L 143 - svar på spm. 25 om hvordan ministeren vil sikre, at godkendelse af private behandlingstilbud sker på lige vilkår, og at der ikke stilles større krav til private end til offentlige behandlingssteder, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: May-Britt Kattrup
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
SUU L 143 – svar på spm. 25 [DOK73663].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L143/spm/25/svar/1318248/1623877.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 25 (L 143) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA). Spørgsmål nr. 25: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at godkendelse af pri- vate behandlingstilbud sker på lige vilkår, og at der ikke stilles større krav til private end til offentlige behandlingssteder?” Svar: Private hospitaler og klinikker, som ønsker at modtage patienter fra det offentlige til udredning under det udvidede frie sygehusvalg, sådan som lovforslaget giver mulig- hed for, vil skulle følge de samme retningslinjer vedr. kvalitet m.v., som gælder for det udvidede frie valg til behandling. Private hospitaler og klinikker, som modtager patienter fra det offentlige, er i lighed med de offentlige sygehuse blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsmodellen sikrer, at privathospitaler lever op til en række kvalitetsstandarder inden for patientsikkerhed og kvalitetsforbedringer. I regionernes økonomiaftale for 2016 blev det besluttet at udfase akkreditering for de offentlige sygehuses vedkommende. Danske Regioner og Brancheforeningen for Pri- vathospitaler (nu Sundhed Danmark) har imidlertid, så vidt det er ministeriet be- kendt, efter privathospitalernes ønske, aftalt, at privathospitalerne for nuværende fortsat skal akkreditereres, hvis de modtager patienter fra det offentlige. IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) arbejder derfor på en slanket og mere moderne version til privathospitalerne, så akkrediteringen fokuserer på standarder, som har betydning for kvaliteten og patientsikkerheden, så privatho- spitalerne ikke skal bruge ressourcer på at dokumentere unødvendige processer. Den fortsatte akkreditering af privathospitalerne, der som nævnt er ønsket af bran- chen selv, opfatter jeg ikke som udtryk for, at der skal stilles stærkere krav til privat- hospitalerne end til de offentlige sygehuse. Jeg opfatter det som udtryk for, at den kommende moderniserede akkrediteringsmodel betragtes som en hensigtsmæssig måde at dokumentere privathospitalernes kvalitet på. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Laura Toftegaard Pedersen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 21. april 2016 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUM Sagsnr.: 1600691 Dok. nr.: 73663 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 143 endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Side 2