Aktstykke om Augustenborg Slot

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke vedr. Augustenborg Slot.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk87/20151_aktstk_afgjort87.pdf

Afgjort den 4. maj 2016
87
Transport- og Bygningsministeriet. København, den 27. april 2016.
a. Transport- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygnings-
styrelsen køber og moderniserer ejendommen Augustenborg Slot, Palævej 1, af Statens Ejendoms-
salg A/S til brug for NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. Købssummen
er 46,0 mio. kr. ekskl. handelsomkostninger og moms. Moderniseringen er skønsmæssigt fastsat til
121,4 mio. kr. Projektets samlede skønnede omkostninger for køb og modernisering på 167,4 mio.
kr. finansieres af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygnin-
ger mv. via den statslige likviditetsordning mod efterfølgende huslejeopkrævning.
b. Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser Bedre Balance. Statslige arbejds-
pladser tættere på borgere og virksomheder gennemfører Bygningsstyrelsen den geografiske flyt-
ning af statslige institutioner. Det er besluttet, at NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand og
Naturforvaltning skal lokaliseres i Augustenborg.
Bygningsstyrelsen ønsker på den baggrund at købe og modernisere ejendommen Augustenborg Slot,
Palævej 1, som ejes af Freja Ejendomme (Statens Ejendomssalg A/S), til lokalisering af de to statsli-
ge styrelser. Freja Ejendomme købte Augustenborg Slot i 2014 fra Region Syddanmark til 1 kr. hen-
set til vanskeligheder ved at fastsætte en valid pris pga. ejendommens særlige karakter. Aftalen mel-
lem Freja Ejendomme og Region Syddanmark indebærer, at de to parter i stedet deler provenuet ved
et efterfølgende salg efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle. Købsprisen for Bygningsstyrelsen på 46
mio.kr. udgøres af ejendommens markedspris med et efterfølgende nedslag efter forhandling. Mar-
kedsprisen er fremkommet på baggrund af en vurdering fra en uvildig mægler udvalgt af Freja Ejen-
domme og Bygningsstyrelsen i fællesskab. Ejendommen er delvist fredet.
Ejendommen vil fremover indgå i Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje af statens kontorbygninger
og blive behandlet under reglerne for den statslige huslejeordning, jf. Vejledning til administration af
den statslige huslejeordning af 9. marts 2011.
Augustenborg Slot vurderes at være eneste mulige lokalisering i området, hvorfor der ikke er foreta-
get totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med valget af løsning. Den kommende modernisering
Aktstykke nr. 87 Folketinget 2015-16
2016-1598
CH000211
er på et tidligt stadie i projekteringen, hvorfor der endnu ikke er gennemført totaløkonomiske bereg-
ninger og vurderinger. De vil i relevant omfang blive gennemført i den videre projektering.
Der er mellem Bygningsstyrelsen og Freja Ejendomme A/S opnået enighed om vilkår, og der forelig-
ger en underskrevet købsaftale, som er betinget af de bevilgende myndigheders godkendelse. I ho-
vedvilkårene er det herudover betinget, at:
– Bygningsstyrelsen overtager ejendommen, som den er og forefindes, og sælger ingen garantier gi-
ver.
– Købsaftalen er godkendt af de bevilgende myndigheder senest d. 30. april 2016, dog med mulig-
hed for forlængelse til 1. november 2016, såfremt forsinkelsen skyldes forhold hos de bevilgende
myndigheder.
– Fire af bygningerne på ejendommen udlejes til Freja Ejendomme A/S til brug for Region Syddan-
mark frem til 31. oktober 2016.
Indflytningen af de to styrelser vil foregå i etaper. NaturErhvervstyrelsen forventes at anvende ca.
1.200 m2 til brug for ca. 100 årsværk fra d. 1. maj 2016 (forposten) efter aftale med sælger. De øvri-
ge ca. 300 medarbejdere (inkl. medarbejdere fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning) vil flytte
ind løbende og delvist i takt med færdiggørelse af moderniseringen.
Grundet købets hastende karakter forelægges sagen med et overordnet skøn over moderniseringens
økonomi og uden betinget huslejekontrakt med kunderne. Dermed fraviges Budgetvejledningens pkt.
2.7.4.1. for så vidt angår forelæggelsestidspunkt og aftalegrundlag.
Totaludgift
Ejendommen omfatter et samlet bruttoareal på ca. 32.000 m², hvoraf kontorarealet udgør ca. 24.000
m2, og kælderarealet udgør ca. 8.000 m². NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturfor-
valtning lejer ca. 10.000 m2. De øvrige arealer forventes udstykket og solgt snarest. Der pågår et ar-
bejde med at etablere et nyt plangrundlag til brug for udstykning af de øvrige arealer med henblik på
salg.
De samlede skønnede omkostninger udgør 167,4 mio. kr. jf. tabel 1. Købssummen udgør 46,0 mio.
kr. ekskl. Handelsomkostninger og moms. Handelsomkostninger udgør 0,3 mio. kr. og afholdes in-
den for Bygningsstyrelsens eksisterende ramme. Moderniseringens økonomiske ramme skønnes at
være på 121,4 mio. kr. (forventede 2016-priser ekskl. renter og moms). Moderniseringen omfatter
kun de arealer, som skal benyttes af styrelserne. Grundet det tidlige stadie i projekteringen er ram-
men behæftet med usikkerhed.
Tabel 1: oversigt over udgifter til køb og modernisering af Augustenborg Slot
Købssum.......................................................................... 46,0 mio. kr.
Anslåede moderniseringsudgifter ................................... 121,4 mio. kr.
I alt.................................................................................. 167,4 mio. kr.
Modernisering af ejendommen indebærer anvendelse af selve slotsbygningen og de omkringliggende
bygninger. Der foreligger et tidligt skøn for moderniseringsøkonomien (dispositionsforslag) på 118,o
mio. kr. ekskl. moms, renter og omkostninger til indeksering. Hertil kommer moderniseringsomkost-
ninger på 3,4 mio. kr. til etablering af den midlertidige forpost. Finansudvalget vil blive orienteret
om eventuelle væsentlige ændringer, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.7.4.1.
2
Købet af ejendommen samt den efterfølgende modernisering finansieres ved øget låntagning gennem
statens likviditetsordning og ved efterfølgende huslejeopkrævning.
For den del af ejendommen, som udlejes til NaturErhvervstyrelsen henholdsvis Styrelsen for Vand
og Naturforvaltning, indgås de endelige lejeaftaler, når licitationsresultatet foreligger og på baggrund
heraf. Aftalerne træder i kraft, når lejemålet er klar til indflytning.
De samlede årlige udgifter (ekskl. moms) til NaturErhvervstyrelsen henholdsvis Styrelsen for Vand
og Naturforvaltnings fremtidige lejemål med udgangspunkt i og forbehold for den oplyste økonomi-
ske ramme for moderniseringen, vil, opgjort i 2016-priser, være:
Tabel 2: Oversigt over styrelsernes årlige omkostninger efter ibrugtagning:
Leje 1) ............................................................................. 10,8 mio. kr.
Driftsudgifter 2) ............................................................... 1,2 mio. kr.
Anslåede udgifter til el, vand og varme 2) ....................... 1,4 mio. kr.
I alt................................................................................... 13,4 mio. kr.
1) Beregnet med udgangspunkt i moderniseringsomkostninger på 121,4 mio. kr. samt en købssum på
46,0 mio. kr.
2) Beløbene er anslåede og vil blive korrigeret til faktisk forbrug.
De årlige udgifter til husleje mv. vedrørende lejemålet vil blive afholdt af Natur-Erhvervstyrelsen og
Styrelsen for Vand og Naturforvaltning.
NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning afholder endvidere udgifter til sær-
installationer i forbindelse med indgåelse af det nye lejemål. Låneomkostningerne for den del af
ejendommen, som ikke anvendes af styrelserne, vil blive afholdt af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01.
Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. Den bevillingsmæssige håndtering af udgif-
ten optages på kommende bevillingslove.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at køb og modernisering af ejendommen
igangsættes snarest muligt, da igangsættelse af projekter med en totaludgift over 100 millioner kræ-
ver særskilt forelæggelse for Finansudvalget i henhold til BV pkt. 2.7.4.1. og 2.7.4.2.
d. SKAT vurderer, at købsprisen er fastsat under passende hensyn til ejendommens specielle karakter.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen
køber og moderniserer ejendommen Augustenborg Slot, Palævej 1, af Statens Ejendomssalg A/S til
brug for NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. Købssummen er 46,0
mio. kr. ekskl. Handelsomkostninger og moms. Moderniseringen er skønsmæssigt fastsat til 121,4
mio. kr. Projektets samlede skønnede omkostninger for køb og modernisering på 167,4 mio. kr. fi-
nansieres af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01 Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv.
via den statslige likviditetsordning mod efterfølgende huslejeopkrævning.
3
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 27. april 2016
HANS CHRISTIAN SCHMIDT
/ Flemming Schiller
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 04-05-2016 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod
aktstykket).
4