Fremsat den 26. april 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 26. april 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede1
Formål
§ 1. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede oprettes
som en selvstændig, selvejende institution til sikring af ud-
stationerede lønmodtageres løntilgodehavender i forbindelse
med levering af en tjenesteydelse i Danmark.
Dækning af løntilgodehavende
§ 2. Fonden dækker et løntilgodehavende, som er fastslået
ved fagretlig behandling, når
1) lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et andet
EU- eller EØS-land i forbindelse med levering af en
tjenesteydelse,
2) arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods
påkrav fra lønmodtageren eller den faglige organisa-
tion, og
3) løntilgodehavendet ikke er forældet.
Stk. 2. Afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behand-
ling, jf. stk. 1, skal være påtegnet af Arbejdsretten, hvis det-
te er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU- og
EØS-lande.
Stk. 3. Overdrager lønmodtageren et løntilgodehavende
som nævnt i stk. 1, bortfalder adgangen til at opnå betaling
fra fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende
faglige organisation.
Stk. 4. Hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 1, ud-
betaler fonden et beløb til dækning af løntilgodehavendet,
når fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren,
jf. § 5, stk. 1, og betalingsfristen er udløbet.
Stk. 5. Er der afgivet urigtige oplysninger af lønmodtage-
ren eller den faglige organisation, eller har lønmodtageren
eller den faglige organisation undladt at give oplysninger af
betydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at
udbetalingen bortfalder helt eller delvist, og at uberettiget
udbetalte beløb skal tilbagebetales.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an-
meldelse til fonden, herunder om dokumentation for løntil-
godehavendet og en eventuel bod, om identifikation af løn-
modtageren, samt om udbetaling fra fonden.
Ordinært bidrag
§ 3. Arbejdsgivere indbetaler et ordinært bidrag til fonden
til dækning af fondens udgifter.
Stk. 2. Opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere,
der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, sker ved fælles opkrævning sammen
med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer
for betaling kan indgå i den fælles opkrævning.
Stk. 3. Opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere,
der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som
ikke indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, sker på bag-
grund af anmeldelsen i Registret for Udenlandske Tjene-
steydere.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bi-
dragets størrelse efter indstilling fra fondens bestyrelse. Mi-
nisteren fastsætter desuden regler om beregning af bidraget
og nærmere regler om opkrævning af bidraget.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige løn-
modtagergrupper.
Ekstraordinært bidrag
§ 4. Fonden påligner arbejdsgiveren et ekstraordinært bi-
drag til dækning af fondens udgifter, når fonden har foreta-
get udbetaling efter § 2, stk. 4.
Stk. 2. Fonden påligner en erhvervsdrivende hvervgiver et
ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, når
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af
direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ( »IMI-forordningen« ), EU-Tidende 2010, nr. L 159, side 11.
Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-621
BE006751
1) hvervgiveren er første danske hvervgiver i forbindelse
med levering af en tjenesteydelse i Danmark, jf. dog
stk. 5,
2) arbejdsgiveren, der har leveret den pågældende tjenes-
teydelse, har givet anledning til udbetaling fra fonden,
jf. § 2, stk. 4, og
3) arbejdsgiveren ikke betaler et pålignet ekstraordinært
bidrag, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ekstraordinært bidrag udgør 25 pct. af det samlede
løntilgodehavende, som er fastslået ved den fagretlige be-
handling. Giver en arbejdsgiver anledning til udbetaling fra
fonden flere gange inden for en periode på 36 måneder, for-
højes det ekstraordinære bidrag til 40 pct. af det samlede
løntilgodehavende anden gang og 50 pct. af det samlede løn-
tilgodehavende de følgende gange. Ekstraordinært bidrag
forhøjes kun for hvervgiveren, når denne på tidspunktet,
hvor aftalen om tjenesteydelsen indgås, vidste eller burde
vide, at arbejdsgiveren har givet anledning til udbetaling fra
fonden inden for de seneste 36 måneder.
Stk. 4. Fonden træffer afgørelse om, hvem der er første
danske hvervgiver ved levering af tjenesteydelsen, jf. stk. 2,
nr. 1.
Stk. 5. Er første danske hvervgiver erklæret konkurs eller
ophørt, påligner fonden et ekstraordinært bidrag til hvervgi-
verens moderselskab, jf. selskabslovens §§ 6 og 7.
Stk. 6. Hvervgiveren, jf. stk. 2, nr. 1, kan gøre indsigelse
mod et ekstraordinært bidrag, hvis hvervgiveren dokumente-
rer, at denne i henhold til et særligt protokollat har betalt
bod for den udenlandske arbejdsgivers manglende efterle-
velse af en kollektiv overenskomst. I sådanne tilfælde kan
det ekstraordinære bidrag nedsættes med det beløb, som bo-
den udgør.
Stk. 7. Ekstraordinært bidrag, der er pålignet arbejdsgive-
ren, bortfalder helt eller delvist, hvis hvervgiveren betaler et
pålignet ekstraordinært bidrag. Det samme gælder for eks-
traordinært bidrag, der er pålignet hvervgiveren, hvis ar-
bejdsgiveren betaler et pålignet ekstraordinært bidrag.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om påligning, opkrævning og inddrivelse af ekstraordi-
nært bidrag.
Inddrivelse
§ 5. Når et løntilgodehavende er anmeldt til fonden i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6,
indtræder fonden i kravet mod arbejdsgiveren og sender på-
krav om betaling.
Stk. 2. Fonden inddriver en eventuel bod, der er tilkendt
sammen med et løntilgodehavende ved den fagretlige sag,
efter anmodning fra den faglige organisation, samt eventuelt
øvrige ubetalte restancer til fonden.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om fondens inddrivelse efter stk. 1 og 2.
Offentliggørelse
§ 6. Fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplys-
ninger om de arbejdsgivere, der har givet anledning til udbe-
taling fra fonden, jf. § 2, stk. 4.
Administration m.v.
§ 7. Fonden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. kapitel 7 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Stk. 2. Der indgås en administrationsaftale mellem fonden
og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan på vegne af
fonden indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og
andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodta-
gere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage ud-
betaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og ind-
drivelsen af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter
og ekspeditionsgebyrer.
Stk. 2. Til brug for beregning, opkrævning og behandling
af bidrag videregiver Arbejdsmarkedets Tillægspension i
nødvendigt omfang oplysninger fra sine registre til fonden.
Stk. 3. Arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og fagli-
ge organisationer skal efter anmodning give fonden alle op-
lysninger, der er nødvendige for betaling til og udbetalinger
fra fonden.
§ 9. Fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsen-
tanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og
EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner om afgø-
relser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse.
§ 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om administration af fonden, herunder om kontrol
med indbetalinger til og udbetalinger fra fonden.
§ 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give hen-
stand med indbetaling af skyldige beløb til fonden og efter-
give bidrag og renter heraf. Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion kan dog kun give henstand med betaling af boden efter
aftale med den relevante faglige organisation, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2. Sker indbetaling af ordinært bidrag ikke rettidigt,
skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Sker indbetaling
af øvrige restancer til fonden ikke rettidigt, betales renter af
restancerne i medfør af renteloven.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpant-
ningsret for fondens krav efter §§ 3-5. Det samme gælder
for renter, jf. stk. 2, og ekspeditionsgebyrer.
§ 12. Fonden kan optage lån i et pengeinstitut eller lig-
nende til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i
løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidra-
get for de følgende år, såfremt den samlede likviditet i fon-
den nødvendiggør dette.
Klage
§ 13. Afgørelser efter denne lov kan inden for en frist på
4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt til modtage-
ren af afgørelsen, indbringes for det ankenævn, der er nedsat
af beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
2
Ikrafttræden m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. dog stk. 2,
4 og 5.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af denne lovs § 3, stk. 1-3.
Stk. 3. Størrelsen af ordinært bidrag for 2016, jf. § 3, stk.
1, fastsættes efter indstilling fra ATP.
Stk. 4. Loven omfatter kun løntilgodehavender for arbejde
udført efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Der kan ske anmeldelse til fonden fra den 1. okto-
ber 2016.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4. Lovforslaget
4.1. Oprettelse af fonden
4.1.1. Gældende ret
4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.1.3. Den foreslåede ordning
4.2. Fondens finansiering
4.2.1. Gældende ret
4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.2.3. Den foreslåede ordning
4.3. Dækning af løntilgodehavende
4.3.1. Gældende ret
4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.3.3. Den foreslåede ordning
4.4. Inddrivelse
4.4.1. Gældende ret
4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.4.3. Den foreslåede ordning
4.5. Opkrævning og betaling af ekstraordinært bidrag
4.5.1. Gældende ret
4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.5.3. Den foreslåede ordning
4.6. Offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der har givet anledning til udbetaling
4.6.1. Gældende ret
4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.6.3. Den foreslåede ordning
4.7. Administration
4.7.1. Gældende ret
4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.7.3. Den foreslåede ordning
4.8. Omgåelse af fonden
4.8.1. Gældende ret
4.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4.8.3. Den foreslåede ordning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget oprettes Arbejdsmarkedets Fond for Ud-
stationerede. Fonden oprettes som en selvstændig selvejende
institution, der har til formål at sikre, at lønmodtagere, der
udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land,
kan få dækket et løntilgodehavende baseret på en kollektiv
overenskomst, som lønmodtagerens arbejdsgiver ikke har
betalt i overensstemmelse med en afgørelse truffet i det fag-
retlige system.
4
Med oprettelse af fonden implementeres artikel 12 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om håndhævel-
se af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbej-
de via informationssystemet for det indre marked (”IMI-for-
ordningen”), herefter ”håndhævelsesdirektivet”.
Der er parallelt med nærværende lovforslag fremsat forslag
til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere
m.v., lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på
implementering af håndhævelsesdirektivets øvrige bestem-
melser.
Fristen for at implementere håndhævelsesdirektivet er den
18. juni 2016.
2. Baggrund for lovforslaget
Håndhævelsesdirektivet har til formål at sikre bedre hånd-
hævelse af de regler, der følger af direktiv 96/71/EF om ud-
stationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjene-
steydelser (udstationeringsdirektivet). Udstationeringsdirek-
tivet finder anvendelse i de situationer, hvor en tjenesteyder
fra et EU- eller EØS-land vælger at medbringe eller udstati-
onere egne ansatte medarbejdere i forbindelse med levering
af tjenesteydelser i et andet EU-land. Der henvises til beskri-
velsen af håndhævelsesdirektivet i afsnit 1.5. i det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om udstationering af
lønmodtagere m.v.
Artikel 12, stk. 1, i håndhævelsesdirektivet indeholder en
bestemmelse om underkontrahentansvar, hvorefter med-
lemsstaterne kan træffe yderligere foranstaltninger på en ik-
ke-diskriminerende og forholdsmæssig måde for at sikre, at
den kontrahent, som arbejdsgiveren er direkte underkontra-
hent i forhold til, sammen med eller i stedet for arbejdsgive-
ren kan holdes ansvarlig af den udstationerede arbejdstager
for så vidt angår nettoløntilgodehavender svarende til mind-
stelønnen og/eller bidrag til fælles fonde eller arbejdsmar-
kedsinstitutioner, i det omfang de er omfattet af artikel 3 i
direktiv 96/71/EF.
Efter artikel 12, stk. 2, skal medlemsstaterne med hensyn til
de aktiviteter, som er omhandlet i bilaget til udstationerings-
direktivet – det vil sige aktiviteter indenfor byggeriet - ind-
føre foranstaltninger, der sikrer, at udstationerede arbejdsta-
gere i underkontrahentkæder kan holde den kontrahent, som
arbejdsgiveren er direkte kontrahent i forhold til, ansvarlig
sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren for så vidt an-
går udstationerede lønmodtageres rettigheder som anført i
artikel 12, stk. 1. Som alternativ til underkontrahentansvar i
forbindelse med aktiviteter i byggeriet kan medlemsstaterne
i medfør af artikel 12, stk. 6, i stedet vælge at indføre andre
passende håndhævelsesforanstaltninger ”som i et direkte un-
derkontrahentforhold giver mulighed for effektive og for-
holdsmæssige sanktioner overfor kontrahenter for at imøde-
gå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har van-
skeligheder med at få respekteret deres rettigheder”.
3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Håndhævelsesdirektivet kræver, at medlemsstaterne med det
formål at imødegå svig og misbrug som udgangspunkt ind-
fører underkontrahentansvar for nettoløntilgodehavender ef-
ter udstationeringsdirektivets artikel 3 i forbindelse med ak-
tiviteter i byggeriet, jf. håndhævelsesdirektivets artikel 12,
stk. 1 og 2. Håndhævelsesdirektivet artikel 12, stk. 6, giver
dog medlemsstaterne mulighed for at implementere en alter-
nativ model til sikring af udstationeredes lønmodtageres ret-
tigheder, såfremt medlemsstaterne ikke ønsker at indføre det
underkontrahentansvar, der følger af håndhævelsesdirekti-
vets artikel 12, stk. 2.
Danmark har ikke som de fleste andre EU-lande lovbestemt
mindsteløn eller almengjorte overenskomster. I stedet regu-
leres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive
overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige sy-
stem. På områder, hvor der ikke er overenskomst, reguleres
løn via individuel aftale.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i
Danmark (LO) har med inspiration fra en aftale indgået i
2014 mellem CO-Industri og Dansk Industri fremsendt et
forslag til en fondskonstruktion til beskæftigelsesministeren.
Forslaget anføres at skulle udgøre en dækkende implemen-
tering af håndhævelsesdirektivets artikel 12. DA og LO har
med fremsendelsen af forslaget samtidig henvist til deres
fælles hensigtserklæring af 2. september 2015 om den dan-
ske model på det private arbejdsmarked, hvoraf det bl.a.
fremgår at: ”Det er ikke foreneligt med den danske model at
lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive overenskom-
ster eller lovgive om kædeansvar”.
Aftalen om oprettelse af en fond er et udtryk for en anven-
delse af den alternative mulighed i artikel 12, stk. 6, for at
indføre andre håndhævelsesforanstaltninger i situationer,
hvor udstationerede lønmodtagere har vanskeligheder med
at få respekteret deres rettigheder.
Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at
der via lovgivningen indføres kædeansvar i Danmark, som
parterne anser for uforeneligt med den danske arbejdsmar-
kedsmodel, og forslaget om oprettelse af en fond til sikring
af, at Danmark lever op til sine EU-retlige forpligtelser efter
håndhævelsesdirektivets artikel 12, skal således ses i denne
sammenhæng.
Det bemærkes, at forslaget om oprettelse af en fond har væ-
ret drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsud-
valg, som har deltagelse af organisationer på det danske ar-
bejdsmarked. Et flertal af udvalgets medlemmer finder, at
forslaget om oprettelse af en fond til sikring af udstationere-
de lønmodtagere, som implementering af håndhævelsesdi-
rektivets artikel 12, samlet set er den mindst indgribende im-
plementeringsmodel i forhold til den danske arbejdsmar-
5
kedsmodel, herunder henset til at spørgsmålet om løn er et
anliggende for arbejdsmarkedets parter.
Regeringen vurderer på dette grundlag, at forslaget om op-
rettelse af en fond til sikring af udstationerede lønmodtage-
res løntilgodehavender er den mindst indgribende imple-
menteringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked.
Forslaget om oprettelse af en fond vurderes endvidere at
stemme bedst overens med den danske aftalemodel.
Der er som nævnt med direktivets artikel 12, stk. 6, mulig-
hed for at indføre andre håndhævelsesforanstaltninger for at
imødegå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere
har vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder.
Etablering af den foreslåede fond er en sådan foranstaltning,
som er omhandlet af direktivets artikel 12, stk. 6, idet fon-
den for det første har til formål at sikre de udstationerede
lønmodtageres rettigheder samtidig med, at ordningen kan
forebygge, at udenlandske tjenesteydere overtræder overens-
komstbaserede ansættelsesvilkår i Danmark. Fondsmodellen
bidrager således til at understøtte håndhævelsen af kollekti-
ve overenskomster i relation til udstationeringsområdet, og
til at de fagretlige afgørelser kan fuldbyrdes i forhold til ud-
stationerende arbejdsgivere. Det er et led i fondsløsningen,
at den første danske hvervgiver (kontrahent) kan blive mødt
med et krav. Derved er der incitament til at sikre sig, at den
udenlandske tjenesteyder (kontrahent) overholder sine for-
pligtelser i forbindelse med den midlertidige levering af tje-
nesteydelsen.
Fondsløsningen, der dækker alle brancher, og som finansie-
res af alle arbejdsgivere vurderes umiddelbart at være min-
dre byrdefuld for erhvervslivet samlet set end en løsning,
som beror på lovgivning om kædeansvar. Lovgivning om
kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud på den
rollefordeling, der efter den danske aftalemodel er mellem
Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil væ-
re nødt til at overveje lønniveaet.
Endelig bemærkes, at det har vist sig vanskeligt for de fagli-
ge organisationer at få inddrevet løntilgodehavender og bod,
der er fastslået i det fagretlige system, idet inddrivelse af
krav i et andet land er forbundet med særlige udfordringer.
Disse udfordringer søges imødegået ved nærværende lovfor-
slag med henblik på at sikre udstationerede lønmodtageres
overenskomstmæssige løntilgodehavender.
Oprettelsen af fonden forventes at kunne have afledte positi-
ve effekter i forhold til at sikre mere ordnede forhold i ud-
stationeringssituationer, blandt andet fordi den danske
hvervgiver vil have en interesse i at sikre, at leverandører af
tjenesteydelser har ordnede forhold og overholder sine over-
enskomstmæssige forpligtelser, herunder betaler den over-
enskomstaftalte løn til de ansatte. Da fonden skal dække
lønmodtagernes ubetalte løntilgodehavender, vurderes det at
være hensigtsmæssigt, at fonden overtager inddrivelsen af
disse hos den udenlandske arbejdsgiver. Samtidig overtager
fonden, efter anmodning fra den faglige organisation, ind-
drivelsen af den bod, der er tilkendt den faglige organisati-
on.
4. Lovforslaget
4.1. Oprettelse af fonden
4.1.1. Gældende ret
Håndhævelsen af overenskomstbaserede rettigheder, herun-
der overholdelsen af de overenskomstaftalte lønbestemmel-
ser, sker i det fagretlige system. Reglerne for håndhævelsen
af overenskomstbaserede rettigheder er fastsat i Arbejdsrets-
lovens §§ 9 og 21, jf. lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Ar-
bejdsretten og faglige voldgiftsretter. Tvangsfuldbyrdelse af
domme og afgørelser fra Arbejdsretten og det fagretlige sy-
stem sker efter retsplejelovens kapitel 45, jf. Arbejdsretslo-
vens § 34. For udstationerede lønmodtagere og deres faglige
organisationer sker håndhævelsen af de overenskomstmæs-
sige rettigheder, herunder krav på løntilgodehavender base-
ret på kollektive overenskomster, ligeledes i det fagretlige
system. Er der fastslået et krav på efterbetaling af løn, vil en
faglig organisations inddrivelse for en udstationeret lønmod-
tager - i modsætning til inddrivelse for danske lønmodtagere
– typisk skulle ske i arbejdsgiverens etableringsland, og så-
ledes ikke i Danmark.
4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Med lovforslaget sikres det, at udstationerede lønmodtagere
kan få dækket deres løntilgodehavende efter en kollektiv
overenskomst i de situationer, hvor en arbejdsgiver ikke be-
taler i overensstemmelse med den fagretlige afgørelse. Ar-
bejdsgivere, der har ansatte i Danmark, betaler bidrag til
fonden. Derudover vil såvel den udenlandske arbejdsgiver
som den første danske modtager af tjenesteydelsen blive
mødt med et krav om betaling af et ekstraordinært bidrag til
fonden, hvor den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler de
udestående løntilgodehavender til de udstationerede løn-
modtagere i overensstemmelse med en fagretlig afgørelse.
Derved er der incitament til, at hvervgiveren sikrer sig, at
den udenlandske tjenesteyder (kontrahent) overholder sine
forpligtelser i forbindelse med den midlertidige levering af
tjenesteydelsen. Foranstaltningen skal dermed imødegå svig
og misbrug i forbindelse med udstationeringssituationer, og
hvor de udstationerede lønmodtagere har vanskeligt ved at
få respekteret deres rettigheder i henhold til en kollektiv
overenskomst. Med etableringen af fonden indføres der såle-
des en foranstaltning, som er omhandlet i håndhævelsesdi-
rektivets artikel 12, stk. 6. Med oprettelsen af fonden vil ud-
stationerede lønmodtageres løntilgodehavender kunne sikres
samtidig med, at ordningen kan forebygge, at udenlandske
tjenesteydere overtræder overenskomstbaserede ansættelses-
vilkår i Danmark. Fondsmodellen bidrager dermed til at un-
derstøtte håndhævelsen af kollektive overenskomster i rela-
tion til udstationeringsområdet, og til at de fagretlige afgø-
relser kan fuldbyrdes i forhold til udstationerende arbejdsgi-
vere.
6
Med lovforslaget tages der udgangspunkt i forslaget fra LO
og DA om oprettelse af en fond ved lov i overensstemmelse
med parternes præmisser herfor og med hensyntagen til så-
vel systemtekniske som administrationsmæssige hensyn.
Det bemærkes, at det fremgår af LO og DA’s forslag til op-
rettelse af fonden, at fonden skal revideres efter 3 år.
4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der oprettes en fond med det formål at sikre
udstationerede lønmodtageres krav på løn i forbindelse med
levering af en tjenesteydelse i Danmark.
Fonden kaldes Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Det foreslås, at fonden etableres som en selvstændig selv-
ejende institution, der administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), på samme måde som Lønmodtager-
nes Garantifond (LG), og hvis ledelse er identisk med
ATP’s ledelse. Der henvises til lovforslagets § 1.
Fonden skal kunne dække lønmodtagerens løntilgodehaven-
de i de situationer, hvor en faglig organisation eller en løn-
modtager forgæves har forsøgt at få en arbejdsgiver til at be-
tale løntilgodehavendet til lønmodtageren på baggrund af en
fagretlig sag. Der henvises herfor til lovforslagets § 2. Fon-
den skal desuden søge at inddrive både løntilgodehavende
og en eventuel bod hos den pågældende lønmodtageres ar-
bejdsgiver. Der henvises til lovforslagets § 5.
Fondskonstruktionen er en solidarisk finansieret sikrings-
ordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for
alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgive-
re, der beskæftiger ansatte i forbindelse med midlertidig le-
vering af en tjenesteydelse i Danmark. Reglerne om op-
krævning m.v. af ordinære bidrag fastsættes i lovforslagets §
3. Med forslaget indføres der desuden mulighed for at gå til
den danske hvervgiver med krav om et ekstraordinært bi-
drag til fonden, i det tilfælde en underleverandør ikke beta-
ler det skyldige beløb til fonden. Dette forventes at give
danske hvervgivere incitament til at vælge redelige underle-
verandører og dermed imødegå svig og misbrug i forbindel-
se med udstationering af lønmodtagere. Der henvises til lov-
forslaget § 4.
4.2. Fondens finansiering
4.2.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, hvortil der skal beta-
les bidrag. Der er ikke i dag regulering heraf.
4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Fondens økonomi skal efter forslaget hvile i sig selv, og
ordningens finansiering tilvejebringes med bidrag fra ar-
bejdsgiverne. Aftalen mellem DA og LO forudsætter, at fon-
den finansieres via bidrag fra alle private og offentlige dan-
ske arbejdsgivere, og at det skal sikres, at udenlandske tje-
nesteydere bidrager til ordningen på passende måde. Aftalen
forudsætter ligeledes, at fonden ikke må være provenuska-
bende.
4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden finansieres af ordinære bidrag fra alle
ATP-pligtige arbejdsgivere og alle udenlandske virksomhe-
der, der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering af en
tjenesteydelse i Danmark. Bidraget vil være et kronebeløb
pr. ansat hos den pågældende arbejdsgiver. Bidragspligt for
udenlandske virksomheder opstår ved levering af en tjene-
steydelse i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 3.
Fonden foreslås yderligere finansieret af ekstraordinære bi-
drag fra de udenlandske arbejdsgivere, der har givet anled-
ning til udbetaling fra fonden. Derudover foreslås det, at
virksomheder (herunder eventuelt virksomheder uden ansat-
te), som er første danske hvervgiver i forbindelse med leve-
ring af en tjenesteydelse i Danmark, skal betale et ekstraor-
dinært bidrag til fonden, hvis en leverandør af den pågæl-
dende tjenesteydelse har givet anledning til udbetaling fra
fonden, og den pågældende arbejdsgiver ikke betaler efter
påkrav herom fra fonden. Der henvises til lovforslagets § 4.
Det foreslås, at private hvervgivere ikke vil blive opkrævet
ekstraordinære bidrag. Ved privat hvervgiver forstås perso-
ner, der i deres egenskab af privatperson modtager en tjene-
steydelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Ordinære og ekstraordinære bidrag finansierer fondens ad-
ministration og udbetalingerne af løntilgodehavender. Bidra-
gene finansierer ikke udbetaling af bod til en faglig organi-
sation.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter størrel-
sen af det årlige ordinære bidrag til fonden efter indstilling
fra fondens bestyrelse. Der foreslås indsat en bemyndigel-
sesbestemmelse herom i lovens § 3, stk. 4.
Det foreslås, at opkrævning af ordinært bidrag blandt ar-
bejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte,
sker gennem ATP’s fællesopkrævning, hvorigennem ar-
bejdsgiverne kvartalsvis betaler en række arbejdsgiverbi-
drag. Opkrævning af ordinært bidrag fra udenlandske ar-
bejdsgivere, der leverer en tjenesteydelse i Danmark, og
som ikke betaler ATP-bidrag for deres ansatte, sker på bag-
grund af registrering i Registret for Udenlandske Tjenestey-
dere (RUT-registret). Der henvises til lovforslagets § 3, stk.
2 og 3, og de tilhørende bemærkninger. I medfør af det sam-
tidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om udstatio-
nering af lønmodtagere m.v., vil oplysninger i RUT-registe-
ret kunne anvendes til fondens sagsbehandling, herunder
med henblik på at kunne opkræve og inddrive ordinære bi-
drag og ekstraordinære bidrag hos udenlandske virksomhe-
der, der udstationerer ansatte til Danmark. Der vil ved be-
kendtgørelse blive fastsat nærmere regler om opkrævning og
inddrivelse m.v. af ekstraordinære bidrag, jf. lovforslagets §
4, stk. 8, og de tilhørende bemærkninger. Det vil i medfør
heraf bl.a. blive fastsat, at opkrævning af ekstraordinært bi-
drag vil ske ved fremsendelse af faktura til virksomheden.
7
Har virksomheden en digital postkasse (e-Boks) vil opkræv-
ningen blive fremsendt til denne.
Fondens økonomi skal efter forslaget hvile i sig selv, jf. af-
snit 5 og 6 nedenfor.
Det bemærkes, at fra 2008 blev der for en række arbejdsgi-
verfinansierede ordninger, der er administreret af ATP, ind-
ført en fællesopkrævning, jf. lov nr. 1538 af 20. december
2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af ar-
bejdsgiverbidrag m.v.). Formålet med fællesopkrævningen
var med én samlet opkrævning at minimere de administrati-
ve byrder for virksomhederne.
Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages en samlet
kvartalsvis opkrævning af bidrag for de arbejdsgiverfinan-
sierede ordninger, som administreres af ATP.
ATP’s administration af fællesopkrævningen er reguleret i
bekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2015 om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag. For at kunne administrere den
fælles opkrævning af bidrag fra de arbejdsgiverfinansierede
ordninger, har ATP udpantningsret for bidrag og renter, jf.
bekendtgørelsens § 7 og kan foretage en fordeling af restan-
cer mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen,
jf. bekendtgørelsens § 8. Afgørelser om opkrævning og ind-
betaling m.v. af bidrag, der er truffet af ATP, kan endvidere
indbringes for Ankenævnet for ATP m.m., jf. bekendtgørel-
sens § 10.
For de ordninger, der i dag er tilknyttet fællesopkrævningen,
kan der ske videregivelse af oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag
til den fælles opkrævning, fra de arbejdsgiverfinansierede
ordninger i fællesopkrævningen til ATP.
4.3. Dækning af løntilgodehavende
4.3.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække ud-
stationerede lønmodtageres løntilgodehavender, der er fast-
slået i det fagretlige system. Der er ikke i dag regulering he-
raf.
4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Inddrivelse af krav i et andet land er forbundet med særlige
udfordringer, hvorfor disse udfordringer søges imødegået
ved nærværende lovforslag med henblik på at sikre udstatio-
nerede lønmodtageres overenskomstmæssige løntilgodeha-
vender. Det har navnlig vist sig vanskeligt for de faglige or-
ganisationer at få inddrevet løntilgodehavender og bod, der
er fastslået i det fagretlige system. Der henvises i øvrigt til
overvejelserne under afsnit 4.1.2. om oprettelsen af fonden.
4.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden dækker et løntilgodehavende, som er
fastslået ved fagretlig behandling, når lønmodtageren er ud-
stationeret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i
forbindelse med levering af en tjenesteydelse, arbejdsgive-
ren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav fra løn-
modtageren eller den faglige organisation, og løntilgodeha-
vendet ikke er forældet.
Det foreslås endvidere, at afgørelsen eller forliget fra den
fagretlige behandling skal være påtegnet af Arbejdsretten,
hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i
EU- og EØS-lande.
Det foreslås ligeledes, at overdrager lønmodtageren et løntil-
godehavende, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra
fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende
faglige organisation.
Det foreslås, at fonden udbetaler et beløb til dækning af løn-
tilgodehavendet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, når
fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, og
betalingsfristen er udløbet.
Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse til
fonden, om dokumentation for løntilgodehavendet og even-
tuel bod, dokumentation for at løntilgodehavendet kan hen-
føres til en identificerbar lønmodtager, samt om udbetaling
fra fonden.
Det foreslås således, at fonden kan dække en udstationeret
lønmodtagers løntilgodehavende, når løntilgodehavendet er
fastslået ved fagretlig behandling, kan henføres til en identi-
ficeret lønmodtager, og den faglige organisation eller løn-
modtageren forgæves har forsøgt at få arbejdsgiveren til at
betale. Den faglige organisation eller lønmodtageren kan
herefter anmelde kravet til fonden, der indtræder i kravet
mod arbejdsgiveren og overtager inddrivelsesprocessen. Be-
taler arbejdsgiveren ikke fonden efter den første henvendel-
se fra fonden, udbetaler fonden et beløb til lønmodtageren
eller til den faglige organisation i overensstemmelse med
den fagretlige afgørelse.
De nærmere regler om anmeldelse og formkravene i forbin-
delse hermed foreslås fastsat ved bekendtgørelse. Af be-
kendtgørelsen vil det fremgå hvilke oplysninger, der skal
indgives med anmeldelsen, og at alle relevante dokumenter
skal være vedlagt. Det vil samtidig blive fastsat som et krav,
at lønmodtagerens løntilgodehavende ved anmeldelsen skal
angives som ét beløb. Eventuelle godtgørelser, feriepenge,
pensionsindbetalinger m.v. indgår i dette beløb. Der henvi-
ses til lovforslagets § 2 og de tilhørende bemærkninger.
Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om afregning
af skat. Fonden sørger for afregning af skat, hvis den pågæl-
dende lønmodtager er skattepligtig til Danmark. Er lønmod-
tageren ikke skattepligtig til Danmark, underretter SKAT
skattemyndighederne i lønmodtagerens hjemland om udbe-
talingen. Der henvises til lovforslagets § 2 og de tilhørende
bemærkninger.
8
Har lønmodtageren eller den faglige organisation afgivet
urigtige oplysninger eller undladt at give oplysninger af be-
tydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at
udbetalingen bortfalder helt eller delvist, og at uberettiget
udbetalte beløb skal tilbagebetales. Der henvises til lovfor-
slagets § 2, stk. 5, og de tilhørende bemærkninger.
4.4. Inddrivelse
4.4.1. Gældende ret
Det følger af Arbejdsretsloven § 34, stk. 1, at Arbejdsrettens
domme og afgørelser samt afgørelser truffet ved mæglings-,
organisations- og fællesmøder samt af faglige voldgiftsret-
ter, herunder afskedigelsesnævn, kan fuldbyrdes efter rets-
plejelovens regler om fuldbyrdelse af domme. Det følger
endvidere af § 34, stk. 2, at forlig indgået for Arbejdsretten
og ved de faglige instanser kan fuldbyrdes efter retsplejelo-
vens regler om forlig, der er indgået for en ret. Tvangsfuld-
byrdelse sker efter retsplejelovens kapitel 45. Er der fastslå-
et et krav på efterbetaling af løn for en udstationeret løn-
modtager, vil en faglig organisations inddrivelse typisk skul-
le ske i arbejdsgiverens etableringsland, og således ikke ved
de danske domstole. Det samme gør sig gældende ved ind-
drivelse af bod for overtrædelse af en kollektiv overens-
komst tilkendt ved Arbejdsretten eller de faglige voldgifts-
retter.
4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Der henvises til overvejelserne ovenfor under afsnit 4.1.2.
og afsnit 4.3.2. om oprettelsen af fonden og om udbetalinger
fra fonden.
4.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 5, at fonden indtræder i kravet
mod arbejdsgiveren, når et løntilgodehavende er anmeldt til
fonden i overensstemmelse med reglerne herom. Fonden
overtager herefter inddrivelsen hos arbejdsgiveren. Fonden
vil først forsøge inddrivelse i Danmark, i det omfang det er
muligt, eventuelt via kontakt til den kontaktperson, der er
angivet i forbindelse med anmeldelsen i RUT-registret. Kan
der ikke ske inddrivelse i Danmark, vil inddrivelsesproces-
sen fortsætte i udlandet på den mest hensigtsmæssige måde.
Dette forventes som oftest at ske ved brug af advokat i virk-
somhedens etableringsland.
Inddrivelse i udlandet sker i overensstemmelse med bestem-
melserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for Dan-
mark i medfør af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om
Bruxelles I-forordningen, som ændret ved lov nr. 518 af 28.
maj 2013.
Fonden kan efter anmodning fra den faglige organisation
også inddrive en eventuel bod, der er tilkendt den faglige or-
ganisation i forbindelse med den fagretlige sag. Der henvi-
ses til lovforslagets § 5, stk. 2. Det foreslås, at de nærmere
regler vedrørende fondens inddrivelse fastsættes ved be-
kendtgørelse, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.
Det vil således bl.a. fremgå af bekendtgørelsen, at fonden i
tilfælde af arbejdsgiverens konkurs anmelder samtlige krav i
konkursboet efter det pågældende lands regler.
Det vil endvidere fremgå, at såfremt fonden kun modtager
delvis betaling, vil udgifterne til udbetaling fra fonden og
bod til den faglige organisation blive dækket forholdsmæs-
sigt.
Det bemærkes, at det med det samtidigt fremsatte lovforslag
om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere
ændringer, foreslås, at Ankenævnet for ATP m.m. kan på-
tegne fondens afgørelser om påligning af ekstraordinært bi-
drag som officielt bekræftede dokumenter efter Bruxelles I-
forordningen. Dermed vil et eventuelt pålignet ekstraordi-
nært bidrag kunne tvangsinddrives i andre EU-lande efter
Bruxelles I-forordningen.
4.5. Opkrævning og betaling af ekstraordinært bidrag
4.5.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække ud-
stationerede lønmodtageres løntilgodehavender, der er fast-
slået i det fagretlige system. Der er ikke i dag regulering af
opkrævning og betaling af ekstraordinære bidrag.
4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Fonden har til formål at sikre de udstationerede lønmodtage-
res rettigheder samtidig med, at ordningen kan forebygge, at
udenlandske tjenesteydere overtræder overenskomstaftalte
ansættelsesvilkår i Danmark. Fondsmodellen bidrager såle-
des til at understøtte håndhævelsen af kollektive overens-
komster også i relation til udstationeringsområdet, og til at
de fagretlige afgørelser kan fuldbyrdes i forhold til udstatio-
nerende arbejdsgivere. Det er et led i fondsløsningen, at den
første danske hvervgiver (kontrahent) kan blive mødt med et
krav. Derved er der incitament til at sikre sig, at den uden-
landske tjenesteyder (kontrahent) overholder sine forpligtel-
ser i forbindelse med den midlertidige levering af tjenestey-
delsen.
4.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden påligner arbejdsgiveren et ekstraordi-
nært bidrag til dækning af fondens udgifter, når fonden har
foretaget udbetaling efter § 2, stk. 4. Der henvises til lovfor-
slagets § 4, stk. 1, og de tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at fonden påligner en erhvervsdri-
vende hvervgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af
fondens udgifter, når hvervgiveren er første danske hvervgi-
ver i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Dan-
mark, når arbejdsgiveren, der har leveret den pågældende
tjenesteydelse, har givet anledning til udbetaling fra fonden,
jf. § 2, stk. 4, og arbejdsgiveren ikke betaler et pålignet eks-
traordinært bidrag, jf. stk. 1. Der henvises til lovforslagets §
4, stk. 2, og de tilhørende bemærkninger.
9
Ekstraordinært bidrag opkræves ikke fra privatpersoner.
Ekstraordinært bidrag kan også pålignes en virksomhed
uden ansatte, hvis denne er dansk hvervgiver.
Når fonden er bragt til udbetaling på grundlag af en afgørel-
se fra det fagretlige system, indebærer dette yderligere ud-
gifter for fonden til såvel dækning af løntilgodehavender og
inddrivelse. Der bør således ske påligning af ekstraordinære
bidrag med henblik på at dække fondens udgifter, herunder
administrationsudgifter, i denne forbindelse. Det forventes,
at risikoen for at blive pålignet et ekstraordinært bidrag vil
være et incitament for den udenlandske arbejdsgiver til at
betale sine skyldige beløb til fonden hurtigst muligt.
I forhold til hvervgiveren forventes det også, at det ekstraor-
dinære bidrag kan have en adfærdsregulerende effekt, idet
hvervgiver tilskyndes til at påvirke den udenlandske ar-
bejdsgiver til at betale til fonden, og til at der i det hele taget
udvises agtpågivenhed i forhold til de tjenesteydere, som der
entreres med.
Det foreslås, at ekstraordinært bidrag udgør 25 pct. af det
samlede løntilgodehavende, som er fastslået ved den fagret-
lige behandling. Giver en arbejdsgiver anledning til udbeta-
ling fra fonden flere gange inden for en periode på 36 måne-
der, forhøjes det ekstraordinære bidrag til 40 pct. af det sam-
lede løntilgodehavende anden gang og 50 pct. af det samle-
de løntilgodehavende de følgende gange. Ekstraordinært bi-
drag forhøjes kun for hvervgiveren, når denne på tidspunk-
tet, hvor aftalen om tjenesteydelsen indgås, vidste eller bur-
de vide, at arbejdsgiveren har givet anledning til udbetaling
fra fonden inden for de seneste 36 måneder.
Der henvises til forslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås, at fonden træffer afgørelse om, hvem der er
første danske hvervgiver ved levering af tjenesteydelsen.
Det er således forudsat i fondskonstruktionen, at fonden kan
orientere en dansk hvervgiver om, at en udenlandsk arbejds-
giver (tjenesteyder) ikke har betalt et skyldigt løntilgodeha-
vende. Fonden skal derfor kunne træffe afgørelse om, hvem
der er første danske hvervgiver i forbindelse med den tjene-
steydelse, som den fagretlige sag vedrører, og som det skyl-
dige løntilgodehavende og boden er opstået på baggrund af.
Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 4, og de tilhørende
bemærkninger. Det er derfor med forslag til lov om ændring
af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., der er frem-
sat samtidig med nærværende lovforslag, foreslået, at der
indføres en pligt for den udenlandske tjenesteyder til at op-
lyse, hvem der er første danske hvervgiver i RUT-registret.
Det foreslås tillige, at er den første danske hvervgiver erklæ-
ret konkurs eller ophørt, påligner fonden et ekstraordinært
bidrag til hvervgiverens moderselskab, jf. selskabslovens §§
6 og 7. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 5.
Hvervgiveren kan efter forslaget gøre indsigelse mod et eks-
traordinært bidrag, hvis hvervgiveren dokumenterer, at den-
ne i henhold til et særligt protokollat har betalt bod for den
udenlandske arbejdsgivers manglende efterlevelse af en kol-
lektiv overenskomst. I sådanne tilfælde kan det ekstraordi-
nære bidrag nedsættes med det beløb, som boden udgør. Der
henvises til lovforslagets § 4, stk. 6, og de tilhørende be-
mærkninger.
Det foreslås endelig, at ekstraordinært bidrag, der er pålignet
arbejdsgiveren, bortfalder helt eller delvist, hvis hvervgive-
ren betaler et pålignet ekstraordinært bidrag. Det samme
gælder for ekstraordinære bidrag, der er pålignet hvervgive-
ren, hvis arbejdsgiveren betaler et pålignet ekstraordinært
bidrag. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 7, og de tilhø-
rende bemærkninger.
For at danske hvervgivere kan sikre sig, at en udenlandsk
tjenesteyder ikke tidligere har givet anledning til udbetalin-
ger fra fonden, foreslås det, at fonden gør en liste offentligt
tilgængelig med oplysninger om de virksomheder, der har
givet anledning til udbetaling fra fonden, se herom lovfor-
slagets § 6 og nedenfor afsnit 4.6.
Efter forslaget fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere
regler om påligning, opkrævning og inddrivelse af ekstraor-
dinært bidrag, jf. lovforslagets § 4, stk. 8. Det vil herunder
blive fastsat regler om orientering af den første danske
hvervgiver. Når fonden således første gang sender en op-
krævning på løntilgodehavendet og eventuel bod til den
skyldige arbejdsgiver, orienterer fonden samtidig den virk-
somhed, som er første danske hvervgiver ved den tjeneste-
ydelse, som det udestående løntilgodehavende vedrører.
Formålet hermed er, at den danske hvervgiver kan søge at
påvirke den udenlandske arbejdsgiver til at betale det skyldi-
ge beløb til fonden, også set i lyset af at den danske hvervgi-
ver senere kan blive pålignet et ekstraordinært bidrag, hvis
den udenlandske arbejdsgiver fortsat ikke betaler.
4.6. Offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der
har givet anledning til udbetaling
4.6.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, som skal dække ud-
stationerede lønmodtagere løntilgodehavender, der er fast-
slået ved fagretlig behandling. Der er ikke i dag regulering
af spørgsmålet om en arbejdsgivers manglende betaling i
henhold til en fagretlig afgørelse og som følge heraf heller
ikke af spørgsmålet om offentliggørelse af oplysninger her-
om. Det bemærkes, at persondatalovens regler vil skulle
iagttages, såfremt en sådan offentliggørelse af oplysninger
vil indebære offentliggørelse af personoplysninger.
4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
En dansk hvervgiver kan med forslaget til fond blive pålagt
et ekstraordinært bidrag, hvis en udenlandsk tjenesteyder,
der kontraheres med, har givet anledning til udbetaling fra
fonden. Den danske hvervgiver bør have mulighed for at fri-
gøre sig fra forhøjelsen af det ekstraordinære bidrag.
10
4.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fonden gør en liste offentligt tilgængelig
med oplysninger om de udenlandske arbejdsgivere, der har
givet anledning til udbetaling inden for de seneste 36 måne-
der. Listen forventes at blive offentliggjort på virk.dk. Med
offentliggørelsen vil danske hvervgivere have mulighed for
at sikre sig, at de udenlandske tjenesteydere, der kontraheres
med, ikke har givet anledning til udbetaling fra fonden inden
for de seneste 36 måneder, jf. afsnit 4.5. om forhøjet ekstra-
ordinært bidrag.
Det bemærkes, at en udenlandsk arbejdsgiver først vil frem-
gå af den offentliggjorte liste, når:
- det ved fagretlig behandling er blevet konstateret, at den
pågældende virksomhed ikke har overholdt sine overens-
komstmæssige forpligtelser,
- den faglige organisation/lønmodtageren forgæves har søgt
at inddrive løntilgodehavendet og derfor har anmeldt dette
til fonden, og
- fonden har sendt den første opkrævning til arbejdsgiveren,
betalingsfristen er overskredet, og fonden har foretaget ud-
betaling.
Der vil dermed være tale om arbejdsgivere, der må antages
ikke at have ordnede lønmodtagerforhold og som har haft
muligheden for at betale det skyldige løntilgodehavende af
egen drift.
Det bemærkes desuden, at den enkelte virksomhed vil blive
underrettet om, at oplysninger om virksomheden vil blive
offentliggjort, hvis det skyldige beløb til fonden ikke beta-
les.
Ordningen skal således understøtte indsatsen for ordnede
forhold på arbejdsmarkedet. Formålet med offentliggørelsen
er bl.a. at tilvejebringe oplysninger til danske hvervgivere
om de udenlandske tjenesteydere, der ikke overholder deres
overenskomstmæssige forpligtelser. Hvervgiveren har der-
med mulighed for at indgå aftale om levering af en tjeneste-
ydelse på et oplyst grundlag. Dette skal også ses i lyset af, at
en hvervgiver kan risikere at blive pålignet et forhøjet eks-
traordinært bidrag til fonden, hvis en udenlandsk arbejdsgi-
ver gentagne gange giver anledning til udbetaling fra fon-
den, jf. afsnit 4.5. Derudover forventes offentliggørelsen og-
så at have en adfærdsregulerende effekt over for udenland-
ske virksomheder, idet offentliggørelse af virksomhedens
navn m.v. i regi af fonden, kan have betydning for, om dan-
ske hvervgivere ønsker at entrere med den pågældende virk-
somhed.
Det vurderes samlet, at den samfundsmæssige interesse i at
offentliggøre oplysninger om de virksomheder, der giver an-
ledning til udbetaling fra fonden, vejer tungere end hensynet
til den enkelte virksomheds interesse i, at oplysningerne ik-
ke offentliggøres. Det vurderes desuden, at der er det for-
nødne proportionale grundlag for at etablere en ordning af
den omhandlede karakter.
Der vil som udgangspunkt ikke være tale om offentliggørel-
se af personoplysninger. I det omfang der er tale om person-
ligt ejede virksomheder eller interessentskaber med fysiske
personer som interessenter, vil der dog være tale om offent-
liggørelse af personoplysninger omfattet af definitionen i
persondatalovens § 3, nr. 1.
Det foreslås, at der sker offentliggørelse af oplysninger om
virksomheden i form af virksomhedens navn, forretnings-
adresse, RUT-nummer og/eller SE-nummer og eventuelt
momsnummer i hjemlandet. Disse oplysninger vurderes at
være omfattet af persondatalovens § 6 om ikke-følsomme
personoplysninger. Det samme gør sig gældende for oplys-
ninger om, at virksomheden har givet anledning til udbeta-
ling fra fonden.
Sådanne oplysninger kan ifølge persondatalovens § 6, stk. 1,
bl.a. behandles, når behandlingen er nødvendig for at over-
holde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige
(nr. 3), når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførel-
sen af en opgave i samfundets interesse (nr. 5), når behand-
lingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave,
der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt (nr. 6), eller når behandlingen er
nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand,
til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en beretti-
get interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger
denne interesse (nr. 7).
Med lovforslaget forpligtes fonden til at offentliggøre oplys-
ninger om de virksomheder, der giver anledning til udbeta-
ling fra fonden. Den videregivelse af personoplysninger,
som kan ske i forbindelse hermed, skal ske inden for person-
datalovens rammer. I den forbindelse vil eksempelvis lovens
regler om registreredes rettigheder og behandlingssikkerhed
også skulle iagttages. Der henvises til lovforslagets § 6 og
de tilhørende bemærkninger.
4.7. Administration
4.7.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække ud-
stationerede lønmodtageres løntilgodehavender. Der er ikke
i dag regulering heraf.
4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
ATP administrerer i dag en række ordninger på det danske
arbejdsmarked. ATP ledes af en bestyrelse bestående af re-
præsentanter fra arbejdsmarkedets parter på både det offent-
lige og det private område, som udpeges efter reglerne i
ATP-loven.
4.7.3. Den foreslåede ordning
11
Det foreslås, at fonden administreres af ATP, jf. kapitel 7 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det betyder blandt andet, at fondens bestyrelse udgøres af
ATP’s bestyrelse. Ansvars- og opgave fordelingen mellem
fonden og ATP vil følge tilsvarende modeller for en række
andre opgaver, der er henlagt til ATP. Fondens bestyrelse er
øverst ansvarlig for ordningen, mens den daglige ledelse og
drift overlades til ATP. Det forudsættes, at bestyrelsen lø-
bende vurderer, at fonden anvendes i overensstemmelse med
dens formål.
Fonden skal hvile i sig selv, og ordningens finansiering til-
vejebringes med bidrag fra arbejdsgiverne. Fonden er omfat-
tet af den offentlige forvaltning og som sådan omfattet af
forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v.
Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bi-
stand fra ATP. ATP får dermed til opgave at stå for den dag-
lige drift af fonden. I relation til persondatareglerne betrag-
tes fonden som dataansvarlig og ATP som databehandler, jf.
persondatalovens § 3, nr. 4 og 5. Det er således ATP, der
indhenter og behandler personoplysninger på vegne af fon-
den. Ansvars- og opgavefordelingen mellem fonden og ATP
følger de tilsvarende modeller for en række andre opgaver
henlagt til ATP, og ATP leverer bistanden på omkostnings-
dækket basis.
Det foreslås, at der indgås en administrationsaftale mellem
fonden og ATP.
Det vil af denne administrationsaftale bl.a. skulle fremgå, at
databehandleren alene handler efter instruks fra den dataan-
svarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, li-
geledes gælder for behandlingen ved databehandleren, jf.
persondatalovens § 42.
I de tilfælde, hvor fonden til brug for sin administration og
sagsbehandling har behov for oplysninger, som andre myn-
digheder er dataansvarlige for, er der tale om videregivelse
af oplysninger mellem to dataansvarlige myndigheder. Det
er ATP, som administrator for fonden, der indhenter oplys-
ninger hos andre myndigheder.
Når fonden til brug for sin administration og sagsbehandling
har behov for oplysninger, som ATP er dataansvarlig for, er
der også tale om videregivelse af oplysninger mellem to da-
taansvarlige myndigheder. I denne situation anvender ATP
oplysninger fra egne registre i forbindelse med administrati-
onen af fonden, hvorved der i persondataretlig forstand er
tale om en videregivelse fra en dataansvarlig myndighed til
en anden dataansvarlig myndighed.
Videregivelserne to dataansvarlige myndigheder imellem
sker bl.a. under iagttagelse af forvaltningslovens og person-
datalovens regler, herunder særligt persondatalovens kapitel
4.
4.8. Omgåelse af fonden
4.8.1. Gældende ret
Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække ud-
stationerede lønmodtageres løntilgodehavender, der er fast-
slået i det fagretlige system. Der er ikke i dag regulering he-
raf.
4.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Adgangen til udbetalinger fra fonden og opkrævning af eks-
traordinære bidrag kan medføre en risiko for misbrug eller
omgåelse af ordningen.
Regeringen er opmærksom på disse risici, og det forudsæt-
tes, at fondens administration og bestyrelsen løbende vurde-
rer, om ordningen misbruges eller forsøges misbrugt, og om
der er behov for tiltag i den forbindelse. De nærmere prin-
cipper herfor fastsættes i den administrationsaftale, som vil
blive indgået mellem fonden og ATP, jf. lovforslagets § 7,
stk. 2.
4.8.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning er fonden tillagt en række ad-
ministrative muligheder for at imødegå misbrug og omgåel-
se.
Er der fx afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger i
forbindelse med anmeldelse til fonden, kan fonden beslutte,
at udbetalingen bortfalder helt eller delvist, og at uberettiget
udbetalte beløb skal tilbagebetales, jf. lovforslagets § 2, stk.
5.
Dertil kommer, at hvervgiverens moderselskab kan pålignes
et ekstraordinært bidrag til fonden, hvis hvervgiveren er er-
klæret konkurs eller ophørt, jf. lovforslagets § 4, stk. 5. Iføl-
ge lovforslagets § 6 gør fonden en liste offentligt tilgængelig
med oplysninger om de arbejdsgivere, der har givet anled-
ning til udbetaling fra fonden, som beskrevet ovenfor under
afsnit 4.6. Offentliggørelsen forventes at give den udenland-
ske arbejdsgiver et incitament til at betale til fonden med det
samme.
Handlinger som fx unddragelse af indbetalinger til fonden
eller kreative virksomhedskonstruktioner, der har til formål
at misbruge eller omgå fonden, vil efter omstændighederne
kunne være strafbare efter straffeloven. Særligt kan bestem-
melserne i straffelovens § 171 om dokumentfalsk og § 179
om bedrageri være relevante.
Det forudsættes, at fonden foretager politianmeldelse ved
mistanke om strafbare forhold.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Udgifterne til etablering og drift af fonden foreslås finansie-
ret via bidrag fra samtlige ATP-pligtige danske offentlige og
private arbejdsgivere og fra udenlandske virksomheder, der
midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark. De økonomi-
ske konsekvenser for det offentlige udgør alene arbejdsgi-
12
verudgifter i form af det årlige bidrag pr. ansat. Bidraget for-
ventes at udgøre 10 kr. pr. ansat for 2016. Bidraget for 2017
forventes at udgøre 6 kr. årligt pr. ansat, og herefter forven-
tes bidraget at udgøre ca. 5 kr. årligt pr. ansat. Der er ingen
administrative konsekvenser for det offentlige.
Det foreslås i lovforslagets § 12, at fonden kan optage lån i
et pengeinstitut eller lignende til dækning af et midlertidigt
likviditetsunderskud i løbet af året. Bestemmelsen har sigte
på den situation, hvor fonden skal udbetale et større løntil-
godehavende, end fondens egne midler umiddelbart kan fi-
nansiere. Staten garanterer for et sådant lån med et beløb på
op til 50 mio. kr. Lånet indregnes efter 2. pkt. i den foreslåe-
de bestemmelse med tillæg af renter i bidraget for de følgen-
de år, såfremt den samlede likviditet i fonden nødvendiggør
dette.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Udgifterne til oprettelsen af fonden og den løbende drift
foreslås finansieret af bidrag fra ATP-pligtige danske offent-
lige og private arbejdsgivere og udenlandske virksomheder,
der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.
Oprettelsen af fonden skønnes at indebære udviklingsom-
kostninger for ca. 13-14 mio. kr. Disse omkostninger dæk-
ker primært over udgifter til udvikling af systemer til op-
krævning af ordinære bidrag blandt henholdsvis ATP-pligti-
ge arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der registre-
rer tjenesteydelser i RUT-registret samt tilpasning af syste-
mer i SKAT. De årlige driftsomkostninger inklusiv forven-
tede udbetalinger fra fonden forventes at udgøre ca. 13-15
mio. kr. Driftsomkostningerne omfatter bl.a. udgifter til ind-
drivelse af skyldige beløb blandt udenlandske arbejdsgivere.
Derudover opbygges inden for de første år en dispositions-
fond til dækning af eventuelle udbetalinger, der ligger ud
over det årligt budgetterede beløb. De samlede udbetalinger
fra fonden skønnes med stor usikkerhed at udgøre ca. 2-3
mio. kr. om året og ventes at være fordelt på ca. 20-25 sager
årligt. Skønnet er baseret på forudsætninger om, at fonden
skal udbetale på baggrund af klare afgørelser fra det fagretli-
ge system, således at der er påkrævet et minimum af sagsbe-
handling med henblik på at holde sagsbehandlingsomkost-
ninger nede. Oprettelse af fonden vil kunne give anledning
til flere sager om tilgodehavender, hvorved de samlede ud-
betalinger kan øges over tid.
Det vurderes, at ca. 130.000 bidragspligtige danske og uden-
landske arbejdsgivere med i alt 2,5-2,8 mio. ansatte skal be-
tale et årligt ordinært bidrag til fonden. Bidraget for 2016
forventes at udgøre 10 kr. pr. ansat. Med dette bidrag dæk-
kes foruden den løbende administration også fondens udvik-
lingsomkostninger og dispositionsfond. Bidraget for 2017
forventes at udgøre 6 kr. årligt pr. ansat, og herefter forven-
tes bidraget at udgøre ca. 5 kr. årligt pr. ansat. Bidragene vil
dog efter behov blive reguleret årligt med henblik på at til-
passe bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i
fonden.
De varige indbetalinger af ordinære bidrag udgør ca. 14,5
mio. kr. årligt fordelt med ca. 64 pct. og 36 pct. mellem hen-
holdsvis private og offentlige arbejdsgivere.
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effek-
tiv Regulering med henblik på en vurdering af de admini-
strative byrder for erhvervslivet. Team Effektiv Regulering
vurderer, at forslaget ikke medfører administrative byrder
for erhvervslivet i Danmark.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører artikel 12 i Rådets og Europa-
Parlamentets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direk-
tiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning
(EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via infor-
mationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”)
(håndhævelsesdirektivet). Med lovforslaget udnyttes mulig-
heden i direktivets artikel 12, stk. 6, hvorefter der kan træf-
fes andre passende foranstaltninger for at imødegå svig og
misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder
med at få respekteret deres rettigheder fremfor at indføre et
underkontrahentansvar efter direktivets artikel 12, stk. 2.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar til
den 4. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Anke-
nævnet for ATP m.m. ATP, Beskæftigelsesrådet (BER),
Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advoka-
ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Forenin-
gen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-
bejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Lederne.
13
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen De økonomiske konsekvenser for det offentlige ud-
gør alene arbejdsgiverudgifter i form af det årlige
bidrag pr. ansat. Bidraget forventes at udgøre ca. 10
kr. pr. ansat for 2016, ca. 6 kr. pr. ansat for 2017
samt ca. 5 kr. årligt pr. ansat derefter.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen Udgifterne til oprettelsen af fonden og den løbende
drift foreslås finansieret af bidrag fra ATP-pligtige
danske offentlige og private arbejdsgivere og uden-
landske virksomheder, der midlertidigt leverer tje-
nesteydelser i Danmark.
Oprettelsen af fonden skønnes at indebære udvik-
lingsomkostninger for ca. 13-14 mio. kr. De årlige
driftsomkostninger inklusiv forventede udbetalin-
ger fra fonden forventes at udgøre ca. 13-15 mio.
kr. Derudover opbygges inden for de første år en
dispositionsfond. Bidraget for 2016 forventes at ud-
gøre 10 kr. pr. ansat. For 2017 forventes bidraget at
udgøre ca. 6 kr. årligt pr. ansat. Herefter ventes bi-
draget at udgøre 5 kr. pr. ansat. Bidragene vil efter
behov blive reguleret årligt med henblik på at til-
passe bidraget efter afholdte og forventede omkost-
ninger i fonden.
Administrative konsekvenser for borger-
ne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører artikel 12 i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejds-
tagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning
(EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for
det indre marked (”IMI-forordningen”) (håndhævelsesdirektivet). Med lovfor-
slaget udnyttes muligheden i direktivets artikel 12, stk. 6, hvorefter der kan
træffes andre passende foranstaltninger for at imødegå svig og misbrug i situati-
oner, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at få respekteret deres rettighe-
der fremfor at indføre et underkontrahentansvar efter direktivets artikel 12, stk.
2.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Fond for Ud-
stationerede oprettes som en selvstændig, selvejende institu-
tion til sikring af udstationerede lønmodtageres løntilgode-
havender i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i
Danmark.
Ved fastlæggelsen af hvornår en lønmodtager er udstatione-
ret, anvendes bestemmelserne i udstationeringsloven (lov
om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 342 af 3. april 2014 med senere ændring). Det
fremgår således af § 3 i udstationeringsloven, at der ved en
udstationeret lønmodtager forstås en lønmodtager, som sæd-
vanligvis udfører sit arbejde i et andet land end Danmark, og
som midlertidigt udfører arbejde i Danmark.
Det fremgår endvidere af udstationeringslovens § 4, stk. 1,
at en virksomhed anses for at udstationere lønmodtagere til
Danmark, når virksomheden for egen regning og under egen
ledelse udstationerer en lønmodtager i forbindelse med ud-
førelse af en tjenesteydelse for en modtager af denne i Dan-
mark, når virksomheden udstationerer en lønmodtager på et
14
forretningssted, i en virksomhed inden for samme koncern
eller i en virksomhed, der på lignende måde har tilknytning
til den virksomhed, der foretager udstationeringen, eller når
virksomheden i sin egenskab af vikarbureau eller anden
virksomhed, der stiller lønmodtagere til rådighed, udstatio-
nerer en lønmodtager i en brugervirksomhed.
Ifølge udstationeringslovens § 4, stk. 2, er det desuden en
betingelse for, at en udstationering er omfattet af § 4, stk. 1,
at der består et ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og
den udstationerende virksomhed eller en anden virksomhed,
der har stillet lønmodtageren til rådighed for den udstatione-
rende virksomhed.
Med det forslag til ændring af udstationeringsloven, som
fremsættes parallelt med dette lovforslag, foreslås en ny § 4,
stk. 3, i udstationeringsloven, hvorefter det ligeledes er en
betingelse for, at en udstationering er omfattet af stk. 1, at
den pågældende udstationerende virksomhed reelt er etable-
ret i etableringslandet og således har andre væsentlige akti-
viteter i etableringslandet end udelukkende intern forvalt-
ning eller administrative aktiviteter. De ovennævnte bestem-
melser anvendes ved afgørelsen af, om et løntilgodehavende
kan dækkes af fonden, jf. § 2.
Fonden er en del af den offentlige forvaltning og dermed
omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v.
Fonden oprettes som implementering af håndhævelsesdirek-
tivets artikel 12 og udnytter muligheden i artikel 12, stk. 6,
for, som et alternativ til et obligatorisk underkontrahentan-
svar i forbindelse med aktiviteter i byggeriet, at indføre an-
dre håndhævelsesforanstaltninger for at imødegå svig og
misbrug i situationer, hvor lønmodtagere har vanskeligheder
med at få respekteret deres rettigheder.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at fonden dækker et løntilgodeha-
vende, som er fastslået ved fagretlig behandling, når løn-
modtageren er udstationeret til Danmark fra et andet EU- el-
ler EØS-land i forbindelse med levering af en tjenesteydel-
se, og arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet
trods påkrav fra lønmodtageren eller den faglige organisati-
on, og når løntilgodehavendet ikke er forældet.
Fonden dækker løntilgodehavender i bred forstand, og der-
med alle krav på tilgodehavende løn, der er behandlet fag-
retligt, er opgjort i penge, er eksigible og kan identificeres til
en konkret lønmodtager. Den løn, som kan dækkes af fon-
den, er således krav på løn i henhold til en dansk kollektiv
overenskomst. Det forudsættes, at løntilgodehavendet i den
fagretlige afgørelse fastsættes til ét samlet beløb, der også
indeholder eventuelle feriepenge, godtgørelser (fx godtgø-
relse for usaglig afskedigelse), pensionstilgodehavender
m.v.
Lønkravet skal være fastslået ved fagretlig behandling. Et
løntilgodehavende er fastslået ved fagretlig behandling, når
kravet er fastslået i forbindelse med en sag i Arbejdsretten,
ved faglig voldgift, herunder afskedigelsesnævn, organisati-
onsmøde, mæglingsmøde eller fællesmøde, jf. Arbejdsrets-
lovens § 34. Med organisationsmøde menes møder afholdt
mellem de overenskomstbærende organisationer i henhold
til overenskomstbestemmelser herom.
Fonden dækker i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, alene løntilgo-
dehavender for lønmodtagere, der er udstationeret til Dan-
mark fra et andet EU- eller EØS-land, og som dermed er
omfattet af udstationeringsdirektivet. Tjenesteyderens for-
retningsadresse vil som hovedregel fremgå af RUT-registret,
og der kan tages udgangspunkt i denne ved fastsættelsen af,
hvorfra lønmodtageren er udstationeret.
Fonden dækker således ikke lønkrav fra lønmodtagere, der
ikke er omfattet af udstationeringsdirektivet, fx fordi de
sædvanligvis arbejder i Danmark eller i et land udenfor EU-
eller EØS-området. Det vil ofte fremgå af den fagretlige af-
gørelse, at der er tale om en udstationeringssituation. Fon-
den kan endvidere lægge registreringen i RUT-registret til
grund for, at der er tale om en udstationeringssituation.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i forhold til,
hvornår en lønmodtager anses for at være udstationeret.
Efter § 2, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at få dækning
fra fonden, at arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodeha-
vendet, trods påkrav fra lønmodtageren eller den faglige or-
ganisation.
Der vil i forhold til arbejdsgiveren være tale om en uden-
landsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overens-
komstmæssige forpligtelser i henhold til en indgået eller til-
trådt dansk kollektiv overenskomst.
Lønmodtageren eller den faglige organisation skal have
sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, inden løntilgo-
dehavendet kan anmeldes til fonden. Har den faglige organi-
sation eller lønmodtageren modtaget delvis betaling fra ar-
bejdsgiveren til dækning af de ubetalte fastslåede lønkrav,
vil det resterende krav kunne anmeldes til fonden under for-
udsætning af, at beløbet kan henføres til de enkelte lønmod-
tagere.
Endelig er det en betingelse efter § 2, stk. 1, nr. 3, at løntil-
godehavendet ikke er forældet i henhold til forældelseslo-
ven.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at afgørelsen eller forliget fra den
fagretlige behandling, jf. stk. 1, skal være påtegnet af Ar-
bejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er
eksigibelt i EU- og EØS-lande. Det vil i forhold til afgørel-
ser og forlig, der ikke er truffet i Arbejdsretten, betyde, at
disse skal være påtegnet af Arbejdsretten som officielt be-
kræftet dokument i medfør af Arbejdsretslovens § 34 a. Det
bemærkes, at domme fra Arbejdsretten er retsafgørelser i
Bruxelles I-forordningens forstand, og dermed umiddelbart
skal anerkendes i andre EU- og EØS-lande. Der henvises til
det samtidig fremsatte forslag om ændring af Arbejdsretslo-
ven.
15
Det foreslås i § 2, stk. 3, at såfremt lønmodtageren overdra-
ger et løntilgodehavende som nævnt i stk. 1, bortfalder ad-
gangen til at opnå betaling fra fonden, medmindre overdra-
gelsen sker til vedkommende faglige organisation. Bestem-
melsen svarer til § 8 i Lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at hvis betingelserne herfor er op-
fyldt, jf. stk. 1, udbetaler fonden et beløb til dækning af løn-
tilgodehavendet, når fonden har sendt påkrav om betaling til
arbejdsgiveren, jf. § 5, stk. 1, og betalingsfristen er udløbet.
Fonden vil således, når kravet er anmeldt og dokumenteret,
og fonden har sendt påkrav til den udenlandske arbejdsgiver
og betalingsfristen er udløbet, hurtigst muligt foretage udbe-
taling af det anmeldte og dokumenterede løntilgodehavende.
Fonden udbetaler en engangssum til den enkelte lønmodta-
ger til fuld dækning af dennes tilgodehavende, medmindre
dette er overdraget til den faglige organisation, jf. bemærk-
ningerne til stk. 3.
Det foreslås i § 2, stk. 5, at såfremt der er afgivet urigtige
oplysninger af lønmodtageren eller den faglige organisation,
eller såfremt lønmodtageren har undladt at afgive oplysnin-
ger af betydning for udbetaling fra fonden, kan fonden be-
slutte, at udbetalingen bortfalder helt eller delvist, og at ube-
rettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales. Dette kan fx væ-
re tilfældet, hvis det ikke er oplyst, at der er søgt om dækn-
ing i en udenlandsk garantiinstitution ved arbejdsgiverens
konkurs.
Det foreslås i § 2, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter regler om anmeldelse til fonden, herunder om dokumen-
tation for løntilgodehavendet og eventuel bod, om identifi-
kation af lønmodtageren, samt om udbetaling fra fonden.
Der vil dermed ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat regler
om, hvem der kan anmelde krav til fonden. Det vil således
være den faglige organisation, som har ført den fagretlige
sag, der kan anmelde kravet overfor fonden. En lønmodta-
ger, hvis lønkrav er omfattet af den fagretlige sag, kan lige-
ledes anmelde kravet.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at lønmodtageren
eller den faglige organisation inden anmeldelsen til fonden
skal have fremsendt skriftligt påkrav om betaling til virk-
somhedens hjemadresse i etableringslandet og med kopi til
virksomhedens kontaktperson i Danmark i henhold til oplys-
ningerne i RUT-registret. Der kan desuden fastsættes regler
om frist for anmeldelse til fonden.
Der vil ligeledes blive fastsat krav om, at anmeldelsen skal
ske ved udfyldelse af fondens anmeldelsesblanket, hvorved
de nødvendige oplysninger for fondens udbetaling skal angi-
ves. Fonden kan kun foretage udbetaling, når blanketten er
udfyldt, og kravet er dokumenteret i form af en fagretlig af-
gørelse, som er eksigibel i andre EU- og EØS-lande. Anmel-
delsen skal bl.a. indeholde oplysninger om den udstationere-
de lønmodtager, herunder identifikation af lønmodtageren,
dennes individuelle løntilgodehavende ifølge den fagretlige
afgørelse, oplysninger om den faglige organisation, der har
ført sagen, skatteoplysninger m.v. Ligeledes vil de fornødne
oplysninger om arbejdsgiveren skulle fremgå. Er anmeldel-
sen ikke behørigt udfyldt eller kan fondens anmodning om
supplerende oplysninger eller yderligere dokumentation ik-
ke efterkommes, kan fonden afvise at behandle hele eller de-
le af anmeldelsen.
Det vil endvidere fremgå af bekendtgørelsen, at fonden fore-
tager udbetaling efter indeholdelse af skat, hvis lønmodtage-
ren er skattepligtig i Danmark. Indeholdelse af skat vil enten
ske på baggrund af et aktuelt skattekort eller ved en trækpro-
cent, der efter de gældende regler er på 55 pct., samt ar-
bejdsmarkedsbidrag. Modtager fonden en gældende skatte-
fritagelsesattest i forbindelse med anmeldelse af kravet, kan
fonden lægge til grund, at lønmodtageren ikke er skatteplig-
tig i Danmark, og udbetalingen vil ske uden fradrag af A-
skat. Herefter underretter SKAT skattemyndighederne i løn-
modtagerens hjemland om, at der er sket udbetaling fra fon-
den. Modtager fonden ikke en skattefritagelsesattest, ind-
henter fonden det skattekort, som er gældende på udbeta-
lingstidspunktet og indeholder A-skat.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arbejdsgivere betaler et ordinært
bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter. Dette om-
fatter bl.a. administrationsudgifter. Fonden er således en so-
lidarisk finansieret sikringsordning baseret på ensartet og
obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere
og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte i for-
bindelse med midlertidig levering af en tjenesteydelse i
Danmark. Virksomheder uden ansatte skal ikke betale ordi-
nært bidrag til fonden.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at opkrævning af ordinært bidrag
fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansat-
te til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), sker ved fæl-
lesopkrævning sammen med de øvrige bidrag, som ATP i
henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Der henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at opkrævning af ordinært bidrag
fra arbejdsgivere, som midlertidigt leverer en tjenesteydelse
i Danmark, og som ikke betaler ATP-bidrag for deres ansat-
te, sker på baggrund af registreringen i Registret for Uden-
landske Tjenesteydere (RUT-registret).
Udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i
Danmark, skal anmelde sig i RUT-registret, jf. udstatione-
ringslovens §§7 a-7 e. Anmeldelsespligten gælder både virk-
somheder med og uden ansatte, men bidragspligten til fon-
den efter § 3 omfatter alene virksomheder med ansatte.
Manglende betalt ordinært bidrag for arbejdsgivere registre-
ret i RUT-registret vil indgå i tvangsinddrivelsen i de tilfæl-
de, hvor en udenlandsk arbejdsgiver ikke betaler i henhold
til en fagretlig afgørelse, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter regler om bidragets størrelse efter indstilling fra fondens
16
bestyrelse. Bidraget vil således kunne reguleres i overens-
stemmelse med fondens udgifter. For så vidt angår fastsæt-
telsen af bidragets størrelse for 2016 henvises til overgangs-
bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 3. Ministeren gives
endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning
af bidraget og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om opkrævning af bidraget.
Det forventes, at der i bekendtgørelse om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag vil blive fastsat regler om, at op-
krævningen skal følge proceduren for de ordninger, der er
omfattet af ATP’s fællesopkrævning, som for eksempel ens-
artede beregningsperioder, regler om forfaldstid og frist for
arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ligeledes ved disse reg-
ler bestemmes, at ATP kan give henstand med betalingen og
eftergive betalinger og renter, når særlige omstændigheder
taler herfor. Her følges ATP’s praksis. Det forventes, at den
første opkrævning af det ordinære bidrag hos arbejdsgivere,
som indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, vil indgå i op-
krævningen for 3. kvartal 2016 til fællesopkrævning.
Det foreslås i § 3, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan
fastsættes regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale
bidrag for særlige lønmodtagergrupper.
Adgangen til at undtage arbejdsgivere for bidragspligt i rela-
tion til særlige lønmodtagergrupper forventes at blive ud-
møntet således, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag
for lønmodtagere, som der ikke er ATP-pligt for, fx fordi
disse er ansat mindre end 9 timer om ugen.
Det bemærkes, at der ved den foreslåede bestemmelse gives
adgang til derogation af lovens § 3, stk. 1, idet beskæftigel-
sesministeren gives bemyndigelse til ved bekendtgørelse at
fravige lovens bestemmelse om ordinært bidrag. Det vurde-
res hensigtsmæssigt at give denne derogationsadgang, idet
der tages højde for ændringer i lovgivningen om bidrags-
pligt til ATP, og at der også herefter kan ske opkrævning til
fonden.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at fonden påligner arbejdsgiveren et
ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, når
fonden har foretaget udbetaling efter § 2, stk. 4. Påligningen
sker således, når fonden har sendt påkrav om betaling til ar-
bejdsgiveren, jf. § 5, stk. 1, og betalingsfristen er udløbet,
uden at arbejdsgiveren har betalt.
Det ekstraordinære bidrag pålignes, da det findes rimeligt, at
arbejdsgivere, der giver anledning til udbetaling fra fonden,
i større omfang skal være med til at finansiere fondens ud-
gifter, herunder administrationsudgifter.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at fonden påligner en erhvervsdri-
vende hvervgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af
fondens udgifter, når hvervgiveren er første danske hvervgi-
ver i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Dan-
mark, jf. dog stk. 5, og arbejdsgiveren, der har leveret den
pågældende tjenesteydelse, har givet anledning til udbeta-
ling fra fonden, jf. § 2, stk. 4, og arbejdsgiveren ikke betaler
et pålignet ekstraordinært bidrag, jf. stk. 1.
Ekstraordinært bidrag vil således blive pålignet den danske
hvervgiver, når fonden har fremsendt 2. påkravsskrivelse til
den udenlandske arbejdsgiver, og den udenlandske arbejds-
giver ikke betaler inden for den fastsatte frist.
Som første danske hvervgiver regnes den første dansketa-
blerede hvervgiver i forbindelse med den tjenesteydelse,
som lønkravet er opstået på baggrund af. En virksomhed an-
ses i relation til fonden for at være dansketableret, hvis den
er formelt etableret, og dermed har fast forretningssted i
Danmark. Ved en leverandørkæde med flere hvervgivere og
tjenesteydere, kan en dansk virksomhed således blive pålig-
net et ekstraordinært bidrag i forhold til en underleverandør
til den direkte kontrahent. Dette vil være tilfældet ved kon-
traktforhold mellem flere hvervgivere og tjenesteydere. Det
bemærkes, at en udenlandsk tjenesteyder i forbindelse med
anmeldelse i RUT-registret skal oplyse dansk hvervgiver i
medfør af § 7 a, stk. 1, nr. 9 og § 7 a, stk. 3, nr. 9, som fore-
slået ved det forslag til ændring af udstationeringsloven,
som er fremsat parallelt med dette lovforslag.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at ekstraordinært bidrag udgør 25
pct. af det samlede løntilgodehavende, som er fastslået ved
den fagretlige behandling. Giver en arbejdsgiver anledning
til udbetaling fra fonden flere gange inden for en periode på
36 måneder, forhøjes det ekstraordinære bidrag til 40 pct. af
det samlede løntilgodehavende anden gang og 50 pct. af det
samlede løntilgodehavende de følgende gange. Ekstraordi-
nært bidrag forhøjes kun for hvervgiveren, når denne på
tidspunktet, hvor aftalen om tjenesteydelsen indgås, vidste
eller burde vide, at arbejdsgiveren har givet anledning til ud-
betaling fra fonden inden for de seneste 36 måneder.
Det forhøjede ekstraordinære bidrag foreslås på baggrund
af, at det vurderes rimeligt, at en arbejdsgiver, der giver an-
ledning til flere udbetalinger fra fonden, skal betale en større
andel af fondens udgifter. På samme måde vurderes det ri-
meligt, at en hvervgiver skal betale en større andel af fon-
dens udgifter, hvis hvervgiveren har kontraheret med en tje-
nesteyder, der tidligere har givet anledning til udbetaling fra
fonden, og hvervgiveren vidste eller burde vide dette.
For at danske hvervgivere kan sikre sig, at en udenlandsk
tjenesteyder (arbejdsgiver) ikke tidligere har givet anledning
til udbetalinger fra fonden foreslås det, at fonden offentlig-
gør en liste med oplysninger om de arbejdsgivere, der har
givet anledning til udbetaling fra fonden. Se nærmere herom
i § 6 og bemærkningerne hertil. Fremgår en arbejdsgiver ik-
ke af listen, der offentliggøres efter § 6, kan hvervgiveren
lægge til grund, at arbejdsgiveren ikke har givet anledning
til udbetaling fra fonden indenfor de seneste 36 måneder.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at fonden træffer afgørelse om,
hvilken virksomhed, der er første danske hvervgiver ved le-
vering af tjenesteydelsen, jf. stk. 2, nr. 1. Med tjenesteydel-
sen henvises der til den tjenesteydelse, som løntilgodeha-
17
vendet er opstået på baggrund af, jf. stk. 2, nr. 2. Afgørelsen
træffes bl.a. på baggrund af oplysninger i RUT-registret og
sendes med klagevejledning og klagefrist til den danske
hvervgiver, når fonden har modtaget en anmeldelse, og kra-
vet er anerkendt. Afgørelsen vil desuden indeholde oplys-
ninger om størrelsen på et eventuelt kommende ekstraordi-
nært bidrag. Formålet med dette er så tidligt som muligt at
gøre den danske hvervgiver opmærksom på, at denne poten-
tielt risikerer at blive pålignet et ekstraordinært bidrag, samt
at sikre den pågældende mulighed for at påklage afgørelsen,
hvis oplysningerne i RUT-registret er forkerte. Det bemær-
kes, at en udenlandsk tjenesteyder i forbindelse med anmel-
delse i RUT-registret skal oplyse dansk hvervgiver i medfør
af § 7 a, stk. 1, nr. 9 og § 7 a, stk. 3, nr. 9, som foreslået ved
det forslag til ændring af udstationeringsloven, som er frem-
sat parallelt med dette lovforslag. Hvervgiveren vil i umid-
delbar forlængelse heraf blive underrettet om, at denne er
angivet som hvervgiver af en udenlandsk tjenesteyder.
Den danske virksomhed, som fonden afgør som første dan-
ske hvervgiver efter § 4, stk. 4, kan påklage afgørelsen in-
denfor 4 uger, hvis virksomheden ikke anerkender, at virk-
somheden er første danske hvervgiver. Fondens afgørelse
kan påklages til Ankenævnet for ATP m.m., jf. forslaget til
§ 13.
Ekstraordinært bidrag kan også pålignes en virksomhed
uden ansatte, hvis denne er dansk hvervgiver. Ekstraordi-
nært bidrag opkræves ikke fra privatpersoner, der er hverv-
givere.
Det foreslås i § 4, stk. 5, at såfremt den første danske hverv-
giver er erklæret konkurs eller ophørt, påligner fonden et
ekstraordinært bidrag til hvervgiverens moderselskab, jf.
selskabslovens §§ 6 og 7.
Et moderselskab defineres i selskabslovens § 5, nr. 21, som
”Et kapitalselskab, som har en bestemmende indflydelse
over en eller flere dattervirksomheder”. Moderselskabet er
således det selskab, som faktisk udøver den bestemmende
indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige
beslutninger, jf. selskabslovens § 7.
Det foreslås i § 4, stk. 6, at hvervgiveren, jf. stk. 4, kan gøre
indsigelse mod et ekstraordinært bidrag, hvis hvervgiveren
dokumenterer, at denne i henhold til et særligt protokollat
har betalt bod for den udenlandske arbejdsgivers manglende
efterlevelse af en kollektiv overenskomst. I sådanne tilfælde
kan det ekstraordinære bidrag nedsættes med det beløb, som
boden udgør.
Hensigten med bestemmelsen er at undgå, at virksomheder
skal betale to gange, både i form af et ekstraordinært bidrag
og en bod efter de særlige protokollater om omgåelse. Så-
danne protokollater er bl.a. indgået ved OK14 som protokol-
lat nr. 31 mellem DI og 3F (MT Højgaard), protokollat nr.
14 mellem TEKNIQ Installatørernes Organisation og Dansk
El-Forbund samt protokollat nr. 10 mellem Dansk Byggeri
og 3F.
Det foreslås i § 4, stk. 7, at et ekstraordinært bidrag, der er
pålignet arbejdsgiveren bortfalder helt eller delvist, hvis
hvervgiveren betaler et pålignet ekstraordinært bidrag. Det
samme gælder for ekstraordinært bidrag, der er pålignet
hvervgiveren, hvis arbejdsgiveren betaler et ekstraordinært
bidrag. Hensigten med denne bestemmelse er at undgå, at et
ekstraordinært bidrag skal betales to gange for samme sag.
Det foreslås i § 4, stk. 8, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om påligning og opkrævning af ekstraor-
dinært bidrag. Der vil således ved bekendtgørelse bl.a. blive
fastsat regler om, at ekstraordinære bidrag, der opkræves
hos danske virksomheder, opkræves via almindelig opkræv-
ningsprocedure og ved brug af e-Boks. Efter to rykkerskri-
velser sendes kravet til tvangsinddrivelse.
Det bemærkes, at der for at sikre, at et ekstraordinært bidrag
er eksigibelt i et andet EU-land, parallelt med dette lovfor-
slag er fremsat forslag om at ændre ATP-loven (Lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension), således at Ankenævnet for
ATP m.m. kan påtegne fondens afgørelse om påligning af
ekstraordinært bidrag som officielt bekræftet dokument i
henhold til Bruxelles I-forordningen.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at når et løntilgodehavende er an-
meldt til fonden i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af § 2, stk. 6, indtræder fonden i kravet mod arbejds-
giveren og sender påkrav om betaling. Når fonden er ind-
trådt i kravet, kan arbejdsgiveren således kun betale med fri-
gørende virkning til fonden.
