Svar på spm. nr. S 996: Hvilken holdning har ministeren til, at forældre, der har stået på ventelisten til at adoptere fra Etiopien, får deres anciennitet overført til ventelister om adoption fra andre lande?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Til: Karen Ellemann
- Spørger: Magni Arge
- Minister: social- og indenrigsministeren
Svar på spm. S 996.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S996/svar/1318670/1624443.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Magni Arge (T). har d. 15. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 996 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 996: ”Hvilken holdning har ministeren til, at forældre, der har stået på ventelisten til at adop- tere fra Etiopien, får deres anciennitet overført til ventelister om adoption fra andre lande?” Svar: Jeg besluttede den 8. marts 2016 at stoppe formidlingen af børn fra Etiopien til adop- tion. Beslutningen blev truffet på baggrund af oplysninger om, at landets egne myndigheder og andre lande ser svagheder i det etiopiske system i forhold til grundlæggende prin- cipper for adoption, bl.a. at adoptionen aldrig må være styret af andet end hensynet til barnet. Endvidere ser det ikke længere ud til at lykkes for Etiopien at gennemføre de nødvendige reformer af adoptionssystemet med den hastighed, der er behov for, lige- som der er opstået tvivl om, hvorvidt der fortsat er et ønske fra den etiopiske regerings side om på sigt at tiltræde Haagerkonventionen på området. Det er vigtigt at understrege, at man som godkendt og ventende adoptionsansøger ikke kan være sikker på at adoptere et barn. En lang række faktorer kan således på- virke forløbet, uden at modtagerlandet har indflydelse herpå. Den formidlende organisation på området, Danish International Adoption (DIA), beslut- ter, hvilke principper der anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at tilbyde adoptionsansøgere at skifte venteliste. De adoptionsansøgere, som står på venteli- sten til Etiopien, har mulighed for at vælge en anden venteliste, hvor de vil blive place- ret sidst på den nye venteliste men med deres indbyrdes placering fra ventelisten til Etiopien intakt. Dette princip er tidligere anvendt i lignende situationer og blev ifølge DIA også anvendt ved formidlingsstoppet i forhold til Kenya i 2015. Som nævnt afhænger et adoptionsforløb af en række forskellige faktorer. DIA har i tråd hermed oplyst, at placeringen på ventelisten ikke i sig selv siger noget om vente- tiden eller ansøgernes reelle ”plads”, da dette i den sidste ende afhænger af flere for- skellige forhold, herunder af hvilke børn, der konkret frigives til adoption, set i forhold til adoptanternes godkendelse. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 3147 Doknr. 345698 Dato 25-04-2016 2015-16 S 996 endeligt svar Offentligt