Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2016-282 EUK 26. april 2016
SAMLENOTAT
”Våbendirektivet”
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. maj 2016 -
vedlægges Justitsministeriets samlenotat vedr. forslag til revision af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol med erhvervelse og
besiddelse af skydevåben (våbendirektivet), KOM (2015) 0750.
Kristian Jensen
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0750 Bilag 5
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (våbendirekti-
vet)
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 10.-11. marts 2016. Nye afsnit er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig
1. Resumé
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 9.-10. juni 2016 er det forventningen, at der skal op-
nås enighed om forslaget på rådsniveau, således at der kan indledes tri-
log-forhandlinger med Europa-Parlamentet. Det er regeringens vurdering,
at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vur-
deres umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der ses ikke
at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ninger til selve forslaget, men de fleste medlemsstater har udtrykt støtte til
yderligere initiativer til kontrol med skydevåben. Fra dansk side er man
positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at skærpe kontrol-
len med skydevåben.
2. Baggrund
EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig
handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et højtprio-
riteret emne på EU’s dagsorden.
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor: Forebyggelseskontoret
Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup
Sagsnr.: 2015-5001-0069
Dok.: 1939637
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0750 Bilag 5
Offentligt
2
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-
ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod
terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttel-
se af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale skyde-
våben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om
behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.
Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foran-
staltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Parlamentet opfordrer
Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om
handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning
til organiseret kriminalitet.
På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s
indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og
regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s
indsats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.
For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.
ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af
ulovlige skydevåben.
På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 op-
fordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af
ulovlig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme udveks-
lingen af oplysninger og det operationelle samarbejde.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev
”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Uni-
ons indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrer Kommissio-
nen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben, blandt
andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev
Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at
fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse
af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt ved-
tagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.
3
Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af vå-
bendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i sammen-
hæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer af 2.
december 2015.
Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet på arbejdsgruppeni-
veau (GENVAL).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 blev
fem udvalgte emner diskuteret som led i det videre arbejde med forslaget.
Der forventes yderligere møder om forslaget på arbejdsgruppeniveau for-
ud for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9.-10.
juni 2016.
Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil sætte for-
slaget på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en generel ind-
stilling.
3. Formål og indhold
Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende
direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirekti-
vet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet har til formål
at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i EU samt sikre
et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af direktivet i 2008
havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet, således at direktivet
blev bragt i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol, hvilket mulig-
gjorde, at EU kunne ratificere våbenprotokollen.
Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision
af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og
København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine
politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminali-
tet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-borgernes
sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og EU’s insti-
tutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som styrker de
eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.
Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en kom-
promistekst, som formandskabet har fremlagt den 1. april 2016. Forslaget
4
forventes at blive færdigforhandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2016.
Den endelige kompromistekst kan forventes at indeholde visse ændringer i
forhold til formandskabets udkast til kompromistekst af 1. april 2016.
3.1. Forslagets centrale bestemmelser
3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet
Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af
skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.
Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte
strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben1
– ikke kan
udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige
skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand
udvides til også at omfatte deaktiverede skydevåben. Det betyder bl.a., at
der fastsættes krav til registrering af deaktiverede skydevåben i de nationa-
le, elektroniske dataregistreringssystemer (våbenregistre), således at et
ejerskifte mv. af et deaktiveret skydevåben bliver registreret.
Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs anvendelses-
område, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2. Kommissionen har anført,
at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel
med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at våbensamlere fremad-
rettet ikke skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
3.1.2. Sporing
I forslaget præciseres det, at det er skydevåben eller væsentlige dele til
skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet med mærkning
samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets regler om spo-
ring. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være varig.
Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede sky-
devåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i overensstemmelse
med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn,
fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår) i umid-
delbar forlængelse af fremstillingen eller indførslen til Unionen fra tredje-
lande.
1
Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for
inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede
skydevåben er gjort definitivt ubrugelige
5
Endvidere forpligtes medlemsstaterne til varigt at opbevare identifikati-
onsoplysninger om skydevåben (type, fabrikant, model, kaliber og serie-
nummer samt navn og adresse på leverandør, erhverver og besidder af
våbnet) i medlemsstaternes elektroniske dataregistreringssystemer (våben-
registre). Dette gælder også for skydevåben, som er blevet deaktiveret eller
destrueret.
Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både våben-
handleres og -mægleres våbenbøger kan forbindes til et centraliseret elek-
tronisk dataregistreringssystem (våbenregister).
Forslaget lægger også op til øget informationsudveksling mellem med-
lemsstaterne. Kommissionen får med forslaget mulighed for at tilrettelæg-
ge systemet til brug for denne informationsudveksling gennem en delegeret
retsakt.
3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning
Af Kommissionens oprindelige forslag fremgik det, at medlemsstaterne kun
kunne give tilladelse til, at personer under 18 år kunne anvende skydevå-
ben til jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke for-
modes at være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen
person med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller fo-
retager konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse. Med det
seneste kompromisforslag vil det fremadrettet være muligt for personer
under 18 år at erhverve skydevåben i lighed med det, som følger af det nu-
gældende våbendirektiv. Personer under 18 år kan således stadig få tilla-
delse til at erhverve skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning, bortset
fra erhvervelse ved køb.
Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske
skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse
hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et
flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud
for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.
Med det seneste forslag overlades det til medlemsstaterne at fastsætte, om
der stilles betingelse om en forudgående lægeundersøgelse forinden udste-
delse og fornyelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.
Lægeundersøgelsen kan inkludere en psykologisk vurdering af ansøgeren.
6
Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til
erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at tilladel-
ser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en gyldighed,
der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes, hvis betingel-
serne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på tidspunktet for tilla-
delsens udløb.
3.1.4. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik
Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben, vå-
bendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via in-
ternettet). Medlemsstaterne skal således sikre, at identiteten på køberen,
og eventuelt tilladelsen til erhvervelse af skydevåben mv., på tidspunktet
for overdragelsen kontrolleres af våbenhandlere eller –mæglere eller en
repræsentant fra myndighederne.
3.1.5. Signal- og salutvåben
Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.
Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt
funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og salut-
våben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes fælles
kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges til funk-
tionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås vedtaget
ved en gennemførelsesretsakt.
3.1.6. Halvautomatiske skydevåben
Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske
skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende reg-
ler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse. Kom-
missionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske våben
vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske skydevåben, og at
der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier, som kan forhindre
en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen anført, at visse halvau-
tomatiske skydevåben kan være meget farlige, da deres patronkapacitet er
høj.
Efter kompromisforslaget kan personer, der på tidspunktet for direktivets
ikrafttræden har tilladelse til de halvautomatiske skydevåben, som foreslås
forbudt, få fornyet en sådan tilladelse – også efter direktivets ikrafttræden.
Det pågældende skydevåben kan dog ikke overdrages til andre personer.
7
3.1.7. Opbevaring af skydevåben
Efter kompromisforslaget skal medlemsstaterne sikre, at der etableres reg-
ler som sikrer en sikkerhedsmæssigt forsvarlig opbevaring af skydevåben
og ammunition. Derudover følger det af forslaget, at skydevåben og am-
munition skal opbevares særskilt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget til direktivet behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig
og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres
grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-
dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlems-
staterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som
finder sted inden for EU.
I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke
kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er
reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012
med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af
30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.
9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).
6.1. Deaktivering af skydevåben
Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte be-
stemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra tilladelseskravet
8
i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiverin-
gen.
Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §
55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,
nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undta-
gelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben på
anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres funkti-
onsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet, som
godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er deaktiveret i
overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, er ikke
omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.
6.2. Våbensamlere
I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør
at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a. sky-
devåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol
model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-
pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og
1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller
teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk inte-
resse.
Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives
til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og halvau-
tomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.
6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben
Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der frem-
træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte
materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet
mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,
fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet
unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til
identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets lå-
semekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,
der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og im-
portår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket
i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af importøren for-
synes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke ved midlerti-
9
dig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte yderligere
krav til mærkning af bl.a. skydevåben.
Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54 fastsætter nærmere regler for mærknin-
gen af bl.a. skydevåben.
6.4. Våbenbøger
I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et cen-
traliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der, når
forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b ved
bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle tilla-
delser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre vå-
benbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres
med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.
6.5. Personer under 18 år
Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis ansø-
geren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller har
erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene til-
lades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en
kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.
6.6. Lægeundersøgelse
Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles
våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af vå-
benbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til våbenpå-
tegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våben-
loven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis per-
sonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som
gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.
6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser
Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrø-
rende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf. våbenlovens §
6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere
udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser
til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d,
stk. 2.
10
6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik
Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via
bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige
regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod
annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.
6.9. Signal- og salutvåben
Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde
signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige til-
fælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-
afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf. våbencir-
kulærets § 6.
6.10. Halvautomatiske skydevåben
Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til
halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til
halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en tilladel-
se til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end
to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er for-
synet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde
to patroner.
6.11. Opbevaring af skydevåben
Det følger bl.a. af våbenbekendtgørelsens § 22, stk. 1, at våben og ammu-
nition mv., der er omfattet af våbenlovens kontrolordning, skal opbevares
forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Opbeva-
ring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv.,
og kan ske sammen med skydevåben.
