Aktstk. 82 - svar på spm. 6 om det ville være rimeligt, at den aftalte 100 pct. kommunale anvisningsret udløb efter f.eks. 3 år, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om udmøntning af topartsforhandlinger vedr. bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge (§ 14 Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Ministerområde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
- Stiller: René Christensen
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Ministerområde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
- Ministerområde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
- Ministerområde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
- Ministerområde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
- Ministerområde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
FIU aktstk. 82 - svar spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/aktstykke/Aktstk.82/pgf/14/spm/6/svar/1319363/1625353.pdf
Ministeren Side 1/1 26. april 2016 Almene boliger Sags nr. Akt-id 65125 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (ad aktstykke 82) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 6: Ville det ikke være rimeligt, at den aftalte 100 pct. kommunale anvisningsret udløb efter f.eks. 3 år således, at alle borgere i Danmark efter fristens udløb - på lige vilkår - frit kan søge én af de 10.000 boliger? Vil ministeren i bekræftende fald sende et nyt aktstykke frem? Svar: Baggrunden for, at der er fuld kommunal anvisning til boliger med tilskud, er, at kommunerne skal have rådighed over især de små, billige boliger med henblik på anvisning til alle grupper med lav indkomst, herunder kontanthjælpsmodtagere, hjemløse, andre socialt truede, flygtninge m.v. Uden fuld anvisningsret ville kommunen kun have ret til hver 4. ledige bolig. Kommunen vil formentlig også om 3 år have behov for at kunne anvise til de små billige boliger. I det omfang, kommunerne ikke har behov for at anvise boligerne, kan de aftale, at boligorganisationerne overtager anvisningsretten, hvorefter boligerne vil blive udlejet efter det almindelige ventelistesystem. Inger Støjberg / Frank Bundgaard Finansudvalget 2015-16 Aktstk. 82 endeligt svar på § 14 spørgsmål 6 Offentligt