L 137 - svar på spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag, der skærper muligheden for at frakende retten til at holde dyr, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2016 - 4189
Den 18. april 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til L 137, forslag til lov om ændring af
dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud,
ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 13. april 2016 af Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 7 til L 137
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der skærper muligheden for
at frakende retten til at holde dyr?”
Svar
Med spørgsmålet anmodes der om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der skærper
muligheden for at frakende retten til at holde dyr. Det fremgår imidlertid ikke, hvorledes muligheden
for rettighedsfrakendelse skal skærpes.
Såfremt det lægges til grund, at hensigten med ændringsforslaget er at skabe hjemmel til en udvidet
anvendelse af rettighedsfrakendelse, kan et ændringsforslag med det anførte indhold udformes på
følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
L 137 om ændring af dyreværnsloven
(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om
tilladelse til æglægningsbure)
Af ><, tiltrådt af ><
Til titlen
1) Undertitlen affattes således:
»(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, skærpelse af reglerne om rettighedsfrakendelse,
meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure)«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag 2]
Til § 1
2) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»01. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 137 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
»Stk. 2. Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller
slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr efter stk. 1 vil stå i misforhold til den begåede
lovovertrædelse og omstændighederne ved denne. Frakendelsen kan begrænses til at angå bestemte
arter af dyr.
Stk. 3. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år, der regnes fra
endelig dom, ikke overtræder dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at den
pågældende skal frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig
personligt med dyr, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller
uforsvarlig behandling af dyr skal ubetinget frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i
det hele beskæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidligere er frakendt retten til at eje,
bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr betinget efter stk. 2 og i
prøvetiden har begået et nyt forhold, der indebærer en rettighedsfrakendelse. Forbuddet kan
begrænses til at angå bestemte arter af dyr.
Stk. 5. Ubetinget frakendelse efter stk. 4 sker for et nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra endelig
dom, eller for bestandig. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. «
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.«
[Mulighed for betinget frakendelse af retten til at holde dyr samt mulighed for ubetinget
rettighedsfrakendelse ved nye overtrædelser i prøvetiden]
»02. I § 29, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller« til: »stk. 1 eller stk. 4, jf. stk. 5,
eller«.«
[Præcisering som følge af ændringspunkt 2 vedrørende muligheden for generhvervelse af retten]
»03. I § 29, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og stk. 4,«. «
[Præcisering som følge af ændringspunkt 2 vedrørende muligheden for ved kendelse at udelukke den
pågældende fra holde dyr, indtil en sag er endeligt]
»04. I § 29, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller stk. 3« til: »stk. 1, stk. 4 eller
stk. 7«. «
[Præcisering som følge af ændringspunkt 2 om straffen for den, som med kendskab til et forbud
overlader dyr til en person, der har fået frakendt retten til at holde dyr]
3) I nr. 7 indsættes efter »§ 29, stk. 4, 2. pkt. «: »der bliver stk. 8, 2. pkt.,«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum kan
frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.
Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny
findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Det
fremgår desuden, at overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Efter de gældende regler om frakendelse i § 29, stk. 1, er det kun muligt at idømme en ubetinget
frakendelse.
3
Med den foreslåede ændring bliver der mulighed for at idømme en betinget frakendelse af retten til at
eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Forslaget omfatter sager
om mishandling, grovere uforsvarlig behandling og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af
dyr, uanset om overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv eller vedrører privates
behandling af dyr.
Af den foreslåede § 29, stk. 2, fremgår, at frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i
det hele beskæftige sig personligt med dyr kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse af retten efter
stk. 1 vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne. Det vil sige,
såfremt der ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for en ubetinget frakendelse efter stk. 1, kan der i
stedet vælges den mellemløsning, at frakendelsen sker betinget. Forslaget indebærer således, at
mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller gentagelsestilfælde af uforsvarlig
behandling af dyr enten kan medføre betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge,
passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Frakendelse kan begrænses til kun
at angå f.eks. produktionsdyr eller bestemte arter af dyr. Dette gælder uanset, om der er tale om
landbrugs-/produktionsdyr eller familie-og hobbydyr.
Udgangspunktet vil fortsat være, at frakendelse i sager om mishandling, grovere uforsvarlig
behandling af dyr eller gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr sker ubetinget, jf. den
gældende § 29, stk. 1.
Det beror på domstolenes vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der skal ske frakendelse
af retten, og i givet fald om det skal ske betinget eller ubetinget. I denne vurdering kan det indgå, om
der i sager om mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr er tale om
førstegangsovertrædelse. I tilfælde, hvor den pågældende tidligere er straffet for en strafbar handling,
som loven tillægger gentagelsesvirkning i forhold til den nu begåede strafbare handling, eller hvor der
på mere systematisk vis eller organiseret form er begået adskillige lovovertrædelser, forudsættes det, at
der som altovervejende udgangspunkt sker ubetinget frakendelse.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en
prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyreværnslovgivningen under sådanne
omstændigheder, at den pågældende vil kunne frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller
i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det er således et vilkår for betinget frakendelse, at den
pågældende i prøvetiden ikke overtræder dyreværnslovgivningen på en sådan måde, der vil kunne
indebære en rettighedsfrakendelse efter stk. 1 eller en betinget frakendelse efter stk. 2. I givet fald vil
udgangspunktet være automatisk rettighedsfrakendelse, jf. den foreslåede § 29, stk. 4.
