L 137 - svar på spm. 4 om gentagelsestilfælde, hvor en tidligere dømt for dyremishandling dømmes igen, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Lea Wermelin
Besvarelse af spørgsmål 4 til L 137.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L137/spm/4/svar/1317333/1622451.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2016 - 4189 Den 18. april 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 137, forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 13. april 2016 af Lea Wermelin (S). Spørgsmål nr. 4 til L 137 ”Hvor mange gentagelsestilfælde har der været af dyremishandling, dvs. tilfælde hvor en tidligere dømt dømmes igen?” Svar Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har forelagt spørgsmålet for Rigsadvokaten, som oplyser følgende vedrørende muligheden for ved elektroniske udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet af sager, hvor en person, der findes skyldig i mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., tidligere er straffet for overtrædelse af samme bestemmelse: ”Jeg kan oplyse, at der ikke i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er en særskilt gerningskode, der alene vedrører mishandling af dyr. Der er dog en gerningskode, som omhandler såvel mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., som grovere uforsvarlig behandling af dyr (uden karakter af mishandling), jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt. Det vil derfor være muligt at trække oplysninger om antallet af personer, der er fundet skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Det vil ligeledes være muligt at trække oplysninger om, hvor mange af disse personer, der tidligere er fundet skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. De ønskede data kræver imidlertid en bearbejdelse og systematisering i Rigsadvokatens ledelsesinformationssystem, hvorfor det ikke er muligt at tilvejebringe oplysninger inden for den angivne frist. Rigsadvokaten vil tilvejebringe de nævnte oplysninger hurtigst muligt og senest den 21. april 2016.” Jeg henholder mig til det af Justitsministeriet og Rigsadvokaten oplyste og vil eftersende de omhandlede oplysninger til udvalget, når de foreligger. Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 137 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt