Fremsat den 26. april 2016 af Nikolaj Villumsen (EL), Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Magni Arge (T)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18658

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B192/20151_B192_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. april 2016 af Nikolaj Villumsen (EL), Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt-
    Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF), Lisbeth Bech Poulsen (SF),
    Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Magni Arge (T)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat
    Folketinget pålægger regeringen at anerkende Palæstina
    som en uafhængig og selvstændig stat inden for grænserne
    fra før 1967 og i forlængelse heraf give staten Palæstina ful-
    de diplomatiske rettigheder. Herudover opfordrer Folketin-
    get israelere og palæstinensere til at arbejde for fred og for-
    soning gennem fredsaftaler baseret på international ret og
    FN-resolutioner, herunder den gensidige anerkendelse af
    staten Israel og staten Palæstina.
    Beslutningsforslag nr. B 192 Folketinget 2015-16
    AX018658
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
    forslag B 21 fra folketingsåret 2014-15 (1. samling) (der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2014-15, sektion A, B 21 som fremsat, og sektion F, møde
    34 kl. 13.59 og beretning over B 21 af 20. maj 2015), og af
    beslutningsforslag nr. B 52 fra folketingsåret 2012-13 (der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2012-13, sektion A, B 52 som fremsat, og sektion F, møde
    99 kl. 17.00). Beslutningsforslaget skal endvidere ses i for-
    længelse af Folketingets forslag til vedtagelse nr. V 13 un-
    der forespørgsel nr. F 4 om EU, Israel og Vestbredden (Fol-
    ketingstidende 2013-14, sektion G, forslag til vedtagelse nr.
    V 13, og sektion F, møde 42 kl. 16.36).
    Palæstina har siden 1988 haft observatørstatus i FN, og
    den 29. november 2012 fik Palæstina opgraderet sin status i
    FN til ikkemedlemsobservatørstat (FN-generalforsamlings-
    resolution 67/19 af 4. december 2012). Opgraderingen bety-
    der, at palæstinenserne nu får mulighed for at tale i forsam-
    lingen, men de vil fortsat ikke have stemmeret, og opgrade-
    ringen vil derfor reelt have begrænset betydning. FN-resolu-
    tion 242 kræver israelsk tilbagetrækning fra palæstinensisk
    territorium til 1967-grænserne og understreger respekten for
    og anerkendelsen af suverænitet, territorial integritet og po-
    litisk uafhængighed for alle stater (FN-sikkerhedsrådsreso-
    lution 242 af 22. november 1967).
    Fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina efterla-
    der fortsat meget tilbage at ønske, og den aktuelle situation
    er alt andet end tilfredsstillende. Fredsforhandlingerne måtte
    opgives i april 2014, og i sommeren 2014 så vi en optrap-
    ning af konflikten med krigen i Gaza. Adskillige mennesker
    – primært palæstinensere – blev dræbt. Der blev indgået en
    tidsubegrænset våbenhvile den 26. august 2014. Sensomme-
    ren 2014 bød også på udmeldinger om fortsatte israelske bo-
    sættelser (jf. »Israel announces major West Bank land ap-
    propriation for settlement« i Los Angeles Times, den 31. au-
    gust 2014). I september 2014 fremlagde den palæstinensiske
    regeringsleder Mahmoud Abbas en ny plan for en fredspro-
    ces. Et centralt krav var, at Israel skulle stoppe nye bosættel-
    ser og trække sig tilbage til 1967-grænserne. Men også den-
    ne plan faldt til jorden. Senest har USA's vicepræsident Joe
    Biden meldt ud, at Israels forsatte ekspansion af bosættelser-
    ne udfordrer mulighederne for fred (»Biden says Israel sett-
    lements raise questions about commitment to peace«, Reu-
    ters.com, den 21. marts 2016).
    Styrkeforholdet mellem Palæstina og Israel vil med en an-
    erkendelse af Palæstina som stat blive mere balanceret, hvil-
    ket kan være med til at fremme visionen om en tostatsløs-
    ning som en varig løsning i Israel-Palæstina-konflikten. En
    anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat vil give
    mulighed for at udnytte det juridiske og principielle grund-
    lag, der allerede ligger i FN’s resolutioner. Danmark bør
    gennem EU og FN være med til at presse på for en anerken-
    delse, der vil kunne skabe bedre balance i forholdet mellem
    Palæstina og Israel.
    En anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat vil des-
    uden være i forlængelse af Sikkerhedsrådets centrale resolu-
    tioner, herunder FN-sikkerhedsrådsresolution 242 af 22. no-
    vember 1967 og FN-sikkerhedsrådsresolution 1397 af 12.
    marts 2002, og FN-generalforsamlingsresolution 181 af 29.
    november 1947 og følge princippet om folkenes ret til selv-
    bestemmelse.