Det fremgår af den foreslåede § 29, stk. 4, at den, der findes skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig
behandling eller uforsvarlig behandling af dyr ubetinget skal frakendes retten til at eje, bruge, passe
eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidligere er frakendt
retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr betinget efter
stk. 2 og i prøvetiden har begået et nyt forhold, der vil kunne indebære en rettighedsfrakendelse efter
stk. 1 eller en betinget frakendelse efter stk. 2. Ligesom med frakendelser af retten til at eje, bruge,
passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jf. den gældende stk. 1, kan en
ubetinget frakendelse efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., begrænses til at angå bestemte arter af dyr.
Forbuddet kan desuden begrænses til at angå antallet af dyr.
Med det foreslåede stk. 4 vil der således som udgangspunkt skulle ske ubetinget frakendelse af retten
til at holde dyr, såfremt vedkommende, der er idømt en betinget frakendelse af retten til at holde dyr, i
løbet af en 3-årig prøvetid igen findes skyldig i enten mishandling eller grovere uforsvarlig behandling
af dyr, f.eks. grov vanrøgt, eller uforsvarlig behandling af dyr. Det betyder bl.a., at en person, der
beskæftiger sig med dyr ved selvstændig virksomhed, og som på ny begår grovere uforsvarlig
behandling af dyr i prøvetiden, vil stå til en automatisk frakendelse af retten til at have med dyr at gøre
og dermed mister muligheden for at drive sit erhverv.
4
Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at ubetinget frakendelse efter stk. 4 sker for et nærmere fastsat
tidsrum, der regnes fra endelig dom, eller for bestandig. Dette er tilsvarende muligheden i den
gældende stk. 1.
Med de øvrige foreslåede ændringer af § 29, stk. 2-4, der med forslaget bliver stk. 6-8, præciseres det,
at en ubetinget frakendelse af retten til at holde dyr efter den foreslåede stk. 4, på tilsvarende vis som
rettighedsfrakendelser efter stk. 1, omfattes af de gældende bestemmelser i § 29, stk. 2-4. Det vil sige,
at rettighedsfrakendelse efter det foreslåede stk. 4 omfattes af henholdsvis bestemmelsen om
indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb for
domstolene, bestemmelsen om at retten under behandlingen i sager, som nævnt i stk. 1 – og med
forslaget stk. 4 – ved kendelse kan udelukke den pågældende fra at eje, bruge, passe, slagte eller i det
hele beskæftige sig personligt med dyr, indtil sagen er endeligt afgjort, samt bestemmelsen om at den,
der med kendskab til et forbud overlader dyr i en anden persons varetægt, såfremt der herved
etableres en tilstand i strid med forbuddet, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 4 måneder straffes.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 2.”
Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1 til L 137, følger det af Rigsadvokatens meddelelse
RM 2/2008 – revideret 2. februar 2016, punkt 5.2.1., at rettighedsfrakendelse altid bør overvejes, når
et forhold har karakter af:
 Grovere uforsvarlig behandling af dyr efter § 28, stk. 1,2. pkt., jf. 1. pkt.
 Mishandling af dyr efter § 28, stk. 1, 3. pkt.
 Uforsvarlig behandling af dyr efter § 28, stk. 1, og den sigtede tidligere er dømt efter
dyreværnslovens § 28, stk. 1.
Der er min opfattelse, at der umiddelbart ikke er grundlag for at antage, at anklagemyndigheden ikke
følger disse retningslinjer.
Som det endvidere fremgår af min besvarelse af spørgsmål 6 til L 137 er rettighedsfrakendelse for den
tiltalte en meget indgribende foranstaltning, da afgørelsen baseres på en formodning om tiltaltes
fremtidige adfærd og på det grundlag dels griber ind i den pågældendes ret til at etablere sig, dels i den
personlige frihed. En afgørelse om rettighedsfrakendelse bør derfor bero på domstolenes konkrete
vurdering i den enkelte sag af samtlige omstændigheder i sagen. Imidlertid fratages domstolene med
ovennævnte forslag skønsmuligheden i de tilfælde, hvor rettighedsfrakendelse automatisk udløses,
dvs. når den, der er idømt en betinget frakendelse, i prøvetiden på ny udøver mishandling, grovere
uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling af dyr.
Jeg har tillid til domstolenes vurdering af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse i de sager, hvor der er
nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse.
På den baggrund mener jeg, at de eksisterende muligheder for rettighedsfrakendelse er tilstrækkelige.
Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen