L 147/ L 148 - svar på spm. 9 om loven begrænser klagemuligheden for borgerne sammenholdt med i dag, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til L 147, forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) )/L 148, forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, stillet den 13. april 2016 af
Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 9 til L 147/L148
”Begrænser loven klagemuligheden for borgerne sammenholdt med i dag?”
Svar
Med forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
indarbejdes VVM-reglerne fra en række sektorlove, i en samlet lov. Som det fremgår af gennemgangen
nedenfor, foretages der i den forbindelse en række ændringer i de gældende klageregler. Det fremgår
desuden af gennemgangen, at klagereglerne fastholdes på en række områder.
Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet:
For lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), lov om kontinentalsoklen
(kontinentalsokkelloven) samt lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) videreføres reglerne
om klagefrist samt reglerne om, hvem der er klageberettiget. Efter de tre love kan screeningsafgørelser
påklages til fuld prøvelse. Efter forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) kan screeningsafgørelser kun påklages til prøvelse af retlige spørgsmål.
Lovforslaget indeholder i § 49, stk. 4, hjemmel til, at energi-, klima- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at screeningsafgørelser kan påklages til Energiklagenævnet og de nærmere regler
herfor. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den forudsættes anvendt til at videreføre
de gældende klageregler.
Miljø- og Fødevareministeriet:
Sager om VVM vedrørende råstofindvinding på havet reguleres i dag i råstofloven, og det er således
råstoflovens klageregler, der finder anvendelse. Der vil ikke ved indførelsen af den nye lov ske en
begrænsning af klagemuligheden for borgerne sammenholdt med i dag.
Sager om VVM vedrørende havbrug er i dag reguleret i to forskellige regelsæt. Havbrug beliggende helt
eller delvist længere end 1 sømil fra kysten er omfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet
(havmiljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, og af bekendtgørelse nr. 382 af
25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil
fra kysten. Havbrug beliggende inden for en afstand af 1 sømil fra kysten er omfattet af de generelle
regler om VVM i planloven og i VVM-bekendtgørelsen med hjemmel i planloven. Klageprocedurerne
er ikke meget forskellige i de to regelsæt, idet kredsen af klageberettigede dog er lidt bredere i
havmiljøloven end i planloven og efter planloven kan screeningsafgørelser kun påklages til prøvelse af
retlige spørgsmål.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 endeligt svar på spørgsmål 9 , L 148 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Med lovforslaget samles VVM-reglerne for alle havbrug i én lov. Alle havbrug bliver dermed fremover
omfattet af klagereglerne, der følger af lovforslaget. Som udgangspunkt er det med lovforslaget
forudsat, at der for havbrug skal gælde samme klageregler som for projekter på land. Dog indeholder
lovforslaget i § 50, stk. 2, mulighed for, at der kan fastsættes særlige regler om klageberettigelse i sager
vedrørende projekter på havet.
I de tilfælde, hvor en VVM-konsekvensvurdering munder ud i en VVM-tilladelse, og denne bliver
erstattet af en miljøgodkendelse eller en råstoftilladelse, vil klagesagerne følge klagereglerne i
henholdsvis miljøbeskyttelsesloven og råstofloven.
For lov om planlægning og den i medfør heraf udstedte VVM-bekendtgørelse videreføres de gældende
klageregler for landbaserede projekter. For så vidt angår miljøkonsekvensrapporten bemærkes det, at
med løsrivelsen af VVM-reglerne fra den kommunale planlægning i planloven og andre sektorlove har
miljøkonsekvensrapporten fået status af et oplysningsgrundlag for sagen. Der kan derfor ikke klages
selvstændigt over miljøkonsekvensrapporten, men en klage herover vil kunne indgå i en klage over
VVM-tilladelsen.
For lov om kystbeskyttelse videreføres de gældende klageregler.
For lov om miljøvurdering af planer og programmer er der tale om en videreførelse af de gældende
klageregler.
Esben Lunde Larsen / Camilla Brask Lentz