Fremsat den 20. april 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder)

Fremsat den 20. april 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af arkivloven
(Kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen)
§ 1
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august
2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008,
lov nr. 652 af 18. maj 2015 og § 3 i lov nr. 742 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at kroer kan anvende kongekronen.
§ 5 b. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at kongekronen må anvendes som en del af foreningers og
virksomheders logo, når historiske grunde taler for det.«
2. Overalt i kapitel 6 ændres »Statens Arkiver« til: »Rigsar-
kivet«.
3. Overalt i kapitel 6 ændres »Statens Arkivers« til: »Rigsar-
kivets«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 174 Folketinget 2015-16
Kulturmin.
AK001160
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give kulturministeren
hjemmel til at tillade kroer, foreninger og virksomheder at
anvende kongekronen.
Kongekronen er klassificeret som et statskendetegn, og
anvendelsen er forbeholdt statslige myndigheder og konge-
huset. Lovforslagets formål er ikke at ændre ved denne sta-
tus i øvrigt.
Nogle kroer, foreninger og virksomheder anvender i dag
kongekronen af forskellige historiske grunde. Lovforslaget
har til hensigt at give kulturministeren hjemmel til at tillade,
at kroer, foreninger og virksomheder kan anvende konge-
kronen, når særlige historiske forhold taler for det.
Det foreslås overalt i kapitel 6 i arkivloven at ændre nav-
net Statens Arkiver til Rigsarkivet samt navnet Statens Arki-
vers til Rigsarkivets. Baggrunden for ændringen er, at Rigs-
arkivet er den betegnelse, som er mest udbredt i befolknin-
gen og derfor også oftest anvendes. Navneændringen blev
vedtaget ved lov nr. 652 af 18. maj 2015, men omfattede
ved en fejl ikke § 22 a, som blev vedtaget ved lov nr. 742 af
1. juni 2015 på Finansministeriets område, hvor Statens Ar-
kiver og Statens Arkivers nævnes i § 3. Med bestemmelser-
ne vil navnet overalt i arkivloven være ændret fra Statens
Arkiver til Rigsarkivet samt fra Statens Arkivers til Rigsar-
kivets.
2. Baggrund
2.1. Den historiske baggrund for kroernes anvendelse af
kongekronen
Betegnelsen kongeligt privilegerede har indtil 1912 været
anvendt om blandt andet udvalgte kroejere med en særlig
bevilling. Bevillingen knyttede sig til kroejeren og ikke til
kroen. Efter 1912 ophørte bevillingsformen og dermed også
efterhånden titlen som kongeligt privilegeret. Der er ikke en
sammenhæng mellem de gamle regler om bevillingen til at
drive kro og muligheden for at anvende kongekronen som
symbol. Alligevel har en række kroejere anvendt kongekro-
nen i tilknytning til krovirksomheden.
De nuværende kroer, hvor tidligere kongeligt privilegere-
de kroejere drev kro, anses for at være en vigtig del af Dan-
marks kulturarv, da de fortæller kulturhistorien om det hi-
storiske netværk af kongeligt privilegerede kroer, som sikre-
de den vejfarende et overnatningssted med mulighed for for-
plejning.
2.2. Den historiske baggrund for foreningers og
virksomheders anvendelse af kongekronen
Der er i dag nogle foreninger og virksomheder, som har
haft tradition for at anvende kongekronen i deres logo.
Blandt disse har nogle fået tilladelse af tidligere medlemmer
af kongehuset til eksempelvis at kalde sig kongelig eller til
at anvende kongekronen i deres logo. Disse tilladelser kan af
forskellige grunde være vanskelige at dokumentere. Det er
ligeledes uklart, om de enkelte tilladelser indebar en ret til at
bruge kongekronen, samt om tilladelserne var tidsbegrænset.
Lovforslaget vil skabe en hjemmel for kulturministeren til
at tillade, at kongekronen må anvendes som en del af visse
foreningers og virksomheders logo, når historiske grunde ta-
ler for det.
