borgerens baggrund for at sige nej til behandling og skabe en dia-
log, som formentlig vil kunne medføre en bedre forståelsesramme for alle parter. Det vurderes
vanskeligt på forhånd at afgøre behovet for mødet mellem borger samt eventuelt sagsbe-
handler og sundhedskoordinator, hvorfor KSR anbefaler, at et sådant møde finder sted i alle
sager, blandt andet med formålet om at mindske risikoen for misforståelser. Et sådant møde
kunne passende finde sted i forbindelse med sundhedskoordinatorfunktionen, hvor sundheds-
koordinator er i den pågældende kommune og leverer sundhedsfaglig rådgivning i rehabilite-
ringsteamssager.
Ændringerne til lovforslaget giver KSR anledning til følgende overvejelser vedrørende sund-
hedskoordinators inddragelse:
 Hvis en borger afviser lægebehandling, skal sagen forelægges sundhedskoordinator,
som skal vurdere, om en anden behandling vil kunne anbefales i stedet. Der ønskes en
præcisering af, hvad ”forelægge” indebærer. Skal sundhedskoordinator have fremsendt
sagens akter før et eventuelt møde eller skal sagsbehandler fremlægge sagen mundtligt
for sundhedskoordinator, med udgangspunkt i relevante sagsakter, hvori den afviste
behandling foreslås?
 Det ønskes præciseret, hvad det indebærer, at sundhedskoordinator skal udtale sig om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales. Hvordan tænkes denne udtalelse indhen-
tet - skal udtalelsen være mundtlig eller skriftlig?
Vi finder det hensigtsmæssigt, at loven, såfremt den vedtages, træder i kraft den 01. juli
2016, således det sikres, at der ikke er et slip mellem den gældende forsøgsperiode, som gæl-
der til og med den 30. juni 2016, og den nye forsøgsperiode.
Styrelsen for Arbejdsmarked og 28.03.2016
Arbejdsmarkedsydelser
Att. Fuldmægtig Nikoline Schriver
Njalsgade 72A
2300 København S.
Høringssvar fra SAND – De hjemløses Landsorganisation
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv
socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om social pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden
ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
Vi skal hermed kvittere for modtagelsen af den tilsendte høringsskrivelse og
kan i den sammenhæng kun tilslutte os, at den 2 årige forsøgsordning i
relation til bestemmelserne i lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik
og lov om social pension fra 2014, om retten til at sige nej til uønsket
lægebehandling, forlænges til 2019.
Det er også, set med ”hjemløseøjne”, hensigtsmæssigt at det alene er
sundhedskoordinatoren, der frem for den kliniske funktion, bliver inddraget i
vejledningen, når en borger ikke ønsker en given behandling.
Vi har ingen kommentarer til de foreslåede præciseringer til beregning af
sygedagpenge og præcisering i lov om at der i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats sikres ret til udbetaling af ressourceforløbsydelse under
jobafklaring, samt fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen
for, at sagen skal være i rehabiliteringsteamet.
Med venlig hilsen
Ole Skou
Soci.rdg. & Cand.jur.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
os@sandudvalg.dk


LIGE S T IL LLI N GS VU R DER IN G
AF LO VF O R S L AG
April-2016
J.nr. 16/ 01457
AMY/AFA
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov
om aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social
pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (for-
længelse af forsøgsordning med ret til at afvise lægebe-
handling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
Myndighed/Afsender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovens ikrafttrædelsesdato 1. juli 2016
Kontaktperson Nikoline Schriver
Telefon 7221 7525
E-mail nisc@star.dk
Baggrund for loven
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-
liance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet
- økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Der blev i den forbindelse indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kan afvise
behandling af læge, uden at dette får betydning for deres ret til at modtage syge-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse eller til at blive bevilget et fleksjob eller til-
kendt førtidspension.
Der er foretaget en evaluering af forsøgsordningen for perioden fra ikrafttrædelses-
tidspunktet den 1. juli 2014 til den 1. november 2015. Evalueringen viser at for-
søgsordningen anvendes i begrænset omfang. Det er typisk følgende tre typer sa-
ger, der afvises:
- medicinsk behandling mod psykiske lidelser,
- rygoperationer,
- smertestillende medicinsk behandling
På denne baggrund har forligspartierne bag sygedagpengereformen aftalt, at for-
længe samt forenkle forsøgsordningen fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni
2019.
Lovforslagets formål
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 1
Offentligt
2
Formålet med forslaget er at sikre, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at tage
imod en behandling, som vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådan-
ne tilfælde vil blive afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder.
Det foreslås, at den eksisterende forsøgsordning forlænges samt at ordningen for-
enkles således, at hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges
sundhedskoordinatoren fremfor hele klinisk funktion.
Det foreslås, at forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni
2019. Ordningen foreslås forlænget med tre år, så den forenklede model - hvor det
alene er sundhedskoordinatoren der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en
given behandling - kan afprøves, inden der tages stilling til, om ordningen skal gø-
res permanent.
Lovforslaget indeholder herudover enkelte forslag til lov om sygedagpenge, lov om
aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder:
 Forslag om, at der indføres en yderligere hjemmel i sygedagpengeloven
til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af syge-
dagpenge.
 Forslag om præcisering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at sikre
retten til udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaring samt
fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for, at sagen
skal være i rehabiliteringsteamet.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Forslaget skønnes primært at være relevant for personer på sygedagpenge, som af-
viser lægebehandling. Det beror på, at det typisk vil dreje sig om behandlingsfor-
slag forud for f.eks. visitation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor
borgeren netop typisk vil være sygedagpengemodtager.
Der er generelt flere kvinder der modtager sygedagpenge, end mænd. Således var
160.484 sygedagpengemodtagere i 2015 mænd, mens 208.831 sygedagpengemod-
tagere var kvinder. I forløbsperioden skønnes der alt at have været mellem 150 -
200 sager, hvor borgeren har afvist en lægebehandling. Det svarer til ca. 150 sager
årligt.
De øvrige forslag i lovforslaget forventes at berøre ganske få personer.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at kvinder og mænd vil blive berørt af forslaget på samme måde. An-
delen af kvinder der berøres af lovforslaget forventes at være en smule højere, da
der generelt er flere kvinder der modtager sygedagpenge, og er på jobafklaringsfor-
løb, end det er tilfældet for mænd.