L 124 - svar på spm. 5 om kommentar til henvendelsen af 28/3-16 fra Ernst & Young P/S, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU spørgsmål 5 til L 124.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L124/spm/5/svar/1319016/1624787.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 124 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of- fentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Ind- førelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.) Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 31. marts 2016. Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 25. april 2016 J.nr. 15-2311412 Skatteudvalget 2015-16 L 124 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2016 fra Ernst & Young P/S, jf. L 124 – bilag 4. Svar Ernst & Young stiller i henvendelsen af 28. marts 2016 spørgsmålet, om der beregnes tillæg vedrørende frivilligt indbetalt acontoskat, som et selskab anmoder om at få omkon- teret til dækning af indkomstskat for perioden før etableringen af koncernforbindelsen. Lovforslaget indebærer, at selskaber, der overtages og indgår i en ny koncernforbindelse i løbet af indkomståret, sidestilles med andre selskaber i forhold til fristen for at betale acontoskat. Selskaber, som indtræder i en ny koncernforbindelse, får således mulighed for at angive og indbetale frivillig acontoskat senest den 1. februar i året efter indkomståret til dækning af indkomstskat vedrørende perioden før etableringen af den nye koncernfor- bindelse. Endvidere forlænges fristen for at anmode om omkontering af acontoskat, således at selskaberne senest den 1. februar i året efter indkomståret eller senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen kan anmode om, at acontoskat, der er angivet og indbetalt både før og efter etableringen af koncernforbindelsen, i stedet henføres til ind- komstperioder før etableringen af koncernforbindelsen. Der skal ifølge lovforslaget ikke beregnes tillæg af frivillig acontoskat, som efter anmod- ning i stedet henføres til indkomstperioder før etableringen af koncernforbindelsen. Her- ved svarer lovforslaget til de regler, der i dag gælder for beregning af tillæg ved omkonte- ring af acontoskat, som er betalt før etableringen af den nye koncernforbindelse. Hvis der i disse tilfælde skulle beregnes tillæg – med henblik på fuldt ud at sidestille selskaber, som etablerer ny koncernforbindelse, med andre selskaber – ville det kræve betydelige ændrin- ger af SKATs it-systemer, idet systemerne ikke kan skelne mellem ordinære og frivillige indbetalinger. Med hensyn til Ernst & Youngs eksempel vil selskab A, som etablerer ny koncernforbin- delse den 1. september 2017, således kunne angive og indbetale frivillig acontoskat frem til den 1. februar 2018 til dækning af indkomstskat vedrørende perioden før den 1. sep- tember 2017. Endvidere kan selskabet frem til den 1. februar 2018 anmode om, at acon- toskat, som selskabet har angivet, i stedet henføres til perioden før etableringen af kon- cernforbindelsen. Der beregnes ikke tillæg af frivillig acontoskat, som selskab A indbeta- ler senest den 1. februar 2018, og som efterfølgende omkonteres. Selskab A skal derfor i Ernst & Youngs eksempel indbetale 12 mio. kr. til dækning af indkomstskatten for perio- den 1. januar 2017 til 31. august 2017 for at undgå restskattetillæg.