Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. april 2016
J.nr. 2016-621
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering høringsnotat samt hø-
ringssvar vedr. forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
(L177), som fremsat den 26. april 2016. Desuden vedlægges Beskæftigelsesmini-
steriets ligestillingsvurdering af lovforslaget.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 1
Offentligt


N OT AT
Sagsnr. 2016 -621
Høringsnotat til forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede
Følgende høringsberettigede organisationer og myndigheder har afgivet hørings-
svar:
Advokatrådet, Arbejdsretten, ATP’s ankenævn, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Dommerforeningen, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, FTF, KL og
LO.
Derudover har Dansk Håndværk og Byggefagenes Samvirke afgivet høringssvar.
Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring, men har ikke af-
givet høringssvar:
AC, CFU, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, , Det Faglige Hus, Fi-
nansforbundet, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Kooperationen, Kriste-
lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne og Sundheds-
kartellet.
Bemærkninger til lovforslaget om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-
de:
Generelt
DA bemærker, at muligheden for at virksomheder kan udstationere lønmodtagere
til at levere tjenesteydelser i andre EU-lande, er et meget væsentligt led i det indre
marked og skabelsen af et konkurrencedygtigt EU, og at det derfor er af afgørende
betydning for dansk erhvervsliv, at mulighederne for at foretage udstationeringer
ikke bliver begrænset af håndhævelsesregler, der er bureaukratiske. DA finder, at
implementeringen af håndhævelsesdirektivet stiller den danske aftalemodel over
for nogle betydelige udfordringer. Det skyldes bl.a., at den danske aftalemodel
bygger på, at løn bliver aftalt på arbejdsmarkedet enten via overenskomster eller
direkte mellem medarbejder og virksomhed. Danmark har ikke, som en lang række
europæiske lande, en lovgivning om mindsteløn eller en lov, der udstrækker kol-
lektive overenskomster til alle virksomheder (såkaldt almengøring).
DA henviser til, at LO og DA i en fælles erklæring om den danske aftalemodel på
det private arbejdsmarked af 2. september 2015 har tilkendegivet, at det ikke er
foreneligt med den danske aftalemodel at lovgive om mindsteløn, almengøre kol-
lektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar. En gennemførelse af hånd-
hævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, ville i en dansk sammenhæng for at have
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 1
Offentligt
2
virkning forudsætte lovfastsat mindsteløn eller almengøring, hvilket ikke er forene-
ligt med grundprincipperne i den danske aftalemodel.
DA tilkendegiver i forlængelse heraf, at det er af helt afgørende betydning, at
håndhævelsesdirektivet kan implementeres i respekt af den danske aftalemodel og
samtidig på en måde, som effektivt sikrer mod svig og misbrug af udstationerede
lønmodtagere. Det er desuden af central betydning, at der bliver sikret en effektiv
inddrivelse af krav, der er fastslået ved fagretlige afgørelser i Danmark. Det be-
mærkes endvidere, at lovforslaget understøtter det danske fagretlige system, navn-
lig når virksomheder har forladt Danmark.
DA finder, at lovforslagets udnyttelse af direktivets artikel 12, stk. 6, er mindre
indgribende over for den danske arbejdsmarkedsmodel end en reel gennemførelse
af det underkontrahentansvar, som ville følge af direktivets artikel 12, stk. 2. Alter-
nativet til den foreslåede fond kunne være grundlæggende ændringer af den danske
arbejdsmarkedsmodel i form af lovgivning, herunder fastlæggelse af mindsteløn,
almengøring af overenskomstvilkår og et underkontrahentansvar. Med etablering af
fonden undgår Danmark disse ændringer, som ville have skadet og forandret den
danske model og rollefordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgiv-
ningsmagten.
DA fremhæver, at fonden sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav og således
udgør et sikkerhedsnet for dem, ligesom den sikrer retsforfølgning af eventuelle
bodskrav og kan forebygge udenlandske virksomheders omgåelse af indgåede
overenskomster. Fonden vil således være et væsentligt instrument til at sikre, at
udenlandske virksomheder ligesom danske virksomheder efterlever den danske
model. Det er desuden DA’s opfattelse, at lovforslaget er balanceret.
KL tilslutter sig, at kommunerne deltager i Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede. KL finder det imidlertid betænkeligt, at der ved den foreslåede fondskon-
struktion foretages en overimplementering af håndhævelsesdirektivet. KL oplyser
desuden, at man vil udarbejde en vejledning til kommunerne om håndtering af fon-
dens hæftelseskonstruktion, herunder mulighederne for at afbøde de negative virk-
ninger heraf for kommunerne.
FA anerkender, at der er udfordringer i relation til at sikre udstationerede lønmod-
tageres krav på retmæssig løn inden for bygge- og anlægsbranchen, men det er
FA’s opfattelse, at det foreliggende forslag lægger op til en uhensigtsmæssig hånd-
tering heraf, der hverken er nødvendig eller rimelig.
FA finder, at forslaget på flere punkter er udtryk for overimplementering, hvilket er
i direkte strid med regeringens generelle strategi for implementering. Efter FA’s
opfattelse bør der tages udgangspunkt i den regulering, som direktivet lægger op til
i artikel 12, nemlig kædeansvar inden for bygge- og anlægsbranchen. Det forelig-
gende forslag er efter FA’s opfattelse udtryk for unødvendigt bureaukrati og admi-
nistration, og brancher og arbejdsgivere, der intet har med udstationerede lønmod-
tagere at gøre, en unødig udgift.
3
FA peger på, at den danske implementeringsmodel er atypisk, og at der, så vidt FA
er bekendt, ikke er andre medlemsstater, som planlægger at implementere håndhæ-
velsesdirektivet via fondskonstruktioner. FA finder, at det havde været mere rime-
ligt og troværdigt at implementere direktivet ved en forsikringsordning eller lig-
nende, hvor den enkelte virksomheds/branches udgift til ordningen afspejler virk-
somhedens/branchens risiko, sådan som det kendes fra fx Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES).
Danske Regioner kan tilslutte sig forslaget, idet Danske Regioner dog finder an-
ledning til at bemærke, at lovforslaget indebærer en overimplementering i forhold
til håndhævelsesdirektivet. Danske Regioner tager endvidere forbehold for de ud-
gifter, der påføres regionerne ved indførelsen af en Fond for Udstationerede, og
Danske Regioner forbeholder sig ret til kompensation i henhold til DUT.
Dansk Håndværk bemærker, at organisationen siden offentliggørelsen af lov-
forslaget har modtaget en del henvendelser fra medlemsvirksomheder, der er for-
tørnede over forslaget om at oprette en fond, som alle virksomheder skal indbetale
til. Virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor virksomheder, der opfører sig
ordentligt og betaler overenskomstmæssig løn og skat mv., skal betale for de uden-
landske virksomheder, som ikke gør det. Det er sidstnævnte virksomheder, som
danske virksomheder taber opgaver til, fordi konkurrencen foregår på unfair vilkår,
og derfor har organisationens medlemsvirksomheder svært ved at acceptere den fo-
reslåede model.
Dansk Håndværk anerkender, at problemstillingen vedrørende social dumping er
kompleks, og at den danske arbejdsmarkedsmodel er udfordret, hvilket kræver nye
løsninger. Oprettelsen af fonden løser imidlertid ikke problemet med unfair kon-
kurrence, som især ramme de små og mellemstore virksomheder. Dansk Hånd-
værk frygter desuden, at oprettelsen af fonden kan blive en sovepude for politiker-
ne og opfordrer til, at man ikke tager hurtige og nemme løsninger, men at alle sten
bliver vendt, og alle aspekter inddraget. Dansk Håndværk opfordrer endelig til, at
de forhandlingsmuligheder, der er i EU, udnyttes.
LO kan støtte den foreslåede lovgivning om oprettelse af fonden for udstationere-
de. Det er således LO’s opfattelse, at etableringen af en fond i den foreslåede form
er en egnet og hensigtsmæssig måde at implementere håndhævelsesdirektivets arti-
kel 12.
LO er tilfreds med, at ordningen rummer en solidarisk løsning, og at regelsættet
har stærke præventive elementer i relation til virksomheder, som entrerer med
udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere til Danmark. LO er li-
geledes tilfreds med, at fonden kan varetage opgaver med at inddrive tilgodeha-
vender i udlandet på baggrund af fagretlige forlig og afgørelser i Danmark. Det er i
dag et stort problem, at udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere
til Danmark, efterlader ubetalte regninger til faglige organisationer og til beskæfti-
gede lønmodtagere.
4
FTF kan støtte forslaget om etablering af en fond, der skal dække løntilgodeha-
vender for udstationerede lønmodtagere, der arbejder i Danmark, og som er omfat-
tet af en dansk kollektiv overenskomst. FTF finder det positivt, at fonden får til op-
gave at inddrive tilgodehavender i form af løn og bod i udlandet, som er fastslået i
det danske fagretlige system.
Byggefagenes Samvirke ser ethvert initiativ, som kan hjælpe udenlandske løn-
modtagere, der bliver snydt, som et fremskridt, men mener, at lovforslaget er man-
gelfuldt i forhold til de reelle problemer, der er i forhold til udnyttelse af uden-
landsk arbejdskraft. Byggefagenes Samvirke finder, at et reelt kædeansvar ville sik-
re, at alle virksomheder er overenskomstdækket, og at det i den situation vil være
muligt at behandle sagen fagretligt, hvis udstationerede lønmodtagere bliver snydt.
Forhandlingsfællesskabet henviser til høringssvar fra LO og FTF.
Danske Advokater bemærker, at som Danske Advokater ser det, vil udkast til lov-
forslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede overimplementere håndhæ-
velsesdirektivet. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er en solidarisk finan-
sieret ordning, hvor bidrag påhviler alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenland-
ske arbejdsgivere. Bidraget er således ikke begrænset til arbejdsgivere med aktivi-
teter i byggeriet, som er minimumskravet i direktivet.
ATP, Arbejdsretten og Dommerforeningen oplyser, at forslaget ikke giver an-
ledning til bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
I forhold til det rejste spørgsmål om overimplementering skal Beskæftigelsesmini-
steriet bemærke, at konsekvenserne for den danske aftalemodel er indgået i overve-
jelserne om, hvordan implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel 12 bør
ske i Danmark.
Som det fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark
ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller almengjorte over-
enskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive
overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. På områder, hvor
der ikke er overenskomst, reguleres løn via individuel aftale.
Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at der via lovgivningen ind-
føres kædeansvar i Danmark, som parterne anser for uforenligt med den danske ar-
bejdsmarkedsmodel. Forslaget om oprettelse af en fond til sikring af, at Danmark
lever op til sine EU-retlige forpligtelser efter håndhævelsesdirektivets artikel 12,
skal således ses i denne sammenhæng.
Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget om oprettelse af en fond
til sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav er den mindst indgribende im-
plementeringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked.
5
Fondsløsningen vurderes umiddelbart at være mindre byrdefuld for erhvervslivet
samlet set end en løsning, som beror på lovgivning om kædeansvar. Lovgivning
om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud på rollefordelingen mellem
Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til at overveje
lønniveaet.
Beskæftigelsesministeriet har fundet anledning til at præcisere lovforslagets almin-
delige bemærkninger således, at det nu fremgår, at fonden – udover at være den
mindst indgribende implementeringsmulighed – tillige vurderes at stemme bedst
overens med den danske aftalemodel.
Derudover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget.
Baggrund for lovforslaget
Dansk Håndværk bemærker i forhold til DA og LO’s fælles erklæring af 2. sep-
tember 2015 om den danske model, som der henvises til i DA og LO’s forslag til
fond, at Dansk Håndværk er enig i, at det ikke er foreneligt med den danske model
at lovgive om mindsteløn og almengøre kollektive overenskomster. Dansk Hånd-
vært er imidlertid ikke enig i, at lovgivning om kædeansvar skulle være uforeneligt
med den danske model, idet en lov om kædeansvar netop vil sikre, at uregelmæs-
sigheder vil blive fagretligt behandlet.
Dansk Håndværk er heller ikke enig i lovforslagets bemærkning om, at arbejds-
markedets parter løbende har afvist kædeansvar, men finder, at det havde været
mere korrekt at anføre, at arbejdsmarkedets parter ikke hidtil har kunnet bliver eni-
ge om at indføre kædeansvar. Desuden anfører Dansk Håndværk, at et kædeansvar
ikke ville medfør øgede byrder for erhvervslivet, og er i øvrigt uforstående over for
påstanden om, at lovgiver skal overveje lønniveauet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovgivning om kædeansvar forud-
sætter, at lovgiver overvejer hæftelsesgrundlaget for et kædeansvar – det vil sige,
hvilken løn der hæftes for.
Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Finansiering af fonden
Byggefagenes Samvirke finder, at de forkerte skal betale, idet det etablerede ar-
bejdsmarked skal dække omkostningerne til en fond, som betaler for de udenland-
ske arbejdsgivere, der snyder de udstationerede lønmodtagere.
Dansk Håndværk anser det ikke som solidarisk, at etablerede og seriøse arbejds-
givere skal betale for udstationerende arbejdsgivere, der unddrager sig den danske
model.
Dansk Håndværk anfører desuden, at udenlandske lønmodtagere ofte camoufleres
som selvstændige, og at dette betyder, at hverken de eller deres arbejdsgiver skal
betale til fonden.
6
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at formålet med den foreslåede fondsløsning er at sikre udstatione-
redes lønmodtageres løntilgodehavender i overensstemmelse med udstationerings-
direktivet og håndhævelsesdirektivet. Fondsløsningen indebærer ikke, at lønmod-
tagerens arbejdsgiver slipper for at betale. Derimod indtræder fonden efter udbeta-
ling i lønmodtagerens krav og overtager inddrivelsen hos arbejdsgiveren. Dette kan
ske ved tvangsinddrivelse i arbejdsgiverens hjemland.
Selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af udstationeringsdirektivet og
håndhævelsesdirektivet, og på den baggrund er selvstændigt erhvervsdrivende fri-
taget fra at bidrage til fonden.
Der kan i øvrigt henvises til, at der er fokus på korrekt registrering af selvstændigt
erhvervsdrivende i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Dette betyder
bl.a. at funktionaliteten i RUT for så vidt angår selvstændige forbedres som følge
af udmøntningen af finansloven for 2016.
Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Udbetaling fra fonden
DA ønsker, at lovforslagets bemærkninger til § 3, stk. 3, formuleres således, at det
sikres, at det er en forudsætning for udbetaling fra fonden til en faglig organisation,
at lønmodtageren er medlem eller har afgivet fuldmagt.
Byggefagenes Samvirke finder, at fondens dækning er mangelfuld, idet kun udsta-
tionerede lønmodtagere ansat i overenskomstdækkede virksomheder er dækket af
fonden.
Dansk Håndværk henviser også til, at fonden alene dækker løntilgodehavender i
henhold til en kollektiv overenskomst, og anfører i den forbindelse, at de fleste
lønmodtagere, der bliver snydt, er ansat i virksomheder, der ikke er overenskomst-
dækket – både danske og udenlandske virksomheder.
FA henleder også opmærksomheden på, at ikke overenskomstdækkede lønmodta-
geres rettigheder ikke er sikret, i og med at fonden alene dækker krav i forhold til
arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 4 (§ 3, stk. 3, i version
som sendt i høring) er ændret, således at det nu fremgår, at fonden udbetaler en en-
gangssum til den enkelte lønmodtager, medmindre kravet er overdraget til den fag-
lige organisation.
Som det fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark
ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller almengjorte over-
enskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive
overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. Dette afspejles li-
geledes i den danske implementering af udstationeringsdirektivet.
7
Det bemærkes, at lovforslaget ikke berører muligheden for, at lønkrav, der baserer
sig på individuel aftale efter omstændighederne kan søges inddrevet enten ved de
civile domstole i Danmark eller i det land, som den udstationerede lønmodtager er
udsendt fra.
Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Ekstraordinært bidrag:
DA lægger vægt på, at påligning af det ekstraordinære bidrag sker på en måde, der
både kan sikre, at det skyldige beløb bliver betalt, og at den danske hvervgiver får
adgang til at gøre indsigelse mod et muligt ekstraordinært bidrag. DA finder derfor,
at det er nødvendigt, at det bliver præciseret, hvornår en gentagelsesvirkning kan
blive udmøntet over for en dansk hvervgiver.
Dansk Håndværk finder, at det er uklart, hvordan gentagelsestilfælde i forbindelse
med påligning af ekstraordinært bidrag skal vurderes, og om dette sker efter antal
personer eller antal kontrakter/arbejdsopgaver.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3), er blevet præcise-
ret på baggrund af DA’s bemærkning om, hvornår en gentagelsesvirkning kan blive
udmøntet over for en dansk hvervgiver.
I forhold til Dansk Håndværks bemærkning om gentagelsesvirkning, kan det oply-
ses, at det ekstraordinære bidrag beregnes hver gang ud fra det samlede løntilgode-
havende i den aktuelle fagretlige sag, som ligger til grund for anmeldelsen til fon-
den. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3), hvoraf
det fremgår, at ekstraordinært bidrag som udgangspunkt udgør 25 pct. af det sam-
lede løntilgodehavende som fastslået ved den fagretlige sag. Det ekstraordinære bi-
drag kan stige til 40 pct. anden gang fonden bringes til udbetaling inden for 36 må-
neder, og 50 pct. de følgende gange, tilsvarende inden for 36 måneder. Der er ikke
fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Offentliggørelse af de virksomheder, der har givet anledning til udbetaling
DA lægger vægt på, at det foreslåede register over virksomheder, som ikke har
overholdt sine forpligtelser, sikrer, at danske hvervgivere har mulighed for at gar-
dere sig mod tvivlsomme, udenlandske tjenesteydere, ligesom registeret må forven-
tes at have en præventiv effekt over for udstationerende virksomheder.
Dansk Håndværk spørger, om man har overvejet af hensyn til den præventive ef-
fekt at offentliggøre en liste over de hvervgivere, der pålægges en ekstraordinært
bidrag.
Datatilsynet understreger, at iagttagelse af persondataloven forudsætter, at der i
det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der kan ske offentliggø-
relse af personoplysninger på internettet. Datatilsynet opfordrer derfor til, at det
præciseres, at den videregivelse af personoplysninger, der sker ved offentliggørel-
sen, forudsættes at skulle ske inden for persondatalovens rammer.
8
Derudover påpeger Datatilsynet, at en offentliggørelse af personoplysninger om
overtrædelse af lovgivning mv. i almindelighed må betragtes som indgribende over
for de berørte personer, og henviser i den forbindelse til betænkning nr. 1516 om
offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. Data-
tilsynet finder, at det må bero på en politisk vurdering, om de samfundsmæssige
hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan karakter, at de kan be-
grunde den påtænkte ordning med offentliggørelse af personoplysninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Som det fremgår af afsnit 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er formå-
let med den foreslåede offentliggørelse bl.a. at tilvejebringe oplysninger til danske
hvervgivere om de udenlandske tjenesteydere, der ikke overholder deres overens-
komstmæssige forpligtelser. Hvervgiveren har dermed mulighed for at indgå aftale
om levering af en tjenesteydelse på et oplyst grundlag. Derudover forventes offent-
liggørelsen også at have en adfærdsregulerende effekt over for udenlandske virk-
somheder, idet offentliggørelse af virksomhedens navn m.v. i regi af fonden, kan
have betydning for, om danske hvervgivere ønsker at entrere med den pågældende
virksomhed.
Lovforslagets bemærkninger er blevet tilpasset som foreslået af Datatilsynet. Der-
udover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Administration
FA finder, at sammensætningen af en eventuel fondsbestyrelse skal afspejle de
brancher og organisationer, hvis medlemmer skal finansiere den foreslåede fond og
gør i den forbindelse opmærksom på, at FA ikke er repræsenteret i ATP’s bestyrel-
se.
DA bemærker, at det er af stor betydning, at bidragene til fonden bliver opkrævet
på en måde, der ikke øger de administrative byrder for virksomhederne.
Datatilsynet finder anledning til at bemærke, at der ved den påtænkte anvendelse
af oplysninger i ATP’s registre, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., er tale om vide-
regivelse fra ATP som dataansvarlig til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
som dataansvarlig. Datatilsynet henstiller til, at Beskæftigelsesministeriet i lov-
forslaget tydeliggør dette og i øvrigt redegør for ministeriets overvejelser vedrø-
rende disse videregivelser.
Datatilsynet opfordrer desuden til, at det i lovforslaget præciseres, at ATP indhen-
ter og behandler personoplysninger på vegne af Arbejdsmarkedets Fond for Udsta-
tionerede.
Endelig bemærker Datatilsynet, at behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel
4 bygger på et krav om nødvendighed, og Datatilsynet anbefaler på den baggrund,
at dette præciseres i forhold til lovforslagets § 8, stk. 2.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets bemærkninger er blevet tilpasset som foreslået af Datatilsynet. Der-
udover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
9
Ankebestemmelsen
Ankenævnet for ATP m.m. bemærker, at lovforslagets § 13 bør omformuleres,
idet ankenævnet ikke er nedsat af ATP, men af beskæftigelsesministeren efter
ATP-lovens bestemmelser herom.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets § 13 er tilpasset således, at det nu fremgår, at afgørelse kan påklages
til det af beskæftigelsesministeren nedsatte ankenævn i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Høringsfrist
Advokatrådet bemærker, at høringsfristen på 3 uger fraviger udgangspunktet om
en høringsfrist på minimum 4 uger og opfordrer til at der udførligt redegøres herfor
i lovforslagene, der fremsættes for Folketinget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at lovforslaget har været drøftet i Beskæftigelsesministeriets im-
plementeringsudvalg forud for ekstern høring. Det har ikke tidsmæssigt været mu-
ligt med en 4 ugers høringsfrist.


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Att. Chefkonsulent Trine Hougaard
Sendt pr. e-mail til caau@bm.dk, kat@bm.dk og tho@bm.dk
8. marts 2016
Høring om udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Ud-
stationerede og udkast til forslag til lov om ændring af Udstatione-
ringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven
FA takker for høringen om ovennævnte lovforslag, som FA har følgende be-
mærkninger til:
FA anerkender, at der er udfordringer i relation til at sikre udstationerede
lønmodtageres krav på retmæssig løn inden for bygge- og anlægsbranchen.
Det er imidlertid FA’s opfattelse, at det foreliggende forslag lægger op til en
uhensigtsmæssig håndtering, som hverken er nødvendig eller rimelig.
FA mener for det første, at forslaget på flere punkter er udtryk for overimple-
mentering - i direkte strid med regeringens generelle strategi for implemente-
ring.
Forslaget lægger således op til,
 at der skal etableres en fond,
 at alle arbejdsgivere i alle brancher skal betale til fonden, og
 at danske hvervgivere kan hæfte for udenlandske arbejdsgivere
Efter FA’s opfattelse bør der tages udgangspunkt i den regulering, som direk-
tivet lægger op til i art. 12, nemlig kædeansvar inden for bygge-
/anlægsbranchen.
Det foreliggende forslag er generelt udtryk for unødvendigt bureaukrati, ad-
ministration og konkret pålægger man brancher og arbejdsgivere, der intet
har med udstationerede lønmodtagere at gøre, en unødig udgift.
Det danske løsningsforslag til implementering af håndhævelsesdirektivet er da
også ganske atypisk – både i dansk sammenhæng, men også i sammenligning
med andre lande. Så vidt det er FA bekendt, er der ingen andre medlemslan-
de, som planlægger at implementere håndhævelsesdirektivet via fondskon-
struktioner. Tværtimod løses implementeringen andre steder i overensstem-
DOK. NR.:
FAID-6-38880
SAG. NR:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 1
Offentligt
Side 2
melse med direktivets udgangspunkt om et underkontrahentansvar i forskelli-
ge varianter inden for bygge-/anlægsbranchen.
En alternativ og mere rimelig og troværdig måde at implementere direktivet
på, er en egentlig forsikringsordning eller lignende ordning, hvor den enkelte
virksomheds/branches udgift til ordningen afspejler virksomhedens/branchens
risiko, således som det kendes fra fx Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring (AES).
Endelig bør sammensætningen af en eventuel fondsbestyrelse afspejle de
brancher og organisationer, hvis medlemmer skal finansiere den foreslåede
fond. FA gør i den forbindelse opmærksom på, at FA eksempelvis ikke er re-
præsenteret i ATP’s bestyrelse.
Afsluttende skal FA henlede ministeriets opmærksomhed på, at ikke-
overenskomstdækkede lønmodtageres rettigheder tilsyneladende ikke er sik-
ret - i og med, at Fonden kun forudsættes at dække krav i forhold til arbejds-
givere omfattet af en kollektiv overenskomst.
FA har ikke bemærkninger til de øvrige elementer i forslaget, herunder de
foreslåede ændringer vedrørende RUT-registeret.
Med venlig hilsen
Merete Preisler
DEN DANSKE DOMMERFORENING
Beskeftige1sesministeriet
Ved Stranden $
1061 København K
Dato. 4. marts 2016
Sendt pr mail til caaubm.dk kat@bm.dk og tho@bm.dk
Beskeftigelsesministeriet har ved mail af 24. februar 2016 (sagsnr. 2016-621) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemrkninger til horing over udkast til forslag til by om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til by om endring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven.
I den anledning, skal jeg meddele, at forsiaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at
ftemkomme med bemrkninger.
Med ye hg hilsen
MikJel SjobergL
Mikael Sjoberg formand, Ostre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tif. 99 68 65 01/ mob.21661$49 mikae1sjobergoestre1andsret.dk
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017
DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk
Beskæftigelsesministeriet
caau@bm.dk
kat@bm.dk
tho@bm.dk
Høringssvar om udkast til forslag til lov om Arbejdsmarke-
dets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om
ændring af udstationeringsloven, arbejdsretsloven og ATP-
loven
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 15. februar 2016 modtaget høring
over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og
udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven, arbejdsretsloven
og ATP-loven. DA har følgende bemærkninger.
Muligheden for, at virksomheder kan udstationere lønmodtagere til at levere
tjenesteydelser i andre EU-lande, er et meget væsentligt led i det indre marked
og skabelsen af et konkurrencedygtigt EU. Det er derfor af afgørende betydning
for dansk erhvervsliv, at mulighederne for at foretage udstationeringer ikke
bliver begrænset af håndhævelsesregler, der er bureaukratiske.
DA finder, at implementeringen af håndhævelsesdirektivet stiller den danske
aftalemodel over for nogle betydelige udfordringer. Det skyldes bl.a., at den
danske aftalemodel bygger på, at løn bliver aftalt på arbejdsmarkedet enten via
overenskomster eller direkte mellem medarbejder og virksomhed. Danmark har
ikke, som en lang række europæiske lande, en lovgivning om mindsteløn eller
en lov, der udstrækker kollektive overenskomster til alle virksomheder (såkaldt
almengøring).
Landsorganisationen i Danmark (LO) og DA er, som det fremgår af den fælles
erklæring om den danske aftalemodel på det private arbejdsmarked af 2. sep-
tember 2015, enige om, at det ikke er foreneligt med den danske aftalemodel
at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive overenskomster eller lovgive
om kædeansvar.
En gennemførelse af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, ville i en dansk
sammenhæng for at have virkning forudsætte lovfastsat mindsteløn eller al-
mengøring. Det vil derfor ikke være foreneligt med grundprincipperne i den
danske aftalemodel.
For DA er det af helt afgørende betydning, at direktivet kan implementeres i
respekt af den danske aftalemodel og samtidig på en måde, som effektivt sik-
rer mod svig og misbrug af udstationerede lønmodtagere.
DA støtter samtidig et bedre og mere effektivt samarbejde mellem EU-landenes
myndigheder. Det er efter DA’s opfattelse den eneste måde, hvorpå EU’s med-
lemslande effektivt kan forhindre omgåelse, svig og misbrug ved udstationerin-
ger. DA lægger vægt på, at udbygning af det danske register for udenlandske
4. marts 2016
FLD/SEM
Dok ID: 76256
Side 2
tjenesteydere (RUT-registret) sker uden, at der samtidig bliver etableret unø-
digt bureaukrati for udenlandske tjenesteydere.
Endelig finder DA, at det er af central betydning, at der bliver sikret en effektiv
inddrivelse af krav, der er fastslået ved fagretlige afgørelser i Danmark. Lov-
forslaget understøtter det danske fagretlige system, navnlig når virksomheder
har forladt Danmark.
Lovforslagene kan blive opdelt i tre lovkomplekser: Styrket håndhævelse ved
ændringer af udstationeringsloven, ændring af arbejdsretsloven og ATP-loven
samt etablering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Styrket håndhævelse
Regeringens lovforslag ligger i tråd med, at DA længe har efterspurgt et tætte-
re myndighedssamarbejde på tværs af landgrænserne – både generelt og i
kraft af de bilaterale samarbejdsaftaler, som Danmark har indgået eller drøfter
med en række stater.
Lovforslagene supplerer den lange række af tiltag, som arbejdsmarkedets par-
ter de seneste mange år har aftalt i de kollektive overenskomster, og som skal
håndtere særlige problemstillinger om udstationeret arbejdskraft inden for den
danske model.
DA bemærker, at der pågår overvejelser i EU om at revidere udstationeringsdi-
rektivet. Der er efter DA’s vurdering ikke grundlag for en revision af udstatio-
neringsreglerne, ligesom en ny EU-retlig ramme kan medføre pres på den dan-
ske arbejdsmarkedsmodel om lovgivning om lønforhold eller almengøring af
kollektive overenskomster. Hertil kommer, at håndhævelsesdirektivet stadig er
under implementering.
De foreslåede ændringer af udstationeringsloven sikrer, at danske myndigheder
får bedre redskaber til at kontrollere, om en udenlandsk virksomhed, der har
sendt lønmodtagere til Danmark, opfylder kravene for at kunne udstationere
lønmodtagere til Danmark.
Dette sker bl.a. ved, at Arbejdstilsynet som central myndighed får adgang til at
indhente oplysninger om udenlandske tjenesteyderes reelle aktiviteter og etab-
leringsforhold i hjemlandet. DA finder, at det er vigtigt, at opgavefordelingen
mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter er i overensstemmelse med
den danske model.
Lovforslaget giver tillige danske faglige organisationer mulighed for at indhente
oplysninger til brug for en fagretlig sag, herunder via RUT-registret. Forslaget
herom er efter DA’s opfattelse i overensstemmelse med opgavefordelingen i
den danske aftalemodel, hvor håndhævelsen af indgåede kollektive overens-
komster bliver varetaget af de faglige organisationer. Det er i den forbindelse
vigtigt, at myndighederne i forvaltningen af bestemmelsen sikrer, at de ikke
bliver part i de fagretlige sager, da det vil indebære et brud med principperne
for aftalemodellen og parternes selvforvaltning.
DA finder, at lovforslagets § 1, nr. 18), om den såkaldte ”viktimiseringsbe-
stemmelse” ikke er i fuld overensstemmelse med direktivet § 9 a.
Bestemmelsen skal gennemføre direktivets artikel 11, stk. 5. Denne artikel skal
alene sikre mod viktimisering i relation til direktivets artikel 11, stk. 1. Det vil
sige krav, der baserer sig på udstationeringslovens §§ 5 og 6, der indeholder
den ”hårde kerne” af krav, som en medlemsstat kan kræve, at udstationerende
Side 3
virksomheder overholder. Den foreslåede bestemmelse i § 9 a henviser der-
imod både til ugunstig behandling, der bunder i krav efter den danske udstati-
oneringslovs §§ 5 og 6 og relevant lovgivning eller kollektive overenskomster.
Efter DA’s opfattelse er det alene krav, der kan henføres til udstationeringslo-
vens §§ 5 eller 6, som skal være omfattet af viktimiseringsbestemmelsen.
Henvisningen til ”relevant” lovgivning og kollektive bestemmelser er desuden
upræcis og egnet til at give anledning til unødige tvister, hvilket er til skade for
retssikkerheden.
DA skal bemærke, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget kan forstås
således, at også den foreslåede § 4 a i udstationeringsloven først træder i kraft
senere.
DA finder dog, at den forslåede § 4 a om Arbejdstilsynets indhentelse af oplys-
ninger om en udstationerende virksomhed og dennes aktiviteter i udlandet bør
træde i kraft den 18. juni 2016 sammen med ikrafttræden af den øvrige del af
lovforslaget.
Ændringer i arbejdsretsloven og ATP-loven
DA kan støtte forslaget om, at der i arbejdsretsloven bliver indsat en ny § 34 a,
der giver hjemmel til, at Arbejdsretten kan påtegne afgørelse og forlig således,
at de kan inddrives i udlandet. DA kan tillige støtte forslaget om en tilsvarende
hjemmel for ATP-ankenævnet.
Det er nødvendigt for den foreslåede AFU-ordning og det danske fagretlige sy-
stem, at afgørelser og forlig, som kan inddrives i Danmark, også kan inddrives i
udlandet.
DA finder, at det er afgørende, at procedurerne for Arbejdsrettens påtegninger
sker på en ubureaukratisk måde.
Forslag til lov om Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede
Forslaget til Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede bygger på en fælles hen-
vendelse fra DA og LO til beskæftigelsesministeren om etablering af en fonds-
konstruktion. DA og LO har heri henvist til ovennævnte fælleserklæring og
fremhævet, at der med fonden sker en dækkende implementering i Danmark af
håndhævelsesdirektivets artikel 12.
I stedet for det såkaldte ”underkontrahentansvar”, som er indeholdt i direkti-
vets artikel 12, stk. 2, foreslår regeringen, at Danmark udnytter optionen i di-
rektivets artikel 12, stk. 6.
Lovforslagets udnyttelse af artikel 12, stk. 6, er mindre indgribende over for
den danske arbejdsmarkedsmodel end en reel gennemførelse af det underkon-
trahentansvar, som ville følge af direktivets artikel 12, stk. 2.
Alternativet til den foreslåede fond ville ved implementeringen af håndhævel-
sesdirektivet kunnet være grundlæggende ændringer ved lovgivning af den
danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fastlæggelse af mindsteløn, almengø-
ring af overenskomstvilkår og et underkontrahentansvar. Med etablering af
fonden undgår Danmark disse ændringer, som ville have skadet og forandret
den danske model og rollefordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lov-
givningsmagten.
Fonden sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav og udgør således et sik-
kerhedsnet for dem, ligesom den sikrer retsforfølgning af eventuelle bodskrav
Side 4
og kan forebygge udenlandske virksomheders omgåelse af indgåede overens-
komstaftaler. Fonden vil således være et væsentligt instrument til at sikre, at
udenlandske virksomheder ligesom danske virksomheder efterlever den danske
model.
Lovforslaget, der som nævnt bygger på fælles henvendelse fra arbejdsmarke-
dets parter, er et balanceret lovforslag. DA lægger bl.a. vægt på, at fonden
først træder til, når den faglige organisation selv har søgt betaling fra den
udenlandske virksomhed. Derudover er det også afgørende, at lønkravet skal
være identificeret til den enkelte lønmodtager, ligesom fonden kun kan dække
lønkrav og i forhold til skyldige bodsbeløb alene kan være behjælpelig med ind-
drivelse.
DA finder i den forbindelse, at i de særlige bemærkninger til lovforslagets § 3,
stk. 3, skal sidste sætning i tredje afsnit formuleres således, at det bliver sik-
ret, at det er en forudsætning for udbetaling fra fonden til en faglig organisati-
on, at lønmodtageren er medlem eller har afgivet fuldmagt.
DA lægger også vægt på, at det foreslåede register over virksomheder, som
ikke har overholdt sine forpligtelser, sikrer, at danske hvervgivere har mulighed
for at gardere sig mod tvivlsomme, udenlandske tjenesteydere, ligesom det må
forventes at have en præventiv virkning over for udstationerende virksomhe-
der.
Fonden bliver finansieret via bidrag, der bliver betalt af udstationerende uden-
landske virksomheder og alle ATP-pligtige danske arbejdsgivere. Det er af stor
betydning, at bidragene til fonden bliver opkrævet på en måde, der ikke øger
de administrative byrder for virksomhederne.
DA lægger vægt på, at det ekstraordinære bidrag, som kan pålignes i henhold
til lovforslagets § 5, sker på en måde, der både kan sikre, at skyldige beløb
bliver betalt, og at den danske hvervgiver får adgang til gøre indsigelse mod et
muligt ekstraordinært bidrag. Det er derfor nødvendigt, at det i lovforslaget
klarere bliver præciseret, hvornår en gentagelsesvirkning kan blive udmøntet
over for en dansk hvervgiver.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Flemming Dreesen
Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 320
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Fax 3524 6300
Mail lo@lo.dk
Sagsnr. 14-1331
Beskæftigelsesministeriet Vores ref. AGV/cgf
Ved Stranden 8 Deres ref.
1061 København K
Den 4. marts 2016
Sendes pr. mail til caau@bm.dk, kat@bm.dk og tho@bm.dk
Høringssvar vedrørende implementering af håndhævelsesdirektivet
LO har den 15. februar 2016 modtaget høring over udkast til forslag til lov om æn-
dring af udstationeringsloven samt udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede.
Ad udkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
LO kan støtte den foreslåede lovgivning om oprettelse af fonden for udstationerede.
Etableringen af fonden har baggrund i et forslag fra DI og CO-industri samt i et for-
handlet notat mellem LO og DA om en udmøntning heraf. Det er LO's opfattelse, at
etableringen af en fond i den foreslåede form er en egnet og hensigtsmæssig måde at
implementere håndhævelsesdirektivets art. 12. LO er tilfreds med, at ordningen rum-
mer en solidarisk løsning, samt at regelsættet har stærke præventive elementer i rela-
tion til virksomheder, som entrerer med udenlandske virksomheder som udstationerer
lønmodtagere til Danmark. Ligeledes er LO tilfreds med, at fonden kan varetage op-
gaver med at inddrive tilgodehavender i udlandet på baggrund af fagretlige forlig og
afgørelser i Danmark. Det er i dag et stort problem, at udenlandske virksomheder, der
udstationerer lønmodtagere til Danmark, efterlader ubetalte regninger til faglige or-
ganisationer og til beskæftigede lønmodtagere.
Ad udkast til lov om ændring af udstationeringsloven
Det fremsendte forslag til ændring af udstationeringsloven indeholder mange gode
elementer inden for rammerne af håndhævelsesdirektivet. Forslaget løser dermed ikke
alle udfordringer ved udstationeret arbejdskraft i Danmark, men bidrager — i sam-
menhæng med etableringen af fonden — til bedre muligheder for at håndhæve og sikre
eksisterende rettigheder for udstationeret arbejdskraft i Danmark.
Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber
I tilknytning til de fremsatte forslag er det positivt, at der indføres en kontrol fra
myndighedernes side med, om de udenlandske virksomheder, der leverer tjeneste-
ydelser i Danmark, reelt opfylder betingelserne for udstationering. Det er LO's opfat-
telse, at kontrollen heraf er vigtig og herunder at det kontrolleres, om virksomhederne
reelt er etableret i deres hjemlande, hvilket er en betingelse for udstationering. Det er
imidlertid vigtigt, at myndighedskontrollen får et væsentligt omfang, og at kontrollen
beror på grundige undersøgelser bl.a. i samarbejde med udenlandske myndigheder.
LO er også tilfreds med, at faglige organisationer kan anmode myndigheden om at
indhente oplysninger om en udenlandsk virksomhed, men LO er ikke tilfreds med, at
denne anmodning først kan efterkommes, når dette er til brug for en indledt fagretlig
sag. Adgangen til oplysninger er særdeles relevante for de faglige organisationer alle-
rede fra det tidspunkt, hvor det skal vurderes, hvilket regelsæt der gælder for virk-
somhedens aktiviteter i Danmark, herunder grundlaget for etablering af konflikt med
henblik på opnåelse af overenskomst. De faglige organisationer bør derfor allerede
ved virksomhedens tilstedeværelse i Danmark og ved fornøden retlig interesse kunne
anmode myndigheden om at indhente oplysninger.
Tilsvarende forholder det sig med de faglige organisationers adgang til de oplysnin-
ger, som den udenlandske virksomhed skal indmelde til RUT registeret. Det er fx
relevant for de faglige organisationer tidligt at kunne få oplysning om, hvorvidt der
betales socialsikringsbidrag for de ansatte i hjemlandet, samt oplysning om hvem der
er modtager af den pågældende tjenesteydelse.
Det fremgår af direktivet, at spørgsmålet om, hvorvidt der betales socialsikringsbi-
drag i hjemlandet, er en indikation på, om udstationeringen er reel, ligesom oplysnin-
gen om modtageren af tjenesteydelsen kan have væsentlig betydning i forhold til de
overenskomstmæssige forpligtelser, der i dag består for danske virksomheder, som
entrerer med udenlandske virksomheder i Danmark. Lovforslaget bør derfor ikke be-
grænses til situationer, hvor der er etableret overenskomst og rejst faglig sag.
LO har i øvrigt under arbejdet fremsat ønske om, at lovgiver anvender mulighederne i
art. 9, stk. 1, nr. b) for at kræve af tjenesteyderen, at denne kan fremvise ansættelses-
kontrakter, lønsedler, arbejdssedler mv. med henblik på kontrol af de faktiske forhold
på arbejdspladsen. Disse muligheder er desværre ikke udnyttet i det fremsendte lov-
forslag.
I relation til begge lovforslag forventer LO, at det løbende vurderes, om den gennem-
førte lovgivning i tilstrækkelig grad sikrer effektiv efterlevelse og håndhævelse af
2
udstationeringsreglerne, og det foreslås, at der indsættes en ny revisionsbestemmelse i
udstationeringsloven.
På vegne af Daglig Ledelse
3
HøRINGSSVAR 16-0210 - HEHr - 04.03.2016
KONTAKT: Helle Hjorth BenÞ - HEBE@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 39
Ny fondsdannelse til gavn for udstationerede
lønmodtagere.
Det såkaldte håndhævelsesdirektiv (20f4l67lEU) implementeres i henholdsvis
udstationeringsloven og ved etablering af en ny fond, som skal sikre udstationere-
de lønmodtageres løntilgodehavender.
FTF har den 12. februar 2016 modtaget Beskæftigelsesministeriets to høringer over henholdsvis forslag
til lov om ændring af udstationeringsloven og forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
FTF kan støtte begge de foreslåede lovgivningstiltag.
Det er FTF's opfattelse, at det fremsendte forslag til ændring af udstationeringsloven opfflder de plig-
ter, som håndhævelsesdirektivet lægger op til med henblik på at bekæmpe social dumping,, ligesom det
indeholder flere positive elementer, der kan bidrage til at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse og
håndhævelse af de regler, som allerede følger af udstationeringsdirektivet.
Det er således meget tilfredsstillende, at der indføres en udvidet myndighedskontrol, som skal bidrage
til at hindre misbrug af udstationeringsreglerne, ligesom der lægges op til, at de faglige organisationer
kan involveres i langt videre udshækning end hidtil, når det drejer sig om overvågning og håndhævelse
af løn- og ansættelsesvilkår, og at de faglige organisationer fÌir adgang til at gøre sig med bekendt med
relevante oplysninger i RUT-registret.
FTF kan desuden støtte forslaget om etablering afen fond, der skal dække løntilgodehavender for udsta-
tionerede lønmodtagere, der arbejder i Danmark, og som er omfaffet af en dansk kollektiv overens-
komst. Det er positivt, at fonden også für til opgave at inddrive tilgodehavender i form af løn og bod i
udlandet, som er fastslået i det danske fagretlige system.
4. marts2016
Formand
@ Side 1 af 1
Til: MB-CU2802-POSTKASSE-CAL (PCAL@bm.dk), Karen Thormann (kat@bm.dk), Trine Hougaard (tho@bm.dk)
Cc: kbe@kl.dk (kbe@kl.dk), Inge Fløe Buhl (IFB@kl.dk)
Fra: Erik Hove (EHO@kl.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven,
Arbejdsretsloven og ATP-loven
Sendt: 29-02-2016 14:19:36
Kære Trine,
Hermed KL’s høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven:
KL har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere mv., lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
KL tilslutter sig, at kommunerne deltager i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som fremgår af det fremsendte lovforslag. KL finder det imidlertid
betænkeligt, at der ved den foreslåede fondskonstruktion foretages en overimplementering af håndhævelsesdirektivet.
KL kan oplyse, at vi vil udarbejde en vejledning til kommunerne om håndtering af fondens hæftelseskonstruktion, herunder mulighederne for at afbøde de
negative virkninger heraf for kommunerne.
Med venlig hilsen
Erik Hove
Specialkonsulent
Center for Vækst og Beskæftigelse
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3526
EHO@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Fra: "Kristian Bak" <KBA@star.dk>
Til: "Alice Nilsson, sekretær Dansk Metal" <alice@danskmetal.dk>, "Anne Elkjær" <Anne.Elkjaer@uvm.dk>, "Anne Sofie
Fogtmann" <asf@ac.dk>, "Annelise Korreborg" <ak@regioner.dk>, "Antje Valore" <av@ac.dk>, "Bent Nielsen" <bent@star.dk>,
"Bente Sorgenfrey" <beso@ftf.dk>, "Berit Toft Fihl" <btf@da.dk>, "Carsten Koch" <carsten.koch@mail.dk>, "Carsten
Rasmussen" <caras@naestved.dk>, "Carsten Riis" <44car@hk.dk>, "David Hedegaard Andersen" <dha@lo.dk>, "Ejner K. Holst,
LO" <ekh@lo.dk>, "Esben Birkesholm" <ebh@nnf.dk>, "Eva Obdrup" <eva.obdrup@3f.dk>, "Gitte Bengtsson"
<gib@regioner.dk>, "Helene Glavind Nørgaard" <hgn@byoghavn.dk>, "Helle Rasmussen (Vicedirektør)" <hra@star.dk>, "Henrik
Bach Mortensen" <hbm@da.dk>, "Jakob Heltoft" <jhe@star.dk>, "Jay Christian Magpantay" <JCM@bm.dk>, "Jens Erik Zebis"
<JEZ@star.dk>, "Jens Frank" <0000jef@danskmetal.dk>, "Joan Erichsen" <Joan.Erichsen@3f.dk>, "Jua Cordtz" <jco@star.dk>,
"Julie Overby Christensen" <joc@da.dk>, "Jørgen Bang-Petersen" <jbp@da.dk>, "Kaj Skov Frederiksen" <ksf@sl.dk>, "Karin
Christiansen" <kac@rn.dk>, "Karl Schmidt" <ksc@star.dk>, "Kim Møller Laursen" <kml@lederne.dk>, "Kirsten Brix Pedersen"
<KBP@star.dk>, "Kirsten Kvist" <kiak@ftf.dk>, "Kristina Bendixen" <KBE@kl.dk>, "Lars Lindholm" <lli@star.dk>, "Lars
Qvistgaard" <lgv@ac.dk>, "Lene Gyllensteen" <lgy@star.dk>, "lise thaarup" <ltp@di.dk>, "Lone Engberg Thomsen" <let@tl.dk>,
"Lone Jørgensen" <loj001@foa.dk>, "Louise Lauensgaard" <lla@regioner.dk>, "Louise Pihl" <lop@danskbyggeri.dk>, "Malene
Eskildsen, DH" <me@handicap.dk>, "Maria Bille Høgh" <mbi@da.dk>, "Maria Schack Vindum" <mav@bm.dk>, "Marianne
Sumborg" <msu@star.dk>, "Marie Louise Lindeløv" <mall@di.dk>, "Marie-Louise Outzen" <MOU@star.dk>, "Mette Kindberg"
<mette.kindberg@hk.dk>, "Mona Striib" <ms027@foa.dk>, "Morten Binder" <mbi@star.dk>, "Niels Arendt Nielsen"
<NAN@kl.dk>, "Nina Van Deurs, LO (sekretær)" <nvd@lo.dk>, "Nini Jeppesen" <nini.jeppesen@3f.dk>, "Ninna Hedeager
Olsen" <ninna_hedeager_olsen@br.kk.dk>, "Ole Steen Olsen" <oso@danskerhverv.dk>, "Peer Lundby" <plu@lederne.dk>, "Peter
Graversen" <pgr@star.dk>, "Pia Dupont, sekretrær Socialpædagogerne" <pmd@sl.dk>, "Steen Nielsen" <snn@di.dk>, "Steen
Vindum" <steen.vindum@silkeborg.dk>, "Stine Nissen Jensen" <snj@lo.dk>, "Stine Pilegaard Jespersen"
<spj@danskerhverv.dk>, "Susanne Greve" <susanne.greve@3f.dk>, "Søren Heisel" <soren.heisel@3f.dk>, "Thomas Q.
Christensen" <tqch@di.dk>, "Thorkild Olsen" <to@handicap.dk>, "Tina Voldby" <tvo@tekniq.dk>, "Torben D. Jensen"
<toda@ftf.dk>, "Ulla Astmann" <ullaa@rn.dk>, "Ulrik Petersen" <ULP@kl.dk>
Cc: "Lone Thomasen" <LT@star.dk>, "Lars Lindholm" <lli@star.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om
ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven
Til BER
Hermed sendes høring over forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), jf.
vedhæftede høringsbrev samt høringsliste.
Bemærkningerne bedes sendt til caau@bm.dk, kat@bm.dk og tho@bm.dk og være Beskæftigelsesministeriet i hænde senest fredag den 4.
marts 2016 kl. 12.
Med venlig hilsen
Kristian Bak
Specialkonsulent
Ledelsessekretariatet
Direkte telefon: 72 21 76 28
E-mail: kba@star.dk
Beskæftigelsesministeriet
bm@bm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af Udstationeringslo-
ven, Arbejdsretsloven og ATP-loven og udkast til forslag til lov om Ar-
bejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Danske Regioner har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer af Ud-
stationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven.
I forhold til forslaget til lov om Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede,
kan Danske Regioner tilslutte sig forslaget, idet Danske Regioner dog fin-
der anledning til at bemærke, at lovforslaget indebærer en overimplemente-
ring i forhold til håndhævelsesdirektivet.
Der tages endvidere forbehold for de udgifter, der påføres regionerne ved
indførelsen af en Fond for Udstationerede, og Danske Regioner forbeholder
sig ret til kompensation i henhold til DUT.
Venlig hilsen
Bent Hansen Jens Stenbæk
02-03-2016
Sag nr. 16/564
Dokumentnr. 11478/16
Ulla Fehrenkamp
Tel. 35298164
E-mail: Ufe@regioner.dk
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
caau@bm.dk + kat@bm.dk + tho@bm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 17. februar 2016
SAGSNR.: 2016 - 665
ID NR.: 389999
Høring - over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven,
Arbejdsretsloven og ATP-loven
Ved e-mail af 12. februar 2016 har Beskæftigelsesministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet skal indledningsvis bemærke, at sagen er sendt i høring med en frist på
3 uger. Der er ikke i lovudkastene angivet nogen begrundelse overhovedet for
hvorfor man har valgt at fravige udgangspunktet om en høringsfrist på minimum fire
uger. Tværtimod anføres det noget kryptisk, at ”et lovforslag vil blive sendt i
høring”. Advokatrådet skal derfor opfordre til, at det i de lovforslag, der fremsættes
for Folketinget, redegøres udførligt for den korte høringsfrist, jf. i øvrigt de
instrukser, som på dette område er udsendt fra Justitsministeriet til samtlige
ministerier om høringsfrister.
Advokatrådet skal dernæst bemærke, at der i § 1, nr. 16, i lovudkastet om ændring af
udstationeringsloven anvendes udtrykket ”viktimisering”. Uanset, at udtrykket måske
har fundet vej ind i anden lovgivning, skal Advokatrådet opfordre til, at det nærmere
overvejes, om ikke der kunne anvendes et bedre og mere præcist dansk udtryk.
Endelig skal Advokatrådet bemærke, at straffebestemmelsen i § 1, nr. 19, i
lovudkastet om ændring af udstationeringsloven er meget upræcist affattet. I stk. 1
anføres indledningsvis ”overtræder lovens bestemmelser” hvorefter der i nr. 1-3
opregnes forskellige specifikke handlinger, som skal være strafbelagte. Spørgsmålet
er derfor, hvad udtrykker ”overtræder lovens bestemmelser” bibringer i denne
sammenhæng. Hvis det alene er de i nr. 1-3 angivne situationer, som ønskes
strafbelagt, kunne man med fordel blot angive dette og så slette ”overtræder lovens
bestemmelser” indledningsvis. Da der må gælde helt særlige krav til præcisionen i
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
affattelsen af straffebestemmelser skal Advokatrådet derfor opfordre til, at
straffebestemmelsens formulering revurderes.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
Beskftigelsesministeriet
Att: Trine Hougaard
caau@bm.dk
kat@bm.dk
tho@bm.dk
4. marts 2016
Keere Trine Hougaard
SVAR
pa horing over Udkast til forslag om mndring af udstationeringsloven, arbejdsretsloven
og ATP-loven
Vi har bemrket os det udkast til haring over udkast til forskellige love, som skal implementere direk-
tiv 2014/67/EU (i det efterfalgende benwvnt handheevelsesdirektivet eller direktivet).
PwC radgiver til daglig et stort antal danske og udenlandske virksomheder om udstationering af med-
arbejdere til Danmark. Pa baggrund af vores erfaring har vi overvejet en raekke forhold omkring det
prsenterede udkast til lovforslag, som vi ansker at fremhaeve.
Til brug for det kommende lovgivningsarbejde tillader vi os at fremfare falgende bemwrkninger:
Beskrivelse afmedarbejderens socialforsikringsforhold
Udkastet til lovforslag uddyber pa side 42-43 og side 46-49, at den indstationerende tjenesteyder har
pligt til at beskrive den udstationerede medarbejders socialforsikringsforhold ved registrering i RUT,
og at det herved er muligt at inkludere en (ansogning am en) blanket Al i RUT-registreringen.
Udkastet beskriver imidlertid ikke nzermere, hvorledes beskrivelsen kan ske, hvis der ikke kan udste-
des en blanket Al.
En situation, hvor en blanket Al ikke kan udstedes, kan eksempelvis teenkes at foreligge pa grund af
udstationeringens varighed, som efter direktiv 1996/71/EU og direktiv 2014/67/EU kan overstige 24
maneder, som er den periode, Ai-blanketter maksimalt kan udstedes for i udstationeringssituationer
efter forordning 883/2004, artikel 12. Andre EU-lande kan dog acceptere udstationeringssituationer
pa typisk op til 6o maneders varighed efter forordning 883/2004, artikel 16, stk. 1.
Lovforslaget bar saledes prwcisere, hvordan medarbejderens socialforsikringsforhold kan beskrives pa
andre mader end ved at inkludere Ai-blanketten i registreringen.
Derudover vil der kunne opsta sxrlige vanskeligheder ved udstationering til Danmark af tredjelands-
statsborgere, som ikke er omfattet af forordning 883/2004, nar de udstationeres til Danmark. Sadan-
ne medarbejdere vil efter omstwndighederne kunne fâ attesteret, at de er omfattet af hjemlandets soci-
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31
Strandvejen 44, 2900 Hellerup
T: 3945 3945, F: 3945 3987, www.pwc.dk
ale sikringsforhold efter en bilateral socialforsikringsaftale mellem Danmark og det pagwldende EU-
land.
Det er dog ikke givet, at socialforsikringsaftalen dkker det samme materielle anvendelsesomrade som
forordning 883/2004, og vil derfor efterlade en reekke ydelser ukoordinerede. Hvordan medarbejde-
ren er socialforsikret uden for konventionens materielle anvendelsesomrade kan vxre bade uklart og
sxrdeles vanskeligt at beskrive.
Dertil er det ikke givet, at anvendelsen af en bilateral socialforsikringsaftale kan ses som udtryk for, at
der er tale om en egentlig udstationering i handhxvelsesdirektivets forstand, pa samme made som Al-
blanketten understotter dette.
Proportionalitet
Det er uklart, hvordan kravet om beskrivelsen af medarbejderens socialforsikringsforhold er i overens-
stemmelse med det EU-retlige proportionalitetsprincip.
Det krav — og dermed den ekstra administrative byrde - som udkastet vii palwgge den udenlandske
tjenesteyder ved at krxve en beskrivelse af medarbejderens socialforsikringsforhold, bor saledes ses i
relation til den omstamdighed, at Danmark ikke bar fundet det nodvendigt at modtage kopi af de Ai-
blanketter, som udstedes af udenlandske myndigheder i udstationeringssituationer til Danmark.
Det forekommer saledes bemwrkelsesvwrdigt, at udkastet til lovforslaget anser det for nodvendigt, at
den udenlandske tjenesteyder beskriver medarbejderens socialforsikringsforhold i udstationeringssi-
tuationen (hvilket typisk kan ske ved at inkludere en Ai-blanket), nar Danmark ikke bar anset det for
nodvendigt at modtage meddelelse om alle udstationeringer fra andre EU-lande, som finder sted i
Danmark.
Vi henleder opmwrksomheden pa, at Danmark ikke fremgar af Europa-Kommissionens liste over lan-
de, som onsker at modtage meddelelse om alle udstationeringer, som finder sted pa deres territorium.
Listen findes her:
http://ec.europa.eu/social/BlobSerylet?docId=4985&langId=en
Det bor med andre ord ywre mindre byrdefuldt for den udenlandske tjenesteyder, hvis Danmark an-
moder om at fa meddelelse om udstationeringer til Danmark fra socialforsikringsmyndigheder i de
andre EU-lande end at eftersporge Al-blanketten hos den udenlandske tjenesteyder.
Aflosning af en anden ucisendt person
Det folger af bemxrkningerne til lovforslaget side 42-43, at At-blanketten kan indikere, at der er tale
om en reel udstationering efter handhwvelsesdirektivets artikel 4. Dette folger tillige af pratampelbe-
tragtning 12.
Srligt fremhxver bemwrkningerne, at Ai-blanketten kan vxre udtryk for, at aktiviteten i den udstati-
onerende virksomheds etableringsland er reel, og at virksomheden ikke er et postkasseselskab.
Udkastet til lovforslag beskriver tillige, at udstationeringssituationen efter forordning 883/2004, arti-
kel 12, og handhwvelsesdirektivets artikel 4 dog ikke er sammenfaldende.
Vi bemmrker, at de betingelser for udstationering efter forordningen 883/2004, artikel 12, som frem-
gar af udkastets side 43, ikke inlduderer betingelsen om, at medarbejderen ikke ma aflose en anden
udsendt person.
2 af 5
pwc
Betingelsen i forordning 883/2004 er senest blevet eendret med forordning 465/2012 og er udtryk for
en egentlig kumulativ betingelse.
Vi mener, at det er relevant at fremhve netop denne betingelse ved beskrivelsen af forholdet mellem
udstationeringsbegreberne i henholdsvis forordning 883/2004 og handheevelsesdirektivet, da begge
udstationeringsbegreber indeholder et forbud mod aflosning.
Vi bemmrker, at det folger af den fzelleserldeering fra Europa-Parlamentet, Radet og Kommissionen om
artikel 4, stk. 3, litra g), som afslutter handheevelsesdirektivet, at der i forhold til direktivet (i modsFet-
ning til forordningen) kun er tale om et afvejningsmoment, og ikke en egentlig kumulativ betingelse.
Vi forstar, at i forhold til forordning 883/2004 er der tale om en egentlig betingelse. Ai-blanketten kan
saledes kun indikere, at der er tale om en reel udstationering i handhxvelsesdirektivets forstand.
Vi mener, at det bor beskrives tydeligere i bemwrkningerne til lovforslaget, hvordan Al-blanketten ud-
stedt efter forordning 883/2004, artikel 12, kan indikere, at der er tale om en reel udstationering efter
direktivet. Det vii sige, at Ai-blanketter, som er udstedt efter forordning 883/2004, artikel 12, kan in-
dikere, at den udenlandske tjenesteyder reelt er etableret i sit hjemland, og at der ikke sker aflosning af
en anden udsendt person.
Forholdet mellem udstationering og andre undtagelsesbestemmelser iforordning
883/2004
Vi bemxrker, at udkastet til lovforslaget — lige savel som direktivet — forudswtter, at blanket Al er ud-
stedt pa baggrund af udstationeringsreglen i forordning 883/2004, artikel 12, og dermed kan under-
stone, at der er tale om en reel udstationeringssituation efter direktivet.
Vi bemmrker dog, at Al-blanketten kan vwre udstedt som folge af en anden (undtagelses)bestemmelse
i forordning 883/2004. Der kan fx vxre tale om luftfartspersonale, sofolk, offentlig ansatte eller per-
soner, som udforer arbejde i to eller flere medlemsstater. Vi henviser til situationerne 3.2 — 3.10, som
fremgar af Al-blanketten.
Vi mener, at det bor beskrives tydeligere i bemwrkningerne til lovforslaget, at tilstedevxrelsen af en
blanket Al ikke i alle tilfx1de kan indikere, at der er tale om en reel udstationeringssituation i direkti-
vets forstand. Det er kun Al-blanketter, der er udstedt efter forordning 883/2004, artikel 12, som kan
indikere, at der er tale om en reel udstationering efter direktivet. Ai-blanketter, som er udstedt pa et
andet grundlag i forordning 883/2004 end artikel 12, kan intet indikere om, hvorvidt der er tale om en
reel udstationering efter direktivet eller ej.
Swrligt vedrorendeforholdet mellem udstationering og normalt arbejde i to ellerflere
medlemsstater
I forlm-igelse af ovenstaende bematrkning fremhaever vi swrligt, at forholdet mellem udstationeringssi-
tuationen (forordning 883/2004, artikel 12) og den situation, hvor en person normalt arbejder i to el-
ler flere medlemsstater (forordning 883/2004, artikel 13), er uklar.
Efter implementeringsforordning 987/2009, artikel 14, stk. 7, skal arbejde, som udfores midlertidigt
eller ad hoc i en anden medlemsstat, handteres efter udstationeringsreglerne. Derfor bor situationer,
som omfattes af Lissabon-traktatens artikel 56 (levering af tjenesteydelser), primwrt vxre udstatione-
ringssituationer efter forordningen, idet anvendelsen af artikel 56 pakrxver, at leveringen af tjeneste-
ydelsen netop sker midlertidigt.
Vi ser dog i myndighedspraksis, at sondringen mellem udstationering og normalt arbejde i flere lande
efter forordning 883/2004 sker pa baggrund af en meget konkret vurdering, nar medarbejderen ud-
3af5
pwc
stationeres delvist til et andet land. Det geelder b5de i dansk myndighedspraksis samt praksis fra myn-
digheder i andre EU-lande.
Som illustration beskriver vi to virkelige eksempler fra dansk myndighedspraksis. Selv om der er tale
om danske sager om udstationering fra Danmark, bor sagernes udfald vxre identiske, nar udstatione-
ringerne finder sted fra et andet EU-land til Danmark.
Eksempel 1
Medarbejderen udforte arbejde i Danmark for en dansk bygge- og anlzegsvirksomhed. I perioden 1.
maj 2013 til 31. maj 2013 udforte medarbejderen en del af sit arbejde pa en byggeplads i Norge. Det
fremgik af ansogningen om blanket Al, at medarbejderen i perioden arbejdede 11 dage i Norge. Resten
af arbejdet blev udfort i Danmark. Medarbejderen flk attestation for dansk social sikring efter forord-
ningens artikel 12, dvs. udstationering.
Eksempel 2
Medarbejderen udforte arbejde i Danmark for en dansk bygge- og anlxgsvirksomhed. I perioden 18.
marts 2013 til 31. august 2013 udforte medarbejderen en del af sit arbejde pa en byggeplads i Norge.
Det fremgik af ansogningen om blanket Al, at medarbejderen i perioden foretog ad hoc rejser til Norge
og havde 72 arbejdsdage i Norge. Resten af arbejdet blev udfort i Danmark. Medarbejderen fik attesta-
tion for dansk social sikring efter forordningens artikel 13, dvs. normalt arbejde i flere lande.
Et yderligere eksempel findes i EU-domstolssag C-189/14, Chain.
Eksemplerne illustrerer, at den Ai-blanket, som udstedes for medarbejderen i Eksempel 1, kan under-
stotte, at der er tale om en reel udstationering i handhxvelsesdirektivets forstand, idet der med afgo-
relsen er taget stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren har en vwsentlig aktivitet i hjemlandet, og hvorvidt
den udsendte medarbejder afloser en anden udsendt person. Den Ai-blanket, som er udstedt i Eksem-
pel 2, er udstedt efter en anden bestemmelse end forordning 883/2004, artikel 12 (nemlig artikel 13)
og indikerer derfor intet om, hvorvidt der er tale om en reel udstationering i direktivets forstand eller
ej.
Det betyder, at udenlandsk myndighedspraksis efter forordning 883/2004 far indflydelse pa den
udenlandske tjenesteyders retsstilling i Danmark efter direktivet. Da sporgsmalet om, hvorvidt der er
tale om en reel udstationering efter direktivet eller ej, direkte p5virker danske virksomheders retsstil-
ling (eksempelvis efter direktivets artikel 12), mener vi, at det bor przeciseres i bemaerluiingerne, at
direktivet medforer en oget nodvendighed for danske myndigheder til at sorge for, at arbejde, der ud-
fores i Danmark, reguleres af en Ai-blanket, der er udstedt pa et korrekt grundlag af udenlandske
myndigheder.
Proceduren for udstedelse af Ai-blanketter efter forordning 883/2004, artikel. 13 (arbejde i flere lan-
de), er saledes, at bopwlslandet trffer en midlertidig afgorelse og sender afgorelsen i horing hos ar-
bejdslandet. Det betyder, at danske myndigheder bor fâ midlertidige afgorelser efter artikel 13 i horing,
jf. forordning 987/2009, artikel 16.
Vi mener, det er afgorende for administrationen af handhzevelsesdirektivet, at danske myndigheder er
opmwrksomme pa, hvorvidt den midlertidige afgorelse af social sikring ved arbejde i flere lande, som
er sendt i horing hos danske myndigheder, i stedet bor efterproves som en udstationeringssituation
efter forordning 883/2004, artikel 12. Det er vores erfaring, at en sadan efterprovelse efter nuvxrende
praksis sker meget sjwldent og slet ikke i de situationer, hvor anvendelsen af de to bestemmelser forer
til samme resultat.
***
4 af 5
ed venlig hilsen
pwc
PA baggrund af ovenstAende bemwrkninger imodeser vi med interesse fremsxttelsen af lovforslaget.
ewucha
5 af 5
INDGÅET ‘
1
Dansk Håndværk
wMw.dhv.dk. dhv@dhv.dk
— i MAR. 2016 Håndværkets Hus • Islands Brygge 26
Postboks 1987 • 2300 København S
Tlf. 32 63 04 70 • Fax 32 63 0472
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 KøbenhavnK
19. februar 2016
Vedr.: Bemærkninger til lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Dansk Håndværk har gennemlæst forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Det har givet anledning til følgende bemærkninger;
Indledningsvis skal det bemærkes, at Dansk Håndværk siden offentliggørelse af lovforslaget har
modtaget en del henvendelser fra medlemsvirksomheder, der er fortørnede over forslaget om at
oprette en fond, som alle virksomheder skal indbetale til.
Virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor virksomheder, der opfører sig ordentligt og betaler
overenskomstmæssig løn og skat mv., skal betale for de udenlandske virksomheder, som ikke gør
det. Det er jo selvsamme virksomheder, som danske virksomheder taber opgaver til, fordi
konkurrencen foregår på unfair vilkår, og netop af den årsag, har virksomhederne svært ved at
acceptere den foreslåede model.
Èn af vore medlemsvirksomheder sammenligner det med, at oprette en fartbødefond. Alle betaler,
og dem, der får en bøde for at køre for stærkt, fr refunderet udgiften af fartbødefonden.
Det er nok at sætte tingene lidt på spidsen, men det fortæller lidt om den følelse, som mange
virksomheder sidder tilbage med. Det krænker med andre ord deres retsbevidsthed.
Godt nok er beløbet til fonden beskedent, men det er en glidebane. Er løsningen virkelig at oprette
en fond og at pålægge lovlydige virksomheder udgiften hertil?
Dansk Håndværk anerkender, at problemstillingen vedrørende social dumping er kompleks, og at
der ikke er nogen nemme løsninger. Den danske arbejdsmarkedsmodel er på mange måder
udfordret i disse år. Der er derfor behov for at finde nye løsninger og gå nye veje.
Oprettelsen af en fond løser ikke problemet med unfair konkurrence (social dumping), som især
rammer de små og mellemstore virksomheder.
Dansk Håndværk frygter endvidere, at oprettelsen af fonden kan blive en sovepude for politikerne.
Nu har man jo gjort noget, og så er problemet fremover knapt så påtrængende. Men hvad med de
såkaldte kamuflerede udenlandske virksomheder, som opretter sig som danske virksomheder, for at
gå under radaren (læs: RUT), og hvad med alle de udenlandske virksomheder, som ikke er
overenskomstdækkede, og alle de private kunder, som lukrerer herpå?
Dansk Håndværk opfordrer til, at man ikke tager nogle hurtige og nemme løsninger, men at alle
sten bliver vendt og alle aspekter bliver inddraget. Argumentet om, at det er en bunden opgave fra
EU og at forslaget er det mindst indgribende, køber vi og vore medlemmer ikke.
Måske er det på tide, at Danmark kommer i gang med at udnytte de muligheder, der er i EU i
øjeblikket. EUs igangværende forhandlinger med England viser i hvert fald en bevægelse i
samarbejdet, som åbner op for nogle nye muligheder.
For så vidt angår selve lovforslaget, er det uklart, hvordan gentagelsestilfælde i forbindelse med
påligning af ekstraordinære bidrag skal vurderes. Opgøres det efter antal personer, eller antal
kontrakter/arbejdsopgaver? Har man, af hensyn til den præventive effekt, overvejet, om hvervgiver,
der pålægges et ekstraordinært bidrag, også skal registreres på den offentlige liste, jf. § 6?
Med venlig hilsen
Dansk Håndværk
Morten
Til: Trine Hougaard (tho@bm.dk)
Fra: Marianne Bjørnshauge Dimpker (MarianneBjoernshaugeDimpker@arbejdsretten.dk)
Titel: Vedr.: Høring over udkast til forslag
Sendt: 03-03-2016 13:38:00
Høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven.