Fonden fremsender efter anmeldelsen en påkravsskrivelse til
arbejdsgiveren med sædvanlig betalingsfrist. Betaler ar-
bejdsgiveren ikke inden for fristen, pålignes et ekstraordi-
nært bidrag, og fonden iværksætter herefter inddrivelse af
det samlede skyldige beløb gennem fuldbyrdelse af det dan-
ske eksigible dokument, eventuelt ved den relevante natio-
nale domstol i arbejdsgiverens etableringsland.
Fonden søger anmeldte krav inddrevet efter bestemmelserne
i Bruxelles I-forordningen, som gælder for Danmark i med-
før af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-for-
ordningen, som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.
Fonden vil i den forbindelse kunne afholde de fornødne ud-
gifter til advokatbistand i udlandet, private inkassobureauer
eller anden professionel inddrivelsesbistand, som efter en
konkret vurdering anses for nødvendigt.
Fonden vil efter en konkret vurdering af ressourceforbruget,
de afholdte udgifter i en konkret inddrivelsessag sammen-
holdt med udsigten til at kunne inddrive beløbet, undtagel-
sesvist kunne afgøre, at inddrivelsessagen henlægges. Der
bør tilstræbes en effektiv inddrivelsespraksis med henblik på
at fremme det præventive formål med fonden.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at fonden inddriver en eventuel
bod, der er tilkendt sammen med et løntilgodehavende ved
18
den fagretlige sag, efter anmodning fra den faglige organisa-
tion, samt eventuelt øvrige ubetalte restancer til fonden. I si-
tuationer, hvor den faglige organisation har modtaget beta-
ling fra arbejdsgiveren for løntilgodehavendet, men ikke for
boden, kan den faglige organisation også anmode fonden
om at overtage inddrivelsen af boden. Forfaldne ordinære
eller ekstraordinære bidrag til fonden kan indgå i inddrivel-
sen.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om fondens inddrivelse efter stk. 1 og 2.
Der vil ved bekendtgørelsen bl.a. blive fastsat krav om, at
den faglige organisation eller lønmodtageren ved anmeldel-
se af et løntilgodehavende og/eller en bod indsender fyldest-
gørende dokumentation til brug for oversendelse til den rele-
vante nationale ret i udlandet. Bekendtgørelsen vil ligeledes
fastsætte de formkrav, som inddrivelsesdokumenterne skal
leve op til, ved indgivelse til fonden.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at den faglige or-
ganisation ved en anmodning til fonden om at inddrive bod,
fraskriver sig muligheden for at disponere over kravet, her-
under beslutninger om processkridt i forbindelse med ind-
drivelsen. I det tilfælde, at fonden opgiver at inddrive en
bod, kan den faglige organisation tilbagetage kravet og selv
forsøge dette inddrevet. Giver fonden henstand med betaling
af boden, skal dette ske efter aftale med den faglige organi-
sation.
Tvangsinddrivelsen vil ske efter den i konkrete tilfælde mest
hensigtsmæssige procedure, men som udgangspunkt ved
brug af advokat i virksomhedens hjemland.
Hvis den udenlandske arbejdsgiver er gået konkurs, skal bå-
de løntilgodehavende, fagforeningens bod og ekstraordinært
bidrag anmeldes i boet.
Der vil ved bekendtgørelse endvidere blive fastsat regler
om, at midler, som fonden tilvejebringer gennem inddrivelse
i udlandet, tilgår fonden. Dog tilgår bod tilvejebragt gennem
inddrivelsen den faglige organisation, der har anmeldt kra-
vet. Betaler arbejdsgiveren ikke det fulde beløb, dækkes
fondens udbetalinger til dækning af løntilgodehavende og
boden til den faglige organisation forholdsmæssigt.
Til § 6
Det foreslås i § 6, at fonden gør en liste offentligt tilgænge-
lig med oplysninger om de udenlandske arbejdsgivere, der
har givet anledning til udbetaling fra fonden, jf. § 2, stk. 4.
Listen forventes at blive gjort offentligt tilgængelig på
virk.dk og vil indeholde oplysninger om virksomhedens
navn, forretningsadresse, RUT-nummer og/eller SE-nummer
og eventuelt momsnummer i hjemlandet. Det bemærkes, at
det følger af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede op-
lysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulig-
hed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum
end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 4.6.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at fonden administreres af Arbejds-
markedets Tillægspension, jf. kapitel 7 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension (ATP-loven). Det foreslås såle-
des, at fonden etableres som en selvstændig enhed, og at
fondens bestyrelse udgøres af ATP’s bestyrelse, som består
af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på både det of-
fentlige og det private område og som udpeges efter regle-
rne i ATP-loven.
Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bi-
stand fra ATP, der således får til opgave at stå for den dag-
lige drift af fonden. Ansvars- og opgavefordelingen mellem
fonden og ATP følger de tilsvarende modeller for en række
andre opgaver henlagt til ATP. ATP leverer bistanden på
omkostningsdækket basis.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at der indgås en administrationsaf-
tale mellem fonden og ATP. Vilkårene i aftalen, herunder
ansvars- og opgavefordelingen mellem fonden og ATP vil
følge de tilsvarende modeller for en række andre lovbundne
ordninger henlagt til ATP.
Det bemærkes, at ATP’s medlemmer ikke må påføres tab
ved ATP’s samarbejde med andre lovbundne ordninger.
Til § 8
Det foreslås i § 8, stk. 1, at ATP på vegne af fonden kan ind-
hente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre of-
fentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og
hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling
fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen
af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og eks-
peditionsgebyrer. Dette indebærer også oplysninger om ind-
komst- og formueforhold. Oplysninger kan således bl.a. ind-
hentes til brug for beregningen, opkrævningen og admini-
strationen af beløb i en fælles opkrævning og er i overens-
stemmelse med, hvad der gælder for de øvrige ordninger,
der indgår i ATP’s fællesopkrævning. På samme måde kan
oplysninger indhentes til brug for beregning, opkrævning og
administration af bidrag på baggrund af en virksomheds re-
gistrering i RUT-registret. Det er med det samtidigt fremsat-
te lovforslag om ændring af lov om udstationering af løn-
modtagere foreslået, at oplysningerne i RUT-registeret kan
anvendes til brug for fonden for sagsbehandlingen i Ar-
bejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at ATP til brug for beregning, op-
krævning og behandling af bidrag i nødvendigt omfang vi-
deregiver oplysninger fra sine registre til fonden.
I relation til en fælles opkrævning vedrører bestemmelsen
primært oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks.
arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer,
død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om be-
19
løb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, oplys-
ninger om lønmodtagernes cpr-numre m.v. Persondataloven
(lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger med senere ændringer) indeholder regler, der mulig-
gør videregivelse af oplysninger til ATP, når det er nødven-
digt for ATP’s udførelse af sine opgaver. Samtidig sætter lo-
ven grænser, idet kun de nødvendige oplysninger må videre-
gives. Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmel-
se ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i videre
omfang, end hvad der følger af persondataloven. Videregi-
velsen kan ske i elektronisk form. I henhold til persondatalo-
ven skal de oplysninger, som behandles, være relevante og
tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles.
Offentlige myndigheder m.v. må således ikke behandle eller
have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i for-
bindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse. Den løs-
ning, der vil blive benyttet til videregivelsen, vil derfor tek-
nisk være indrettet således, at ATP kun får adgang til de per-
sonoplysninger, der er nødvendige for ATP’s sagsbehand-
ling.
Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af person-
datalovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at udmønt-
ningen af loven vil ske i overensstemmelse med Justitsmini-
steriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikker-
hedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning, sikkerhedsbe-
kendtgørelsen, som regulerer sikkerheden i forbindelse med
databehandling.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at arbejdsgivere, lønmodtagere,
hvervgivere og faglige organisationer efter anmodning skal
give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for betaling
til og udbetaling fra fonden.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at fonden kan udveksle oplysninger med
partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i
andre EU- og EØS-lande samt disse staters garantiinstitutio-
ner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivel-
se.
Fonden kan således fx underrette en virksomheds etable-
ringsland, når virksomheden giver anledning til udbetaling
fra fonden. Dette er en mulighed i medfør af håndhævelses-
direktivets artikel 7, stk. 4, hvorefter en medlemsstat kan
meddele en anden medlemsstat om konkrete forhold, der ty-
der på mulige uregelmæssigheder i relation til en virksom-
hed, der udstationerer lønmodtagere.
På samme måde kan fonden underrette en garantiinstitution i
arbejdsgiverens etableringsland om, at der er sket udbetaling
til dækning af en lønmodtagers løntilgodehavende.
Udvekslingen af oplysninger med offentlige myndigheder i
andre lande sker i videst muligt omfang via Informationssy-
stemet for det indre marked (IMI) og skal i øvrigt ske inden
for de rammer, der følger af persondatareglerne og håndhæ-
velsesdirektivets kapitel III om administrativt samarbejde.
Der henvises til samtidigt fremsat lovforslag om ændring af
udstationeringsloven m.fl. om administrativt samarbejde.
Til § 10
Det foreslås i § 10, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om administration af fonden, herunder om
kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra fonden.
Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren som lovansvar-
lig for fonden fører et almindeligt tilsyn med administratio-
nen af fonden og bestyrelsens arbejde, blandt andet på bag-
grund af årsregnskabet og ledelsesberetningen.
Til § 11
Det foreslås i § 11, stk. 1, 1. pkt., at ATP kan give henstand
med indbetaling af skyldige beløb til fonden og eftergive bi-
drag og renter heraf. Dette vil være relevant i de situationer,
hvor det skønnes formålsløst at fortsætte inddrivelse af bi-
drag, fx på grund af skyldnerens manglende betalingsevne.
Det foreslås i § 11, stk. 1, 2. pkt., at ATP dog kun kan give
henstand med betaling af boden efter aftale med den rele-
vante faglige organisation, jf. § 5, stk. 2.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at sker indbetaling af ordi-
nært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter
af bidraget med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra for-
faldsdatoen. Derved fraviges § 5 i renteloven (lovbekendt-
gørelse nr. 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold
ved forsinket betaling).
Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at sker indbetaling af øvri-
ge restancer til fonden ikke rettidigt, betales renter af restan-
cerne i medfør af renteloven. Dette vil være tilfældet i relati-
on til løntilgodehavende og ekstraordinært bidrag.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at ATP har udpantningsret for
fondens krav efter §§ 3-5. Det samme gælder for renter, jf.
stk. 2, og ekspeditionsgebyrer. En tilsvarende regel om ud-
pantningsret gælder i de ordninger, der anvender ATP's fæl-
lesopkrævning. Forslaget betyder, at alle beføjelser i tilknyt-
ning til opkrævningen af betalingen, for eksempel udsendel-
se af rykkere, beslutning om anvendelse af udpantningsret-
ten og indgivelse af fogedbegæringer, varetages af ATP,
som også sikrer den fastsatte fordeling af de indkomne bi-
drag mellem de ordninger m.v., der deltager i fællesopkræv-
ningen, herunder i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke
indbetaler det hele.
Til § 12
Det foreslås i § 12, at fonden kan optage lån i et pengeinsti-
tut eller lignende til dækning af et midlertidigt likviditetsun-
derskud i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af ren-
ter i bidraget for de følgende år, såfremt den samlede likvi-
ditet i fonden nødvendiggør dette. Baggrunden for forslaget
er, at fonden kan komme i en situation, hvor årets opkræv-
ninger og opsparede midler ikke dækker fondens faktiske
20
omkostninger. Beløb til dækning af et midlertidigt likvidi-
tetsunderskud og omkostninger forbundet hermed fx rente-
udgifter og låneoptagelsesgebyr dækkes således ved forhø-
jelse af arbejdsgiverbidraget de følgende år, hvis den samle-
de likviditet nødvendiggør dette.
Til § 13
Det foreslås i § 13, at alle afgørelser efter denne lov inden
for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt
til modtageren af afgørelsen, kan indbringes for det nævn,
der er nedsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ankenævnet for
ATP m.m.) Det betyder, at klager over beregningen, bereg-
ningsperioder, opkrævning m.v. kan indbringes for nævnet.
Der gælder i dag samme klageadgang for de ordninger, der
er omfattet af ATP’s fællesopkrævning.
Til § 14
Det foreslås i § 14, stk. 1, at loven træder i kraft den 18. juni
2016, jf. stk. 2, 4 og 5, som er implementeringsfristen for
håndhævelsesdirektivet.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 3, stk.
1-3. Forslaget om udskudt ikrafttræden er nødvendig af hen-
syn til færdigudviklingen af det justerede RUT-register. Det
forventes, at den første opkrævning af det ordinære bidrag
hos arbejdsgivere, som indbetaler ATP-bidrag for deres an-
satte, vil indgå i opkrævningen for 3. kvartal 2016 til fælles-
opkrævning. Opkrævning af ordinært bidrag fra udenland-
ske arbejdsgivere i RUT-registret vil ske, så snart de fornød-
ne registertilpasninger er foretaget.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at størrelsen af ordinært bidrag for
2016, jf. § 3, stk. 1, fastsættes efter indstilling fra ATP. Bag-
grunden for forslaget er, at bekendtgørelse herom udstedes i
forbindelse med lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 14, stk. 4, at loven kun omfatter løntilgode-
havender for arbejde udført efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 14, stk. 5, at der kan ske anmeldelse til fon-
den fra den 1. oktober 2016. Herved sikres det, at de rele-
vante it-tilpasninger er på plads som en forudsætning for
fondens arbejde. Udbetaling fra fonden sker hurtigst muligt
efter kravets anmeldelse i overensstemmelse med de proces-
suelle skridt, som loven forudsætter.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
21
Bilag 1
Håndhævelsesdirektivet
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/67/EU
af 15. maj 2014
om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og ar-
tikel 62,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser
er grundlæggende, principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af
Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdsta-
gernes rettigheder.
2) Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en an-
den medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de på-
gældende tjenesteydelser. For så vidt angår udstationering af arbejdstagere er det nødvendigt at holde
denne frihed adskilt fra arbejdskraftens frie bevægelighed, som giver enhver EU-borger ret til frit at
flytte til andre medlemsstater for at arbejde og at bo der med dette formål og som beskytter dem mod
forskelsbehandling for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår i forhold til den
pågældende medlemsstats statsborgere.
3) Med hensyn til arbejdstagere, der er midlertidigt udstationeret for at udføre tjenesteydelser i en anden
medlemsstat end den, hvor de sædvanligvis udfører deres arbejde, er der i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 96/71/EF (4) fastsat en kerne af klart definerede arbejds- og ansættelsesvilkår, som
22
skal overholdes af tjenesteyderen i den medlemsstat, hvortil udstationeringen finder sted, for at sikre
en minimumsbeskyttelse af de pågældende udstationerede arbejdstagere.
4) Alle foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, bør være velbegrundede og proportionale, såle-
des at de ikke skaber administrative byrder eller begrænser det potentiale, som virksomheder, navnlig
små og mellemstore virksomheder (SMV'er), har for at skabe nye job, samtidig med at udstationerede
arbejdstagere beskyttes.
5) For at sikre overensstemmelse med direktiv 96/71/EF uden at der dermed pålægges tjenesteyderne en
unødvendig administrativ byrde er det afgørende, at de faktuelle elementer, der henvises til i bestem-
melserne om identifikation af ægte udstationering og forebyggelse af misbrug og omgåelse i dette di-
rektiv betragtes som vejledende og ikke-udtømmende. Der bør navnlig ikke være et krav om, at alle
elementer skal være opfyldt i hvert enkelt tilfælde af udstationering.
6) Uanset det faktum, at vurderingen af de vejledende faktuelle elementer bør tilpasses til det enkelte
tilfælde og tage hensyn til de særlige forhold, der gælder for situationen, bør situationer, der repræ-
senterer de samme faktuelle elementer, ikke føre til forskellige juridiske bedømmelser eller vurderin-
ger fra kompetente myndigheders side i forskellige medlemsstater.
7) For at hindre, undgå og bekæmpe misbrug og omgåelse af de gældende regler blandt virksomheder,
der uretmæssigt eller svigagtigt drager fordel af den frie udveksling af tjenesteydelser, som er fastsat i
TEUF, og/eller af anvendelsen af direktiv 96/71/EF bør gennemførelsen og overvågningen af begre-
bet udstationering forbedres, og der bør indføres mere ensartede elementer, der letter en fælles for-
tolkning, på EU-plan.
8) Derfor skal de væsentlige faktuelle elementer, der karakteriserer udstationeringens midlertidige ka-
rakter, og betingelsen om, at arbejdsgiveren reelt er etableret i den medlemsstat, hvorfra udstatione-
ringen finder sted, undersøges af den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten og, hvis dette er
nødvendigt, i tæt samarbejde med etableringsmedlemsstaten.
9) Når de vurderer størrelsen på den omsætning, en virksomhed har realiseret i etableringsmedlemssta-
ten med henblik på at afgøre, om den pågældende virksomhed reelt udøver væsentlige aktiviteter, der
ikke blot er intern forvaltning og/eller administrative aktiviteter, bør de kompetente myndigheder tage
hensyn til forskelle i valutaers købekraft.
10) Elementerne i dette direktiv vedrørende gennemførelse af og kontrol med udstationering kan også
hjælpe de kompetente myndigheder med at identificere arbejdstagere, der på falsk grundlag har er-
klæret at være selvstændige. I henhold til direktiv 96/71/EF er den relevante definition af arbejdsta-
gerbegrebet den, der anvendes i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er
udstationeret. Yderligere afklaring og forbedret kontrol med udstationering fra relevante myndighe-
ders side ville fremme retssikkerheden og udgøre et nyttigt redskab, der ville bidrage til en effektiv
bekæmpelse af proformaselvstændig beskæftigelse og sikre, at udstationerede arbejdstagere ikke på
falsk grundlag erklæres for selvstændige, og dermed medvirke til at forebygge, undgå og bekæmpe
omgåelse af de gældende regler.
11) Hvor der ikke er tale om en ægte udstationeringssituation, og der opstår en lovkonflikt, bør der tages
behørigt hensyn til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008
(5) (»Rom I«) eller Romkonventionen (6), som har til formål at sikre, at arbejdstagere ikke bør berø-
ves beskyttelse i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale, eller som kun kan fravi-
ges til arbejdstagerens fordel. Medlemsstaterne bør sikre, at der findes foranstaltninger til tilstrække-
lig beskyttelse af arbejdstagere, der ikke er reelt udstationerede.
23
12) Manglen på en attest vedrørende gældende bestemmelser om social sikring som omhandlet i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (7) kan være en indikation på, at situationen
ikke bør karakteriseres som en midlertidig udstationering til en anden medlemsstat end den, hvor ar-
bejdstageren normalt arbejder, som led i udveksling af tjenesteydelser.
13) Ligesom direktiv 96/71/EF bør nærværende direktiv ikke være til hinder for anvendelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 (8).
14) Hensynet til de forskelligartede arbejdsmarkedsordninger på nationalt plan og arbejdsmarkedets par-
ters autonomi er udtrykkeligt anerkendt i TEUF.
15) I mange medlemsstater spiller arbejdsmarkedets parter en vigtig rolle i forbindelse med udstatione-
ring af arbejdstagere som led i udvekslingen af tjenesteydelser, eftersom de i overensstemmelse med
national lovgivning og/eller praksis kan fastlægge de forskellige niveauer, som en alternativ løsning
eller parallelt hermed, for den gældende mindsteløn. Arbejdsmarkedets parter bør give meddelelse
og informere om denne mindsteløn.
16) Passende og effektiv gennemførelse og håndhævelse er nøgleelementer i beskyttelsen af udstatione-
rede arbejdstageres rettigheder og sikringen af ensartede spilleregler for tjenesteydere, hvorimod
dårlig håndhævelse underminerer effektiviteten af EU-bestemmelserne på dette område. Et nært
samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og, hvor dette er relevant, regionale og loka-
le myndigheder er derfor afgørende, selv om man ikke må glemme den vigtige rolle, som arbejdstil-
synene og arbejdsmarkedets parter spiller i den forbindelse. Gensidig tillid, samarbejdsånd, en lø-
bende dialog og gensidig forståelse er afgørende i denne sammenhæng.
17) Effektive overvågningsprocedurer i medlemsstaterne er væsentlige for håndhævelsen af direktiv
96/71/EF og nærværende direktiv, og bør derfor etableres i hele Unionen.
18) Vanskeligheder med at få adgang til oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår er meget ofte
grunden til, at tjenesteydere ikke overholder de eksisterende regler. Medlemsstaterne bør derfor sik-
re, at disse oplysninger gøres alment tilgængelige uden betaling, og at det sikres, at der er effektiv
adgang hertil, ikke kun for tjenesteydere fra andre medlemsstater, men også for de berørte udstatio-
nerede arbejdstagere.
19) Er arbejds- og ansættelsesvilkår fastsat i kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, bør med-
lemsstaterne med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi sikre, at disse kollektive aftaler
stilles alment til rådighed på en tilgængelig og gennemsigtig måde.