Dette lovforslag omfatter ikke virksomheder mv., der er
tildelt prædikatet »Kongelig Hofleverandør«.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Kroers mulighed for at anvende kongekronen
3.1.2. Gældende ret
Efter gældende ret må kroer, hvor tidligere kongeligt pri-
vilegerede kroejere drev kro, ikke anvende kongekronen.
I følge straffelovens § 132, jf. lovbekendtgørelse nr. 873
af 9. juli 2015, straffes med bøde den, som forsætligt eller
ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter kendetegn eller
dragt, der er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myn-
dighed eller militærpersoner.
Kongekronen anses for at være et statskendetegn, som er
forbeholdt kongehuset og statslige myndigheder. Den dan-
ske kongekrone har, set forfra, fem synlige bøjler, som
øverst bøjer ind mod midten af kronens cirkel. I bøjlernes
foreningspunkt er placeret et rigsæble. Øverst på rigsæblet
er placeret et kløverbladskors. Kongekronen indgår i det
danske rigsvåben.
Hensynet bag beskyttelsen af kongekronen som statsken-
detegn er, at det skal være umiddelbart synligt, at en person
eller institution, der udøver myndighed, repræsenterer sta-
ten.
Det fremgår af arkivlovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr.
1035 af 21. august 2007, at Rigsarkivet behandler sager ve-
drørende brug af rigsvåbenet, som kongekronen er en del af.
Rigsarkivet påser, om en anvendt kongekrone kan forveks-
les med statskendetegnet og derfor er retsstridig. Hvis Rigs-
arkivet finder, at kongekronen anvendes på en retsstridig
måde, overgives den pågældende sag til politiet til videre
foranstaltning.
Det fremgår af varemærkelovens § 14, nr. 3, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 192 af 1. marts 2016, at tegn, emblemer og
våben, som har offentlig interesse, er udelukket fra registre-
ring, medmindre deres registrering er blevet tilladt af ved-
kommende myndighed.
Kongekronen er i henhold til Pariserkonventionens (1967)
artikel 6c, 1 a, officielt notificeret over for andre stater og
udenlandske og mellemfolkelige institutioner som statsken-
detegn. I medfør af denne artikel er det forbudt at bruge vå-
ben, flag og andre statsemblemer, som tilhører unionslande-
2
ne, når en sådan brug ikke er tilladt af vedkommende myn-
dighed.
3.1.3. Kulturministeriets overvejelser om kroers anvendelse
af kongekronen
Eftersom arkivloven fastsætter, at Rigsarkivet behandler
sager om brug af rigsvåbenet herunder kongekronen, lægger
lovforslaget op til, at bestemmelserne vedrørende kongekro-
nen indsættes i arkivloven.
Lovforslaget skal ses i lyset af, at Grønhøj Kro, hvor en
tidligere ejer havde kongeligt privilegium på driften af
kroen, i 2015 blev idømt bøde for at skilte med kongekro-
nen. Efter den gældende lovgivning har kroer, hvor en til-
svarende situation gør sig gældende, ikke ret til at anvende
kongekronen.
Da kulturhistoriske hensyn taler for, at de kroer, hvor en
tidligere ejer havde kongeligt privilegium på driften af
kroen, skal kunne anvende kongekronen, lægger lovforsla-
get op til, at kulturministeren fremover kan fastsætte nærme-
re regler om, at kroer kan anvende kongekronen. Dette skal
sikre, at de pågældende kroer kan anvende kongekronen ef-
ter nærmere regler som led i formidlingen af kulturhistorien
om det historiske netværk af kongeligt privilegerede kroer,
som sikrede den vejfarende et overnatningssted med mulig-
hed for forplejning.
Efter gældende ret kan kroer, hvor tidligere kongeligt pri-
vilegerede kroejere drev kro, ikke registrere et varemærke,
hvori kongekronen indgår, hvilket lovforslaget ikke lægger
op til at ændre på.
Lovforslaget ændrer ikke på, at andre stater og udenland-
ske og mellemfolkelige institutioner ikke kan bruge konge-
kronen.
3.2. Foreningers og virksomheders anvendelse af
kongekronen
3.2.1 Gældende ret
Efter gældende ret må kongekronen ikke anvendes som en
del af foreningers og virksomheders logo, såfremt det ikke
er muligt at fremlægge dokumentation for retten hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.1.2 om gældende ret.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser om foreningers og
virksomheders anvendelse af kongekronen
Det er konstateret, at nogle foreninger og virksomheder
anvender kongekronen i deres logo. Blandt disse har nogle
fået tilladelse af tidligere medlemmer af kongehuset til ek-
sempelvis at kalde sig Kongelig. Da de pågældende forenin-
ger og virksomheder har en tradition for at anvende konge-
kronen for at fortælle historien om tilknytningen til konge-
huset, vil lovforslaget skabe en hjemmel for kulturministe-
ren til at tillade, at kongekronen må anvendes som en del af
visse foreningers og virksomheders logo, når historiske
grunde taler for det.
Det er med lovforslaget tiltænkt, at kulturministeren på
baggrund af en ansøgning fra en forening eller virksomhed
kan bestemme, at den pågældende forening eller virksomhed
må anvende kongekronen som en del af deres logo.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.1.3 om Kulturministeriets overvejelser om kroers an-
vendelse af kongekronen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for hverken stat, regioner eller kom-
muner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven-
ser for borgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar
2016 til den 7. marts 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, Advokatrådet, Organisati-
onen Danske Arkiver, LO, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danmarks Restauranter & Cafeer, Dansk Erhverv, Dansk
Heraldisk Selskab, Organisationen Danske Museer, Dansk
Historisk Fællesråd, Dansk Industri, Horesta, Det Kongelige
Selskab for Fædrelandets Historie, Danmarks-Samfundet,
Kongelig Dansk Aeroklub, Kongelig Dansk Yachtklub, For-
eningen for Officerer uden for aktiv Tjeneste, Dansk Solda-
terforenings Landsråd, Det Kongelige Danske Videnskaber-
nes Selskab og Marienlyst.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
3
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret må kroer, hvor tidligere kongeligt pri-
vilegerede kroejere drev kro, ikke anvende kongekronen.
Forslaget til § 5 a fastsætter, at kulturministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at kroer kan anvende kongekro-
nen.
De nærmere regler vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Det er med lovforslaget tiltænkt, at det af bekendtgørelsen
skal fremgå, at en kro på krobygningens facade og i umid-
delbar nærhed af krobygningen kan skilte med kongekronen,
såfremt en tidligere ejer af kroen var kongeligt privilegeret.
Efter 1912 ophørte bevillingsformen og dermed også efter-
hånden titlen som kongeligt privilegeret. Rigsarkivet kan bi-
stå med at oplyse om, hvorvidt en tidligere ejer af en konk-
ret kro var kongeligt privilegeret.
Det er med lovforslaget tiltænkt, at det i bekendtgørelsen
gøres til en betingelse for anvendelsen af kongekronen, at
der fortsat drives kro i krobygningen. Ved kro forstås i den-
ne lov et offentligt sted, der serverer mad og drikke, som
kan indtages på stedet. For de kroer, hvis hovedbygning
ifølge Bygnings- og Boligregisteret er opført efter 1912, er
det derudover tiltænkt, at det gøres til en betingelse, at ho-
vedbygningen skal fremstå med et arkitektonisk udtryk fra
tiden før 1912. Endelig gøres det til en betingelse, at kroen
bærer ordet kro i sit navn.
Bekendtgørelsen skal udformes således, at de pågældende
kroer udelukkende kan anvende kongekronen på krobygnin-
gen og på et henvisningsskilt i umiddelbar nærhed af byg-
ningen f.eks. ved indkørslen til kroen. Kongekronen må ikke
anvendes i andre sammenhænge. F.eks. kan kongekronen
kun fremgå på kroens hjemmeside, hvis den indgår som en
naturlig del af en fotografisk gengivelse af krobygningen el-
ler/og af krobygningens nære omgivelser. En konsekvens er,
at kroen ikke kan registrere et varemærke, hvori kongekro-
nen indgår. Ved opsætning af nye skilte skal kongekronen
være ledsaget af teksten Kro med tidligere kongeligt privile-
geret ejer.
Ejere af kroer, som ønsker at gøre brug af muligheden for
at anvende kongekronen, skal anmelde et sådant ønske til
Rigsarkivet inden 2 år efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.
Herefter bortfalder muligheden for at anvende kongekronen.
Efter gældende ret må kongekronen ikke anvendes som en
del af foreningers og virksomheders logo, såfremt det ikke
er muligt at fremlægge dokumentation for retten hertil.
Forslaget til § 5 b fastsætter, at kulturministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at kongekronen må anvendes som
en del af visse foreningers og virksomheders logo, når histo-
riske grunde taler for det.
De nærmere regler fastsættes i en bekendtgørelse.
Det er med lovforslaget tiltænkt, at kulturministeren på
baggrund af en ansøgning fra en forening eller virksomhed
kan bestemme, at den pågældende forening eller virksomhed
må anvende kongekronen som en del af deres logo.
I vurderingen af en ansøgning fra en forening eller virk-
somhed kan der lægges vægt på, om foreningen eller virk-
somheden kan dokumentere en tilladelse fra et tidligere
medlem af kongehuset til at kalde sig Kongelig eller en an-
den lignende tilladelse fra en statslig myndighed.
Der kan forekomme tilfælde, hvor denne dokumentation
ikke kan fremskaffes f.eks. på grund af ødelagt arkiv. I så
fald skal den pågældende forening eller virksomhed sand-
synliggøre, at en sådan tilladelse har eksisteret. I forhold til
denne sandsynliggørelse kan der lægges vægt på andre hi-
storiske forhold eksempelvis, at et tidligere medlem af kon-
gefamilien har repræsenteret foreningen som æresmedlem
eller lignende, samt hvor længe foreningen eller virksomhe-
den har anvendt kongekronen i deres logo.
Tilladelsen til at anvende kongekronen er betinget af, at
foreningen ikke ændrer formål.
4
Dette lovforslag omfatter ikke virksomheder mv., der er
tildelt prædikatet »Kongelig Hofleverandør«, som er en ord-
ning, Kongehuset administrerer.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås overalt i kapitel 6 i arkivloven at ændre nav-
net Statens Arkiver til Rigsarkivet samt navnet Statens Arki-
vers til Rigsarkivets. Baggrunden for ændringen er, at Rigs-
arkivet er den betegnelse, som er mest udbredt i befolknin-
gen og derfor også oftest anvendt. Navneændringen blev
vedtaget ved lov nr. 652 af 18. maj 2015, men omfattede
ved en fejl ikke § 22 a, som blev vedtaget ved lov nr. 742 af
1. juni 2015 på Finansministeriets område, hvor Statens Ar-
kiver og Statens Arkivers nævnes i § 3. Med bestemmelser-
ne vil navnet overalt i arkivloven være ændret fra Statens
Arkiver til Rigsarkivet samt fra Statens Arkivers til Rigsar-
kivets.
Til § 2
Med bestemmelsen foreslås det, at loven træder i kraft den
1. juli 2016.
Til § 3
Med bestemmelsen foreslås det, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§ 1
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21.
august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10.
december 2008, lov nr. 652 af 18. maj 2015 og § 3
i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at kroer kan anvende kongekronen.
§ 5 b. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at kongekronen må anvendes som en del
af foreningers og virksomheders logo, når histori-
ske grunde taler for det.«
Statens Arkiver er nævnt i arkivlovens kapitel 6 i
§ 22 a, stk. 3.
2. Overalt i kapitel 6 ændres »Statens Arkiver« til:
»Rigsarkivet«.
Statens Arkivers er nævnt i arkivlovens kapitel 6 i
§ 22 a, stk. 3.
3. Overalt i kapitel 6 ændres »Statens Arkivers« til:
»Rigsarkivets«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6