Arbejdsrettens formand, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, har bedt mig meddele at hun ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Marianne Bjørnshauge
afdelingsleder
Arbejdsretten / Forligsinstitutionen
Tel 33 95 67 35 – mobil 22 28 72 24
Til: MB-CU2802-POSTKASSE-CAL (PCAL@bm.dk), Karen Thormann (kat@bm.dk), Trine Hougaard (tho@bm.dk)
Cc: dnd@atp.dk (dnd@atp.dk), lou@atp.dk (lou@atp.dk)
Fra: Ole Andersen - ATP (osa@atp.dk)
Titel: Høringssvar fra ATP om høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven - Lovforslag til ekstern høring
Sendt: 03-03-2016 16:26:20
Bilag: Høringsbrev.docx; Udkast til forslag om ændring af udstationeringsloven=2c arbejdsretsloven og ATP-loven.docx; Udkast til lovforslag om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.docx; Håndhævelsesdirektivet (2014 67).pdf; Høringsliste.docx;
Til Beskæftigelsesministeriet
Att.: Chefkonsulent Trine Hougaard
Beskæftigelsesministeriet har den 12. februar 2016 fremsendt høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og
udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven og anmodet om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
bemærkninger.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har ingen bemærkninger til lovudkastene.
Venlig hilsen
Ole S. Andersen
Chefkonsulent · Koncernjura
Direkte nummer +45 48 20 44 81 · Mobil +45 23 71 55 89
E-mail osa@atp.dk
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon +45 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter
omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra: Elin Yttesen [mailto:eya@bm.dk]
Sendt: 12. februar 2016 18:20
Til: Datatilsynet; POTE; Lederne; ftf@ftf.dk; KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte; GLS-A Gartneri-; Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere; Frie Funktionærer; Kristelig Fagforening høringer; Det faglige hus; Kristian Bak; Danske Advokater høringer; Finansforbundet; Foreningen
Danske Revisorer; Den Danske Dommerforening; aretten@; Landsorganisationen i Danmark LO; Kommunernes Landsforening KL; Akademikernes
Centralorganisation; Finanssektorens Arbejdsgiverforening; ATP's Ankenævn; Kristelig Arbejdsgiverforening KAF; Centralorganisationernes Fællesudvalg;
Dansk Arbejdsgiverforening; Danske Regioner; Advokatrådet; kooperationen; Business Danmark
Emne: Lovforslag til ekstern høring (BM ID: 1025529)
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8 - 1061 København K
Tlf.: +45 7220 5000
Fax: +45 3314 3108
Sikker e-mail: bm@bm.dk
Hjemmeside: www.bm.dk
| The Ministry of Employment
| Ved Stranden 8 - 1061 København K
| Tlf.: +45 7220 5000
| Fax: +45 3314 3108
| Secure e-mail: bm@bm.dk
| Website: www.bm.dk
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
Til: Trine Hougaard (tho@bm.dk), CAL (caau@bm.dk), Karen Thormann (kat@bm.dk)
Fra: Anne Cathrine Tjellesen ATP (atj@atp-anke.dk)
Titel: Ankenævnets svar på høring over Lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (BM ID: 1025529) (Id nr.: 14670)
E-mailtitel:
Sendt: 02-03-2016 07:17:09
Svar på høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Ankenævnet for ATP m.m. har modtaget Beskæftigelsesministeriets høring over ovennævnte lovforslag.
Ankenævnet skal i den anledning bemærke, at lovforslagets § 13 (ankebestemmelsen) bør omformuleres, da ankenævnet ikke er nedsat af ATP, men af
ministeren efter ATP-lovens bestemmelser herom.
Ankenævnet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Cathrine Tjellesen
Ankenævnet for ATP m.m.
Sekretariatet
Til: Høringsliste udstationeringslov (Distributionsliste)
Fra: Elin Yttesen (eya@bm.dk)
Titel: Lovforslag til ekstern høring (BM ID: 1025529)
E-mailtitel:
Sendt: 12-02-2016 18:20:09
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8 - 1061 København K
Tlf.: +45 7220 5000
Fax: +45 3314 3108
Sikker e-mail: bm@bm.dk
Hjemmeside: www.bm.dk
| The Ministry of Employment
| Ved Stranden 8 - 1061 København K
| Tlf.: +45 7220 5000
| Fax: +45 3314 3108
| Secure e-mail: bm@bm.dk
| Website: www.bm.dk
Ved e-mail af 12. februar 2016 har Beskæftigelsesministeriet anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Udkastene giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærknin-
ger:
1. Udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-
de
1.1. Af lovforslagets § 6 følger om offentliggørelse af påligning af ekstraordi-
nært bidrag:
”Fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de arbejdsgivere, der
har givet anledning til udbetaling fra fonden, jf. § 3.”
Af pkt. 5.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger endvidere
om offentliggørelse af personoplysninger:
”Sådanne oplysninger kan ifølge persondatalovens § 6, stk. 1, bl.a. behandles, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den data-
ansvarlige (nr. 3), når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave
i samfundets interesse (nr. 5), eller når behandlingen er nødvendig for, at den dataan-
svarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en be-
rettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse (nr.
7).
Med lovforslaget forpligtes fonden til at offentliggøre oplysninger om de virksomhe-
der, der giver anledning til udbetaling fra fonden. Den videregivelse af personoplys-
ninger, som kan ske i forbindelse hermed, forudsættes at kunne ske inden for person-
datalovens rammer. I den forbindelse vil eksempelvis lovens regler om registreredes
rettigheder og behandlingssikkerhed også skulle iagttages.”
Datatilsynet skal i den forbindelse understrege, at iagttagelse af persondatalo-
ven forudsætter, at der i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af,
om der kan ske offentliggørelse af personoplysninger på internettet. Tilsynet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Sendt til caau@bm.dk, kat@bm.dk og
tho@bm.dk
3. marts 2016 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af lov
om udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Implemen-
tering af håndhævelsesdirektivet)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0541
2016-112-
0543
Sagsbehandler
Kasper Frederiksen
Direkte 3319 3235
2
skal derfor opfordre til, at ”kunne” i det sidste af de citerede afsnit fra pkt. 5.7.
i de almindelige bemærkninger erstattes med ”skulle”.
Herudover skal Datatilsynet påpege, at en offentliggørelse af personoplysnin-
ger om overtrædelse af lovgivning mv. på internettet i almindelighed må be-
tragtes som indgribende for de berørte personer. Tilsynet skal i det hele henvi-
se til betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af
kontrolresultater, afgørelser mv. Af betænkningen (side 13f.) følger bl.a.:
”[…] Der skal forenklet udtrykt mere tungtvejende hensyn til, for at der kan ske of-
fentliggørelse af oplysninger om fysiske personer. Denne betragtning bygger på, at ju-
ridiske personer ikke omfattes af de privatlivs- og personlighedshensyn, der er centrale
i persondataretten, og at beskyttelsesinteressen i forhold til juridiske personer således i
al væsentlighed alene er de økonomiske interesser, der kan lide skade ved, at oplys-
ninger om den pågældende juridiske person offentliggøres og eventuelt anvendes
uretmæssigt. […]”
Det må efter Datatilsynets opfattelse bero på en politisk vurdering, om de
samfundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan
karakter, at de kan begrunde den påtænkte ordning med offentliggørelse af
personoplysninger.
1.2. Af lovforslagets §§ 7 og 8 om administration af fonden følger:
”§ 7. Fonden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 7 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Der udarbejdes en administrationsaftale mellem fonden og Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndig-
heder og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgive-
re, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkræv-
ningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bidrag, renter og ekspeditions-
gebyr. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag er der i nødvendigt
omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 2. Arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer skal efter
anmodning give fonden alle oplysninger, der har betydning for betaling til og udbeta-
linger fra fonden.”
Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 1, følger bl.a.:
”I relation til en fælles opkrævning vedrører bestemmelsen primært oplysninger, der
tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefon-
nummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan an-
vendes til modregning i udbetalinger, oplysninger om lønmodtagernes cpr-numre m.v.
Persondataloven indeholder regler, der muliggør videregivelse af oplysninger til ATP,
når det er nødvendigt for ATP’s udførelse af sine opgaver. Samtidig sætter loven
grænser, idet kun de nødvendige oplysninger må videregives. Det præciseres, at der
med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i vi-
dere omfang, end hvad der følger af persondataloven. Videregivelsen kan ske i elek-
tronisk form. I henhold til persondataloven skal de oplysninger, som behandles, være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af
de formål, hvortil oplysningerne indsamles. Offentlige myndigheder m.v. må således
ikke behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindel-
se med deres konkrete myndighedsudøvelse. Den løsning, der vil blive benyttet til vi-
3
deregivelsen, vil derfor teknisk være indrettet således, at ATP kun får adgang til de
personoplysninger, der er nødvendige for ATP’s sagsbehandling.
Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af persondatalovens bestemmelser,
jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere æn-
dringer. Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af loven vil ske i overensstemmelse
med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforan-
staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige for-
valtning, sikkerhedsbekendtgørelsen, som regulerer sikkerheden i forbindelse med da-
tabehandling.”
Samtidig følger det af lovforslagets § 1 om formål, at:
”Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede oprettes som en selvstændig, selvejende
institution til sikring af udstationerede lønmodtageres krav på løn i forbindelse med
levering af en tjenesteydelse i Danmark.”
Af pkt. 5.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger det desuden,
at:
”Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra ATP. ATP får
således til opgave at stå for den daglige drift af fonden. I relation til persondatareglerne
betragtes fonden som dataansvarlig og ATP som databehandler, jf. persondatalovens §
3, nr. 4 og 5. […]”
1.2.1. Ved en sammenholdelse af ovennævnte citater finder Datatilsynet an-
ledning til at bemærke, at der ved den påtænkte anvendelse af oplysninger i
ATP’s registre, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., efter tilsynets umiddelbare
opfattelse er tale om en videregivelse fra ATP som dataansvarlig til Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede som dataansvarlig.
Beskæftigelsesministeriet ses ikke umiddelbart i lovforslaget at have forholdt
sig nærmere til denne videregivelse.
Datatilsynet skal derfor henstille, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslaget
tydeliggør, at der i disse situationer er tale om en videregivelse fra ATP til
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Samtidig skal tilsynet henstille, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslagets
bemærkninger redegør for ministeriets overvejelser vedrørende disse videre-
givelser, herunder bl.a. i forhold til persondatalovens krav om behandlingers
formålsbestemthed, proportionalitet og nødvendighed, jf. lovens kapitel 4.
1.2.2. For så vidt angår forholdet mellem Arbejdsmarkedets Fond for Udstati-
onerede som dataansvarlig og ATP som databehandler forudsætter Datatilsy-
net, at persondatalovens krav om databehandleraftale mv., jf. lovens § 42,
iagttages.
For at tydeliggøre, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er dataan-
svarlig for behandlingerne af personoplysninger, skal Datatilsynet opfordre
til, at det såvel i lovforslagets bestemmelser som i bemærkningerne til lov-
4
forslaget præciseres, at ATP indhenter og behandler personoplysninger på
vegne af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
1.2.3. I forhold til lovforslagets § 8, stk. 2, skal Datatilsynet bemærke, at be-
handlingsreglerne i persondatalovens kapitel 4 bygger på et krav om behand-
lingers nødvendighed.
Datatilsynet skal på denne baggrund anbefale, at formuleringen ”har betyd-
ning” i lovforslagets § 8, stk. 2 – i hvert fald for så vidt angår behandling af
personoplysninger – ændres til ”er nødvendige”.
2. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstationering af løn-
modtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Implementering af håndhævelsesdi-
rektivet)
2.1. I forhold til de påtænkte ændringer i lov om udstationering af lønmodta-
gere skal Datatilsynet bemærke, at der for så vidt angår behandling af oplys-
ninger om lønmodtagere vil være tale om behandling af personoplysninger.
Herudover bemærkes, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder er
omfattet af begrebet personoplysninger, ligesom det må antages, at også op-
lysninger om interessentskaber falder ind under lovens område under forud-
sætning af, at interessenterne er fysiske personer.
Datatilsynet må derfor lægge til grund, at der som følge af flere af de foreslå-
ede bestemmelser i lovforslaget vil blive behandlet personoplysninger.