20) For at forbedre tilgængeligheden af oplysninger bør der etableres en central oplysningskilde i med-
lemsstaterne. Hver medlemsstat bør sørge for, at der findes et centralt officielt nationalt websted i
overensstemmelse med standarderne for webtilgængelighed og andre passende kommunikationsmid-
ler. Det centrale officielle nationale websted bør som minimum antage form af en webportal og bør
tjene som indgang eller primært kontaktsted og bør indeholde klare og præcise links til de relevante
informationskilder samt kortfattede oplysninger om indholdet af webstedet og de links, der henvises
til. Sådanne websteder bør navnlig omfatte websteder, som er oprettet i henhold til EU-lovgivning
for at fremme iværksættervirksomhed og/eller udvikling af udveksling af tjenesteydelser på tværs af
grænserne. Værtsmedlemsstater bør oplyse om, hvilke frister deres nationale lovgivning fastsætter
for tjenesteyderes opbevaring af dokumenter efter udstationeringsperioden.
21) Udstationerede arbejdstagere bør have ret til at modtage generel information fra værtsmedlemsstaten
om national lovgivning og/eller praksis, som de er omfattet af.
24
22) Administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne bør overholde reglerne om
beskyttelse af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (9) og være i
overensstemmelse med nationale databeskyttelsesregler til gennemførelse af EU-lovgivningen. For
så vidt angår det administrative samarbejde gennem informationssystemet for det indre marked
(IMI) bør det også overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (11).
23) For at sikre, at de materielle regler om arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal overholdes med hen-
syn til udstationerede arbejdstagere, anvendes korrekt og er underlagt tilsyn, bør medlemsstaterne
kun anvende visse administrative krav og kontrolforanstaltninger over for virksomheder, der udstati-
onerer arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Ifølge Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis kan sådanne krav og foranstaltninger begrundes i tvingende almene hensyn,
som omfatter effektiv beskyttelse af arbejdstageres rettigheder, forudsat at kravene og foranstaltnin-
gerne er hensigtsmæssige med henblik på at sikre, at det forfulgte mål nås, og ikke går videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå det. Sådanne krav og foranstaltninger må kun indføres, hvis de
kompetente myndigheder ikke kan udføre deres tilsyn effektivt uden de ønskede oplysninger, og/
eller hvis mindre restriktive foranstaltninger ikke ville sikre, at målene for de nationale kontrolforan-
staltninger, der anses for nødvendige, kan nås.
24) En tjenesteyder bør sikre, at identiteten på de udstationerede arbejdstagere, som er inkluderet i tjene-
steyderens erklæring med henblik på at muliggøre faktuelle kontroller på arbejdspladsen, kan kon-
trolleres af de kompetente myndigheder i løbet af udstationeringen.
25) En tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, bør uden unødig forsinkelse underrette de
kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten om enhver vigtig ændring af de oplysninger, der er
indeholdt i tjenesteyderens erklæring, for at muliggøre faktuelle kontroller på arbejdspladsen.
26) Forpligtelsen til at meddele Kommissionen administrative krav og kontrolforanstaltninger bør ikke
udgøre en forhåndsgodkendelsesproces.
27) For at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse af direktiv 96/71/EF og dets håndhævelse i praksis
og, i videst muligt omfang, mindske forskelle i anvendelse og håndhævelse i Unionen bør medlems-
staterne sørge for, at der gennemføres effektivt og tilstrækkeligt tilsyn på deres område og således
bl.a. bidrage til bekæmpelsen af sort arbejde i udstationeringssammenhæng, samtidig med at der
overvejes andre lovgivningsmæssige initiativer til at håndtere denne problemstilling bedre.
28) Medlemsstaterne bør, hvor dette er relevant, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og/
eller praksis, som opfølgning på tilsynet eller kontrollen forsyne den virksomhed, som er underlagt
tilsyn eller kontrol, med et dokument, der indeholder alle relevante oplysninger.
29) Medlemsstaterne bør sikre, at det fornødne personale med de nødvendige kompetencer og kvalifika-
tioner til at gennemføre tilsyn effektivt er til rådighed og gør det muligt uden unødig forsinkelse at
besvare anmodninger om oplysninger som fastsat i dette direktiv fra enten værtsmedlemsstaten eller
etableringsmedlemsstaten.
30) Arbejdstilsyn, arbejdsmarkedets parter og andre kontrolorganer er af afgørende betydning i denne
forbindelse, og de bør fortsat spille en afgørende rolle.
31) For at tilgodese arbejdsmarkedernes og arbejdsmarkedsordningers forskellighed på en fleksibel må-
de kan arbejdsmarkedets parter og/eller andre aktører og/eller organer undtagelsesvis overvåge visse
arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere, forudsat at de giver de berørte perso-
25
ner en tilsvarende grad af beskyttelse og udøver overvågningen på en ikke-diskriminerende og ob-
jektiv måde.
32) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og andre relevante overvågnings- og håndhævelsesorganer
bør benytte sig af samarbejdet og udvekslingen af oplysninger som fastsat i den relevante lovgivning
med henblik på at kontrollere, om de regler, der gælder for udstationerede arbejdstagere, overholdes.
33) Medlemsstaterne opfordres navnlig til at indføre en mere integreret tilgang til arbejdstilsyn. Behovet
for at udvikle fælles standarder med henblik på at fastsætte sammenlignelige metoder, praksisser og
minimumsstandarder på EU-plan bør ligeledes undersøges. Udviklingen af fælles standarder bør dog
ikke resultere i, at medlemsstaterne bliver hindret i deres bestræbelser på effektivt at bekæmpe sort
arbejde.
34) For at lette håndhævelsen af direktiv 96/71/EF og sikre dets mere effektive anvendelse bør der fore-
findes effektive klageordninger, hvorigennem udstationerede arbejdstagere kan indgive klager eller
anlægge søgsmål, enten direkte eller, med disses samtykke, gennem relevante udpegede tredjemænd
såsom fagforeninger eller andre sammenslutninger samt arbejdsmarkedets parters fælles institutio-
ner. Dette bør ikke berøre anvendelsen af nationale processuelle regler vedrørende repræsentation og
forsvar i retten eller de beføjelser og andre rettigheder, som tilkommer fagforeninger og andre ar-
bejdstagerrepræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller praksis.
35) For at sikre, at en udstationeret arbejdstager får den korrekte løn, og forudsat at ydelser, der specifikt
vedrører udstationeringen, kan betragtes som en del af mindstelønnen, bør disse ydelser kun fradra-
ges lønningerne, hvis der er fastsat bestemmelser herom i henhold til national lovgivning, kollektive
aftaler og/eller gældende praksis i værtsmedlemsstaten.
36) Overholdelse i praksis af de gældende regler på området for udstationering og effektiv beskyttelse af
arbejdstagernes rettigheder i denne forbindelse er et spørgsmål, der giver særlig anledning til bekym-
ring i underkontrahentkæder, og bør sikres gennem passende foranstaltninger i overensstemmelse
med den nationale lovgivning og/eller praksis og under overholdelse af EU-retten. Sådanne foran-
staltninger kan omfatte frivillig indførelse, efter høring af de relevante arbejdsmarkedsparter, af en
mekanisme med direkte underkontrahentansvar — sammen med eller i stedet for arbejdsgiverens an-
svar — for så vidt angår nettoløntilgodehavender svarende til mindstelønnen og/eller udestående bi-
drag til fælles fonde eller arbejdsmarkedets parters institutioner, der er reguleret ved lovbestemmel-
ser eller kollektive aftaler, i det omfang disse er omfattet af artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF. Det
står imidlertid medlemsstaterne frit for at fastsætte strammere ansvarsregler i deres nationale lovgiv-
ning eller i henhold til national lovgivning at gå videre på en ikke-diskriminerende og forholdsmæs-
sig måde.
37) Medlemsstater, som har indført foranstaltninger til at sikre overholdelse af gældende regler i under-
kontrahentkæder, bør have mulighed for at fastsætte, at en (under)kontrahent under bestemte om-
stændigheder ikke bør kunne holdes ansvarlig, eller at ansvaret kan begrænses i tilfælde, hvor den
pågældende (under)kontrahent har opfyldt kravene om rettidig omhu (»due diligence«). Disse foran-
staltninger bør fastsættes i national lovgivning under hensyn til de specifikke forhold i den berørte
medlemsstat, og de kan bl.a. omfatte foranstaltninger, som kontrahenten træffer med hensyn til do-
kumentation af overholdelse af administrative krav, og kontrolforanstaltninger med henblik på at
sikre effektivt tilsyn med overholdelse af de gældende regler om udstationering af arbejdstagere.
38) Det giver anledning til bekymring, at det stadig er meget vanskeligt for medlemsstaterne at inddrive
administrative sanktioner og/eller bøder på tværs af grænserne, og det er derfor nødvendigt at adres-
sere spørgsmålet om gensidig anerkendelse af administrative sanktioner og/eller bøder.
26
39) Forskellene mellem medlemsstaternes systemer for fuldbyrdelse af administrative sanktioner og/
eller bøder i grænseoverskridende situationer er til skade for et velfungerende indre marked og risi-
kerer at gøre det meget vanskeligt, om ikke umuligt, at sikre, at udstationerede arbejdstagere nyder
samme grad af beskyttelse i hele Unionen.
40) Effektiv håndhævelse af de materielle regler for udstationering af arbejdstagere som led i leveringen
af tjenesteydelser bør sikres ved en specifik indsats med fokus på grænseoverskridende fuldbyrdelse
af økonomiske administrative sanktioner og/eller bøder. En tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ninger på dette område er således en væsentlig forudsætning for at sikre en højere, mere ensartet og
sammenlignelig grad af beskyttelse, som er nødvendig for et velfungerende indre marked.
41) Vedtagelse af fælles regler, som indfører gensidig bistand og støtte til fuldbyrdelsesforanstaltninger
og omkostninger i forbindelse hermed samt vedtagelse af ensartede krav til meddelelse af afgørelser
vedrørende pålagte administrative sanktioner og/eller bøder for manglende overholdelse af direktiv
96/71/EF og nærværende direktiv bør løse en række praktiske håndhævelsesproblemer på tværs af
grænserne og sikre bedre meddelelse og håndhævelse af sådanne afgørelser truffet i en anden med-
lemsstat.
42) Viser det sig, at tjenesteyderen rent faktisk ikke er etableret i den angivne etableringsmedlemsstat,
eller at adresse eller øvrige oplysninger om virksomheden er falske, bør de kompetente myndigheder
ikke afslutte proceduren af formelle grunde, men bør undersøge sagen yderligere for at fastslå identi-
teten på den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for udstationeringen.
43) Anerkendelsen af afgørelser om en administrativ sanktion og/eller bøde og anmodninger om inddri-
velse af en sådan sanktion og/eller bøde bør være baseret på princippet om gensidig tillid. I den for-
bindelse bør grundene til ikkeanerkendelse eller afvisning af at inddrive en administrativ sanktion
og/eller bøde begrænses til det nødvendige minimum.
44) Uanset indførelsen af mere ensartede regler med hensyn til grænseoverskridende fuldbyrdelse af ad-
ministrative sanktioner og/eller bøder og behovet for flere fælles kriterier for at gøre opfølgningspro-
cedurer mere effektive i tilfælde af manglende betaling bør sådanne regler ikke berøre medlemssta-
ternes kompetence til at fastsætte, hvilke sanktioner, bøder eller inddrivelsesforanstaltninger der an-
vendes i national lovgivning. Derfor kan det instrument, der giver hjemmel til fuldbyrdelse eller ef-
fektuering af sådanne sanktioner og/eller bøder, hvis det er hensigtsmæssigt, og under hensyn til den
nationale lovgivning og/eller praksis i den bistandssøgte medlemsstat, færdiggøres med eller ledsa-
ges eller erstattes af en akt, der hjemler ret til fuldbyrdelse eller effektuering i den bistandssøgte
medlemsstat.
45) De mere ensartede regler bør ikke medføre en ændring af forpligtelsen til at respektere sagsøgtes
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt de grundlæggende retsgrundsætninger, der
gælder for dem, som forankret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), såsom retten
til kontradiktion, adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt ne bis in idem-
princippet.
46) Dette direktiv har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retsligt samarbejde, retternes
kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område,
eller at behandle spørgsmålet om, hvilken lov der skal finde anvendelse.
47) Medlemsstaterne bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse
af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, herunder administrative og retslige procedurer, og
27
bør indføre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner for overtrædelser af forpligtel-
serne i dette direktiv.
48) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelse af persono-
plysninger (artikel 8), erhvervsfrihed og retten til at arbejde (artikel 15), friheden til at oprette og
drive egen virksomhed (artikel 16), forhandlingsret og retten til kollektive skridt (artikel 28), retfær-
dige og rimelige arbejdsforhold (artikel 31), adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk dom-
stol (artikel 47), uskyldsformodningen og retten til et forsvar (artikel 48) samt retten til ikke at blive
retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse (ne bis in idem) (artikel 50), og skal
gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
49) For at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af direktiv 96/71/EF er det hensigtsmæssigt at
have et elektronisk informationsudvekslingssystem for at lette det administrative samarbejde, og de
kompetente myndigheder bør anvende IMI så meget som muligt. Dette bør dog ikke være til hinder
for anvendelsen af eksisterende og fremtidige bilaterale aftaler eller ordninger vedrørende admini-
strativt samarbejde og gensidig bistand.
50) Målet for dette direktiv, nemlig at etablere en fælles ramme af passende bestemmelser, foranstaltnin-
ger og kontrolmekanismer, som er nødvendige for en bedre og mere ensartet gennemførelse, anven-
delse og håndhævelse af direktiv 96/71/EF i praksis, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-
lemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
51) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalelse den 19. juli 2012 (12) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved dette direktiv etableres en fælles ramme af et sæt passende bestemmelser, foranstaltninger og kon-
trolmekanismer, der er nødvendige for en bedre og mere ensartet gennemførelse, anvendelse og håndhæ-
velse af direktiv 96/71/EF i praksis, herunder foranstaltninger til at forebygge og straffe misbrug og om-
gåelse af de gældende regler, og direktivet berører ikke anvendelsesområdet for direktiv 96/71/EF.
Dette direktiv har til formål at sikre overholdelse af et passende niveau for beskyttelse af udstationerede
arbejdstageres rettigheder som led i udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne, navnlig hånd-
hævelsen af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skal le-
veres, jf. artikel 3 i direktiv 96/71/EF, samtidig med, at den frie udveksling af tjenesteydelser lettes for
28
tjenesteyderne, og en fair konkurrence tjenesteydere imellem fremmes, hvorved det indre markeds funkti-
on understøttes.
2. Dette direktiv påvirker på ingen måde udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i
medlemsstaterne og på EU-plan, herunder retten eller friheden til at strejke eller retten til frit at tage andre
skridt, der er omfattet af specifikke arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne, i overensstemmelse med
national lovgivning og/eller praksis. Det berører heller ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve
kollektive aftaler og retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og/eller prak-
sis.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »kompetent myndighed«: en myndighed eller et organ, hvilket kan omfatte det eller de i artikel 4 i di-
rektiv 96/71/EF omhandlede forbindelseskontorer, som en medlemsstat har udpeget til at udføre opga-
ver som fastsat i direktiv 96/71/EF og nærværende direktiv
b) »bistandssøgende myndighed«: en medlemsstats kompetente myndighed, der fremsætter en anmodning
om bistand, oplysninger, meddelelse eller inddrivelse af en sanktion og/eller bøde, jf. kapitel VI
c) »bistandssøgt myndighed«: en medlemsstats kompetente myndighed, hvortil en anmodning om bi-
stand, oplysninger, meddelelse eller inddrivelse af en sanktion og/eller bøde rettes, jf. kapitel VI.
Artikel 3
Kompetente myndigheder og forbindelseskontorer
Med henblik på dette direktiv udpeger medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning og/
eller praksis en eller flere kompetente myndigheder, hvilket kan omfatte det eller de i artikel 4 i direktiv
96/71/EF omhandlede forbindelseskontor. Medlemsstaterne tager, når de udpeger deres kompetente myn-
digheder, behørigt hensyn til behovet for at sikre databeskyttelse af udvekslede oplysninger og de juridi-
ske rettigheder for fysiske og juridiske personer, der måtte blive berørt. Medlemsstaterne forbliver i sidste
ende ansvarlige for at sikre databeskyttelsen og de juridiske rettigheder for berørte personer og indfører
passende mekanismer med henblik herpå.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de kompetente myndigheders kon-
taktoplysninger. Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt listen over kompetente myndig-
heder og forbindelseskontorer.
Andre medlemsstater og EU-institutioner skal respektere de enkelte medlemsstaters valg af kompetente
myndigheder.
Artikel 4
Identifikation af en ægte udstationering og hindring af misbrug og omgåelse
29
1. Med henblik på at gennemføre, anvende og håndhæve direktiv 96/71/EF foretager de kompetente myn-
digheder en samlet bedømmelse af alle faktuelle elementer, der anses for at være nødvendige, herunder
navnlig dem der er fastlagt i stk. 2 og 3 i denne artikel. Disse elementer er beregnet på at hjælpe de kom-
petente myndigheder, når de gennemfører inspektioner og kontroller, og når de har grund til at tro, at en
arbejdstager ikke opfylder betingelserne for at være udstationeret arbejdstager i henhold til direktiv
96/71/EF. Disse elementer indgår som vejledende faktorer i den samlede bedømmelse, der skal foretages,
og må derfor ikke vurderes isoleret.
2. For at fastslå, hvorvidt en virksomhed reelt udøver andre væsentlige aktiviteter end udelukkende intern
forvaltning og/eller administrative aktiviteter, foretager de kompetente myndigheder en samlet bedøm-
melse af alle faktuelle elementer, der kendetegner de aktiviteter, som en virksomhed set over en længere
periode udøver i etableringsmedlemsstaten, og — hvis dette er nødvendigt — i værtsmedlemsstaten. Dis-
se elementer kan navnlig omfatte:
a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret, hvor den benytter kon-
torer, betaler skat og socialsikringsbidrag og, hvor dette er relevant, i overensstemmelse med national
lovgivning har tilladelse til at udøve et erhverv eller er optaget i handelskamre eller faglige organisati-
oner
b) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hverves, og hvorfra de udstationeres
c) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden indgår dels med sine ar-
bejdstagere, dels med sine kunder
d) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste forretningsaktiviteter, og hvor den beskæftiger admi-
nistrativt personale
e) antallet af udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen i etableringsmedlemsstaten under hen-
syntagen til den specifikke situation for bl.a. nyetablerede virksomheder og SMV'er.
3. For at kunne vurdere, om en udstationeret arbejdstager midlertidigt udfører sit arbejde i en anden med-
lemsstat end den, hvor vedkommende normalt arbejder, undersøges alle faktuelle elementer, der karakte-
riserer et sådant arbejde og arbejdstagerens situation. Dette kan navnlig omfatte følgende elementer:
a) at arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstat
b) datoen, hvorpå udstationeringen starter
c) at udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori eller hvorfra arbejdstageren
sædvanligvis udfører sit arbejde i henhold til forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) og/eller Romkon-
ventionen
d) at den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptage sit arbejde i den med-
lemsstat, fra hvilken den pågældende er udstationeret, efter færdiggørelsen af arbejdet eller leveringen
af tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun var udstationeret
e) aktiviteternes beskaffenhed
f) at udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, der udstationerer arbejdsta-
geren, og i bekræftende fald hvorledes betaling sker eller den anvendte godtgørelsesmetode
30
g) eventuelle tidligere perioder, hvor stillingen har været besat af den samme eller af en anden (udstatio-
neret) arbejdstager.
4. Manglende opfyldelse af et eller flere af de faktuelle elementer, der er fastsat i stk. 2 og 3, fører ikke
automatisk til, at en situation udelukkes fra at blive karakteriseret som en udstationering. Vurderingen af
disse elementer skal tilpasses til hvert enkelt tilfælde og tage hensyn til de særlige forhold, der kendeteg-
ner situationen.
5. De i denne artikel omhandlede elementer, som de kompetente myndigheder bruger i deres overordnede
vurdering af, om en situation er en ægte udstationering, kan også anvendes til at fastslå, hvorvidt en per-
son er omfattet af den gældende definition af en arbejdstager i henhold til artikel 2, stk. 2 i direktiv
96/71/EF. Medlemsstaterne bør lade sig vejlede bl.a. af konkrete forhold vedrørende det arbejde, der ud-
føres, underordnelsesforhold og aflønning af arbejdstageren, uanset hvordan forholdet karakteriseres i en
aftale, hvad enten det er kontraktuelt eller ej, som måtte være blevet indgået mellem parterne.
KAPITEL II
ADGANG TIL OPLYSNINGER
Artikel 5
Bedre adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at oplysninger om de i artikel 3 i direk-
tiv 96/71/EF omhandlede arbejds- og ansættelsesvilkår, som skal anvendes og overholdes af tjenesteyder-
ne, gøres almindeligt tilgængelige uden betaling på en klar, gennemsigtig, fuldstændig og lettilgængelig
måde, på afstand og ad elektronisk vej, i formater og i overensstemmelse med standarder for webtilgæn-
gelighed, der sikrer adgang for personer med handicap, og for at sikre, at forbindelseskontorerne eller de
øvrige kompetente nationale myndigheder, jf. artikel 4 i direktiv 96/71/EF, er i stand til at udføre deres
opgaver effektivt.