Opbevaring af indtil 25 våben eller indtil 10 særligt farlige skydevåben
skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 el-
ler et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under
1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning.
11
Økonomiske konsekvenser
Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan
forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.
kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.
Kompromisforslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre øgede admi-
nistrative byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv
og borgere som følge af bl.a. bestemmelsen om, at der skal ske en tidsbe-
grænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en gyldighed
på op til fem år.
Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de
økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede våben-
direktiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat ikke
kender den endelige udformning af direktivet.
Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske
konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.
Andre konsekvenser
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-
denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten
for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for
Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i
København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-
eningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af be-
skikkede advokater, Fagligt Fælles Forbund, Dansk Industri, Dansk Han-
del & Service, Danmarks Våbenhandlerforening, Vaabenhistorisk Selskab,
Dansk Skytte Union, De Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerfor-
bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening og Institut
for Menneskerettigheder.
Det bemærkes, at det var Kommissionens oprindelige forslag af 18. no-
vember 2015, som dannede grundlag for høringen.
12
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Københavns Politi, Advokatrådet, Dansk In-
dustri, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks
Jægerforbund, DGI Skydning, Dansk Land- og Strandjagt, Institut for
Menneskerettigheder og ActionSportGames A/S.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Københavns Politi, Advokatrådet og Institut for Menneske-
rettigheder har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
8.1. Generelle bemærkninger
Rigspolitiet har overordnet oplyst, at visse af de foreslåede bestemmelser
vil kunne medføre behov for udskiftning af IT-systemer eller systemtilpas-
ninger af allerede eksisterende IT-systemer, hvilket kan være forbundet
med omkostninger.
Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-
gerforbund, DGI Skydning og Dansk Land- og Strandjagt udtrykker be-
kymring for, at formålet med revisionen af direktivet ikke til fulde opnås
ved Kommissionens forslag af 18. november 2015.
8.2. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning
Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-
gerforbund, DGI Skydning anfører, at adgangen til at erhverve og anven-
de skydevåben for personer under 18 år allerede er underlagt streng kon-
trol, og at forslaget vil få konsekvenser for bl.a. unge jægere og de danske
efterskoler.
Det anføres også, at forslaget om at indføre en tidsbegrænsning for ud-
stedte tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben, der ikke må
overstige 5 år, vil være unødigt bureaukratisk og omkostningsfuld for så-
vel våbenejere som myndigheder.
Endelig har disse organisationer oplyst, at et obligatorisk krav om læge-
undersøgelse forud for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse
af skydevåben ikke vil medføre et øget sikkerhedsniveau.
13
8.3. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik
Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-
gerforbund, DGI Skydning finder, at forbuddet mod handel med skydevå-
ben via internettet vil være umuligt at håndhæve for de nationale myndig-
heder. De pågældende organisationer bemærker også, at grænseoverskri-
dende salg af skydevåben allerede er underlagt streng kontrol, samt at der
efter organisationernes opfattelse ikke foreligger dokumentation for, at
denne form for handel udgør en sikkerhedsrisiko.
Dansk Land- og Strandjagt har oplyst, at denne form for handel er vigtig
for den enkelte våbenejer, samt at et forbud imod dette vil medføre en stig-
ning i antallet af våben, som besiddes af private.
8.4. Halvautomatiske skydevåben
Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-
gerforbund, DGI Skydning anfører, at forslaget om forbud mod visse
halvautomatiske skydevåben i høj grad vil ramme personer, som lovligt
besidder disse skydevåben og dermed ikke vil have den ønskede effekt.
Dansk Land- og Strandjagt er af den opfattelse, at forslaget om forbud
mod visse halvautomatiske skydevåben bør fjernes, da sådanne våben er
velegnede til regulering af rågeunger.
8.5. Kopier af skydevåben
Dansk Industri og ActionSportGames A/S har oplyst, at et forbud mod
kopier af skydevåben er for vidtgående. Organisationerne har i den for-
bindelse anført, at dette kan betyde, at både legetøjsvåben og såkaldte
”airsoft enheder” vil blive omfattet af direktivet og underlagt kontrol på
linje med andre skydevåben, hvilket vil medføre administrative og økono-
miske byrder for erhvervslivet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af våben-
direktivet. De fleste medlemsstater har dog udtrykt støtte til yderligere ini-
tiativer til kontrol med skydevåben.
14
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side
er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den ulov-
lige handel med skydevåben i Europa.
Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror
og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og
gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig
er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at
de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at ud-
øve deres fritidsaktiviteter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende
blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet
den 4. marts 2016 til orientering. Der blev oversendt grund- og nærheds-
notat den 1. marts 2016.