Beskæftigelsesministeriet ses imidlertid i vidt omfang ikke at have forholdt
sig disse behandlingers forhold til persondataloven.
Datatilsynet skal således henstille, at Beskæftigelsesministeriet overvejer for-
holdet til persondataloven, herunder lovens behandlingsregler og regler om
registreredes rettigheder, og lader disse overvejelser følge af lovforslagets
bemærkninger.
2.2. Af pkt. 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger bl.a.:
” […] Personoplysninger, der udveksles via IMI bør kun indsamles, behandles og an-
vendes til formål i overensstemmelse med de formål, som oplysningerne oprindeligt
blev indsamlet til.”
Af hensyn til iagttagelse af persondatalovens § 5, stk. 2, skal Datatilsynet an-
befale, at ”bør” erstattes af ”må” i det citerede.
5
3. Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Jesper Husmer Vang
Specialkonsulent
Torsdag den 10. marts 2016
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.  3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.  Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn  Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873  3F Storkøbenhavn  3F Vestegnen
 3F Mølleåen  3F Kastrup og Omegn  3F Høje Taastrup  Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920  HK IT Medie og Industri
Hovedstaden  Metal Hovedstaden
Vi fremsender hermed uopfordret høringssvar til:
Udkast til lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Generelt om lovforslaget:
Vi ser ethvert initiativ, som kan hjælpe udenlandske lønmodtagere, der bliver snydt, som et
fremskridt.
Vi mener imidlertid, at dette lovforslag er mangelfuldt i forhold til de reelle problemer, vi står over
for på det danske arbejdsmarked i forhold til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.
Mangelfuld dækning:
Fonden vil kunne dække udstationerede udenlandske arbejdere i udstationerede virksomheder i
Danmark, som er overenskomstdækket.
Fonden vil ikke kunne dække udstationerede udenlandske arbejdere i udstationerede
virksomheder i Danmark, som er ikke overenskomstdækket.
Fonden vil ikke kunne dække udenlandske arbejdere i danske virksomheder i Danmark, der er ikke
overenskomstdækket, som er ansat illegalt eller som på anden måde unddrager sig den danske
model.
De forkerte skal betale:
Det er vores opfattelse, at en fondsløsning, hvor alle arbejdsgivere skal indbetale et beløb pr.
medarbejder vil svare til en slags LG-ordning. LG-ordningen er en solidarisk løsning, hvor
samfundet og parterne er enige om at sikre medarbejderne, hvis en virksomhed skulle gå konkurs.
En tilsvarende fondsløsning for de udstationerede arbejdere, som bliver snydt, må nærmest
betragtes som det modsatte. Arbejdsgivere og lønmodtagere på det etablerede arbejdsmarked
skal ud af lønsummen dække en fond, som skal betale for udenlandske arbejdsgivere, som bevidst
eller ubevidst snyder de udstationerede arbejdere. Ikke nogen solidarisk løsning i vores øjne. -
Løsning:
Torsdag den 10. marts 2016
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.  3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.  Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn  Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873  3F Storkøbenhavn  3F Vestegnen
 3F Mølleåen  3F Kastrup og Omegn  3F Høje Taastrup  Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920  HK IT Medie og Industri
Hovedstaden  Metal Hovedstaden
Et reelt kædeansvar vil sikre, at alle virksomheder er
overenskomstdækket. En overenskomst, som er aftalt og reguleret af
parterne på det danske arbejdsmarked. Hvis alle virksomheder er
overenskomstdækket ved hjælp af et kædeansvar, så vil det også være muligt for parterne på det
danske arbejdsmarked fagretslig at behandle sagen, når de udstationerede arbejdere bliver snydt.
Kommentarer til de almindelige bemærkninger;
2.2 DA og LO’s forslag (side 8)
DA og LO har med fremsendelsen af forslaget henvist til deres fælles hensigtserklæring af 2.
september 2015 om den danske model på det private arbejdsmarked. Af den fremgår det bl.a., at:
”Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive
overenskomster eller lovgive om kædeansvar”.
Vores kommentar:
Vi er enige i, at ”Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn og
almengøre kollektive overenskomster”
Til gengæld må vi stille os uforstående over for, at lovgivning om kædeansvar ikke skulle være
foreneligt med den danske model. En lov om kædeansvar for udstationerede virksomheder vil jo
netop sikre, at uregelmæssigheder kan blive fagretslig behandlet.
4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser (side 9)
BM anfører helt korrekt, at: ”Danmark har ikke som de fleste andre EU-lande lovbestemt
mindsteløn eller almengjorte overenskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets
parter via kollektive overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. På områder,
hvor der ikke er overenskomst, reguleres løn via individuel aftale.”
Vores kommentar:
Men når det anføres, at ”Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at der via
lovgivningen indføres kædeansvar i Danmark, som parterne anser for uforeneligt med den danske
arbejdsmarkedsmodel,” så er det ikke korrekt. Det vil være mere korrekt at anføre, at
arbejdsmarkedets parter ikke hidtil har kunnet blive enige om at indføre kædeansvar.
I spørgsmålet om udstationerede virksomheder og beskyttelse af deres ansatte sker det ofte, at
virksomhederne bevæger sig ”under radaren” og ikke når at blive overenskomstdækket. Dermed
har deres ansatte ikke nogen rettigheder, og ikke en mulighed for at sikre deres rettigheder. Et
kædeansvar ville rette op på dette.
Torsdag den 10. marts 2016
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.  3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.  Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn  Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873  3F Storkøbenhavn  3F Vestegnen
 3F Mølleåen  3F Kastrup og Omegn  3F Høje Taastrup  Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920  HK IT Medie og Industri
Hovedstaden  Metal Hovedstaden
4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser fortsat (side 10)
BM anfører at: ”Fondsløsningen, der dækker alle brancher, vurderes
umiddelbart at være mindre byrdefuld for erhvervslivet samlet set end en løsning, som beror på
lovgivning om kædeansvar, som ville medføre byrder for erhvervslivet.”
Vores kommentar:
Efter vores mening vil et lovforslag om kædeansvar ikke medføre øgede byrder for erhvervslivet.
Tværtimod vil det betyde, at erhvervslivet i kontrakter og underkontrakter kan kræve, at de
udstationerede virksomheder er overenskomstdækket og dermed ikke have yderligere byrder i
forhold til dette.
Som en yderligere gevinst for erhvervslivet vil behandlingen af eventuelle overtrædelser af
overenskomsten blive varetaget af arbejdsmarkedets parter. Dermed vil den danske hvervgiver
ikke risikere at skulle betale 25% i ekstrabidrag, hvis den udstationerede virksomhed unddrager sig
overenskomsten.
BM anfører tillige at, ”Lovgivning om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud mellem
arbejdsfordelingen mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til
at overveje lønniveauet.”
Vores kommentar:
Vi stiller os uforstående over for påstanden om, at et kædeansvar skulle betyde, at lovgiver skal
overveje lønniveauet. Et kædeansvar kræver, at underentreprenører efterlever overenskomsten.
Overenskomsten definerer løn og arbejdsvilkår og andre arbejdstagerrettigheder, som løbende
reguleres af parterne ved forhandling og netop ikke ved lov.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1 (Side 26)
I lovforslaget foreslås det, at alle arbejdsgivere betaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af
dens udgifter, herunder administrationsudgifter. Fonden er således en solidarisk finansieret
sikringsordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere
og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte i forbindelse med midlertidig levering af en
tjenesteydelse i Danmark.
Vores kommentar:
Som bemærket i vores kommentarer til selve lovforslaget, så ser vi det ikke som specielt solidarisk,
at de etablerede og seriøse arbejdsgivere skal betale for udstationerede arbejdsgivere, som
unddrager sig den danske model.
Torsdag den 10. marts 2016
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.  3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.  Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn  Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873  3F Storkøbenhavn  3F Vestegnen
 3F Mølleåen  3F Kastrup og Omegn  3F Høje Taastrup  Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920  HK IT Medie og Industri
Hovedstaden  Metal Hovedstaden
Til § 1, stk. 1 fortsat (Side 26)
I bemærkninger hedder det også: ”Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke beskæftiger ansatte,
skal ikke betale ordinært bidrag til fonden.”
Vores kommentar:
Vi oplever ofte, at udstationerede udenlandske arbejdere camoufleres som selvstændige,
populært kaldet ”falske selvstændige”. Det betyder, at de ikke skal betale til fonden, men deres
arbejdsgiver vil heller ikke skulle betale i og med, at de er angivet som selvstændige. I en række
overenskomster er der taget højde for dette ved hjælp af begrebet ”lønmodtagerlignende
forhold”, og et kædeansvar vil derfor yderligere kunne sikre de udenlandske lønmodtagere.
Til § 3, stk. 1 (side 28)
I lovforslaget foreslås det med § 3, stk. 1, at fonden kan dække en udstationeret lønmodtagers
løntilgodehavende hos dennes arbejdsgiver, når visse betingelser er opfyldt. Der skal være tale om
en udenlandsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overenskomstmæssige forpligtelser i
henhold til en indgået eller tiltrådt dansk kollektiv overenskomst.
Vores kommentar:
Som nævnt tidligere, så bliver de fleste udenlandske lønmodtagere snydt i udstationerede
virksomheder i Danmark, som er ikke overenskomstdækket eller udenlandske arbejdere ansat i
danske virksomheder i Danmark, som er ikke overenskomstdækket, som er ansat illegalt eller
virksomheder som på anden måde unddrager sig den danske model. De vil ikke blive sikret med
ordlyden fra lovforslaget.
Med venlig hilsen
John Ekebjærg-Jakobsen
Formand
Torsdag den 10. marts 2016
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.  3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.  Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn  Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873  3F Storkøbenhavn  3F Vestegnen
 3F Mølleåen  3F Kastrup og Omegn  3F Høje Taastrup  Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920  HK IT Medie og Industri
Hovedstaden  Metal Hovedstaden


LI G EST I L LI N G SV UR D ER I N G
AF LOV FOR S LAG
08-04-2016
CAL
Karen Thormann
Forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede
Baggrund
Håndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-
forordningen”) skal implementeres i dansk ret senest den 18. juni 2016.
Som led i implementering af direktivet foreslås det at oprette Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede, der skal sikre, at udstationerede lønmodtagere kan få
dækket løntilgodehavende i henhold til en kollektiv overenskomst, som er fastslået
ved fagretlig behandling, når den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler efter
påkrav herom. Det foreslås, at fonden kan inddrive udbetalte lønkrav og en
eventuel bod, som en faglig organisation er tilkendt i samme fagretlige sag hos den
udenlandske arbejdsgiver.
Lovforslaget fremsættes samtidig med Forslag til lov om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Formål
Fonden har til formål at sikre udstationerede lønmodtageres lønrettigheder samtidig
med, at ordningen kan forebygge, at udenlandske tjenesteydere overtræder
overenskomstbaserede ansættelsesvilkår i Danmark.
Den primære målgruppe
 Udstationerede lønmodtagere
 Arbejdsgivere, der udstationerer lønmodtagere i forbindelse med levering af en
tjenesteydelse i Danmark.
 Danske hvervgivere for tjenesteydelser, der leveres i Danmark, hvor der
udstationeres lønmodtagere.
De sekundære målgrupper
 Faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.
Samlet vurdering
Langt de fleste lønmodtagere, der udstationeres til Danmark, er mænd. I perioden
fra 4. kvartal i 2014 til og med 3. kvartal i 2015 var antallet af udstationerede
lønmodtagere fordelt på 3-4 pct. kvinder og 96-97 pct. mænd.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 1
Offentligt
2
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede dækker løntilgodehavender fastslået
ved en fagretlig behandling. Der foreligger ikke tal på overenskomstdækningen for
udstationerede lønmodtagere.
Det vurderes på den baggrund, at der ikke vil være forskel på konsekvenserne for
en mand og en kvinde - hverken direkte eller indirekte.
Lovforslaget vurderes således ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.