2. For yderligere at forbedre adgangen til oplysninger skal medlemsstaterne:
a) tydeligt, på en detaljeret og brugervenlig måde og i et tilgængeligt format angive på et centralt officielt
nationalt websted og på andre passende måder, hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller hvilke dele
af deres nationale og/eller regionale lovgivning der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere
på deres område
b) træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på at gøre oplysninger alment tilgængelige på det cen-
trale officielle nationale websted og på andre passende måder om, hvilke kollektive aftaler der finder
anvendelse, og hvem de finder anvendelse på, og hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår der skal anven-
des af tjenesteydere fra andre medlemsstater, jf. direktiv 96/71/EF, herunder, så vidt det er muligt,
links til eksisterende websteder og andre kontaktpunkter, navnlig de relevante parter på arbejdsmarke-
det
c) stille oplysningerne til rådighed uden betaling for arbejdstagere og tjenesteydere på det/de officielle
sprog i værtsmedlemsstaten og på de mest relevante sprog i forhold til efterspørgslen på dens arbejds-
marked — et valg, der lades være op til værtsmedlemsstaten. Disse oplysninger stilles til rådighed om
31
muligt i form af en kortfattet brochure, hvoraf de vigtigste arbejdsvilkår fremgår, herunder en beskri-
velse af procedurerne for indgivelse af klager og, efter anmodning, i formater, som er tilgængelige for
personer med handicap; yderligere detaljerede oplysninger om arbejdsvilkår og sociale vilkår, der gæl-
der for udstationerede arbejdstagere, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, gøres let til-
gængelige og uden betaling
d) forbedre tilgængeligheden og klarheden af de relevante oplysninger, særlig dem på det centrale offici-
elle nationale websted, jf. litra a)
e) anvise en kontaktperson i forbindelseskontoret, der er ansvarlig for at behandle anmodninger om oplys-
ninger
f) holde landeoplysningerne ajour.
3. Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne på området for adgang til oplysninger.
4. Er de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse
med national lovgivning, traditioner og praksis, herunder respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi,
fastsat i kollektive aftaler, jf. artikel 3, stk. 1 og 8, i nævnte direktiv, påser medlemsstaterne, at disse vil-
kår stilles til rådighed for tjenesteydere fra andre medlemsstater og udstationerede arbejdstagere på en let-
tilgængelig og gennemsigtig måde, og medlemsstaterne skal i den forbindelse søge at inddrage arbejds-
markedets parter. De relevante oplysninger bør navnlig omfatte de forskellige mindstelønssatser og disses
bestanddele, den metode, der anvendes til at beregne vederlag, og — hvor dette er relevant — kriterier for
klassificering i de forskellige lønkategorier.
5. Medlemsstaterne anviser de organer og myndigheder, som arbejdstagere og virksomheder kan henven-
de sig til for at få generelle oplysninger om national lovgivning og praksis, som de er omfattet af for så
vidt angår deres rettigheder og forpligtelser på den pågældende medlemsstats område.
KAPITEL III
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Artikel 6
Gensidig bistand — almindelige principper
1. Medlemsstaterne arbejder tæt sammen og yder hinanden gensidig bistand uden unødigt ophold for at
lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv og direktiv 96/71/EF i praksis.
2. Medlemsstaternes samarbejde består navnlig i at besvare begrundede anmodninger om oplysninger fra
kompetente myndigheder og i at udføre kontroller, tilsyn og undersøgelser med hensyn til de udstatione-
ringssituationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 96/71/EF, herunder undersøgelser vedrøren-
de eventuelle tilfælde af manglende overholdelse eller misbrug af de gældende regler om udstationering
af arbejdstagere. Anmodninger om oplysninger omfatter oplysninger vedrørende en eventuel inddrivelse
af en administrativ sanktion og/eller bøde eller meddelelse af en afgørelse om pålæg af en sådan sanktion
og/eller bøde, jf. kapitel VI.
32
3. Medlemsstaternes samarbejde kan også omfatte fremsendelse og forkyndelse af dokumenter.
4. Med henblik på at besvare en anmodning om bistand fra kompetente myndigheder i en anden medlems-
stat, sikrer medlemsstaterne, at tjenesteydere etableret på deres område meddeler deres kompetente myn-
digheder alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet med deres virksomhed i overensstemmelse
med national lovgivning. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger i tilfælde af manglende med-
delelse af disse oplysninger.
5. Hvis en medlemsstat har problemer med at imødekomme en anmodning om oplysninger eller med at
udføre kontroller, tilsyn eller undersøgelser, underretter den hurtigst muligt den bistandssøgende med-
lemsstat, så der kan findes en løsning.
Hvis der er vedvarende problemer i forbindelse med udvekslingen af oplysninger, eller hvis udlevering af
oplysninger vedvarende nægtes, træffer Kommissionen efter at være blevet underrettet, eventuelt via IMI,
de nødvendige foranstaltninger.
6. Medlemsstaterne forelægger de oplysninger, som andre medlemsstater eller Kommissionen har anmo-
det om, i elektronisk form inden for følgende tidsfrister:
a) i hastetilfælde, der kræver søgning i registre, såsom sager vedrørende bekræftelse af momsregistrering,
med henblik på undersøgelse af en etablering i en anden medlemsstat: snarest muligt og inden for højst
to arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen.
Grunden til, at sagen haster, skal klart angives i anmodningen med nærmere oplysninger, som under-
bygger den hastende karakter
b) alle andre anmodninger om oplysninger, op til højst 25 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen,
medmindre medlemsstaterne i fællesskab aftaler en kortere tidsfrist.
7. Medlemsstaterne påser, at de registre over tjenesteydere, som de kompetente myndigheder har adgang
til på deres område, er tilgængelige på samme vilkår for de tilsvarende kompetente myndigheder i de øv-
rige medlemsstater med henblik på gennemførelsen af dette direktiv og direktiv 96/71/EF, i det omfang
medlemsstaterne har opført disse registre i IMI.
8. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der udveksles af organer omhandlet i artikel 2, litra a), eller
som fremsendes til dem, kun anvendes i forbindelse med den eller de sager, der ligger til grund for an-
modningen.
9. Gensidigt administrativt samarbejde og gensidig bistand ydes uden betaling.
10. En anmodning om oplysninger udelukker ikke de kompetente myndigheder fra i overensstemmelse
med den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning at træffe foranstaltninger til at undersøge og
forebygge påståede overtrædelser af direktiv 96/71/EF eller nærværende direktiv.
Artikel 7
Medlemsstaternes rolle inden for rammerne af det administrative samarbejde
33
1. I henhold til principperne fastlagt i artikel 4 og 5 i direktiv 96/71/EF ligger ansvaret for at føre tilsyn
med de arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal overholdes i henhold til direktiv 96/71/EF i den periode,
hvor en arbejdstager er udstationeret i en anden medlemsstat, hos myndighederne i værtsmedlemsstaten,
om nødvendigt i samarbejde med myndighederne i etableringsmedlemsstaten.
2. Tjenesteyderens etableringsmedlemsstat skal fortsat overvåge, kontrollere og træffe de nødvendige til-
syns- eller håndhævelsesforanstaltninger i overensstemmelse med dennes nationale lovgivning, praksis og
administrative procedurer i forhold til arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat.
3. Tjenesteyderens etableringsmedlemsstat bistår den medlemsstat, hvortil udstationeringen sker, for at
sikre overholdelse af de betingelser, der er fastsat i direktiv 96/71/EF og i nærværende direktiv. Dette an-
svar begrænser på ingen måde de muligheder, som den medlemsstat, hvortil udstationeringen sker, har for
at overvåge, kontrollere eller træffe alle de nødvendige tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltninger i over-
ensstemmelse med dette direktiv og direktiv 96/71/EF.
4. Foreligger der konkrete forhold, der tyder på mulige uregelmæssigheder, meddeler en medlemsstat på
eget initiativ den pågældende medlemsstat alle relevante oplysninger uden unødig forsinkelse.
5. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan ligeledes, for hver levering af tjenesteydelser
eller for hver tjenesteyder, anmode de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten om at frem-
lægge oplysninger, der kan påvise, at tjenesteyderen er lovligt etableret, at tjenesteyderens adfærd er rede-
lig, og at tjenesteyderen ikke har overtrådt de gældende regler. De kompetente myndigheder i etablerings-
medlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 6.
6. Kravene i denne artikel indebærer ikke en pligt for etableringsmedlemsstaten til at kontrollere faktiske
forhold på den værtsmedlemsstats område, hvor tjenesteydelsen udføres. En sådan kontrol kan foretages
af myndighederne i værtsmedlemsstaten på eget initiativ eller på anmodning af de kompetente myndighe-
der i etableringsmedlemsstaten, jf. artikel 10, og i overensstemmelse med de tilsynsbeføjelser, der er fast-
sat i værtsmedlemsstatens nationale lovgivning, praksis og administrative procedurer, og som er i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Artikel 8
Ledsageforanstaltninger
1. Medlemsstaterne træffer, med bistand fra Kommissionen, ledsageforanstaltninger for at udvikle, for-
midle og fremme udvekslingen mellem embedsmænd med ansvar for gennemførelsen af administrativt
samarbejde og gensidig bistand samt overvågningen af overholdelsen og håndhævelsen af de gældende
regler. Medlemsstaterne kan også træffe ledsagende foranstaltninger for at støtte organisationer, der yder
information til udstationerede arbejdstagere.
2. Kommissionen vurderer behovet for finansiel støtte med henblik på at forbedre det administrative sam-
arbejde og øge den gensidige tillid via projekter, herunder fremme af udvekslingen af relevante embeds-
mænd og relevant uddannelse samt udvikling og fremme af initiativer vedrørende bedste praksis, også
bedste praksis udviklet af arbejdsmarkedets parter på EU-plan, f.eks. udvikling og ajourføring af databa-
ser eller fælles websteder med generelle eller sektorspecifikke oplysninger om arbejds- og ansættelsesvil-
34
kår, som skal overholdes, samt indsamling og vurdering af omfattende oplysninger vedrørende udstatio-
neringsprocessen.
Hvis Kommissionen konkluderer, at der er behov for det, anvender den, uden at dette berører Europa-
Parlamentets og Rådets prærogativer under budgetproceduren, de tilgængelige finansieringsinstrumenter,
der har til formål at styrke det administrative samarbejde.
3. Under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters autonomi kan Kommissionen og medlemsstaterne sik-
re, at der stilles tilstrækkelig støtte til rådighed for relevante initiativer, som arbejdsmarkedets parter tager
på europæisk og nationalt plan med henblik på at informere virksomheder og arbejdstagere om de gæl-
dende arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til dette direktiv og i direktiv 96/71/EF.
KAPITEL IV
OVERVÅGNING AF OVERHOLDELSEN
Artikel 9
Administrative krav og nationale kontrolforanstaltninger
1. Medlemsstaterne må kun indføre administrative krav og kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for
at sikre effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv og i direk-
tiv 96/71/EF, hvis disse er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten.
Med henblik herpå kan medlemsstaterne navnlig indføre følgende foranstaltninger:
a) en forpligtelse for en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til at afgive en simpel er-
klæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder senest ved påbegyndelsen af udførelsen af
tjenesteydelsen på det (eller et af de) officielle sprog i værtsmedlemsstaten eller et andet (eller andre)
sprog, der accepteres af værtsmedlemsstaten, med de relevante oplysninger, der er nødvendige for at
kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, herunder:
i) tjenesteyderens identitet
ii) det forventede antal tydeligt identificerbare udstationerede arbejdstagere
iii) de personer, der er nævnt i litra e) og f)
iv) udstationeringens forventede varighed og planlagte begyndelses- og slutdato
v) arbejdspladsens adresse(r), samt
vi) arten af de tjenesteydelser, der begrunder udstationeringen
b) en forpligtelse til at have eller tilgængeliggøre og/eller opbevare kopier i papirform eller elektronisk
form af ansættelseskontrakten eller et tilsvarende dokument som omhandlet i direktiv 91/533/EØF (13),
herunder, hvor det er hensigtsmæssigt eller relevant, de supplerende oplysninger, der er omhandlet i
artikel 4 i nævnte direktiv, lønsedler, arbejdssedler med angivelse af den daglige arbejdstids begyndel-
ses- og sluttidspunkt samt varighed og bevis for betaling af lønninger eller kopier af tilsvarende doku-
menter under udstationeringen, på et tilgængeligt og klart defineret sted på dens område, såsom ar-
35
bejdspladsen eller byggepladsen eller for mobile arbejdstagere i transportsektorens vedkommende ud-
gangsbasen eller det køretøj, med hvilket tjenesteydelsen leveres
c) en forpligtelse til inden for en rimelig tidsfrist efter udstationeringsperioden at forelægge de dokumen-
ter, der er nævnt i litra b), på anmodning af værtsmedlemsstatens myndigheder
d) en forpligtelse til at levere en oversættelse af de i litra b) nævnte dokumenter til (et af) værtsmedlems-
statens officielle sprog eller til et andet eller andre sprog, der accepteres af værtsmedlemsstaten
e) en forpligtelse til at udpege en person, der skal holde forbindelse til de kompetente myndigheder i
værtsmedlemsstaten, hvor tjenesteydelserne leveres, og til om nødvendigt at sende og modtage doku-
menter og/eller meddelelser
f) en forpligtelse til om nødvendigt at udpege en kontaktperson, der fungerer som en repræsentant, gen-
nem hvilken de relevante parter på arbejdsmarkedet kan søge at foranledige tjenesteyderen til at indle-
de kollektive forhandlinger i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med national lovgivning og/eller
praksis i den periode, hvor tjenesteydelserne leveres. Denne person kan være forskellig fra den i litra e)
nævnte person og behøver ikke at være til stede i værtsmedlemsstaten, men skal stå til rådighed på
rimelig og begrundet anmodning.
2. Medlemsstaterne kan indføre andre administrative krav og kontrolforanstaltninger, i tilfælde af, at der
opstår situationer eller en ny udvikling, hvor de eksisterende administrative krav og kontrolforanstaltnin-
ger ikke forekommer tilstrækkelige eller virkningsfulde nok til at sikre effektiv overvågning af overhol-
delsen af de forpligtelser, der er fastsat i direktiv 96/71/EF og i nærværende direktiv, forudsat at disse er
berettigede og forholdsmæssigt afpassede.
3. Intet i denne artikel berører andre forpligtelser, der er afledt af EU-lovgivningen, herunder de af Rådets
direktiv 89/397/EØF (14) og forordning (EF) nr. 883/2004 afledte forpligtelser og/eller forpligtelser i hen-
hold til national lovgivning, vedrørende beskyttelse eller ansættelse af arbejdstagere, forudsat at sidst-
nævnte finder ligelig anvendelse på virksomheder, der er etableret i den berørte medlemsstat, og at de er
berettigede og forholdsmæssigt afpassede.
4. Medlemsstaterne sikrer, at procedurer og formaliteter vedrørende udstationering af arbejdstagere, jf.
denne artikel, kan gennemføres af virksomhederne på brugervenlig vis, på afstand og så vidt muligt ad
elektronisk vej.
5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og informerer tjenesteyderne om eventuelle foranstaltninger
som omhandlet i stk. 1 og 2, som de anvender eller har gennemført. Kommissionen underretter de øvrige
medlemsstater om disse foranstaltninger. Oplysningerne til tjenesteyderne gøres alment tilgængelige på et
centralt nationalt websted på det eller de mest relevante sprog som fastsat af medlemsstaten.
Kommissionen overvåger nøje anvendelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, vurderer, om
de overholder EU-lovgivningen, og træffer, hvis det er hensigtsmæssigt, de nødvendige foranstaltninger i
overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til TEUF.
Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Rådet om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har
givet meddelelse om, og i relevant omfang om status for dens analyse og/eller vurdering.
36
Artikel 10
Tilsyn
1. Medlemsstaterne sikrer, at passende og effektive kontrol- og overvågningsmekanismer i overensstem-
melse med national lovgivning og praksis, er indført, og at de myndigheder, der er udpeget i henhold til
national lovgivning, foretager effektivt og tilstrækkeligt tilsyn på deres område for at kontrollere og over-
våge, at bestemmelserne i direktiv 96/71/EF overholdes, idet de tager hensyn til de relevante bestemmel-
ser i nærværende direktiv og dermed sikrer, at de anvendes og håndhæves korrekt. Uanset muligheden for
at gennemføre stikprøvekontroller, baseres tilsynet først og fremmest på en risikovurdering fra de kompe-
tente myndigheder. Risikovurderingen kan identificere de erhvervssektorer, hvor der anvendes flest udsta-
tionerede arbejdstagere med henblik på udførelse af tjenesteydelser på deres område. I forbindelse med en
sådan risikovurdering kan der navnlig tages hensyn til gennemførelsen af store infrastrukturprojekter, til-
stedeværelsen af lange kæder af underkontrahenter, geografisk nærhed, særlige problemer og behov i be-
stemte sektorer, tidligere overtrædelser samt sårbarheden hos bestemte grupper af arbejdstagere.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsyn og kontrol af overholdelsen af denne artikel ikke er diskriminerende
og/eller uforholdsmæssig, idet der tages hensyn til de relevante bestemmelser i dette direktiv.
3. Hvis der under tilsyn og på baggrund af artikel 4 er behov for oplysninger, handler værtsmedlemsstaten
og etableringsmedlemsstaten i overensstemmelse med reglerne om administrativt samarbejde. Navnlig
samarbejder de kompetente myndigheder i henhold til de regler og principper, der er fastlagt i artikel 6 og
7.
4. I medlemsstater, hvor fastsættelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere, jf.
artikel 3 i direktiv 96/71/EF, og særlig mindsteløn og arbejdstid, i overensstemmelse med national lovgiv-
ning og/eller praksis er overladt til arbejdsmarkedets parter, kan disse parter på et passende niveau og på
de betingelser, der er fastsat af medlemsstaterne, også overvåge anvendelsen af de relevante arbejds- og
ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere, forudsat at en tilstrækkelig grad af beskyttelse svaren-
de til den, der følger af direktiv 96/71/EF og nærværende direktiv, er garanteret.
5. Medlemsstater, hvor arbejdstilsynene ikke har nogen kompetence, når det gælder kontrol og overvåg-
ning af arbejdsforholdene og/eller arbejds- og ansættelsesvilkårene for udstationerede arbejdstagere, kan i
overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis etablere, ændre eller opretholde ordninger,
procedurer og mekanismer, der garanterer overholdelse af disse arbejds- og ansættelsesvilkår, forudsat at
ordningerne giver de berørte personer en passende grad af beskyttelse svarende til den, der følger af di-
rektiv 96/71/EF og nærværende direktiv.
KAPITEL V
HÅNDHÆVELSE
Artikel 11
Forsvar af rettigheder — lettere klageadgang — efterbetalinger
37
1. Med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i medfør af direktiv 96/71/EF, særlig artikel 6, og nær-
værende direktiv sikrer medlemsstaterne, at der findes effektive mekanismer, som udstationerede arbejds-
tagere kan anvende til at indgive direkte klager over deres arbejdsgivere, og at de har ret til at indlede
retslige eller administrative procedurer, også i den medlemsstat, på hvis område arbejdstagerne er eller
var udstationeret, hvis arbejdstagerne mener, at de har lidt tab eller skade som følge af en manglende
overholdelse af gældende regler, også efter at det forhold, under hvilke den manglende overholdelse angi-
veligt har fundet sted, er ophørt.
2. Stk. 1 berører ikke retternes kompetence i medlemsstaterne som fastlagt i bl.a. de relevante EU-retlige
instrumenter og/eller internationale konventioner.
3. Medlemsstaterne sikrer, at fagforeninger og andre tredjeparter, f.eks. foreninger, organisationer og an-
dre juridiske enheder, der i overensstemmelse med kriterierne i deres nationale lovgivning har en legitim
interesse i at sikre, at dette direktiv og direktiv 96/71/EF overholdes, er berettigede til, på vegne af eller til
støtte for den udstationerede arbejdstager eller dennes arbejdsgiver og med deres godkendelse, at indtræ-
de som part i klagen til retslige eller administrative instanser med henblik på gennemførelse af dette di-
rektiv og direktiv 96/71/EF og/eller håndhævelse af forpligtelserne i dette direktiv og direktiv 96/71/EF.
4. Stk. 1 og 3 berører ikke:
a) nationale bestemmelser vedrørende forældelses- eller tidsfrister for lignende sagsanlæg, forudsat at de
ikke anses for at gøre det nærmest umuligt eller overdrevent vanskeligt at udøve disse rettigheder
b) andre beføjelser og kollektive rettigheder, som arbejdsmarkedets parter, arbejdstagere og arbejdsgiver-
repræsentanter måtte have i henhold til national lovgivning og/eller praksis
c) nationale processuelle regler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.
5. Udstationerede arbejdstagere, som indleder retslige eller administrative skridt, jf. stk. 1, skal være be-
skyttet mod ugunstig behandling fra deres arbejdsgivers side.
6. Medlemsstaterne sørger for, at den udstationerede arbejdstagers arbejdsgiver er ansvarlig for eventuelle
rettigheder, der tilkommer den pågældende udstationerede arbejdstager som følge af kontraktforholdet
mellem arbejdsgiveren og den udstationerede arbejdstager.
Medlemsstaterne sørger navnlig for, at de nødvendige ordninger indføres for at sikre, at udstationerede
arbejdstagere kan modtage:
a) eventuelle nettoløntilgodehavender i henhold til de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår, der er om-
handlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF
b) eventuel efterbetaling eller tilbagebetaling af skat eller socialsikringsbidrag, der er uretmæssigt tilbage-
holdt i deres løn
c) en godtgørelse for uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til nettovederlaget eller til kvaliteten
af den bolig, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og hvortil der er tilbageholdt eller fradraget et
beløb i vederlaget
38
d) bidrag til fælles fonde eller arbejdsmarkedsinstitutioner, der er uretmæssigt tilbageholdte i deres løn,
hvor dette er relevant.
Dette stykke finder også anvendelse i tilfælde, hvor de udstationerede arbejdstagere er vendt tilbage fra
den medlemsstat, hvor de var udstationeret.
Artikel 12
Underkontrahentansvar
1. For at imødegå svig og misbrug kan medlemsstaterne efter høring af de relevante parter på arbejdsmar-
kedet i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis træffe yderligere foranstaltninger på
en ikke-diskriminerende og forholdsmæssig måde for at sikre, at den kontrahent, som arbejdsgiveren (tje-
nesteyderen), jf. artikel 1, stk. 3, i direktiv 96/71/EF, er direkte underkontrahent i forhold til, når det
drejer sig om underkontrahentkæder, sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren kan holdes ansvarlig af
den udstationerede arbejdstager for så vidt angår nettoløntilgodehavender svarende til mindstelønnen og/
eller bidrag til fælles fonde eller arbejdsmarkedsinstitutioner, i det omfang de er omfattet af artikel 3 i
direktiv 96/71/EF.
2. Med hensyn til de aktiviteter, der er omhandlet i bilaget til direktiv 96/71/EF, indfører medlemsstaterne
foranstaltninger, der sikrer, at udstationerede arbejdstagere i underkontrahentkæder kan holde den kontra-
hent, som arbejdsgiveren er direkte underkontrahent i forhold til, ansvarlig sammen med eller i stedet for
arbejdsgiveren for så vidt angår udstationerede arbejdstageres rettigheder som anført i denne artikels stk.
1.
3. Det ansvar, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er begrænset til de rettigheder, som arbejdstagerne har er-
hvervet som led i det kontraktlige forhold mellem kontrahenten og dennes underkontrahent.
4. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten ligeledes indføre strengere ansvarsregler i de-
res nationale ret, hvilket skal ske på en ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset måde med hen-
syn til anvendelsesområdet for og omfanget af ansvar ved underleverance. Medlemsstaterne kan også i
overensstemmelse med EU-retten indføre et sådant ansvar i andre sektorer end dem, der er omhandlet i
bilaget til direktiv 96/71/EF.
5. Medlemsstaterne kan i de i stk. 1, 2 og 4 omhandlede tilfælde fastsætte, at en kontrahent, der har op-
fyldt kravene om rettidig omhu (»due diligence«) som defineret i den nationale lovgivning, ikke kan hol-
des ansvarlig.
6. I stedet for de i stk. 2 omhandlede ansvarsregler kan medlemsstaterne træffe andre passende håndhæ-
velsesforanstaltninger i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning og/eller praksis, som i et di-
rekte underkontrahentforhold giver mulighed for effektive og forholdsmæssige sanktioner over for kon-
trahenten for at imødegå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at få
respekteret deres rettigheder.
39
7. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om foranstaltninger, der træffes i henhold til denne artikel, og
gør oplysningerne alment tilgængelige på det eller de mest relevante sprog, et valg, der overlades til med-
lemsstaterne.
For så vidt angår stk. 2 skal oplysningerne til Kommissionen indeholde elementer, der fastlægger ansvaret
i underkontrahentkæder.
For så vidt angår stk. 6 skal oplysningerne til Kommissionen indeholde elementer, der redegør for effekti-
viteten af de alternative nationale foranstaltninger med hensyn til ansvarsreglerne i stk. 2.
Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for de øvrige medlemsstater.
8. Kommissionen overvåger nøje anvendelsen af denne artikel.
KAPITEL VI
FULDBYRDELSE AF ØKONOMISKE ADMINISTRATIVE SANKTIONER OG/ELLER BØDER PÅ
TVÆRS AF GRÆNSERNE
Artikel 13
Anvendelsesområde
1. Uden at det berører de midler, der er indført eller måtte blive indført i anden EU-lovgivning, finder
principperne om gensidig bistand og gensidig anerkendelse samt de foranstaltninger og procedurer, der er
fastsat i dette kapitel, anvendelse ved fuldbyrdelse på tværs af grænserne af økonomiske administrative
sanktioner og/eller bøder, som er pålagt en tjenesteyder, der er etableret i en medlemsstat, for manglende
overholdelse af de gældende regler for udstationering af arbejdstagere i en anden medlemsstat.
2. Dette kapitel finder anvendelse på økonomiske administrative sanktioner og/eller bøder, herunder ge-
byrer og tillægsgebyrer, som pålægges af kompetente myndigheder eller bekræftes af administrative eller
retslige instanser eller, hvor dette er relevant, som følger af arbejdsretten, for manglende overholdelse af
direktiv 96/71/EF eller nærværende direktiv.
Dette kapitel finder ikke anvendelse på fuldbyrdelsen af sanktioner, der er omfattet af anvendelsesområ-
det for Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA (15), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (16) eller Rådets af-
gørelse 2006/325/EF (17).
Artikel 14
Udpegelse af de kompetente myndigheder
Hver medlemsstat meddeler via IMI Kommissionen, hvilken eller hvilke myndigheder der i henhold til
den nationale ret er kompetent(e) i forbindelse med dette kapitel. Medlemsstaterne kan, hvis det er nød-
vendigt som følge af organiseringen af deres interne systemer, udpege en eller flere centrale myndigheder
40
som ansvarlige for den administrative fremsendelse og modtagelse af anmodninger samt til at bistå andre
relevante myndigheder.
Artikel 15
Generelle principper — gensidig bistand og anerkendelse
1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed skal den bistandssøgte myndighed med forbehold af
artikel 16 og 17:
a) inddrive en administrativ sanktion og/eller bøde, som er blevet pålagt af en kompetent myndighed i
overensstemmelse med den bistandssøgende medlemsstats love og procedurer eller bekræftet af en ad-
ministrativ eller retslig instans eller, hvor dette er relevant, af arbejdsretten, som ikke kan appelleres
yderligere, eller
b) meddele en afgørelse om en sådan sanktion og/eller bøde.
Den bistandssøgte myndighed meddeler desuden ethvert andet relevant dokument, der vedrører inddrivel-
sen af en sådan sanktion og/eller bøde, herunder retsafgørelsen eller den endelige afgørelse, som kan være
en bekræftet genpart, der udgør retsgrundlaget for og adkomsten i forbindelse med anmodningen om ind-
drivelse.
2. Den bistandssøgende myndighed sikrer, at anmodningen om inddrivelse af en administrativ sanktion
og/eller bøde eller meddelelsen af en afgørelse om en sådan sanktion og/eller bøde finder sted i overens-
stemmelse med gældende love, bestemmelser og administrativ praksis i den pågældende medlemsstat.
En sådan anmodning fremsættes kun, når den bistandssøgende myndighed ikke selv kan inddrive eller gi-
ve meddelelse i overensstemmelse med gældende nationale love, bestemmelser og administrativ praksis.
Den bistandssøgende myndighed fremsætter ikke en anmodning om inddrivelse af en administrativ sank-
tion og/eller bøde eller meddelelse af en afgørelse om en sådan sanktion og/eller bøde, hvis og så længe
den pågældende sanktion og/eller bøde og den underliggende fordring og/eller det instrument, der hjemler
ret til fuldbyrdelse i den bistandssøgende medlemsstat, anfægtes eller er genstand for indsigelse i den på-
gældende medlemsstat.
3. Den kompetente myndighed, der anmodes om at inddrive en administrativ sanktion og/eller bøde eller
meddele en afgørelse om en sådan sanktion og/eller bøde, som er fremsendt i overensstemmelse med det-
te kapitel og med artikel 21, anerkender den uden at kræve andre formaliteter, og træffer straks alle de
nødvendige foranstaltninger til at effektuere den, medmindre den bistandssøgte myndighed beslutter at
påberåbe sig en af afvisningsgrundene i artikel 17.
4. Med henblik på inddrivelse af en administrativ sanktion og/eller bøde eller meddelelse af en afgørelse
om en sådan sanktion og/eller bøde handler den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med gæl-
dende nationale love, bestemmelser og administrativ praksis i den bistandssøgte medlemsstat vedrørende
samme — eller hvis denne ikke findes — en lignende overtrædelse eller afgørelse.
41
Den bistandssøgte myndigheds meddelelse af en afgørelse om en administrativ sanktion og/eller bøde og
anmodningen om inddrivelse skal i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser og administrativ
praksis i den bistandssøgte medlemsstat anses for at have samme virkning, som hvis den var foretaget af
den bistandssøgende medlemsstat.
Artikel 16
Anmodning om inddrivelse eller meddelelse
1. Den bistandssøgende myndigheds anmodning om inddrivelse af en administrativ sanktion og/eller bøde
samt meddelelse af en afgørelse om en sådan sanktion og/eller bøde fremsættes uden unødig forsinkelse
ved hjælp af et ensartet instrument og skal som minimum angive:
a) navn og kendt adresse på adressaten samt alle andre relevante data eller oplysninger til identifikation af
vedkommende
b) et sammendrag af de faktiske forhold og omstændighederne ved overtrædelsen, overtrædelsens art og
de relevante gældende regler
c) det instrument, der giver hjemmel til fuldbyrdelse i den bistandssøgende medlemsstat, og alle andre
relevante oplysninger eller dokumenter, herunder retslige, vedrørende den underliggende fordring og
den administrative sanktion og/eller bøde, og
d) navn, adresse og andre kontaktoplysninger vedrørende den kompetente myndighed, der er ansvarlig for
vurdering af den administrative sanktion og/eller bøden, og, hvis der ikke er tale om den samme, det
kompetente organ, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger om sanktionen og/eller bøden eller
mulighederne for at anfægte betalingspligten eller beslutningen om at pålægge den.
2. Ud over det i stk. 1 fastsatte skal der i anmodningen angives:
a) for en meddelelse af en afgørelse: formålet med meddelelsen og fristen for dens effektuering
b) for en anmodning om inddrivelse: den dato, hvor retsafgørelsen eller afgørelsen blev eksigibel eller
endelig, en beskrivelse af arten og størrelsen af den administrative sanktion og/eller bøden, eventuelle
datoer, der er relevante for fuldbyrdelsesprocessen, herunder om og i så fald hvordan retsafgørelsen
eller afgørelsen er blevet forkyndt for sagsøgte og/eller truffet over for en udebleven sagsøgt, og en
bekræftelse fra den bistandssøgende myndighed af, at sanktionen og/eller bøden ikke kan appelleres
yderligere, samt den underliggende fordring, for hvilken anmodningen fremsættes, og dens forskellige
dele.
3. Den bistandssøgte myndighed tager alle nødvendige skridt til at meddele tjenesteyderen anmodningen
om inddrivelse eller afgørelsen om en administrativ sanktion og/eller bøde og de relevante dokumenter,
hvor dette er nødvendigt, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og/eller praksis så snart som
muligt og senest inden en måned efter modtagelsen af anmodningen.
Den bistandssøgte myndighed informerer snarest muligt den bistandssøgende myndighed om:
a) hvilke foranstaltninger der er blevet truffet i forbindelse med dennes anmodning om inddrivelse og
meddelelse, og, mere specifikt, på hvilken dato adressaten fik meddelelsen
42
b) grundene til afvisning, såfremt den afviser at efterkomme en anmodning om inddrivelse af en admini-
strativ sanktion og/eller bøde eller at meddele en afgørelse om en administrativ sanktion og/eller bøde i
overensstemmelse med artikel 17.
Artikel 17
Grunde til afvisning
De bistandssøgte myndigheder er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om inddrivelse eller en
meddelelse, hvis anmodningen ikke indeholder de oplysninger, der er anført i artikel 16, stk. 1 og 2, er
ufuldstændig eller helt åbenbart ikke svarer til den underliggende afgørelse.
Desuden kan de bistandssøgte myndigheder afvise at efterkomme en anmodning om inddrivelse under
følgende omstændigheder:
a) det står klart efter den bistandssøgte myndigheds undersøgelser, at de forventede omkostninger eller
ressourcer, der skal til for at inddrive den administrative sanktion og/eller bøden, ikke står i et rimeligt
forhold til det beløb, der skal inddrives, eller ville være forbundet med væsentlige vanskeligheder
b) den samlede økonomiske sanktion og/eller bøde er på mindre end 350 EUR eller et beløb svarende
hertil
c) sagsøgtes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsgrundsætninger, der gælder for dem,
som fastsat i den bistandssøgte medlemsstats forfatning, respekteres ikke.
Artikel 18
Suspension af proceduren
1. Hvis den administrative sanktion og/eller bøde og/eller den underliggende fordring anfægtes eller ap-
pelleres under inddrivelses- eller meddelelsesproceduren af den pågældende tjenesteyder eller en interes-
seret part, suspenderes den grænseoverskridende fuldbyrdelsesprocedure for sanktionen og/eller bøden,
indtil der foreligger en afgørelse fra det rette kompetente organ eller den rette myndighed i den bistands-
søgende medlemsstat om spørgsmålet.
Enhver anfægtelse eller appel indgives til den bistandssøgende medlemsstats relevante kompetente organ
eller myndighed.
Den bistandssøgende myndighed underretter straks den bistandssøgte myndighed om indsigelsen.
2. Tvister vedrørende de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat, eller
vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en bistandssøgt myndighed indbringes for den
kompetente instans eller retslige myndighed i denne medlemsstat i overensstemmelse med gældende love
og bestemmelser.
43
Artikel 19
Omkostninger
1. De beløb, som er inddrevet i forbindelse med de sanktioner og/eller bøder, der er omhandlet i dette
kapital, tilfalder den bistandssøgte myndighed.
Den bistandssøgte myndighed inddriver de skyldige beløb i sin medlemsstats valuta i overensstemmelse
med de love og administrative bestemmelser og procedurer eller praksis, der gælder for tilsvarende for-
dringer i denne medlemsstat.
Den bistandssøgte myndighed konverterer om nødvendigt i overensstemmelse med sin nationale lovgiv-
ning og/eller praksis sanktionen og/eller bøden til den bistandssøgte stats valuta til kursen på den dato,
hvor sanktionen og/eller bøden blev pålagt.
2. Medlemsstaterne må ikke afkræve hinanden godtgørelse af omkostninger i forbindelse med den gensi-
dige bistand, som de yder hinanden i medfør af dette direktiv eller som følge af dets anvendelse.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 20
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nationale
bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at de gennemføres og overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til over-
trædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler disse bestemmelser til
Kommissionen senest den 18. juni 2016. De meddeler straks eventuelle senere ændringer af disse.
Artikel 21
Informationssystemet for det indre marked
1. Det administrative samarbejde og den gensidige bistand mellem de kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne, jf. artikel 6 og 7, artikel 10, stk. 3, samt artikel 14-18 skal foregå gennem det informations-
system for det indre marked (IMI), der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012.
2. Medlemsstaterne kan anvende bilaterale aftaler eller ordninger for administrativt samarbejde og gensi-
dig bistand mellem deres kompetente myndigheder for så vidt angår anvendelse og overvågning af de ar-
bejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere, jf. artikel 3 i direktiv
96/71/EF, hvis disse aftaler eller ordninger ikke forringer de berørte arbejdstageres og virksomheders ret-
tigheder og forpligtelser.
44
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de bilaterale aftaler og/eller ordninger, de anvender, og
gør teksten til disse bilaterale aftaler almindeligt tilgængelig.
3. I forbindelse med bilaterale aftaler eller ordninger, jf. stk. 2, skal medlemsstaternes kompetente myn-
digheder anvende IMI så meget som muligt. Har en kompetent myndighed i en af de berørte medlemssta-
ter anvendt IMI, skal en eventuel påkrævet opfølgning under alle omstændigheder om muligt ske via IMI.
Artikel 22
Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende numre:
»6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (18): artikel 4.
7. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet
for det indre marked (»IMI-forordningen«) (19): artikel 6 og 7, artikel 10, stk. 3, samt artikel
14-18.
Artikel 23
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 18. juni 2016. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 24
Revision
1. Kommissionen reviderer anvendelsen og gennemførelsen af dette direktiv.
Senest den 18. juni 2019 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæ-
iske Økonomiske og Sociale Udvalg om dets anvendelse og gennemførelse og foreslår de fornødne æn-
dringer, hvis dette er relevant.
45
2. I sin revision vurderer Kommissionen efter høring af medlemsstaterne og, hvor dette er relevant, ar-
bejdsmarkedets parter på EU-plan, navnlig:
a) nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af de faktuelle elementer til identificering af en ægte udstati-
onering, herunder muligheden af at ændre eksisterende eller udarbejde nye elementer, der skal tages i
betragtning for at fastslå, om en virksomheden er ægte, og om en udstationeret arbejdstager udfører sit
arbejde midlertidigt, jf. artikel 4
b) om de foreliggende oplysninger vedrørende udstationeringsprocessen er tilstrækkelige
c) hensigtsmæssigheden og tilstrækkeligheden af de nationale kontrolforanstaltninger på baggrund af er-
faringerne med og effektiviteten af systemet for administrativt samarbejde og udveksling af oplysnin-
ger, udviklingen af mere ensartede, standardiserede dokumenter, fastlæggelsen af fælles principper el-
ler standarder for tilsyn på området for udstationering af arbejdstagere og den teknologiske udvikling,
jf. artikel 9
d) ansvars- og håndhævelsesforanstaltninger, der er indført for at sikre efterlevelse af de gældende regler
og effektiv beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i underkontrahentkæder, jf. artikel 12
e) anvendelsen af bestemmelserne om grænseoverskridende fuldbyrdelse af finansielle administrative
sanktioner og bøder, navnlig på baggrund af erfaringen med og effektiviteten af ordningen, jf. kapitel
VI
f) anvendelsen af bilaterale aftaler eller ordninger relateret til IMI, under hensyntagen til den rapport, der
er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2012, hvor dette er relevant.
g) muligheden for at tilpasse de i artikel 6, stk. 6, fastsatte tidsfrister for levering af de oplysninger, som
medlemsstater eller Kommissionen har anmodet om, med henblik på at afkorte disse tidsfrister under
hensyntagen til de fremskridt, der er opnået i funktionen og anvendelsen af IMI.
Artikel 25
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 26
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ D. KOURKOULAS
Formand Formand
46
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ad artikel 4, stk. 3, litra g)
Spørgsmålet om, hvorvidt den stilling, som en udstationeret arbejdstager midlertidigt varetager for at ud-
føre sit arbejde som led i udvekslingen af tjenesteydelser, var besat af den samme eller en anden (udstati-
oneret) arbejdstager i en eventuelt tidligere periode, udgør kun ét af de mulige elementer, der skal tages
hensyn til i forbindelse med en samlet vurdering af den faktiske situation i tvivlstilfælde.
Det forhold, at det kan udgøre ét af elementerne, bør på ingen måde fortolkes som et forbud mod en even-
tuel udskiftning af en udstationeret arbejdstager med en anden udstationeret arbejdstager eller en vanske-
liggørelse af muligheden for en sådan udskiftning, der navnlig i forbindelse med sæsonbetonede, cykliske
eller gentagelsesprægede tjenester måtte være naturlig.
(1) EUT C 351 af 15.11.2012, s. 61.
(2) EUT C 17 af 19.1.2013, s. 67.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.5.2014.
(4) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L
18 af 21.1.1997, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af
4.7.2008, s. 6).
(6) Romkonventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser åbnet for undertegnelse i Rom (80/934/EØF) (EFT L
266 af 9.10.1980, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004,
s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.
883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde ved hjælp af informationssystemet for
det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
(12) EUT C 27 af 29.1.2013, s. 4.
(13) Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansæt-
telsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).
(14) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
(EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).
(15) Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, (EUT L 76 af
22.3.2005, s. 16).
(16) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1).
(17) Rådets afgørelse 2006/325/EF af 27. april 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kom-
petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 120 af 5.5.2006, s. 22).
47