Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):

Tilhører sager:

Aktører:


    CJ339

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L179/20151_L179_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
    kommuner
    (Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer)
    § 1
    I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
    kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
    som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og senest
    ved lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages følgende
    ændring:
    1. Efter § 21 a indsættes:
    »§ 21 b. Social- og indenrigsministeren yder et årligt til-
    skud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
    til og fra visse øer. Private færger kan modtage tilskud gen-
    nem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke
    tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø.
    Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016
    og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017. Tilskuddet reguleres fra til-
    skudsåret 2017 én gang årligt med den forventede pris- og
    lønudvikling for den kommunale sektor.
    Stk. 3. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1,
    omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens,
    Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aa-
    benraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Ski-
    ve, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner.
    Stk. 4. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1,
    skal anvende tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden
    for perioden 16. marts – 30. november med undtagelse af
    perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl.
    lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
    Stk. 5. Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan
    indgå aftale med social- og indenrigsministeren om, at til-
    skuddet reduceres i særlige tilfælde.
    Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om fordelingen af tilskuddet efter stk. 1 efter en af so-
    cial- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøg-
    le.
    Stk. 7. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om ordningens administration, herunder om, at kom-
    munalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for anven-
    delsen af tilskuddet efter stk. 1.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. august 2016.
    Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2015-16
    Social- og Indenrignsmin., j.nr. 2015 - 6327
    CJ000339
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning og baggrund
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.3. Den foreslåede ordning
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgere
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning og baggrund
    Regeringen arbejder målrettet på at skabe vækst og udvik-
    ling i hele Danmark. For de små øer og ø-kommunerne spil-
    ler færgebetjeningen en afgørende rolle i indsatsen for at ud-
    vikle og bevare velfungerende helårssamfund.
    Billigere færgebilletter for biler, passagerer m.v. til og fra
    ikke-brofaste øer vil forbedre mulighederne for vækst og ud-
    vikling på øerne ved at understøtte turismen og styrke bo-
    sætningen.
    Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at social- og inden-
    rigsministeren kan yde et øremærket tilskud til de omfattede
    kommuner til nedsættelse af taksterne for passagerbefor-
    dring på de ruter, der ikke er statslige.
    Lovforslaget udmønter initiativet om nedsættelse af færge-
    takster for biler, passagerer m.v. til og fra øer i aftalen fra 9.
    februar 2016 om Vækst og udvikling i hele Danmark. Det
    fremgår bl.a. af aftalen, at der afsættes 48 mio. kr. i 2016 og
    95 mio. kr. i 2017 og frem med det formål at understøtte
    væksten i turismen og styrke bosætningen på øerne. Initiati-
    vet er særligt målrettet den turistmæssige lavsæson om for-
    året og efteråret, hvor der er det største potentiale for at øge
    turismen på øerne.
    Bag aftalen om Vækst og udvikling i hele Danmark står re-
    geringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
    servative Folkeparti.
    Modellen indebærer bl.a., at ordningen er målrettet de perio-
    der, som grænser op til skolernes sommerferie, de såkaldte
    ”skuldersæsoner”, hvor potentialet for øget turisme er størst.
    Initiativet omfatter færgerne til en række mindre øer samt
    Læsø, Samsø, Ærø, Fanø og Bornholm. Gruppen af mindre
    øer omfatter Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø,
    Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Stry-
    nø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø,
    Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm.
    Afgrænsning af de omfattede øer svarer til afgrænsningen i
    forbindelse med ordningen vedrørende nedsættelse af færge-
    takster for godstransport til og fra øer, som trådte i kraft pr.
    1. juni 2015.
    Initiativet udmøntes for de statslige ruters vedkommende af
    Transport- og Bygningsministeriet og for de øvrige ruters
    vedkommende af Social- og Indenrigsministeriet.
    Tilskud til lavere takster for passagerbefordring på de stats-
    lige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes af transport- og
    bygningsministeren. Tilskud til statslige færgeruter vil blive
    reguleret gennem kontrakter mellem Transport- og Byg-
    ningsministeriet og den operatør, der besejler de pågældende
    ruter.
    For de statslige færgeruter indgår Transport- og Bygnings-
    ministeriet kontrakter med en operatør, som varetager drif-
    ten af færgeruten. Kontrakterne indgås ved udbud og gælder
    typisk en periode på 6 til 10 år. Operatøren modtager et til-
    skud, som fastsættes i forbindelse med udbuddet, og for det-
    te skal operatøren opfylde samtlige kontraktvilkår. Det gæl-
    der også vilkår for billetpriser. Det betyder, at prisreduktio-
    nerne skal forhandles med operatøren og dermed ikke nød-
    vendigvis vil kunne øremærkes til bestemte perioder af året
    for de statslige færgeruter.
    Det nye initiativ på passagerområdet bygger oven på ordnin-
    gen om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
    fra øer, som trådte i kraft den 1. juni 2015, jf. lov nr. 582 af
    4. maj 2015 om ændring af lov om kommunal udligning og
    generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster
    for godstransport til og fra øer).
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    2
    Færgebetjeningen af de små øer er et kommunalt anliggen-
    de. Det er således den enkelte kommune, som træffer beslut-
    ning om sejlruter, fartplaner, takster m.v. for den pågælden-
    de færgerute.
    Der er i dag ikke hjemmel til at yde øremærkede tilskud til
    kommuner til nedsættelse af færgetakster for biler, passage-
    rer m.v. til og fra visse øer.
    Der er således med lovforslaget tale om nye bestemmelser.
    Med lov nr. 582 af 4. maj 2015 om ændring af lov om kom-
    munal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsæt-
    telse af færgetakster for godstransport til og fra øer) er der
    allerede tilvejebragt hjemmel til at yde øremærkede tilskud
    til kommuner til nedsættelse af færgetakster på godsområ-
    det.
    2.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
    Færgebetjeningen på de kommunale færgeruter tilrettelæg-
    ges meget forskelligt. Færgeruterne er således karakteriseret
    ved at have en meget forskellig prisstruktur og prisniveau,
    herunder forskellige rabatordninger.
    På den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vur-
    dering, at den konkrete tilrettelæggelse af en ordning med
    tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer
    m.v. mest hensigtsmæssigt kan ske lokalt med udgangs-
    punkt i lokale forhold.
    Den nye ordning for nedsættelse af færgetakster for passa-
    gerbefordring har derfor form af en generel ramme for den
    konkrete udmøntning uden en detailregulering af færgetak-
    sterne på de enkelte færgeruter.
    Lovforslaget følger således i hovedtræk den model, der er
    for tilskudsordningen vedrørende nedsættelse af færgetak-
    ster for godstransport til og fra øer, jf. lov nr. 582 af 4. maj
    2015 om ændring af lov om kommunal udligning og gene-
    relle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for
    godstransport til og fra øer).
    2.3. Den foreslåede ordning
    Med henblik på udmøntning af initiativet foreslås en generel
    ordning, hvor der ydes øremærkede tilskud til at nedsætte
    færgetaksterne for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.
    Der er med lovforslaget lagt vægt på at udforme en ordning,
    der er enkel og let administrerbar.
    Der er afsat 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. i 2017 og frem
    til udmøntning af initiativet om nedsættelse af færgetakster
    for passagerbefordring til og fra øer, hvoraf de statslige fær-
    geruter tegner sig for 19,6 mio. kr. i 2016 og 39,4 mio. kr. i
    2017 og frem.
    Overskydende midler på 48 mio. kr. årligt fra initiativet om
    nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer
    indgår i finansieringen af det nye initiativ.
    Med forslaget tages der et væsentligt skridt i retning af et så-
    kaldt landevejsprincip.
    Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at sejle
    med en færge fastsættes således, at den svarer til omkostnin-
    gen ved at køre en tilsvarende strækning på landevej.
    Forslaget er særligt målrettet den turistmæssige lavsæson
    om foråret og efteråret, de såkaldte skuldersæsoner, hvor der
    er det største potentiale for at øge turismen på øerne. Forsla-
    get understøtter dermed en udvidelse af turistsæsonen til en
    større del af året, og med den øgede aktivitet fremmer for-
    slaget samtidig helårsbeboelse på øerne.
    Forslaget omfatter ikke skolernes sommerferie og vinterpe-
    rioden.
    Det foreslås, at kommunerne får stor fleksibilitet i tilrette-
    læggelsen af ordningen. Kommunerne kan selv inden for
    den fastlagte overordnede tidsramme træffe beslutning om
    de perioder, hvor færgebilletterne nedsættes. Desuden vil
    nedsættelsen af færgetakster for passagerbefordring ske med
    udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte færgerute.
    Beslutningen om, hvorledes tilskuddet skal fordeles på de
    forskellige billettyper, træffes således lokalt.
    Forslaget vil betyde markante fald i billetpriserne i forårs-
    og efterårsperioden. Hvor meget billetpriserne vil falde, vil
    bl.a. afhænge af sejlafstanden, prisstrukturen, den lokalt
    fastsatte periode for takstnedsættelser og det nuværende
    prisniveau, herunder nuværende rabatordninger, på de en-
    kelte færgeruter.
    Hvis der er tale om en privat færgerute til en af de omfattede
    øer, vil tilskud til nedsættelse af færgetakster for passager-
    befordring blive formidlet gennem den pågældende kommu-
    ne. Det samme gør sig gældende, hvis en færgerute drives af
    et andelsselskab.
    Tilskuddet til kommunerne til reduktion af færgetakster for
    passagerbefordring vil ikke kunne anvendes til andre formål.
    Det forudsættes, at kommunerne anvender eventuelle over-
    skydende midler i det efterfølgende kalenderår til nedsættel-
    se af færgetakster.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Lovforslaget indebærer udgifter for staten på 28,4 mio. kr. i
    tilskud til de omfattede kommuner i 2016 og 55,6 mio. kr.
    årligt fra 2017 til nedsættelse af færgetakster for passagerbe-
    fordring til og fra visse øer. Desuden betyder lovforslaget en
    begrænset administrativ merbelastning for staten i forbindel-
    se med tilskudsadministration. Der er ingen økonomiske
    konsekvenser for de omfattede kommuner, men der vil være
    en begrænset administrativ merbelastning ved ordningen,
    herunder i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsrede-
    gørelser. Der er ingen økonomiske og administrative konse-
    kvenser for regionerne.
    3
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. februar
    2016 til den 29. marts 2016 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.: Assens Kommune,
    Bornholms Regionskommune, Danmarks Rederiforening,
    Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Fanø
    Kommune, Friluftsrådet, Færgesekretariatet, Faaborg-Midt-
    fyn Kommune, Haderslev Kommune, Hedensted Kommune,
    Holbæk Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hånd-
    værksrådet, Kalundborg Kommune, KL, Langeland Kom-
    mune, Lolland Kommune, Læsø Kommune, Norddjurs
    Kommune, Odder Kommune, Sammenslutningen af Danske
    Småøer, Samsø Kommune, Skive Kommune, Slagelse
    Kommune, Småøernes Færgeselskaber, Struer Kommune,
    Svendborg Kommune, Visit Denmark, Ærø Kommune, Aa-
    benraa Kommune og Aalborg Kommune.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser /mindreudgifter Negative konsekvenser /merudgifter
    Økonomiske konse-
    kvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Udgifter for staten på 28,4 mio. kr. i tilskud til kommu-
    ner i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017.
    Administrative konse-
    kvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Begrænset administrativ merbelastning for staten i for-
    bindelse med tilskudsadministration. Begrænset admi-
    nistrativ merbelastning i de omfattede kommuner, her-
    under i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsre-
    degørelser.
    Økonomiske konse-
    kvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konse-
    kvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Administrative konse-
    kvenser for borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Lovforslaget udmønter et initiativ i aftalen fra 9. februar
    2016 om Vækst og udvikling i hele Danmark om lavere fær-
    getakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer i forårs- og
    efterårsperioden for så vidt angår de færgeruter, der ikke er
    statslige. Der er ikke hjemmel i gældende ret til at yde et så-
    dant tilskud.
    Med den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 1, får social-
    og indenrigsministeren bemyndigelse til at yde tilskud til
    nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og
    fra visse øer.
    Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer samt til kom-
    muner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommu-
    ne. Det fastlægges i stk. 3, hvilke kommuner der modtager
    tilskud.
    Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune.
    Det er en forudsætning for kommuners anvendelse af tilskud
    til private færgeruter, at kontrakt om ydelse af tilskuddet
    indgås i overensstemmelse med lov om færgefart, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 915 af 27. august 2008. Det er i øjeblikket
    kun ruterne mellem Fanø og Esbjerg samt mellem Orø og
    Hammer Bakke, som er privat drevet.
    Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de stats-
    lige færgeruter til Bornholm og Samsø.
    4
    Udover biler og passagerer er busser, campingvogne, auto-
    campere, motorcykler, knallerter m.v. samt cykler omfattet
    af ordningen.
    Det fastsættes i den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 2,
    at tilskuddet efter stk. 1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6
    mio. kr. årligt fra 2017. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret
    2017 én gang årligt på grundlag af den forventede pris- og
    lønudvikling for den kommunale sektor.
    Tilskuddet er udtryk for et teknisk beregnet finansieringsbe-
    hov for de enkelte færgeruter ved en nedsættelse af færge-
    takster for passagerbefordring til og fra visse øer efter et lan-
    devejsprincip i skuldersæsonerne. De tekniske beregninger
    tager udgangspunkt i en afgrænsning af tilskudsperioden,
    der dækker april, maj, juni, de sidste to tredjedele af august,
    september, oktober og den første halvdel af november.
    Den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 3, fastsætter, at de
    kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, omfatter Ka-
    lundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-
    Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Hor-
    sens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg,
    Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Der er tale om de
    samme kommuner, som modtager tilskud efter § 20 og § 21
    i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
    muner, dog med undtagelse af Esbjerg Kommune, der ikke
    er omfattet af lovforslaget, da der ikke er en færgeforbindel-
    se til Mandø, og med undtagelse af Bornholms Region-
    skommune, der har en statslig færgerute, samt med undta-
    gelse af Fanø Kommune, som er omfattet af lovforslaget,
    men ikke modtager et § 21-tilskud. Den samme afgrænsning
    er benyttet i forbindelse med ordningen vedrørende nedsæt-
    telse af færgetakster for godstransport til og fra øer, jf. lov
    nr. 582 af 4. maj 2015 om ændring af lov om kommunal ud-
    ligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af
    færgetakster for godstransport til og fra øer).
    Den foreslåede § 21 b, stk. 4, fastsætter, at de kommuner,
    der modtager tilskud efter stk. 1, skal anvende tilskuddet i
    perioden 16. marts – 30. november, dog med undtagelse af
    perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl.
    lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
    Skolernes sommerferie er således ikke omfattet af ordnin-
    gen. Skolernes sommerferie falder lidt forskelligt fra år til
    år. Det fremgår af § 14 a i folkeskoleloven, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 1534 af 11. december 2015 af lov om folkesko-
    len, at skoleåret begynder den 1. august. Elevernes sommer-
    ferie begynder den sidste lørdag i juni og varer indtil den af
    kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleå-
    rets begyndelse.
    For at sikre en enkel og ensartet ordning fastlægges den
    sommerperiode, hvor tilskuddet ikke kan anvendes, fra den
    sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i
    umiddelbar forlængelse heraf. Da den sidste weekend i sko-
    lernes sommerferie typisk er en travl rejseweekend, præcise-
    res det, at denne weekend indgår i den periode, hvor der ik-
    ke kan ydes tilskud til nedsættelse af færgetakster.
    Som eksempel indebærer denne afgrænsning i 2017, at den
    periode, der er undtaget i sommerferien, løber fra og med
    lørdag den 24. juni til og med søndag den 6. august.
    I 2016 kan kommunerne anvende tilskuddet fra og med
    mandag den 8. august.
    Det vurderes hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune får
    stor fleksibilitet i forbindelse med den lokale tilrettelæggelse
    af den nye ordning.
    I forhold til den periodeafgrænsning af skuldersæsonerne,
    som ligger til grund for de tekniske beregninger af tilskuds-
    behovet, gives der mulighed for at nedsætte færgetaksterne i
    yderligere to uger i hver sin ende af skuldersæsonerne.
    Det er intentionen, at den enkelte kommune selv kan fast-
    lægge de perioder, hvor færgetaksterne nedsættes inden for
    den periode, der er fastlagt i § 21 b, stk. 4.
    Det betyder, at en kommune eksempelvis kan beslutte, om
    tilskuddet skal anvendes i en kortere eller længere periode i
    forhold til den periode, som ligger til grund for den tekniske
    beregning af tilskudsbehovet. Hvis tilskuddet anvendes over
    en kortere periode, kan nedsættelsen af færgetaksterne i gi-
    vet fald blive højere. Samtidig kan en kommune beslutte at
    fordele takstnedsættelsen forholdsmæssigt forskelligt på de
    enkelte billettyper.
    Hvis påsken falder i april i et år, kan en kommune eksem-
    pelvis beslutte at tage fuld billetpris i påskeperioden mod til
    gengæld at nedsætte færgebilletterne i den sidste del af
    marts eller den sidste del af november. Eller hvis der eksem-
    pelvis afholdes et efterårsmarked på en ø i sidste halvdel af
    november, kan kommunen beslutte, at færgebilletterne i den
    forbindelse nedsættes for at tiltrække gæster til øen. En
    kommune kan som et andet eksempel beslutte at nedsætte
    takster for cykler forholdsvis mere for at fremme cykelturis-
    men.
    Den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 5, fastsætter, at
    kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan indgå afta-
    le med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet re-
    duceres i særlige tilfælde.
    Der kan være enkeltstående tilfælde, hvor begrænsninger i
    færgekapaciteten og/eller et ønske om at begrænse biltrafik-
    ken på en lille ø kan gøre det vanskeligt at anvende det be-
    regnede tilskud fuldt ud. For at sikre en smidig udformning
    af ordningen, der kan tage højde for ganske særlige forhold,
    gives der med den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 5,
    mulighed for, at en kommune efter aftale med social- og in-
    denrigsministeren delvist kan frasige sig et tilskud.
    Der vil med hjemmel i den foreslåede § 21 b, stk. 6, blive
    fastsat nærmere regler om fordelingen af tilskud efter stk. 1
    5
    efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt
    fordelingsnøgle.
    Det er hensigten, at social- og indenrigsministeren fordeler
    tilskuddet mellem de omfattede færgeruter med udgangs-
    punkt i et beregnet tilskudsbehov for hver enkelt færgerute.
    Tilskudsbehovet for de enkelte færgeruter beregnes som dif-
    ferencen mellem omsætningen for passagerbefordring i
    2013 i skuldersæsonerne og den samlede billetindtægt, der
    ville være i samme periode, hvis alle billetter blev afregnet
    efter et landevejsprincip.
    De tekniske beregninger tager udgangspunkt i en afgræns-
    ning af skuldersæsonerne, der dækker april, maj, juni, de
    sidste to tredjedele af august, september, oktober og den før-
    ste halvdel af november. Afgrænsningen, der ligger til grund
    for den tekniske beregning af tilskudsbehovet, er ikke nød-
    vendigvis fuldt ud svarende til den faktiske periode, hvor til-
    skuddet skal anvendes i den enkelte kommune, fordi som-
    merferien falder lidt forskelligt fra år til år.
    Beregningerne omfatter passagerer, biler, busser, camping-
    vogne, autocampere, motorcykler og knallerter m.v. samt
    cykler. Passagerer og biler udgør langt de største kategorier.
    Udgangspunktet for den tekniske beregning er, at der betales
    for bil m.v. og hver enkelt passager for sig. Det er lagt til
    grund, at der for hver passager betales 1,28 kr. og for biler
    3,66 kr. pr. sejlet kilometer. Der er foretaget særskilte bereg-
    ninger for alle billetkategorier. Desuden er der indregnet en
    grundpris på 20,22 kr. pr. passager for en returbillet.
    Der er enkelte færgeruter, hvor der på grundlag af den tekni-
    ske beregning ikke er et tilskudsbehov, fordi billetpriserne
    samlet set allerede er lave. Der kan dog alligevel på disse ru-
    ter være en række billettyper, hvor billetprisen ligger over
    den tekniske beregning af en landevejspris. På den baggrund
    er det indbygget i modellen, at de pågældende ruter alligevel
    får et tilskud på 20 pct. af omsætningen i 2013 for passager-
    befordring i skuldersæsonerne.
    Ligeledes kan der være ruter, som på grundlag af den tekni-
    ske beregning har et forholdsvis lille tilskudsbehov, fordi
    billetpriserne samlet set allerede er lave. Det gælder ligele-
    des for disse ruter, at der kan være en række billettyper,
    hvor den faktiske billetpris ligger over den teknisk beregne-
    de landevejspris. Det er derfor indbygget i modellen, at de
    ruter, hvor det teknisk udregnede tilskudsbehov udgør under
    20 pct. af omsætningen, får hævet tilskuddet, så det svarer
    til 20 pct. af rutens omsætning i 2013 for passagerbefordring
    i skuldersæsonerne.
    Den foreslåede model sikrer således, at alle færgeruter bli-
    ver tilgodeset med den nye ordning.
    Beregningerne er foretaget på baggrund af data fra Dan-
    marks Statistik om passagertal og kommunernes indberet-
    ninger af omsætningen i 2013 for de forskellige billettyper i
    skuldersæsonerne. Alle omsætningstal er omregnet til 2016-
    pl.
    Beregningsmodellen betyder, at der på årsbasis fra 2017 an-
    vendes 95 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster på de om-
    fattede ruter.
    Det samlede finansieringsbehov er fordelt således, at de
    statslige færgeruter til Bornholm og Samsø i alt tegner sig
    for et beløb på 19,6 mio. kr. i 2016 og 39,4 mio. kr. årligt fra
    2017, mens de øvrige færgeruters andel sammenlagt udgør
    28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017.
    På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at der til de
    kommuner, som er omfattet af lovforslaget, i 2016 ydes et
    tilskud på 28,4 mio. kr. og fra 2017 et tilskud på 55,6 mio.
    kr. årligt.
    Det samlede tilskud som fastlagt efter § 21 b, stk. 1, ligger
    fast.
    Det er hensigten at foretage en evaluering af fordelingsnøg-
    len for forholdet mellem de ikke statslige færgeruter efter 4
    år for at vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling på passa-
    gerområdet, herunder forskydninger mellem ruterne, som gi-
    ver anledning til at revidere fordelingsnøglen. Tilskuddet til
    den enkelte kommune ligger således fast i 4 år, og tilskuddet
    til de statslige ruter berøres ikke af evalueringen.
    Evalueringen vil ske samtidigt med evalueringen af forde-
    lingsnøglen for godsordningen, som trådte i kraft med virk-
    ning fra den 1. juni 2015. Det fremgår af lovbemærkninger-
    ne til L 159 om nedsættelse af færgetakster for godstrans-
    port til og fra øer, at det er hensigten at evaluere fordelings-
    nøglen på godsområdet efter 5 år.
    Der vil med hjemmel i den foreslåede § 21 b, stk. 7, blive
    fastsat nærmere regler om ordningens administration.
    Udgangspunktet for den nærmere udmøntning af ordningen
    er, at den skal være enkel og let administrerbar. Den konkre-
    te tilrettelæggelse af ordningen kan mest hensigtsmæssigt
    ske i den enkelte kommune med udgangspunkt i lokale for-
    hold.
    Det er derfor hensigten, at ordningen skal have form af en
    generel og ensartet ramme, inden for hvilken den enkelte
    kommune selv står for den konkrete udformning, herunder
    fastlæggelse af takststrukturen for den pågældende færgeru-
    te. Det betyder, at de forskellige billettyper på en given fær-
    gerute ikke nødvendigvis nedsættes med samme procentsats
    i skuldersæsonerne.
    Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at kommu-
    nerne årligt skal indberette oplysninger til Social- og Inden-
    rigsministeriet om anvendelse af tilskuddet til nedsættelse af
    taksterne for passagerbefordring til og fra visse øer. Ved
    ordningens indførelse vil kommunerne endvidere skulle vise
    en beregning af takstnedsættelserne som dokumentation for,
    6
    at færgetaksterne samlet set for alle billettyper er nedsat
    med et beløb svarende til tilskuddet i 2016.
    Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at kommu-
    nalbestyrelsen udarbejder en tilfredsstillende redegørelse for
    anvendelsen af tilskuddet i det regnskabsår, der ligger forud
    for det år, hvor tilskuddet udmeldes.
    Hvis det på grund af udviklingen i passagerbefordring, f.eks.
    et fald i passageromsætningen, viser sig, at en kommune ik-
    ke har anvendt hele det tilskud, som kommunen har modta-
    get efter § 21 b, stk. 1, forudsættes det, at kommunen anven-
    der overskydende midler i det efterfølgende kalenderår til
    nedsættelse af færgetakster. Kommunen skal i sådanne til-
    fælde redegøre for anvendelsen af tilskuddet til sådanne for-
    mål i den redegørelse, som kommunen skal udarbejde til So-
    cial- og Indenrigsministeriet.
    Såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive oprettet en ny
    færgerute til en af de omfattede øer, vil denne også blive
    omfattet af ordningen om nedsættelse af færgetakster. Der
    skal i givet fald tages konkret stilling til, hvorledes dette kan
    ske.
    Ordningen omfatter alene biler og passagerer m.v., der
    transporteres på færger, som er i rutefart til og fra de pågæl-
    dende øer. Der ydes således ikke tilskud til anden form for
    transport af biler og passagerer m.v. til de pågældende øer,
    fx andre skibstyper eller sommerruter.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2016.
    Det betyder, at initiativet får halvsårsvirkning i 2016. Udbe-
    taling af tilskud vil ske med virkning fra ikrafttrædelsestids-
    punktet.
    7
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
    kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
    som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og senest
    ved lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages følgende æn-
    dring:
    1. Efter § 21 a indsættes:
    »§ 21 b. Social- og indenrigsministeren yder et årligt til-
    skud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
    til og fra visse øer. Private færger kan modtage tilskud gen-
    nem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke
    tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø.
    Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og
    55,6 mio. kr. årligt fra 2017. Tilskuddet reguleres fra til-
    skudsåret 2017 én gang årligt med den forventede pris- og
    lønudvikling for den kommunale sektor.
    Stk. 3. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1,
    omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens,
    Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aa-
    benraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Ski-
    ve, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner.
    Stk. 4. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1,
    skal anvende tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden
    for perioden 16. marts – 30. november med undtagelse af
    perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lør-
    dag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
    Stk. 5. Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan
    indgå aftale med social- og indenrigsministeren om, at til-
    skuddet reduceres i særlige tilfælde.
    Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om fordelingen af tilskuddet efter stk. 1 efter en af so-
    cial- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøg-
    le.
    Stk. 7. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om ordningens administration, herunder om, at kom-
    munalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for anven-
    delsen af tilskuddet efter stk. 1.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. august 2016.
    8