L 137 - svar på spm. 4 om gentagelsestilfælde, hvor en tidligere dømt for dyremishandling dømmes igen, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Lea Wermelin
Foreløbig besvarelse af 18. april 2016 på spørgsm=5l 4 til L 137.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L137/spm/4/svar/1318641/1624380.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2016 - 4189 Den 18. april 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 137, forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 13. april 2016 af Lea Wermelin (S). Spørgsmål nr. 4 til L 137 ”Hvor mange gentagelsestilfælde har der været af dyremishandling, dvs. tilfælde hvor en tidligere dømt dømmes igen?” Svar Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har forelagt spørgsmålet for Rigsadvokaten, som oplyser følgende vedrørende muligheden for ved elektroniske udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet af sager, hvor en person, der findes skyldig i mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., tidligere er straffet for overtrædelse af samme bestemmelse: ”Jeg kan oplyse, at der ikke i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er en særskilt gerningskode, der alene vedrører mishandling af dyr. Der er dog en gerningskode, som omhandler såvel mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., som grovere uforsvarlig behandling af dyr (uden karakter af mishandling), jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt. Det vil derfor være muligt at trække oplysninger om antallet af personer, der er fundet skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Det vil ligeledes være muligt at trække oplysninger om, hvor mange af disse personer, der tidligere er fundet skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. De ønskede data kræver imidlertid en bearbejdelse og systematisering i Rigsadvokatens ledelsesinformationssystem, hvorfor det ikke er muligt at tilvejebringe oplysninger inden for den angivne frist. Rigsadvokaten vil tilvejebringe de nævnte oplysninger hurtigst muligt og senest den 21. april 2016.” Jeg henholder mig til det af Justitsministeriet og Rigsadvokaten oplyste og vil eftersende de omhandlede oplysninger til udvalget, når de foreligger. Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 137 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Endeligt svar på spørgsmål 4 til L 137.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L137/spm/4/svar/1318641/1624379.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2016 - 4189 Den 21. april 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 137, forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 13. april 2016 af Lea Wermelin (S). Spørgsmål nr. 4 til L 137 ”Hvor mange gentagelsestilfælde har der været af dyremishandling, dvs. tilfælde hvor en tidligere dømt dømmes igen?” Svar I min foreløbige besvarelse af spørgsmålet den 18. april 2016 henvises til oplysninger fra Rigsadvokaten, der oplyser, at det er muligt at tilvejebringe de nævnte oplysninger, og det fremgår, at de anmodede oplysninger vil blive eftersendt. Rigsadvokaten har ved brev af 20. april 2016 oplyst følgende, til hvilket jeg henholder mig: ”POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter. Som anført i min tidligere udtalelse er der ikke i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) en særskilt gerningskode, der alene vedrører mishandling af dyr. Der er dog en gerningskode, som omhandler sager om såvel mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., som grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. nedenfor. Sager om overtrædelse af dyreværnsloven kan i POLSAS registreres under gerningskoden 89110 (Dyreværnsloven) eller gerningskoden 89111 (Dyreværnsloven, mishandling/grovere uforsvarlig behandling). Derudover er der en række forskellige gerningskoder, der vedrører sager om dyretransport. Gerningskoden vedrørende mishandling/grovere uforsvarlig behandling (89111) blev oprettet i 2007. Gerningskoden vedrørte på daværende tidspunkt alene sager om mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr i forbindelse med dyretransporter (Dyretransport, mishandling/grovere uforsvarlig behandling). Gerningskoden 89111 blev i juni 2014 ændret således, at samtlige sager om mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr efter dyreværnsloven skal registreres under denne gerningskode (Dyreværnsloven, mishandling/grovere uforsvarlig behandling). Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 137 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 4 ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) undersøgt antallet af personer, der er fundet skyldige i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr registreret på gerningskoden 89111. Jeg kan oplyse, at der i perioden fra 2011 og frem til den 15. april 2016 er registreret 68 fældende afgørelser fordelt på 52 personer på gerningskoden 89111. Rigsadvokaten har herefter ved elektroniske udtræk fra POLSAS undersøgt, hvor mange af disse 52 personer, der tidligere er fundet skyldig i mishandling/grovere uforsvarlig behandling, hvor overtrædelsen er registret på gerningskoden 89111. Jeg kan oplyse, at ingen af de 52 personer tidligere er fundet skyldig i mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr, hvor overtrædelsen er registreret på gerningskoden 89111. Jeg skal dog bemærke, at der kan være en væsentlig usikkerhed omkring oplysningerne om antallet af sager om mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr, herunder om personer der tidligere er fundet skyldige i sådanne forhold. Det skyldes, at gerningskoden 89111 først blev oprettet i 2007, og at den indtil juni 2014 alene vedrørte sager om dyretransport. En række sager om mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr, som i dag skal registreres under gerningskode 89111, vil derfor tidligere være blevet registreret under den generelle gerningskode om dyreværnsloven (89110). Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at sager om mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr kan være registreret på den generelle gerningskode om overtrædelse af dyreværnsloven (89110), f.eks. fordi politiet først efter modtagelsen af anmeldelsen har vurderet, at der er tale om mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr. Det er ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at opgøre, hvor mange af de sager som er registreret under gerningskoden 89110, der vedrører mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr. Dette vil forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af et større antal sager. En sådan gennemgang har jeg på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at iværksætte. ” Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen