L 134 - svar på spm. 1 om, hvori forskellen efter ministerens opfattelse består mellem det regelsæt, der ligger i det fremsatte lovforslag, og så det regelsæt vedrørende VVM, som fortsat hører under Miljø- og Fødevareministeriet, fra transport- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport- og bygningsministeren
- Adressat: transport- og bygningsministeren
- Stiller: Henning Hyllested
- Stiller: Nikolaj Amstrup
Svar på spm 1 fra TRU til L 134.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L134/spm/1/svar/1317052/1621973.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget Folketinget 18. april 2016 2015-835 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 14. april 2016 stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL) og Nikolaj Amstrup (ALT). Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes redegøre for, hvori forskellen efter ministerens opfattelse består mellem det regelsæt, der ligger i det fremsatte lovforslag l 134, og så det regelsæt vedrørende VVM, som fortsat hører under Miljø- og Fødevareministe- riet? Svar: L 134 implementerer VVM-direktivet fra 2011 samt ændringsdirektivet fra 2014 for statslige vej- og jernbaneprojekter i vejloven og jernbaneloven, samt giver bemyndigelse til i havnelovgivningen, at transport- og bygningsministeren lige- som i dag kan implementere direktivet ved bekendtgørelse i forhold til havne- projekter. Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning er derimod en generel implementering af direktivet for alle andre typer af projekter. Det indholds- mæssige niveau af de undersøgelser, der skal gennemføres i forbindelse med statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter, svarer til de krav, der stilles i Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag (L 147). Beslutningen om at implementere VVM-direktivet i Transport- og Bygningsmi- nisteriets egen lovgivning hviler på flere hensyn, hvoraf de væsentligste er: 1. Transport- og miljøpolitik i sammenhæng VVM-direktivet bliver fremover som nævnt en del af Transport- og Bygnings- ministeriets sektorlovgivning. Dermed bliver der gjort op med den tidligere tilgang, hvor Transport- og Bygningsministeriets anlægsprojekter blev gennem- ført i to isolerede søjler, hvor den ene søjle vedrører optimering af transportin- frastrukturen, og den anden søjle vedrører de miljømæssige konsekvenser, som dette måtte medføre. Med implementeringen i Transport- og Bygningsministe- riets egen lovgivning sikres det, at miljøpolitikken i langt højere grad integreres i transportpolitikken og medfører, at miljøpolitik og transportpolitik bliver set i en sammenhæng. Dette skaber det bedst mulige grundlag for en afbalanceret gennemførelse af statslige vej- og jernbaneprojekter, hvor der tages hensyn til både at optimere transportinfrastrukturen samt til at mindske de miljømæssige negative virkninger af projekterne. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 134 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 2. Regulering af VVM-tilladelse ved anlægslov Ændringen af VVM-direktivet har bl.a. betydet, at den hidtidige undtagelse i direktivet for projekter, der vedtages ved nationale love, dvs. vores danske an- lægslove, er ophævet. Der vil derfor som noget nyt, blive implementeret en VVM-procedure for de transportprojekter, som vi i Danmark vedtager ved an- lægslove. Transport- og Bygningsministeriet har til forskel fra Miljø- og Føde- vareministeriet en lang tradition for, at større anlægsprojekter vedtages ved anlægslov. Transport- og Bygningsministeriet har derfor også et særligt behov for at fastlægge en VVM-procedure herfor, så denne tradition kan bevares, og som sikrer, at Vejdirektoratet og Banedanmark fortsat kan gennemføre miljø- konsekvensvurderinger, høring af offentligheden m.v. af anlægsprojekter. End- videre er det væsentligt, at Folketinget fortsat vedtager større transportinfra- strukturprojekter i en demokratisk proces. Dette behov varetages mest hen- sigtsmæssigt i Transport- og Bygningsministeriets egen sektorlovgivning, hvor den øvrige regulering af disse anlægsprojekter i forvejen fremgår. 3. Trafik- og Byggestyrelsen meddeler administrativ tilladelse En forskel fra Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning er desuden, at det fremover er Trafik- og Byggestyrelsen som skal meddele administrative VVM- tilladelser til statslige vej- og jernbaneprojekter, dvs . til projekter, der ikke skal vedtages ved anlægslov. Dette er dog ikke væsentligt forskelligt fra Miljø- og Fødevareministeriets forslag, idet det det også her er hensigten, at forskellige projekttyper skal afgøres af forskellige myndigheder, jf. den foreslåede § 17 i L 147. 4. Samlet regulering af statslige vej- og jernbaneprojekter Endelig har reglerne om VVM-procedurer i forhold til økonomi, tidsplaner, projektstyring samt øvrig tilrettelæggelse nær sammenhæng med den øvrige transportinfrastrukturregulering af anlægsprojekter, herunder gældende regler om byggelinjer, forundersøgelser, fremrykket ekspropriation og permanent ekspropriation. Denne øvrige regulering følger i dag af vejloven, for så vidt an- går vejprojekter, og jernbaneloven, for så vidt angår jernbaneprojekter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at denne regulering suppleres med reglerne om miljø- konsekvensvurdering og samles i Transport- og Bygningsministeriets sektor- lovgivning. Dermed vil de væsentligste retsområder for gennemførelse af større anlægsprojekter være forankret i samme lovgivning og fremgå i en sammen- hæng. Dette vil efter Transport- og Bygningsministeriets opfattelse styrke of- fentlighedens mulighed for at danne sig overblik over konsekvenserne, herun- der rettigheder og pligter, i forbindelse med nye anlægsprojekter. Det vil også forenkle bygherre og myndigheders vilkår for at gennemføre disse ofte meget omfattende, tidskrævende og projektstyringsmæssigt komplicerede anlægspro- jekter. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt