Kopi af henvendelse til miljø- og fødevareministeren af 18/4-16 fra KL og Landbrug & Fødevarer om revision af vandløbsloven
Tilhører sager:
Aktører:
160418_brev vedr. vandløbsloven fra KL og L-F.PDF
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B69/bilag/2/1622786.pdf
Dato 18. april 2016 Side 1 af 1 Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K mfvm@mfvm.dk Håndtering af øget nedbør og afstrømning i fremtiden: Behov og muligheder for at ændre vandløbsloven bør analyseres hurtigst muligt Kære Esben Lunde Larsen KL og Landbrug & Fødevarer er enige om, at håndteringen af de stadigt stigende mængder nedbør, er en stor udfordring for borgere og erhvervsliv – og dermed også udfordrer den kommunale administration. Det er nødvendigt at kunne håndtere udfordringerne i og omkring vandløbene bedst muligt, så både bebyggede og befæstede arealer og vigtige landsbrugsarealer beskyttes mod flere oversvømmelser og mere forsumpning, samtidig med, at hensynene til natur og miljø ikke sættes over styr. Den gældende lovgivning på vandløbsområdet er etableret for mere end 30 år siden. Den opdaterede dengang lovens traditionelle kerne til datidens udfordringer. I dag skaber klimaforandringerne andre udfordringer, som måske bedst løses med afsæt i en opdateret lovgivning. KL og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der skal iværksættes et lovforberedende arbejde, der skal analysere behovet og mulighederne for at ændre vandløbsloven og anden relateret lovgivning på vandløbsområdet, med henblik på at håndtere øget nedbør/afstrømning som følge af klimaforandringerne. Da det må forventes, at et grundigt analysearbejde, med inddragelse af alle relevante eksperter og aktører, kommer til at tage et stykke tid, mener organisationerne, at det er nødvendigt at påbegynde det lovforberedende arbejde hurtigst muligt. KL og Landbrug & Fødevarer vil gerne bidrage til at løse opgaven. Hvis ministeren ønsker det, vil vi meget gerne drøfte sagen nærmere ved et møde. Med venlig hilsen Jørn Pedersen Lars Hvidtfeldt Formand, Teknik- og Miljøudvalget Viceformand KL Landbrug & Fødevarer Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 B 69 Bilag 2 Offentligt