Betænkning afgivet den 19/4-16

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L125.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L125/bilag/6/1624120.pdf

    Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 19. april 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
    erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om
    videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime
    uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
    under Kulturministeriet
    (Justering af fremdriftsreformen m.v.)
    [af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 1 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den den 24. februar 2016 og
    var til 1. behandling den 17. marts 2016. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
    Forskningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
    sendte den 8. december 2015 dette udkast til udvalget, jf.
    UFU alm. del – bilag 52. Den 24. februar 2016 sendte ud-
    dannelses- og forskningsministeren de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 8 spørgsmål til uddannelses- og
    forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
    ændringsforslag.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er meget
    tilfredse med, at man nu justerer fremdriftsreformen. De
    centrale tilmeldingskrav har medført et meget stort bureau-
    krati for uddannelsesinstitutionerne. For SF har det derfor
    været afgørende at få gjort op med de rigide tilmeldings-
    krav. Samtidig er SF glad for, at studieaktivitetskravet er
    endt med at være på 45 ECTS-point og ikke 60 ECTS-point,
    som ministeren lagde op til. SF er ikke enig i den del af lov-
    forslaget, der medfører delvis brugerbetaling på supplerings-
    kurserne, og SF har i forhandlingene peget på en alternativ
    finansiering, således at der fortsat er fri og lige adgang til
    uddannelse. SF mener, at lovforslaget er første skridt på ve-
    jen mod at afskaffe de uhensigtsmæssigheder, som frem-
    driftsreformen har medført. Lovforslaget giver uddannelses-
    institutionerne mere frihed og de studerende mere indflydel-
    se. SF er dog fortsat kritisk over for de økonomiske rammer,
    som binder udddannelsesinstitutionerne, fordi SF mener, at
    store dele af den besparelse, som forligspartierne, inklusive
    SF, har besluttet, ikke indfries, når de studerendes mulighed
    for at tage et studiejob forringes, når der skabes øget bureau-
    krati, og når man presser de unge så hurtigt igennem, at det
    kan medføre øget frafald.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
    kastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod det
    stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at der er
    behov for et opgør med fremdriftsreformen. Justeringen af
    fremdriftsreformen adresserer ikke de grundlæggende pro-
    blemer og den stramme økonomiske ramme i fremdriftsre-
    Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
    L 125 Bilag 6
    Offentligt
    formen. Politisk har man blot flyttet ansvaret, så uddannel-
    sesinstitutionerne skal tvinge de studerende hurtigere igen-
    nem. Problemet er parkeret hos universiteterne, og de stude-
    rende kan risikere at få det endnu sværere end i dag. Desu-
    den bliver der med justeringen indført brugerbetaling på de
    kurser, som f.eks. lærere, pædagoger og socialrådgivere skal
    bruge for at læse videre på universitetet. Det vil komme til
    at koste studerende dyrt og kan i praksis betyde, at det kun
    er kapitalstærke studerende, der kan videreuddanne sig.
    Lovforslaget åbner også for, at universiteterne får lov til at
    sætte generelle karakterkrav, og Københavns Universitet vil
    f.eks. indføre en barriere på alle uddannelser på 6. I Enheds-
    listen er vi bekymret for, at øget brug af karakterbarrierer vil
    ramme unge, som ikke kommer fra en akademisk baggrund
    eller f.eks er ordblinde. Det kan være skadeligt for den soci-
    ale mobilitet i vores samfund.
    Et andet mindretal i udvalget (LA) stemmer ved 3. be-
    handling hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet
    stemmer hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal
    (udvalget med undtagelse af EL og LA):
    Til § 5
    1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »nr. 6« til:
    »nr. 5«.«
    [Konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 2]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 12, stk.
    1, nr. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-
    stitutioner under Kulturministeriet ophæves med lovforsla-
    gets § 5, nr. 2, hvorefter lovens § 12, stk. 1, nr. 3-10, bliver
    til nr. 2-9. Den rette henvisning i § 12, stk. 1, nr. 7, som bli-
    ver nr. 6, vil derfor være til nr. 5.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Mai Mercado (KF)
    Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Kaare Dybvad (S) Julie Skovsby (S)
    Mette Reissmann (S) Pernille Schnoor (S) Eva Flyvholm (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    1 Bilag
    Oversigt over bilag vedrørende L 125
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren
    5 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 125
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan karakterkrav på 6 kan forventes at påvirke de små
    fag som f.eks. polsk og tyrkisk på Københavns Universitet, til uddan-
    nelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om det er fagligt relevant på alle uddannelser med et generelt
    karakterkrav på 6, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    3 Spm., om der kan ses en tendens til, at der samlet set er flere studeren-
    de fra en ikkeakademisk baggrund, der er kommet ind på universitetet
    med et karaktergennemsnit under 6, til uddannelses- og forskningsmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om ministeren kan bekræfte, at der er en klar tendens til, at un-
    ge fra en akademisk baggrund gennemsnitligt opnår højere karakterer
    end andre unge, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm., om ministeren vil sikre, at oplysninger om universiteternes op-
    tag og afslag af bachelorer bliver offentligt tilgængelige, til uddannel-
    ses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm., om ministeren vil sørge for at skabe overskuelighed over uni-
    versiteternes faktiske krav om gennemførsel af supplerende uddannel-
    sesaktiviteter for at starte på en kandidatuddannelse, til uddannelses-
    og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm., om ministeren kan bekræfte, at kandidatuddannelse på deltid,
    uden deltagerbetaling og SU, kan være relevant for både universitets-
    bachelorer og professionsbachelorer, der ønsker at kombinere kandi-
    datuddannelse med relevant erhvervsarbejde, til uddannelses- og
    forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvornår ministeren vil tage initiativ til drøftelser om deltids-
    kandidatuddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    3