Svar på spm. nr. S 928: Hvad mener ministeren om, at man som tyvebande fra Østeuropa ubesværet kan komme ind i Danmark grundet aftalerne i EU, men at man ikke risikerer at blive opdaget med varebilen fuld af tyvkoster ved udkørsel af Danmark, da grænsekontrollen ikke er etableret for dem, der forlader landet, og har ministeren til hensigt at ændre dette?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Til: Søren Pind
- Spørger: Tilde Bork
- Minister: udlændinge-, integrations- og boligministeren
Svar på spm. S 928.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S928/svar/1318644/1624389.pdf
Ministeren Side 1/2 21. april 2016 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 3473 Akt-id 64685 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Tilde Bork (DF) har den 8. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 928 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 928: Hvad mener ministeren om, at man som tyvebande fra Østeuropa ubesværet kan komme ind i Danmark grundet aftalerne i EU, men at man ikke risikerer at blive opdaget med varebilen fuld af tyvkoster ved udkørsel af Danmark, da græn- sekontrollen ikke er etableret for dem der forlader landet, og har ministeren til hensigt at ændre dette? Svar: Danmark indførte den 4. januar 2016 midlertidig grænsekontrol på den dansk- tyske grænse i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. Grænsekon- trollen er senest blevet forlænget indtil den 3. maj 2016. Indførelse og forlængelse af midlertidig grænsekontrol på de indre grænser skal ske inden for rammerne af Schengenreglerne. I overensstemmelse med Schen- gengrænsekodeksen kan et medlemsland indføre midlertidig grænsekontrol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikker- hed. Grænsekontrollen må ikke overstige det strengt nødvendige for at imødegå den alvorlige trussel. Grænsekontrollen ved den dansk-tysk grænse blev indført – og er efterfølgende blevet forlænget – som konsekvens af den meget store tilstrømning af flygtninge og migranter til Europa og den svenske id-kontrol. Regeringen har intet ønske om, at Danmark bliver endestation for de flygtninge og migranter, som ønsker at rejse videre til Sverige, men som ikke kan rejse videre uden de korrekte id-dokumenter. Grænsekontrollen har medført, at politiet er blevet mere synligt ved grænsen, hvilket i sig selv kan have en vis præventiv effekt. Grænsekontrollen er baseret på stikprøver af tilrejsende til Danmark og løbende observation af trafikken over grænsen. Det er således ikke alle rejsende, der vil blive kontrolleret. Politiets er 2015-16 S 928 endeligt svar Offentligt Side 2/2 imidlertid ikke er afskåret fra at gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på krimi- nelle aktiviteter i forbindelse med grænsekontrollen. Efter min opfattelse er det tvivlsomt, om vi kan løse alle problemer med organise- ret kriminalitet, herunder tyvebander, blot ved at intensivere grænsekontrollen. Indsatsen mod organiseret kriminalitet henhører imidlertid under justitsministe- ren. Omfanget af grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse evalueres løbende, og kontrollen vil selvfølgelig kunne intensiveres, hvis det skulle blive nødvendigt. Regeringen følger således situationen ved den dansk-tyske grænse tæt, og rege- ringen vil naturligvis forholde sig til eventuelle udviklinger i situationen. Inger Støjberg / Morten Duus