B 36 - svar på spm. 1 om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget inklusive de stillede ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. 4. 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (B 36) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Holst (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser til B 36 inklusiv de stillede
ændringsforslag?”
Svar:
Beslutningsforslaget B 36 indeholder forslag om indførelse af opsættende virkning i
klagersager for borgere med handicap. Der er efterfølgende stillet et ændringsforslag.
I beslutningsforslag og ændringsforslag fremgår der kriterier, som er forudsat skal
være opfyldt, for at klagesager kan tillægges opsættende virkning. Kriterie a og b er
indeholdt i det oprindeligt fremsatte B36, mens kriterie c er tilføjet i ændringsforslaget.
a. Borgerens hjælp fratages eller nedsættes i forhold til den hjælp, som borgeren
er visiteret til.
b. Borgerens funktionsevne er ikke forbedret.
c. Kommunens afgørelse om fratagelse eller nedsat hjælp får vidtrækkende
konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette.
I forhold til kriterie a og b indsnævrer kriterie c beslutningsforslaget. Der er dog fortsat
forhold, som vil kræve en nærmere stillingtagen, og som vil have betydning for de
økonomiske konsekvenser. Det skyldes, at vurdering af funktionsevne kombineret
med ændringen af hjælpen, samt hvilken hjælp der ikke eller kun vanskeligt lader sig
genoprette, vil skulle normeres og afgrænses nærmere i forbindelse med udmøntnin-
gen i et lovforslag, da de konkrete situationer, der kan være tale om, kan opfattes
forskelligt af myndighed og borger, og er dermed ikke entydige.
Selv om der forudsættes en forholdsvis restriktiv udmøntning af beslutningsforslaget
kombineret med en optimering af sagsforløbet i Ankestyrelsen, vil der være merudgif-
ter. De delelementer, der indebærer merudgifter, fremgår af tabel 1.
Sagsnr.
2016 - 3087
Doknr.
344989
Dato
19-04-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 36 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Tabel 1
Delelementer med betydning for forslagets økonomiske konsekvenser
Delelement Beskrivelse
Sagsbehandling i
Ankestyrelsen Identifikation af sager med opsættende virkning
Hvis det alene er Ankestyrelsen, der skal identificere sagerne, skønnes det, at Ankestyrelsen
skal foretage en reel faglig sagsbehandling af, om sagen skal have opsættende virkning i
forhold til kriterierne, Der skønnes med udgangspunkt i det eksisterende antal sager at dreje
sig om ca. 7.900 årligt. Forudsættes der i stedet fx fastlagt markører fra kommunerne ved
indsendelse af en klagesag, om kriterierne er opfyldt, således at Ankestyrelsen kun skal
vurdere sager på den baggrund, skønnes Ankestyrelsen kun at skulle vurdere ca. 1.000
sager i forhold til kriterierne om opsættende virkning. Givet disse forudsætninger kan mer-
udgifterne skønnes til mellem 3-16 mio. kr. årligt.
Det skal bemærkes, at særligt kriteriet om at vurdere funktionsevnen i forhold til nedsættel-
sen/bortfald af hjælpen vil give tidsmæssige udfordringer i forhold til en hurtig afgørelse af,
om sagen skal have opsættende virkning, da det vurderes at medføre inddragelse af læge-
faglig ekspertise samt partshøring.
Evt. reduktion af klagesagsbehandlingsperioden
En klagesag vedrørende de omfattede områder forventes i 2016 at blive behandlet på
gennemsnitligt ca. 3,5 måneder. En nedbringelse af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
til fx 8 uger på 1.000 sager vil skønsmæssigt forudsætte en merbevilling på 0,9 mio. kr. årligt.
Alternativt vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager stige med 0,3 mdr. i det
første år efter indførelsen, alt andet lige.
Stigning i antallet af klagesager
Det må forventes, at antallet af klagesager vil kunne stige som følge af beslutningsforslaget
med deraf følgende merudgifter til sagsbehandling.
Merudgifter til
ydelser
I perioden indtil opsættende virkning kan identificeres
Det forudsættes, at borgerens hidtidige hjælp fortsætter i perioden fra klagen indbringes, til
der foreligger en afgørelse om, hvorvidt klagen kan blive omfattet af opsættende virkning.
Merudgifterne vil afhænge af den konkrete tilrettelæggelse af, hvorledes identifikation af
sagerne skal ske. Uanset en eventuel merbevilling til at minimere sagsbehandlingstiden, vil
der altid være en vis sagsbehandlingstid og dermed administrative merudgifter forbundet
hermed. Det vil derfor ikke være muligt at fjerne merudgifter til ydelser i denne periode. Bl.a.
vil der særligt i forhold til at vurdere kriterie a og b være brug for partshøring og lægefaglige
vurderinger, jf. ovenfor.
Merudgifter i perioden med opsættende virkning
I klagesager, der tillægges opsættende virkning, vil der være merudgifter til ydelser, frem til
klagesagen er afsluttet. Også her vil der uanset en eventuel merbevilling til at minimere
sagsbehandlingstiden være en vis sagsbehandlingstid, hvorfor der vil være merudgifter i
denne periode.
Styringsmæssige
konsekvenser
Det skal bemærkes, at særligt to af beslutningsforslagets betingelser vil kunne rejse sty-
ringsmæssige problemstillinger. Det drejer sig om kriterierne a og b, idet det efter gældende
regler er muligt inden for lovens rammer at nedsætte hjælpen ved uændret funktionsevne,
ligesom det er legitimt at tage både faglige og økonomiske hensyn i afgørelsen.
Derudover vil de styringsmæssige konsekvenser afhænge af, hvordan kriterierne konkret
omsættes i lovgivning. Nedenstående case, der umiddelbart vurderes at falde inden for de
tre kriterier, kan illustrere problemstillingen:
Case
En borger er i eksternt § 107- tilbud, og kommunen vurderer, at formålet med tilbuddet er
ophørt, og at borgeren kan flytte til et af kommunens bomiljøer. Såfremt borgeren får opsæt-
tende virkning på en sådan flytning, vil det betyde, at kommunen ikke kan flytte borgeren, før
sagen er behandlet i Ankestyrelsen. Udgiften til et § 107-tilbud købt eksternt kan være 7-
800.000 kr. årligt, mens udgiften til kommunens egne bomiljøer fx kan være ca. 300.000 kr.
årligt.
Ovenstående illustrerer, hvilke elementer der kan indebære merudgifter, men den
faktiske merudgift for denne type af forslag vil afhænge af resultatet af DUT-
forhandling med KL af det konkrete lovforslag. Som det fremgår af den skitserede
case, vil der kunne være tale om indgriben i den generelle mulighed for tilrettelæggel-
se af indsatsen, dvs. at det ikke kun bliver et spørgsmål om økonomi isoleret set i
forbindelse med forslaget, men også om hvordan den sociale indsats skal tilrettelæg-
ges. Det må forventes, at KLs DUT-krav vil blive set i lyset heraf, hvilket indebærer
usikkerhed om et endeligt finansieringsbehov.
3
Der ses ikke i beslutningsforslaget at være anvist finansiering til resultat af DUT-
forhandlinger samt ressourcer til en optimering af sagsbehandlingstiden i Ankestyrel-
sen i forbindelse med identifikation af sagerne med opsættende virkning og den efter-
følgende sagsbehandling heraf.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann