Fremsat den 27. april 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 27. april 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social
pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af
13. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 9
b-11«.
2. § 21 a affattes således:
»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunen, hvis den syge-
meldte afviser at modtage lægebehandling, en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling
kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunen indhentet en udtalelse, jf. stk. 1,
kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den
sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser
at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,
som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kom-
munen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpen-
ge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne her-
for i øvrigt er opfyldt.«
3. I § 47, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der
indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret
pensionsopsparing.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 1. juli 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 300 af 22.
marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 69 k, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En person er berettiget til at modtage ressourceforløbs-
ydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedag-
penge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen
har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betin-
gelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sy-
gedagpenge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rå-
dighed efter 1. pkt. i denne periode.«
2. I § 110 a, stk. 1, ændres »den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal« til: »den 1. juli 2016 til og med den 30.
juni 2019 indhenter«, og »indhente en vurdering fra regio-
nens kliniske funktion, jf. §§ 13-15« ændres til: »en udtalel-
se fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2,«.
3. I § 110 a, stk. 2, ændres »regionens kliniske funktion vur-
deret, om en anden behandling kan anbefales« til: »kommu-
nen indhenter en udtalelse, jf. stk. 1«, og »regionens kliniske
funktion.« ændres til: »sundhedskoordinatoren.«
4. I § 110 a, stk. 3, ændres »at medvirke til, at sagen fore-
lægges regionens kliniske funktion,« til: », at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,«.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/01457
BE006780
ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, udgår »efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.
2. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter kommunen en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling
kan anbefales i sager efter § 21 a i lov om sygedagpenge, §
110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
3. I § 17, stk. 2, udgår »og ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold«, og »regionens kliniske funk-
tion skal vurdere, om« ændres til: »sundhedskoordinatoren
skal udtale sig om, hvorvidt«.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af
12. januar 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1810 af
23. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 18 a affattes således:
»§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis
en person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den
pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf.
§ 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be-
tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,
at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her-
under den lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kom-
munalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«
2. I § 19, stk. 4, udgår »fra klinisk funktion«, og »bestem-
melsen i § 17, stk. 2« ændres til: »§ 17, stk. 1 og 2«.
3. § 43 b affattes således:
»§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis
en pensionist afviser at modtage lægebehandling, der ud fra
en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre
den pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundheds-
koordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbe-
fales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse,
jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning
for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende
afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebe-
handling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinato-
ren.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kommu-
nalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.«
§ 5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som senest ændret
ved § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 68 d, stk. 2, indsættes efter »jobafklaringsforløb«: »el-
ler 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-
gørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsfor-
løb efter § 24 a i lov om sygedagpenge,«.
2. § 70 a, stk. 2-4, affattes således:.
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis personen i for-
bindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage
lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren, om, hvorvidt en anden behandling
kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf.
stk. 2, kan det ikke tillægges betydning for jobcenterets af-
gørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebe-
handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 4. Ønsker personen ikke, at der indhentes en udtalelse
fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan jobcenteret træffe
afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for vi-
sitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Har en sag i den nugældende forsøgsperiode fra
den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 været forelagt
klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en
anden behandling end den, som borgeren er blevet tilbudt,
skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke forelægges for
sundhedskoordinatoren.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for
beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til rehabiliteringstemaet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-
gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-
pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt
en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni
2014, blev der indført en to-årig forsøgsordning, hvor borge-
re kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan
få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er
grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen
forelægges klinisk funktion, som skal vurdere, om en anden
behandling vil kunne anbefales i stedet. Hvis der kan anbe-
fales en anden behandling, men borgeren heller ikke ønsker
denne, kan borgeren fortsat afvise lægebehandling, uden at
det kan få indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag.
Intentionen med ordningen er at sikre, at en borger ikke
skal føle sig tvunget til at tage imod en behandling, som
vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådanne
tilfælde vil blive afdækket, om der er andre behandlingsmu-
ligheder.
Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-
behandling, og således er f.eks. genoptræning efter operati-
on eller behandling hos fysioterapeut ikke omfattet.
Forsøgsperioden udløber den 1. juli 2016.
Der er foretaget en evaluering af forsøgsordningen for pe-
rioden fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2014 til den
1. november 2015.
Evalueringen viser, at forsøgsordningen anvendes i be-
grænset omfang. I perioden den 1. juli 2014 til den 1. no-
vember 2015 er det samlede antal sager på landsplan estime-
ret til at udgøre 150-200 sager. Det er typisk følgende tre ty-
per lægebehandling, der afvises: medicinsk behandling mod
psykiske lidelser, f.eks. antidepressiva, rygoperationer,
f.eks. i forbindelse med diskusprolaps, og smertestillende
medicinsk behandling, f.eks. i forbindelse med kroniske li-
delser.
På denne baggrund har forligspartierne bag sygedagpen-
gereformen aftalt, at ordningen forlænges og justeres såle-
des, at det i en 3-årig forsøgsperiode alene er sundhedskoor-
dinatoren, der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en
given behandling.
Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i lov om
sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension,
med henblik på at sikre den ønskede ændring. Det foreslås,
at ændringerne skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli
2016.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om mulighed
for omberegning af sygedagpengetimesatsen i den situation,
hvor en lønmodtager indbetaler ekstra bidrag på en arbejds-
giveradministreret pensionsordning.
Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der sker en
sproglig tilpasning i lov om aktiv socialpolitik, så det klart
fremgår, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under
3
jobafklaringsforløb i perioden fra en person efter sygedag-
pengelovens bestemmelse har ret til at overgå til et jobafkla-
ringsforløb, og frem til kommunen træffer afgørelse om, at
personen har denne ret. Endvidere foreslås præciseret, at fri-
sten på 4 uger for, at sagen skal forelægges rehabiliterings-
teamet, i denne situation skal regnes fra det tidspunkt, hvor
kommunen har vurderet, at personen skal i et jobafklarings-
forløb.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at afvise
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommu-
nen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en syge-
meldt ikke deltager i lægebehandling.
Efter lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode
borgere, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at
lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til obser-
vation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis bor-
gerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget
til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.
Helbredsmæssige forhold har betydning for en række so-
ciale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og flek-
sjob.
Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp.
Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig
sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil-
standen og arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring
indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlig-
hed.
Efter gældende regler i lov om social pension kan kom-
munalbestyrelsen ikke tilkende førtidspension, før det er do-
kumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan for-
bedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-,
revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstalt-
ninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling.
Hvis en borger afviser at tage imod lægeligt anbefalet be-
handling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes
førtidspension.
Efter gældende regler har den enkelte borger i en to-årig
forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 fået
ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan
få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er
grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension,
så længe borgeren medvirker til, at kommunen kan indhente
en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kan anbefales en
anden behandling.
Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen
forelægges regionens kliniske funktion til en vurdering af,
om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end
den, som borgeren er blevet tilbudt. Klinisk funktion yder
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen til af-
klaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som klinisk funktion anbefaler, får det ikke konse-
kvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få
bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand,
det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis
operationer og behandling med lægeordineret medicin. For-
søget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operati-
on eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en
læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hid-
til skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter for-
søget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da
disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i
snæver forstand.
Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage
tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at
medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion, vil dette
dog kunne få betydning for retten til sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om
der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtids-
pension.
Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget
til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere el-
ler modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er
tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behand-
ling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Ordningen er indført som et to-årigt forsøg og er blevet
evalueret med henblik på tilvejebringelse af vurderings-
grundlag for, om den bør permanentgøres.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Evalueringen har vist, at det kun i begrænset omfang er
muligt at anbefale borgerne anden behandling. Det foreslås
derfor at justere forsøgsordningen, således at det fremover
alene er sundhedskoordinatoren, der skal komme med en
udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales anden type behand-
ling. Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske
funktion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den
lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funkti-
on.
Formålet med justeringen er dels at sikre en mere hen-
sigtsmæssig brug af klinisk funktion, herunder at borgeren
ikke skal til unødvendige undersøgelser i klinisk funktion,
dels at sikre, at der i de tilfælde, hvor borgeren afviser at
deltage i lægebehandling, fortsat foretages en kvalificeret
sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden
behandling.
Det foreslås at forlænge forsøgsordningen, således at man-
glende deltagelse i lægebehandling i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan
4
føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller til-
kende førtidspension.
Justeringen af ordningen betyder, at hvis en borger afviser
en lægebehandling, skal sagen forelægges sundhedskoordi-
natoren, som skal afgive en udtalelse om, hvorvidt der kan
anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som bor-
geren er blevet tilbudt. Borgeren skal give samtykke til, at
sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i en lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ikke
konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for
at få bevilliget fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Borgeren vil fortsat have pligt til at bidrage til sin egen
helbredelse, og det vil derfor kunne få betydning for borge-
rens ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse m.v.,
hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehand-
ling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen
forelægges sundhedskoordinatoren. Som udgangspunkt må
det antages, at alle borgere ønsker at deltage i behandling,
der kan forbedre deres helbredssituation.
Med forslaget vil borgeren således fortsat have ret til en
ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden be-
handlingsmulighed i en 3-årig forsøgsperiode. Forslaget skal
sikre, at borgeren i forsøgsperioden ikke føler sig tvunget til
at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller
modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg
ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling
med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Borgeren har pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1,
nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (retssikkerhedsloven).
Med forslaget vil det blive en forudsætning for, at der kan
ses bort fra, at borgeren ikke ønsker at deltage i lægebe-
handling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren
til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmu-
ligheder. Der vil således blive tale om specialbestemmelser,
som indebærer en fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag
på det foreliggende grundlag, hvis en borger ikke ønsker at
medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i
lægebehandling.
Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter,
som i det nuværende forsøg, alene lægebehandling i snæver
forstand, det vil sige behandlinger foretaget af en læge, ek-
sempelvis operationer og behandling med lægeordineret me-
dicin. Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning ef-
ter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset
at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borge-
ren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere
omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos
psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som læ-
gebehandling i snæver forstand.
Hvis sundhedskoordinatoren anbefaler en behandling, der
ikke er lægelig behandling i snæver forstand, eksempelvis
behandling hos en fysioterapeut, vil det få betydning for
borgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at
deltage i den tilbudte behandling.
Den sundhedsfaglige behandling af borgeren vil som hid-
til ske efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således
ikke sundhedskoordinatoren, der skal tilbyde borgeren den
behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler.
En 3-årig forlængelse af forsøgsordningen giver mulighed
for at afprøve den justerede model i praksis samt at fastslå,
om den begrænsede anvendelse af den nuværende ordning
er udtryk for et stabilt niveau, forud for en evt. beslutning
om permanentgørelse af ordningen.
2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra
indbetaling på pensionsordning
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelses-
krav og beregning af sygedagpenge m.v., jf. sygedagpenge-
lovens § 47, bliver der ved beregningen af timesatsen for sy-
gedagpenge fratrukket indbetaling til arbejdsgiveradmini-
streret pensionsordning. Det betyder, at en meget stor frivil-
lig indbetaling til pensionsordning kan medføre, at lønmod-
tageren får en meget lav timeberegning, idet indbetalinger til
en arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke medregnes ved
beregning af sygedagpengetimesatsen.
Dermed vil en eventuel arbejdsgiver tilsvarende have ret
til lavere refusion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har
en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra
på en pensionsordning.
Det bemærkes, at denne situation ikke er omfattet af retten
til omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde i syge-
dagpengelovens § 47, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af bemærk-
ningerne til ændringen af § 47 ved indførslen af en ny syge-
dagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafkla-
ringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom mv., at
der som udgangspunkt ikke ændredes på opgørelsen af time-
fortjenesten i forhold til gældende regler, og at pensionsbi-
drag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensions-
bidrag) fratrækkes ved beregningen af timefortjenesten. Det
fremgår endvidere, at hjemlen til omberegning af sygedag-
pengene i særlige tilfælde ville blive anvendt til at fastsætte
regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under
en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så
de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat, side 34 og 63.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det forekommer urimeligt, at en lønmodtagers store frivil-
lige indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensions-
ordning kan medføre, at arbejdsgiver får en meget lav refu-
sion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere ud-
5
gift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensi-
onsordning. Endvidere kan denne beregningsregel eventuelt
afholde lønmodtager selv fra at spare ekstra op til pension.
Formålet med bestemmelsen er således primært at sikre, at
arbejdsgiver og lønmodtager i disse situationer får samme
sygedagpengeberegning og refusion, som hvis der ikke blev
indbetalt ekstra til pension. Som følge heraf foreslås det, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler
om beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der får
mindre end det maksimale timebeløb, og som frivilligt ind-
betaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensi-
onsopsparing. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsæt-
te regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan
fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra,
kan der ske omberegning af timefortjenesten. Bestemmelsen
får kun betydning i de sager, hvor sygedagpengetimesatsen
er blevet beregnet til mindre end det aktuelle timemaks (for
2016: 112,97 kr.).
Beregningen skal ske, så der korrigeres for forskellen mel-
lem den aktuelle indbetaling og den indbetaling, der fremgår
af ansættelseskontrakten. Hvis der ikke er oplysninger her-
om i ansættelseskontrakten, sker beregningen så der korrige-
res for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og over-
enskomsten for det pågældende område.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for
beregning af 4 ugers fristen for, at sagen skal til
rehabiliteringsteamet
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats har en person, der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu-
nen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om syge-
dagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til res-
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, i lov om aktiv social-
politik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet frem-
går af sygedagpengelovens § 24, stk. 2-5, og afhænger af,
om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selv-
stændig erhvervsdrivende.
For lønmodtagere er der som hovedregel ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden (30 kalender-
dage). Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kom-
munen senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 i lov
om sygedagpenge.
I følgende tilfælde har en lønmodtager ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tids-
punkt:
1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge
fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Ar-
bejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen
senest 14 dage efter første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedag-
penge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den pe-
riode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge. Ar-
bejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen
senest en uge efter ophør af udbetaling af løn eller sy-
gedagpenge fra arbejdsgiveren.
For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har ret
til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dag-
es sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløsheds-
dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejds-
løshedskassen skal anmelde sygefraværet til kommunen se-
nest 3 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 a i lov om syge-
dagpenge.
For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ikke
har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejds-
markedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi med-
lemmet er delvist ledig, eller fordi medlemmet bliver syg in-
den tilmelding som jobsøgende på Jobnet på første ledig-
hedsdag, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse fra første fraværsdag. Arbejdsløshedskassen
skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter
sygemeldingen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde
sygefraværet til kommunen senest tre uger efter første fra-
værsdag. Har den selvstændige erhvervsdrivende tegnet en
sygedagpengeforsikring, skal anmeldelsen ske senest en uge
efter første fraværsdag, jf. § 43 i lov om sygedagpenge.
Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, ar-
bejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdriven-
des anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfyl-
der beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derfor ikke har
ret til sygedagpenge, men derimod har ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a.
Efter de gældende regler udbetales ressourceforløbsydel-
sen efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse
efter § 68 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforlø-
bet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager
imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som
kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.
6
På grund af sygedagpengelovens anmeldelsesregler vil der
være en periode fra den pågældende har ret til at overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24
a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, hvor sygefraværet ikke er
anmeldt til kommunen, således at kommunen ikke kan træf-
fe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafkla-
ringsforløb. I denne periode er det ikke afklaret, om perso-
nen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge eller
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse. Den
pågældende vil derfor ikke opfylde betingelsen om at delta-
ge aktivt i jobafklaringsforløbet, frem til det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse om, at personen har ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der kan i
den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil
være berettiget til ressourceforløbsydelse frem til kommu-
nen træffer afgørelse om, at personen er berettiget til et job-
afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den
pågældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.
Samtidig stilles der efter de gældende regler i § 68 d, stk.
2, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats krav om, at kom-
munen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb
skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Dette vil i
nogle tilfælde ikke kunne nås på grund af anmeldelsesreg-
lerne i sygedagpengeloven.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har i forbindelse med ændringen af lov nr. 1486 af 23.
december 2014, hvor ændringen af reglerne om sygedagpen-
ge og jobafklaringsforløb med ressourceforløb indgik, været
forudsat, at borgere skulle kunne modtage ressourceforløbs-
ydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sy-
gedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ikke
er ret til andre ydelser.
Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå direkte af
bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse un-
der jobafklaringsforløb til denne persongruppe, uanset at de
ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed fra første
fraværsdag, hvor de ikke har ret til at modtage sygedagpen-
ge efter sygedagpengeloven, og dermed er berettiget til at
overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
se, og frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-
gørelse om retten til jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal
borgeren stå til rådighed efter reglerne i kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik.
Formålet med ændringen af § 68 k, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, er at undgå tvivl om, hvorvidt der kan udbeta-
les ressourceforløbsydelse for perioden fra overgangen til
jobafklaringsforløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kom-
munen træffer afgørelsen om, at personen har ret til jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet
det i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der har
ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
Endvidere foreslås at ændre lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats således at fristen for, at sagen skal forelægges for
rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et job-
afklaringsforløb, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen
har vurderet, at personen skal i et jobafklaringsforløb.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser
Forslaget skønnes alene at indebære øgede offentlige ud-
gifter for personer på sygedagpenge. Det beror på, at det ty-
pisk vil dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visi-
tation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor
borgeren netop typisk vil være sygedagpengemodtager. På
baggrund af en evaluering estimeres der samlet at have væ-
ret 150-200 sager på sygedagpenge-, ressourceforløbs-, flek-
sjob- og førtidspensionsområdet i perioden fra den 1. juli
2014 til den 1. november 2015, hvor borgeren har afvist læ-
gebehandling. Det svarer til ca. 150 sager årligt.
Det skønnes, at udgiften i forbindelse med, at sundheds-
koordinator fremover skal gennemgå en borgers sag og efter
behov møde borgeren, vil medføre en merudgift på 2.500 kr.
pr. sag. De samlede merudgifter til sundhedskoordinator
skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt.
Det skønnes, at forslaget vil betyde, at der i gennemsnit
udbetales 3 ugers sygedagpenge til personer berørt af forsla-
get. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en be-
handling ikke gennemføres, kun i helt særlige tilfælde vil
kunne antages at have betydning for afgørelser om førtids-
pension. I relation til førtidspension er det afgørende, at der
ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle ar-
bejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte be-
handling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant om-
fang, at der kan tilkendes førtidspension. Forslaget skønnes
at medføre en årlig merudgift på ca. 1,5 mio. kr. til sygedag-
penge.
Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 0,3 mio. kr. i
2016, 0,6 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,3 mio. kr. i 2019.
Det skønnes, at merudgiften til kommunerne udgør 0,7 mio.
kr. i 2016, 1,3 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,7 mio. kr. i
2019. Heri indgår udgifter til sundhedskoordinator svarende
til 0,2 mio. kr. i 2016, 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,2
mio. kr. i 2019. Der skønnes ikke at være økonomiske ud-
gifter for regionerne. Det skønnes således i alt, at forslaget
vil medføre merudgifter på op til 1,9 mio. kr. årligt, svaren-
de til ca. 1,1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb af afgif-
ter.
7
Tabel 1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
Mio. kr. 2016 PL 2016 2017 2018 2019
Stat 0,3 0,6 0,6 0,3
Sygedagpenge 0,3 0,6 0,6 0,3
Kommune 0,7 1,3 1,3 0,7
Sygedagpenge (DUT) 0,5 0,9 0,9 0,5
Sundhedskoordinator (DUT) 0,2 0,4 0,4 0,2
I alt 1,0 1,9 1,9 1,0
Anm. : Da forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 er der regnet med halvårsvirkning i både 2016 og 2019.
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive for-
handlet med KL.
3.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra
indbetaling på pensionsordning og præcisering af retten til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt
fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen
for at sagen skal til rehabiliteringsteamet
Det vurderes, at forslagene har ubetydelige administrative
samt økonomiske konsekvenser og dermed ikke vil have
konsekvenser for det kommunale bloktilskud.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts
2016 til den 30. marts 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-
hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelses-
rådet, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsy-
net, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DUKH, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommu-
nale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsa-
xe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-
vernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister,
LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kom-
mune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisio-
nen, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling
Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Vi-
borg Kommune og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Stat:
2016: 0,3 mio. kr.
2017: 0,6 mio. kr.
2018: 0,6 mio. kr.
2019: 0,3 mio. kr.
Kommuner:
2016: 0,5 mio. kr.
2017: 0,9 mio. kr.
2018: 0,9 mio. kr.
8
2019: 0,5 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Kommuner:
2016: 0,2 mio. kr.
2017: 0,4 mio. kr.
2018: 0,4 mio. kr.
2019: 0,2 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, kan kom-
munen i forbindelse med første samtale med den sygemeldte
undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis sygdommen
medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den syge-
meldte aktuelt ikke kan vende gradvis tilbage eller deltage i
tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Der er tale om tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring, tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om ansættelse
med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 12 udgår. Samti-
dig foreslås det, at der henvises til kapitel 9 b.
Med forslaget om at henvise til kapitel 9, er der tale om en
ændring, der skal bringe teksten i overenstemmelse med det
forudsatte i forbindelse med kontanthjælpsreformen, hvor
man ændrede reglerne om mentorstøtte, således at mentor-
støtten blev et tilbud i stedet for et hjælpemiddel. I målgrup-
pen for tilbud om mentorstøtte er bl.a. sygedagpengemodta-
gerne. Det betyder, at kommunen kan undlade at tage kon-
takt til arbejdspladsen, hvis sygdommen medfører et længe-
revarende sygdomsforløb, og den sygmeldte ikke aktuelt
kan vende gradvis tilbage, modtage tilbud om mentorstøtte
efter 9 b eller deltage i tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring efter kapitel 10 og tilbud om virksomhedspraktik efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget om, at kapitel 12 udgår, er der tale om at
rette en fejl, da sygedagpengemodtagere, der er i et ansættel-
sesforhold, ikke kan modtage tilbud om ansættelse i løntil-
bud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2
Efter § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge, bortfalder
retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod læ-
gens opfordring afviser at modtage nødvendig lægebehand-
ling, jf. dog § 21 a.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
retten til sygedagpenge.
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommu-
nen i en to-årig forsøgperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regionens klini-
ske funktion af, om en anden behandling kan anbefales, hvis
en sygemeldt afviser at modtage lægebehandling. Det er ale-
ne lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af for-
søget.
Efter § 21 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden, hvis regio-
nens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling
kan anbefales, ikke tillægges betydning for den sygemeldtes
ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte
være anbefalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 21 a, stk. 3, træffer kommunen, hvis den syge-
meldte ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges re-
gionens kliniske funktion, afgørelse om, at den sygemeldtes
ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte af-
viser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2.
Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en
sygemeldt ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-
handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk
behandling, som den sygemeldte ikke er tryg ved, eksempel-
vis operation for diskusprolaps, behandling med antidepres-
siv medicin og ECT-behandling.
Forsøgsordningen medfører ikke, at den sygemeldte kan
sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge
9
forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt.
på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis
der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejds-
evne inden for 69 uger efter sygedagpengelovens § 27, stk.
1, nr. 2, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges efter
denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afkla-
ringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er fordi, den
sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan
sygedagpengeperioden ikke forlænges efter sygedagpenge-
lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at den sygemeldte er under læ-
gelig behandling og skønnes at kunne vende tilbage på ar-
bejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke
er under lægelig behandling, eller den sygemeldte ikke
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti-
gelse inden for 134 uger. Hvis det vurderes, at pågældende i
de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at få
sygedagpengeperioden forlænget, vil den sygemeldte skulle
overgå til jobafklaringsforløb, såfremt betingelserne herfor
er opfyldt, jf. § 24, stk. 2.
Det foreslås, at § 21 a affattes således, at ordningen for-
længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-
ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse
fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra kli-
nisk funktion, af, om der kan anbefales en anden behand-
ling, når en sygemeldt ikke ønsker at modtage lægebehand-
ling.
Hvis den sygemeldte heller ikke ønsker at modtage den
lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får
det efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekven-
ser for den sygemeldtes ret til sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, hvis den sygemeldte afviser at mod-
tage lægebehandling, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden skal
anmode sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt
der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt
over for kommunen oplyser, at vedkommende ikke ønsker
at modtage lægebehandling, og kommunen efter § 21, stk. 1,
nr. 2, skal tillægge dette betydning for den sygemeldtes ret
til sygedagpenge. Sundhedskoordinatoren er ansat i regio-
nens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen
trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den
kliniske funktion. Med forslaget får borgeren således ret til
en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden
behandlingsmulighed. Der henvises til stk. 3 for så vidt an-
går den situation, hvor en sygemeldt ikke ønsker, at der ind-
hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, det
vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis operati-
oner og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 2, at det, når kommunen har indhentet
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, i forsøgs-
perioden ikke kan tillægges betydning for den sygemeldtes
ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, herunder den lægebehandling som måtte
være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Forslaget betyder, at når kommunen har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, vil kommunen ikke kunne træffe af-
gørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfal-
der som følge af, at den sygemeldte afviser at deltage i læge-
behandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med hen-
visning til, at den sygemeldte ved denne adfærd forhaler hel-
bredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 3, at hvis den sygemeldte ikke ønsker, at
der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, træf-
fer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til syge-
dagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betin-
gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at sy-
gedagpenge til en lønmodtager beregnes på grundlag af det
ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle an-
sættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmar-
kedsbidrag.
Beskæftigelsesminister har med hjemmel i § 47, stk. 2, nr.
1, i sygedagpengeloven fastsat regler i bekendtgørelse nr.
1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelses-
krav og beregning af sygedagpenge m.v., om opgørelse af ti-
mefortjenesten, der benyttes ved beregningen af sygedag-
penge til lønmodtagere. Det fremgår af § 6, stk. 1, 3. pkt., i
bekendtgørelsen, at feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbeta-
ling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag
efter lov om arbejdsmarkedsfonde ikke indgår ved beregnin-
gen af timefortjenesten. Det betyder, at hvis en lønmodtager
har indgået aftale med sin arbejdsgiver om, at der bliver ind-
betalt ekstra på en arbejdsgiveradministreret pensionsord-
ning, kan den sygedagpengetimesats, der bliver beregnet
ved sygdom, blive lavere end den ellers ville være blevet.
Det får dog først betydning, hvis der er tale om, at timesat-
sen bliver beregnet til at være under timemaksimum for sy-
gedagpengene (for 2016 112,97 kr. pr. time).
Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved
indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølg-
ning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpen-
ge under sygdom mv., at der som udgangspunkt ikke ændre-
des på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende
regler, og at pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede
indbetalinger af pensionsbidrag) fratrækkes ved beregningen
10
af timefortjenesten, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194
som fremsat, side 34 og 63.
Beskæftigelsesministeren har, med hjemmel i § 47, stk. 2,
nr. 5, i sygedagpengeloven, fastsat regler i bekendtgørelse
nr. 1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigel-
seskrav og beregning af sygedagpenge m.v., om ombereg-
ning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Det fremgår af §
7 i bekendtgørelsen, at lønmodtagere, der får mindre end det
maksimale timebeløb, i særlige tilfælde har ret til ombereg-
ning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgi-
veren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig æn-
dring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved
indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølg-
ning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpen-
ge under sygdom m.v., at bemyndigelsen blandt andet vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en
ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode, kan ske om-
beregning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud
fra den fremtidige løn, samt at ordinære årlige lønstigninger
som altovervejende hovedregel ikke vil medføre ombereg-
ning, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat,
side 63.
Det foreslås, at der efter § 47, stk. 2, nr. 4, indsættes et nyt
nummer, som giver beskæftigelsesministeren hjemmel til, at
fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for lønmod-
tagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgi-
veradministreret pensionsopsparing. Formålet er at undgå, at
en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning med-
fører, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og
at en evt. arbejdsgiver tilsvarende har ret til lavere refusion,
idet det forekommer uhensigtsmæssigt, at lønmodtager der-
ved kan afholdes fra at spare ekstra op til pension, og idet en
eventuel arbejdsgiver ikke har en lavere udgift end for en
person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning.
Som udgangspunkt vil beregningen ske efter de almindeli-
ge beregningsregler, således at den del af lønnen, der er ar-
bejdsgiveradministreret pension, fratrækkes ved beregnin-
gen, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret, at lønmod-
tageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren
eller arbejdsgiveren henvender sig til kommunen og frem-
lægger dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra til
en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, kan kom-
munen omberegne timefortjenesten.
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet således, at ombereg-
ningen vil ske med udgangspunkt i den indbetaling, der er
aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger
herom i ansættelseskontrakt eller lignende, vil beregningen
ske ud fra overenskomsten for det pågældende område.
Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, har en person, der på første fraværsdag ville have
haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke
var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, jf. § 24 a i
lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og der-
med ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet frem-
går af § 24 a, stk. 2-5, i lov om sygedagpenge og afhænger
af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selv-
stændig erhvervsdrivende.
Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, ar-
bejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdriven-
des anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfyl-
der beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelsen. Res-
sourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i
lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 69 k, stk. 1, er det en betingelse for at modtage res-
sourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det
er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder
til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafkla-
ringsforløbet.