    Palæstina er i færd med en normalisering af forholdet til
    FN og har ansøgt om medlemskab af flere af FN’s organisa-
    tioner. Palæstina er også blevet optaget i UNESCO, og af-
    stemningen om optagelse i UNESCO viste, at EU er på vej
    mod anerkendelse af Palæstina. 11 EU-lande stemte for, 5
    imod, og 11 afstod, heriblandt Danmark (»How Unesco
    countries voted on Palestinian membership«, Theguardi-
    an.com, den 1. november 2011). Ved afstemningen om op-
    gradering af Palæstinas status i FN den 29. november 2012
    skete det med et overældende flertal. 138 medlemslande,
    herunder Danmark, stemte for, 9 stemte imod, og 41 stemte
    blankt. Mindst 17 europæiske lande stemte for den palæsti-
    nensiske opgradering, herunder Østrig, Frankrig, Italien,
    Norge, Spanien og Danmark. Storbritannien og Tyskland
    valgte at undlade at stemme, og kun Tjekkiet stemte imod
    (»General Assembly votes overwhelmingly to accord Pale-
    stine »non-member observer state« status in United Nati-
    ons«, UN.org, den 29. november 2012). Afstemningen viser
    med al tydelighed, at det er vigtigt, at Danmark anerkender
    Palæstina som en selvstændig stat. Den 22. december 2015
    vedtog FN’s generalforsamling ligeledes en resolution om
    palæstinensisk suverænitet over naturressourcer i de besatte
    områder (FN-generalforsamlingsresolution 70/225 af 23. fe-
    bruar 2016). Resolutionen opfordrer Israel til at afstå fra at
    udnytte eller ødelægge de palæstinensiske naturressourcer
    og giver palæstinenserne retten til at søge erstatning for øde-
    læggelser. Resolutionen blev vedtaget med 164 stemmer
    mod 5 (»General Assembly Adopts 48 Texts in Total as It
    Takes Action on Reports of Its Second Committee«,
    UN.org, den 22. december 2015).
    Palæstinas grænser er uafklarede og et led i fredsforhand-
    lingerne. Anerkendelsen skal derfor umiddelbart gælde det
    territorium, som er defineret af grænserne fra før 6-dageskri-
    gen i 1967, dvs. et territorium omfattende Vestbredden in-
    klusive Østjerusalem og Gaza-striben med tilhørende kyst-
    område.
    Over 100 lande har anerkendt Palæstina som stat – senest
    Sverige den 30. oktober 2014 og østaten Saint Lucia den 14.
    september 2015. I januar 2015 åbnede den første palæsti-
    nensiske ambassade i Vesteuropa i Stockholm. Tidligere har
    blandt andre Island, Tjekkiet, Ungarn, Malta og Polen også
    formelt anerkendt en palæstinensisk stat, og det samme har
    både Brasilien og Argentina, selv om de to lande har tætte
    økonomiske kontakter med Israel. I alt har 136 af 193 med-
    lemmer af FN anerkendt Palæstina (se Permanent observer
    mission to UN of Palestine, http://palestineun.org/about-pa-
    lestine/diplomatic-relations/).
    2
    I det britiske underhus stemte et stort flertal den 13. okto-
    ber 2014 for en resolution, som opfordrer den britiske rege-
    ring til at anerkende Palæstina som en selvstændig stat som
    et bidrag til at sikre en tostatsløsning (»MPs debate Palesti-
    ne and Israel«, Parliament.uk, den 13. oktober 2014).
    Forslagsstillerne mener, at det er et vigtigt skridt, at palæ-
    stinenserne får en anerkendelse af deres stat. Danmark bør
    derfor følge Sveriges anerkendelse af Palæstina som en selv-
    stændig stat. Anerkendelse er en naturlig forlængelse af op-
    graderingen af Palæstinas status i FN og af, at Folketinget
    vedtog en lov den 3. april 2014, der har til formål at skabe
    hjemmel til, at Palæstinas mission i Danmark og missionens
    personale og familiemedlemmer kan få rettigheder og im-
    muniteter, som svarer til andre diplomatiske repræsentatio-
    ner (lov nr. 360 af 11. april 2014).
    Både Verdensbanken, IMF og EU anerkender palæstinen-
    sernes store arbejde for at blive klar til at styre deres egen
    stat i form af Salam Fayyads 2-årsplan fra 2009 (»Palestine:
    ending the occupation, establishing the state: program of the
    Thirteenth Government«, Palestinian National Authority,
    2009). Palæstina har arbejdet hårdt for at opbygge en offent-
    lig administration og er nu klar til at være en selvstændig
    stat, hvilket blev bekræftet i en FN-rapport fra foråret 2011
    (»Palestinian state-building: a decisive period«, Office of
    the United Nations Special Coordinator for the Middle East
    Peace Process, 2011).
    Den danske regering skal derfor anerkende Palæstina som
    selvstændig stat. I den forbindelse bør den danske regering
    også i EU arbejde aktivt for en fælles anerkendelse af Palæ-
    stina.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Nikolaj Villumsen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af en
    selvstændig palæstinensisk stat.
    (Beslutningsforslag nr. B 192)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4