Henvendelse af 19/4-16 fra Danske Vandløb

http://www.danskevandloeb.dk
Klimaændring kræver handling
Oplæg til mødet med Miljø- og Fødevareudvalget den 20/4
Mødet skal afklare/uddybe en række facts af betydning for politikeres forståelse af behovet for forslag B.69,
d. 20/4, forud for 1. behandling af B. 69, d. 26/4.
Status:
 Offentlige Danske vandløbs drift og vedligeholdelse er fastlagt af det på gældende vandløbs regulativ
der er vedtaget af og forvaltet af den kommunale vandløbsmyndighed. Dette indebærer at ønske om
at vandløbet skal kunne aflede større vandmængder end regulativet beskriver, skal/kan søges og
bekostes af bredejeren som en reguleringssag.
 Vandløbs drift og vedligeholdelse gennemføres af den kommunale vandløbsmyndighed efter
vandløbsregulativets bestemmelser der definere vandløbets skikkelse (bundkote, bundbredde, anlæg,
og 0/00 fald) samt vedtagne grødeskæringsterminer m.m., samt de lov og regulativ beskrevne
foranstaltninger, der sikre at vandløbets natur og miljøindhold er i overensstemmelse med vandløbets
klassificering.
 Hovedparten af regulativer er gamle, skrevet ca. 1950, miljø justeret med tillægsregulativer fra 1990.
Klimaforandringens samfundskonsekvenser: klimaudviklingen 1950 - 2050 - 2100:
 Mere årlig nedbør + ca. 150 m.m. Nedbør der årligt faldet efterår og vinter, kræver større afledning.
 Mere og længerevarende monsternedbør forår sommer efterår, kræver opdateret grødeskæring.
 Voksende befæstede arealer, byer, veje og pladser udgør i 2020 10-15 % af Danmarks areal.
 Mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, højere grundvand, mere vind, større skydække,
større døgnnedbør, færre frostdøgn, længere vækstperiode, ændre natur og jordbrug.
 Over 2 mia. kr. årligt er udbetalt i erstatninger (2006-2014) til dækning af oversvømmelses skader.
 Vandløbene er nu for små til at lede den ekstra nedbør væk, og resultere i at store landområder
oversvømmes i lange perioder, hvilket skader flora og fauna. Vandløbenes regulativmæssige skikkelse
er utilstrækkelig til at bortlede de øgede nedbørsmængder med samme hastighed som før
klimaændringen. De gamle vandløbsregulativer kan ikke bortlede den øgede nedbør.
 Druknede produktionsjorder betyder mindre opbygget plantemasse og tab af næringsstoffer ved
udvaskning i stedet for indlejring og udnyttelse af planter, der har en dyb og aktiv rodmasse.
Konklusion: Klimaændringen kræver en ændret vandløbslov, med et statsligt pålæg til kommuner,
om at foretage en holistisk afvejning af natur og miljøinteresser med erhvervs- og samfundsinteresser.
Dvs. Staten har på grund af internationale pålagte forpligtigelser pålagt kommunerne at oparbejde
vandløbenes natur og miljøindhold til ”God Miljømæssig Standart”, på lignende måde må kommunerne
pålægges at opgradere vandløbsregulativerne så at vandafledning kan foregå uden samfundstab.
Klimasikring af 3. generation vandplaner 2021-2027, kræver udvikling af love og
bekendtgørelser, såvel som udvikling af vejledninger og nationale retningslinjer for arbejdet.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 69 Bilag 1
Offentligt


Foretrædet skal understøtte forslag B. 69, der fremlægges til 1. behandling d. 26/4.
Forslaget anbefaler en revision af vandløbsloven for at imødegå samfundstab på grund
af oversvømmelser forårsaget af den pågående klimaændring.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 69 Bilag 1
Offentligt
Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger ”En ny start” angiver på s. 35 at •
Vandløbsloven skal revideres med henblik på at sikre en tidssvarende og
sammenhængende forvaltning af vandløbene ud fra miljøhensyn, naturværdier,
klimatilpasning og afvandingsinteresser.
Ligeledes bekræftes det på side 35 at: ”hensynet til klimatilpasning heller ikke er
indarbejdet i loven.”
Link:
http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071
2
Klimaet har altid ændret sig, istid for 12.000 år siden, afløst af varme perioder, den lille
istid i middelalderen, og nu siden industrialiseringen, hvor menneskeskabt øgning af CO2
har igangsat og forstærket den nuværende klimaændring, hvilket betyder stadigt
varmere, vådere og voldsommere klima der påvirker og ændrer såvel miljø, natur og
samfundsforhold, idet forskerne spår os sydfransk klima i år 2100.
Denne figur har alle set før. Ingen overraskelse og ikke til diskussion at
nedbørsmængderne er steget med ca 15% i denne periode.
Link:
http://www.klimatilpasning.dk/media/894405/dk_aarsnedboer1874-2013_stor.png
3
GEUS beregnet den såkaldte klimafaktor forskellige steder i landet for at
estimere de kommende klimaændringer. Disse resultater blev i øvrigt
præsenteret på vores kursus i marts sidste år.
Link:
http://
www.klimatilpasning.dk/media/877909/Final_report_GEUS_2014_38.pdf
Definition: Klimafaktor = Forhold mellem fremtidig og nutidig max
afstrømninger
Eks: Klimafaktor = 1,5 
 Afstrømning 50% større i 2021-2050 sammenlignet med
1961-1990.
Den øgede nedbør de sidste 100 år, betyder at vore vandløb i 2050 skal
kunne aflede 50-til over 100% mere vand end hvad de oprindelige
vandløbsregulativer blev dimensioneret til i 1950’erne. Det betyder at de
senere årtier er der faldet mere regn end vandløbene kan aflede hurtigt
nok. Det giver tabsgivende oversvømmelser af såvel byer, parcel- og
sommerhusområder, men også jord-og skovbrugsområder. I disse områder
består tabet af mindre eller mislykkedes landbrugsafgrøder eller stormfald
af træer på opblødt skovjord, hvilket også er et samfundstab.
Mindre/mislykkedes afgrøder har svært ved at optage de gødningsstoffer
der er tilført, og derfor øges risikoen for tab/udvaskning af kvælstof til vore
kystfarvande. Derfor bør vore produktionsjorder sikres tilstrækkelig
afdræning, således at afgrøderne vokser optimalt og optager de tilførte
gødningsmængder.
4
5
I 2011 var erstatningerne på knap 5.000 millioner kr., hvorimod erstatningerne i 2010 var
godt 2.200 millioner kr. De høje erstatninger i 2011 skyldes især skybrud i sommeren
2011.
Link:
http://
www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/statistik/forsikring/erstatninger/Sider/Erstatninger_for_vandskader.aspx
6
Oversvømmelser i 2011, som ikke blev erstattet af forsikringsselskaber, men som er den
virkelighed der ”tåles ” af jordbruget. I det konkrete tilfælde blev der på Øllingsøe Gods
(formandens ejendom) oversvømmet 245 ha afgrøder med et udbyttetab på ca. 750 tkr.
tilfølge = ca. 3.000 kr/ha i tab på et år. Dertil kommer omkostninger til tørring,
strukturskader med mere (jordens iltforbrugende organismer som f.eks. regnorme skal
starte fuldstændig forfra!). Alle naboer havde samme udfordringer!
7
Udbyttet er 15-27% større på drænet jord hvilket også indlejre 15-27% flere
gødningsstoffer i planterne, som derfor bliver udnyttet af planterne og ikke udvasket til
vore kystfarvande.
Selve sliden stammer fra ”Resultater fra tidligere forsøg med afvanding”. Link: https://
www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2014_prog_tema_jord.aspx#17
18. april 2016
8
9