På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af syge-
fraværet til kommunen – som i sygedagpengesager – først
ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse. Kommunen kan derfor først
træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobaf-
klaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den
første sygedag uden ret til sygedagpenge efter lov om syge-
dagpenge og frem til kommunen har truffet afgørelse, kan
den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage ak-
tivt i jobafklaringsforløbet. Der kan i den forbindelse opstå
spørgsmål om, hvorvidt personen vil være berettiget til res-
sourceforløbsydelse i perioden frem til kommunen har truf-
fet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafkla-
ringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den på-
gældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.
Det har i forbindelse med ændringen i lov nr. 1486 af 23.
december 2014 af reglerne om sygedagpenge og jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse været forudsat, at
denne gruppe borgere skulle kunne modtage ressourcefor-
løbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i
sygedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ik-
ke er ret til andre ydelser.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 1, indsættes et nyt punk-
tum, hvor det fremgår, at en person er berettiget til at modta-
ge ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ik-
ke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og
frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågæl-
dende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter
11
§ 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at pågældende ikke
har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Det betyder, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb til denne persongruppe fra første
fraværsdag, hvor de ikke har ret til sygedagpenge, jf. § 24 a
i lov om sygedagpenge uanset, at de ikke opfylder betingel-
sen i § 69 k, stk. 1, 1. pkt., frem til det tidspunkt, hvor kom-
munen har truffet afgørelse om, hvorvidt personen skal have
sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal
borgeren stå til rådighed efter reglerne om ressourceforløbs-
ydelse til personer i jobafklaringsforløb i kapitel 6 b i lov
om aktiv socialpolitik.
Formålet med den foreslåede ændring er, at der ikke må
være tvivl om, hvorvidt der vil kunne udbetales ressource-
forløbsydelse for perioden fra overgangen til jobafklarings-
forløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kommunen træffer
afgørelsen om, at personen har ret til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det af § 69 j,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der
har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 110 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal job-
centeret i en to-årige forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regio-
nens kliniske funktion af, om der kan anbefales en anden be-
handling, hvis en person afviser at modtage lægebehandling,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med
en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb el-
ler jobafklaringsforløb.
Det foreslås, at § 110 a, stk. 1, ændres, således at der ind-
føres en ny 3-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den
30. juni 2019. Samtidig foreslås det, at jobcenteret skal ind-
hente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. den fore-
slåede ændring i § 3, nr. 2, til nyaffattelse af § 15, stk. 2, i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., om, hvorvidt der kan anbefales en anden be-
handling, når personen afviser at modtage lægebehandling,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med
afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, dvs.
behandlinger foretaget af læger fx operationer og behand-
ling med lægeordineret medicin.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Jobcenteret skal efter ændringen af stk. 1 anmode sund-
hedskoordinatoren om en udtalelse af, om sundhedskoordi-
natoren kan anbefale en anden behandling af personen, når
personen over for jobcenteret oplyser, at personen ikke øn-
sker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr.
2, i retssikkerhedsloven.
Med forslaget får en person ret til en ekstra vurdering af,
om der findes en anden behandlingsmulighed.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter § 110 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har re-
gionens kliniske funktion vurderet, at anden behandling kan
anbefales, jf. § 110 a, stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til res-
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, at personen af-
viser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herun-
der lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens
kliniske funktion.
Det foreslås, at § 110 a, stk. 2, ændres således, at hvis
sundhedskoordinatoren har vurderet, at anden behandling
kan anbefales, jf. § 110 a, stk. 1, kan det i forsøgsperioden
ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, at personen
afviser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, her-
under lægebehandling, som måtte være anbefalet af sund-
hedskoordinatoren.
Hvis personen vælger at modtage den alternative behand-
ling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, indgår resultatet
af denne behandling i kommunens vurdering af, om betin-
gelserne for at modtage ressourceforløbsydelse efter kapitel
6 a og 6 b, når de deltager i ressourceforløb eller jobafkla-
ringsforløb, er opfyldt.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Hvis en person ikke ønsker at medvirke til, at sagen fore-
lægges regionens kliniske funktion, skal kommunen efter de
gældende regler i § 110 a, stk. 3, træffe afgørelse i sagen om
ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
Det foreslås, at § 110 a, stk. 3, ændres således, at hvis en
person ikke ønsker, at sagen forelægges sundhedskoordina-
toren, træffer kommunen afgørelse i sagen om ret til res-
sourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 12, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om
12
indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstil-
ling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Det foreslås, at ”efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold” udgår af §
12, stk. 1.
Forslaget er en følge af ressortomlægningen den 28. juni
2015, hvor lov om social pension blev flyttet fra det davæ-
rende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold til Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 2
Efter § 15, stk. 2, i lov om en lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal kommunen
i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30.
juni 2016 benytte regionens kliniske funktion til vurdering
af, om der kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at mod-
tage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk.
1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser
at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde.
Sagerne skal forelægges klinisk funktion til vurdering af,
om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end
den, som borgeren er blevet tilbudt i de særlige tilfælde,
hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at
kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene, ressource-
forløbsydelsen eller overvejer ikke at bevilge fleksjob eller
tilkende førtidspension som følge af, at borgeren afviser at
modtage lægebehandling.
Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår
den sundhedsfaglige behandling af borgeren efter reglerne i
sundhedslovgivningen.
Det er i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2-4, § 4, nr. 1-3 og
§ 5, nr. 2, foreslået at forlænge forsøgsordningen i en 3-årig
periode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, så-
ledes at manglende deltagelse i lægebehandling i forsøgspe-
rioden fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper syge-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse eller beslutter ikke at
bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
Det er i denne forbindelse foreslået at justere ordningen,
således at kommunen fremover skal indhente en udtalelse
om, der kan anbefales anden type behandling fra sundheds-
koordinator fra regionens kliniske funktion.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, affattes således, at kommunen
i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019
indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvor-
vidt en anden behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i
lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik
og § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Forslaget betyder, at kommunen vil skulle benytte sund-
hedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator i form af en
udtalelse fra sundhedskoordinator i sager efter § 21 a i lov
om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og §
70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at det vil
være sundhedskoordinators opgave at udtale sig om, hvor-
vidt der efter sundhedskoordinators opfattelse kan anbefales
en anden behandling i disse sager.
Formålet med at indhente en udtalelse fra sundhedskoor-
dinatoren er, som i den nuværende forsøgsperiode, at give
borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbre-
delse ved at gøre en indsats for at finde en anden behand-
lingsmulighed, når borgeren ikke ønsker at deltage i den be-
handling, som borgeren er blevet tilbudt.
Anbefaler sundhedskoordinatoren en anden behandling,
vil den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil
skulle foregå efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er
således ikke sundhedskoordinator, der vil skulle tilbyde bor-
geren den behandling, som sundhedskoordinator anbefaler.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., fastsætter beskæftigelses-
ministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold nærmere regler om krav til organiserin-
gen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbe-
handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea-
met, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og flek-
sjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i
lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens kliniske
funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behand-
ling, jf. § 15, stk. 2.
Det foreslås, at ”og ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold” udgår af § 17, stk. 2.
Forslaget er en følge af ressortomlægningen den 28. juni
2015, hvor lov om social pension blev flyttet fra det davæ-
rende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold til Beskæftigelsesministeriet.
Herudover foreslås det, at ”regionens kliniske funktion
skal vurdere, om”, ændres til ”sundhedskoordinator skal ud-
tale sig om, hvorvidt”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det frem-
over er sundhedskoordinator, der skal udtale sig om en an-
13
den behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i lov om
sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det forventes, at der med hjemmel i § 17, stk. 2, blandt
andet vil blive fastsat nærmere regler om sundhedskoordina-
torens muligheder for at møde borgeren og dennes sagsbe-
handler, samt nærmere regler om sundhedskoordinatorens
udtalelse.
Efter § 17, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med ministeren for sundhed og fore-
byggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen,
herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af
pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeatte-
sters udformning og indhold. § 17, stk. 1, gælder også for
sager, hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om en an-
den behandling kan anbefales efter § 15, stk. 2.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 18, stk. 1, i lov om social pension, kan kommunal-
bestyrelsen først træffe afgørelse om, at en sag overgår til
behandling efter reglerne om førtidspension, når det er do-
kumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt
åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbed-
res. Det betyder blandt andet, at alle relevante muligheder
for at forbedre arbejdsevnen skal have været afprøvet i prak-
sis, og at der skal foreligge dokumentation for, at arbejdsev-
nen ikke varigt kan forbedres.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe
afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan stille krav
om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehand-
ling.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
muligheden for at få tilkendt førtidspension.
Efter § 18 a, stk. 1, i lov om social pension skal kommu-
nalbestyrelsen i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli
2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion af, om en anden behandling kan
anbefales, hvis den pågældende afviser at modtage lægebe-
handling, som vurderes at kunne forbedre den pågældendes
arbejdsevne. Det er alene lægebehandling i snæver forstand,
der er omfattet af forsøget.
Efter § 18 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-
ges betydning for personens ret til førtidspension, at perso-
nen afviser at deltage i lægebehandling, som måtte være an-
befalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 18 a, stk. 3, træffer kommunalbestyrelsen afgørel-
se i sagen efter § 18, hvis personen ikke ønsker at medvirke
til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion. For-
søgsordningen er indført med det formål at sikre, at en per-
son ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehanling,
herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behand-
ling, som personen ikke er tryg ved, eksempelvis operation
for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og
ECT-behandling.
Det foreslås, at § 18 a affattes således, at ordningen for-
længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-
ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse
fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra regio-
nens kliniske funktion, af, om der kan anbefales en anden
behandling, når personen ikke ønsker at deltage i lægebe-
handling.
Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ef-
ter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser for
personens ret til førtidspension.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinatorer om, hvorvidt en anden
behandling kan anbefales, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må
antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.
Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden vil
skulle anmode sundhedskoordinatoren om en udtalelse om,
hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når perso-
nen overfor kommunen oplyser, at pågældende ikke ønsker
at modtage lægebehandling.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Med forslaget får personen således fortsat ret til en ekstra
lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behand-
lingsmulighed. Der henvises til forslaget til stk. 3, for så vidt
angår den situation, hvor en person ikke ønsker, at der ind-
hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af lovforslaget,
det vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis ope-
rationer og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 2, at hvis sundhedskoordinatoren har
udtalt sig i sagen, vil det i forsøgsperioden ikke kunne til-
lægges betydning for personens ret til førtidspension, hvis
personen afviser at deltage i lægebehandling, herunder en
lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoor-
dinatoren. Kommunen vil således i disse helt særlige tilfæl-
de kunne tilkende førtidspension, selvom der foreligger et
behandlingsforslag, som ikke er afprøvet, fordi personen har
afslået lægebehandlingen. Det er dog en betingelse, at perso-
nen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til førtidspension.
14
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan
se bort fra, at personen ikke ønsker at deltage i lægebehand-
ling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren til
vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmulig-
heder.
Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en
fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, hvorefter den kom-
petente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende
grundlag, hvis en person, der ansøger om hjælp, ikke ønsker
at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at lade
sig undersøge hos læge eller indlægge til behandling.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en person ikke ønsker at med-
virke til at sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18. Det bety-
der, at personen ikke vil blive omfattet af forsøgsordningen,
hvis personen ikke vil medvirke til, at sagen forelægges
sundhedskoordinatoren.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsætter beskæftigelsesmi-
nisteren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrette-
læggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning,
som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i
sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om
førtidspension og i sager, hvor regionens kliniske funktion
skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling.
Forslaget om ændring af affattelsen af § 19, stk. 4, i lov
om social pension er en konsekvens af forslaget om, at det
fremover er sundhedskoordinatoren, der skal udtale sig om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager efter lo-
vens § 18 a og § 43 a. Bestemmelsen skal derfor ikke være
begrænset til regler om den sundhedsfaglige rådgivning fra
klinisk funktion.
Der kan blandt andet fastsættes nærmere regler om sund-
hedskoordinatorens muligheder for at møde borgeren og
dennes sagsbehandler, samt nærmere regler om sundheds-
koordinatorens udtalelse.
Samtidig foreslås det i § 19, stk. 4, at henvisningen til reg-
lerne i § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., udvides til også at omfatte
§ 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og ældre kan fastsætte
nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sund-
hedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den klini-
ske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning
og indhold, også skal gælde i sager om førtidspension, her-
under sager hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales efter § 18 a og
§ 43 b.
Til nr. 3
Efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension kan kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om, at førtidspension inddra-
ges i tilfælde, hvor en pensionist ikke medvirker til de nød-
vendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltnin-
ger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsev-
nen væsentligt. Det betyder blandt andet, at pensionisten kan
få inddraget sin pension, hvis pensionisten afviser at modta-
ge lægebehandling, der ud fra en sundhesdfaglig vurdering
må antages at kunne forbedre pensionistens arbejdsevne.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle
sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste
muligheden for at få tilkendt førtidspension.
Efter § 43 b, stk. 1, i lov om social pension skal kommu-
nalbestyrelsen i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli
2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion af, om en anden behandling kan
anbefales, hvis pensionisten afviser at modtage lægebehand-
ling, som vurderes at kunne forbedre pågældendes arbejds-
evne. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er
omfattet af forsøget.
Efter § 43 b, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-
ges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at pen-
sionisten afviser at deltage i lægebehandling, som måtte væ-
re anbefalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 43 b, stk. 3, træffer kommunalbestyrelsen afgørel-
se i sagen efter § 18, hvis pensionisten ikke ønsker at med-
virke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion.
Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en
pensionist ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-
handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk
behandling, som personen ikke er tryg ved, eksempelvis
operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv
medicin og ECT-behandling.
Det foreslås, at § 43 b affattes således, at ordningen for-
længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-
ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse
fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra regio-
nens kliniske funktion, af, om der kan anbefales en anden
behandling, når pensionisten ikke ønsker at deltage i læge-
behandling.
Hvis pensionisten heller ikke ønsker at deltage i den læge-
behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det
efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser
for pensionistens ret til førtidspension.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må
antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.
15
Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden vil
skulle anmode sundhedskoordinatoren om en udtalelse om,
hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når pensio-
nisten overfor kommunen oplyser, at pågældende ikke øn-
sker at modtage lægebehandling.
Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-
tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-
gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.
Med forslaget får pensionisten således fortsat ret til en eks-
tra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behand-
lingsmulighed. Der henvises til forslaget til stk. 3, for så vidt
angår den situation, hvor en pensionist ikke ønsker, at der
indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af lovforslaget,
det vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis ope-
rationer og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 2, at hvis sundhedskoordinatoren har
udtalt sig i sagen, vil det i forsøgsperioden ikke kunne til-
lægges betydning for pensionistens ret til førtidspension,
hvis pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, herun-
der en lægebehandling, som måtte være anbefalet af sund-
hedskoordinatoren.
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan
se bort fra, at pensionisten ikke ønsker at deltage i lægebe-
handling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren
til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmu-
ligheder.
Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en
fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, hvorefter den kom-
petente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende
grundlag, hvis pensionisten ikke ønsker at medvirke til op-
lysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehand-
ling.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en pensionist ikke ønsker at
medvirke til at sagen forelægges sundhedskoordinatoren,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.
Det betyder, at pensionisten ikke vil blive omfattet af for-
søgsordningen, hvis pensionisten ikke vil medvirke til, at
sagen forelægges sundhedskoordinatoren.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringstea-
met senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb.
Med forslaget til § 5, nr. 1, om ændring af § 68 d, stk. 2,
foreslås det, at fristen for at forelægge en sag om jobafkla-
ringsforløb efter sygedagpengelovens § 24 a for rehabilite-
ringsteamet, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har
truffet afgørelse om retten til jobafklaringsforløb. I disse
sager varierer tidspunktet for anmeldelsen af sygefraværet.
Anmeldelsen sker senest 5 uger efter første fraværsdag.
Til nr. 2
Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob
efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en per-
sons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kan der efter
de gældende regler stilles krav om, at en person forud for vi-
sitation til fleksjob skal lade sig undersøge og eventuelt tage
imod behandling, for at jobcenteret kan vurdere, om perso-
nen opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at
personer der ikke ønsker at deltage i behandling kan føle sig
tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste mu-
ligheden for at få bevilget et fleksjob.
Efter § 70 a, stk. 2, skal jobcenteret i en to-årig forsøgperi-
ode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 indhen-
te en vurdering fra regionens kliniske funktion af, om en an-
den behandling kan anbefales, hvis en person i forbindelse
med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebe-
handling. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der
er omfattet af forsøget.
Efter § 70 a, stk. 3, kan det i forsøgsperioden, hvis regio-
nens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling
kan anbefales, ikke tillægges betydning for jobcenterets af-
gørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebe-
handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af regionens kliniske funktion.
Efter § 70 a, stk. 4, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at
en person ikke opfylder betingelserne for visitation til flek-
sjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen ikke ønsker at medvir-
ke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion.
Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en
borger ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehand-
ling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk be-
handling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis opera-
tion for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medi-
cin og ECT-behandling.
Det foreslås, at § 70 a, stk. 2-4, affattes således, at ordnin-
gen forlænges i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ord-
ningen, således at kommunen fremover vil skulle indhente
en udtalelse fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidli-
gere klinisk funktion, af, om der kan anbefales en anden be-
handling, når en borger ikke ønsker at modtage lægebehand-
ling.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-
handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan kom-
munen efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge
det betydning for en afgørelse om fleksjob.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret i en forsøgsperiode fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en
16
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis en person i forbin-
delse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker-
hedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,
jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at jobcentret i forsøgsperioden skal an-
mode sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt der
kan anbefales en anden behandling, når en borger over for
jobcenteret oplyser, at vedkommende ikke ønsker at modta-
ge lægebehandling, og jobcenteret skal tillægge det betyd-
ning for en afgørelse om fleksjob efter § 70. Sundhedskoor-
dinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i for-
bindelse med udtalelsen trække på den lægelige ekspertise,
som er til rådighed i den kliniske funktion. Med forslaget får
borgeren således ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om
der findes en anden behandlingsmulighed. Der henvises til
forslagets stk. 4 for så vidt angår den situation, hvor en bor-
ger ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundheds-
koordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-
handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, det
vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis operati-
oner og behandling med lægeordineret medicin.
Det foreslås i stk. 3, at det, når jobcenteret har indhentet
en udtalelse, jf. stk. 2, ikke kan tillægges betydning for job-
centerets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at mod-
tage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som
sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet.
Forslaget betyder, at når jobcenteret har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-
handling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge
det betydning for en afgørelse om fleksjob efter § 70, at bor-
geren afviser at modtage lægebehandling.
Grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter § 70 frem-
går af § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forud for en afgørelse om fleksjob skal det fortsat være do-
kumenteret, at borgeren har en varig og væsentlig nedsat ar-
bejdsevne i forhold til ethvert erhverv, jf. § 70 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere fortsat fore-
ligge dokumentation efter lovens § 70 a, stk. 1.
Hvis sagen i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge,
ressourceforløbsydelse m.v. har været forelagt sundheds-
koordinator til en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales
en anden behandling, skal sagen ikke i forbindelse med fore-
læggelsen for rehabiliteringsteamet forud for jobcenterets
afgørelse om fleksjob på ny forelægges for sundhedskoordi-
nator med henblik på at foreslå en anden behandling, når der
er tale om samme lidelse og samme lægebehandling, som
personen tidligere har afvist. Det skal fremgå af rehabilite-
ringsplanens forberedende del, om der har været foreslået en
anden behandling, og om personen har gennemgået denne
eller ej.
Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret kan træffe afgørelse
om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til
fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, og personen ikke ønsker, at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinator, jf. stk. 2.
Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2016. Derved sikres, at den gældende forsøgsordning, der
gælder til og med den 30. juni 2016, afløses af den nye for-
søgsperiode fra den 1. juli 2016, og at formålet om at for-
længe forsøgsordningen derved opfyldes. Det foreslås, at de
øvrige elementer i lovforslaget ligeledes træder i kraft den 1.
juli 2016.
Det foreslås i stk. 2, at har en sag i den nugældende for-
søgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016
været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om der kan
anbefales en anden behandling end den, som borgeren er
blevet tilbudt, skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke
forelægges for sundhedskoordinatoren.
Forslaget betyder, at i tilfælde af, at en borger i den nu-
gældende forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 har afvist at modtage lægebehandling, og sag-
en som følge heraf har været forelagt klinisk funktion til en
vurdering, skal kommunen ikke indhente en udtalelse fra
sundhedskoordinator i samme sag fra og med den 1. juli
2016. Det gælder i de siutationer, hvor der er tale om samme
lidelse og samme lægebehandling, som borgeren tidligere
har afvist. Det gælder uanset om borgeren fortsætter på sam-
me ydelse, f.eks. sygedagpenge, før og efter den 1. juli
2016, eller om den pågældende efter den 1. juli 2016 over-
går til en anden ydelse f.eks. ressourceforløbsydelse.
Formålet er at sikre, at det i den nye forsøgsperiode fortsat
ikke kan tillægges betyding for borgerens ret til ydelse, at
borgeren afviser at modtage lægebehandling, i den situation,
hvor borgerens sag i den gældende forsøgsperiode har været
forelagt klinisk funktion til vurdering af, om en anden be-
handling kan anbefales. Det er en forudsætning, at der er ta-
le om samme lidelse og samme lægebehandling, som borge-
ren i den gældende forsøgsperiode har afvist.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 13. januar 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 15....
Stk. 2-6....
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med
den sygemeldte tager kommunen kontakt til ar-
bejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdsplad-
sens mulighed for, at den sygemeldte helt eller
gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kom-
munen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen,
hvis
1) …
2) sygdommen medfører et længerevarende syg-
domsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan
vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter ka-
pitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres » kapitel 10-12« til :
»kapitel 9b-11«.
§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den
sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, ind-
hente en vurdering fra regionens kliniske funktion,
§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden be-
handling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den syge-
meldte afviser at modtage lægebehandling, herun-
der den lægebehandling, som måtte være anbefalet
af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til,
at sagen forelægges regionens kliniske funktion,
træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeld-
tes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sy-
gemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. §
21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
2. § 21 a affattes således:
»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen,
hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebe-
handling, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren
om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,
jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunen indhentet en udtalelse i sag-
en, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-
ges betydning for den sygemeldtes ret til sygedag-
penge, at den sygemeldte afviser at modtage læge-
behandling, herunder den lægebehandling, som
måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at der indhen-
tes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.
1, træffer kommunen afgørelse om, at den syge-
meldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe
den sygemeldte afviser at modtage lægebehand-
ling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt.«
18
§ 47 ...
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om:
1)…
5) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.
6) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmod-
tagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.
3. I § 47, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodta-
gere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgi-
veradministreret pensionsopsparing.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 806 af 1. juli 2015, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager
aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde
delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud
om arbejde og møder til samtaler, som kommunen
indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.
Stk. 2-4….
1. I § 69 k, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En person er berettiget til at modtage ressource-
forløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke
er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at
den pågældende opfylder betingelserne for et job-
afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpen-
ge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rå-
dighed efter 1. pkt. i denne periode.«
§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en
person, der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b,
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1,
nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, indhente en vurdering fra regio-
nens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., af, om en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
kommunens vurdering af ret til ressourceforløbs-
ydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afvi-
ser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1,
herunder den lægebehandling, som måtte være an-
befalet af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sag-
en forelægges regionens kliniske funktion, træffer
kommunen afgørelse i sagen om ret til ressourcefor-
løbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
2. I § 110 a, stk. 1, ændres »den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal« til: »den 1. juli 2016
til og med den 30. juni 2019 indhenter«, og »ind-
hente en vurdering fra regionens kliniske funktion,
jf. §§ 13-15« ændres til: »en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2,«.
3. I § 110 a, stk. 2, ændres »regionens kliniske
funktion vurderet, om en anden behandling kan
anbefales« til: »kommunen indhenter en udtalelse,
jf. stk. 1« og »regionens kliniske funktion.« æn-
dres til: »sundhedskoordinatoren«.
4. I § 110 a, stk. 3, ændres »at medvirke til, at sag-
en forelægges regionens kliniske funktion,« til: »,
at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren,«.
§ 3
19
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret ved lov nr. 1868 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter forhand-
ling med ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold fastsætte nærmere regler om
indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets
indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtids-
pension.
1. I § 12, stk. 1, udgår »efter forhandling med mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og socia-
le forhold«.
§ 15...
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte re-
gionens kliniske funktion til vurderingen af, om der
kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at
modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om
fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70
a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpoli-
tik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk.
1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
3. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt
en anden behandling kan anbefales i sager efter §
21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om ak-
tiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.«
§ 17. …
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyg-
gelse og ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold nærmere regler om krav til orga-
niseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen ind-
henter til brug for sagsbehandlingen i sager, som
skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12
i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens
kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefa-
les anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
4. I § 17, stk. 2, udgår »og ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold«, og »re-
gionens kliniske funktion skal vurdere, om« æn-
dres til: »sundhedskoordinatoren skal udtale sig
om, hvorvidt«.
§ 4
20
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
10 af 12. januar 2015, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 1810 af 23. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrel-
sen, når en borger afviser at deltage i lægebehand-
ling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må an-
tages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsev-
ne, indhente en vurdering fra regionens kliniske
funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om
en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved
vurderingen af personens ret til førtidspension, at
den pågældende afviser at deltage i lægebehandling,
herunder en lægebehandling, som måtte være anbe-
falet af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til,
at sagen forelægges regionens kliniske funktion,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter
§ 18.
1. § 18 a affattes således:
»§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbe-
styrelsen, hvis en person afviser at modtage læge-
behandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurde-
ring må antages at kunne forbedre den pågælden-
des arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan an-
befales, jf. §15, stk 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en ud-
talelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden
ikke tillægges betydning ved vurderingen af perso-
nens ret til førtidspension, at den pågældende afvi-
ser at modtage lægebehandling, herunder den læ-
gebehandling, som måtte være anbefalet af sund-
hedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke, at der indhen-
tes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.
1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen
efter § 18.«
§ 19. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiserin-
gen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundheds-
faglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsæt-
tes i medfør af bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., finder tilsvarende anvendelse i sager
om førtidspension.
2. I § 19, stk. 4, udgår »fra klinisk funktion«, og
»bestemmelsen i § 17, stk. 2« ændres til: »§ 17,
stk. 1 og 2 «.
§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrel-
sen, når pensionisten afviser at deltage i lægebe-
handling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering
må antages at kunne forbedre den pågældendes ar-
bejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kli-
niske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
af, om en anden behandling kan anbefales.
3. § 43 b, stk. 1, affattes således:
»§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbe-
styrelsen, hvis en pensionist afviser at modtage læ-
gebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurde-
ring må antages at kunne forbedre den pågælden-
des arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-
natoren om, hvorvidt en anden behandling kan an-
befales, jf. §15, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
21
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1,
kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning
for pensionistens ret til førtidspension, at den på-
gældende afviser at deltage i lægebehandling, her-
under en lægebehandling, som måtte være anbefalet
af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at
sagen forelægges regionens kliniske funktion, træf-
fer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter §
43 a.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen indhentet en ud-
talelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke til-
lægges betydning for pensionistens ret til førtids-
pension, at den pågældende afviser at modtage læ-
gebehandling, herunder den lægebehandling, som
måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen ef-
ter § 43 a.«
§ 5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 68 d. …
Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et jobafkla-
ringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i re-
habiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.
Stk. 3-6. …
1. I § 68 d, stk. 2, indsættes efter »jobafklarings-
forløb«: »eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse om, at personen er
berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i
lov om sygedagpenge,«.
§ 70 a. …
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis perso-
nen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob af-
viser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr.
2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, indhente en vurdering fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
af, om en anden behandling kan anbefales.
Stk. 3. Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan
det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen af-
viser at modtage lægebehandling, herunder den læ-
gebehandling, som måtte være anbefalet af regio-
nens kliniske funktion.
Stk. 4. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sag-
en forelægges regionens kliniske funktion, kan job-
centeret træffe afgørelse om, at en person ikke op-
2. § 70 a, stk. 2-4, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis
personen i forbindelse med en afgørelse om flek-
sjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11,
stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, en udtalelse fra sund-
hedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behand-
ling kan anbefales, jf. 15, stk. 2, i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Stk. 3. Har jobcentreret indhentet en udtalelse i
sagen, jf. stk. 2, kan det ikke tillægges betydning
for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen
afviser at modtage lægebehandling, herunder den
lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 4. Ønsker personen ikke, at der indhentes en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan
jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke
22
fylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf.
stk. 1 og § 70.
opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf.
stk. 1 og § 70.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Har en sag i den nugældende forsøgsperio-
de fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016
været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om
der kan anbefales en anden behandling end den,
som borgeren er blevet tilbudt, skal sagen fra og
med den 1. juli 2016 ikke forelægges for sund-
hedskoordinatoren.
23