Ordførerindlæg fra Inatsisartuts første behandling af forslaget

FM16/104-106-107-108
13. april 2016
Sara Olsvig
Pkt. 104
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Pkt. 106
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Pkt. 107
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om
kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Pkt. 108
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anord-
ning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringslo-
ven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Lad os nu blive enige om en folkeafstemning
Det er fortsat usikkert, om foråret kommer til Grønland i år.
Uden at have rettet op på vores demokratiske proces og uden at have involveret befolkningen
står vi her i dag og laver dette arbejde i Inatsisartut. Foråret er ellers tiden hvor varmen og
lyset vender tilbage, og hvor håbet får ny energi. I fredags viste mange, mange borgere os
ved demonstrationer deres håb om, at befolkningen gives mulighed for at blive hørt i spørgs-
målet om uran.
Foråret bliver afgørende for vores demokratis fremtid. Tre partier, inklusive Inuit Ataqatigiit,
har fremlagt forslag indeholdende folkeafstemninger om uran. Der er dermed et godt grundlag
for, at et flertal i Inatsisartut kan tage den vigtige og afgørende beslutning om, at befolkningen
skal høres i dette grundlæggende spørgsmål.
Vi skal skabe et stærkt demokrati
Naalakkersuisut er sammen med den danske regering gået i gang med det videre
lovgivningsmæssige arbejde som skal danne rammerne om eventuel grønlandsk uran-eksport.
Det er i den forbindelse vi nu debatterer og bearbejder punkterne 104, 106, 107 og 108 i
Inatsisartut. Bemærkelsesværdigt er det, at der er sat fuld kraft på hastigheden af dette
arbejde. Vi er nødt til at spørge Naalakkersuisut: Hvad er det man skal nå på bekostning af
grundlæggende demokratiske principper? Inuit Ataqatigiit har i Folketinget kæmpet for at
sikre, at dette lovgivningsarbejde ikke sættes i gang i det danske parlament førend det
grønlandske parlament har arbejdet med sagen. Vi er dybt forundrede over, at det var med
Naalakkersuisuts accept, at sagerne var sat til behandling i Folketinget før Inatsisartut. Vi må
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 4
Offentligt
side 2
også spørge Naalakkersuisut: Arbejder man imod principperne i Selvstyreloven? Hvorfor ville
man ikke overholde princippet om, at Inatsisartut skal tage stilling først?
Det er for Inuit Ataqatigiit simpelt. Al forberedende arbejde må sættes i bero indtil forslagene
om folkeafstemninger er færdigbehandlede og Inatsisartut og befolkningen har talt.
På en af forårssamlingens første dage førstebehandles netop disse spørgsmål. Punkterne er sat
på dagsordenen i forlængelse af de uran-aftaler Naalakkersuisut indgik med den danske
regering i starten af året. Aftaler som efter Inuit Ataqatigiits mening tilbageruller vigtige
principper i selvstyreloven, og som ikke kun handler om uran. Aftalerne handler om en bred
vifte af dual use mineraler. Selvfølgelig skal der samarbejdes med Danmark om
sikkerhedspolitikken, men at gå den modsatte vej i forhold til kompetencefordeling mener vi
fra Inuit Ataqatigiit er helt galt og særdeles udemokratisk. Hvorfor haster man aftaler
igennem, særligt aftaler som går stik imod formålet med Selvtyreloven? Hvorfor blev
Inatsisartut ikke involveret før efter aftaleteksterne lå færdige? Der er opstået en lang række
ubesvarede spørgsmål blot i dette aspekt af Naalakkersuisuts uran-rus.
Det handler ikke kun om uran
I punkt 106 vedrørende de såkaldte dual use produkter afleverer man hele ansvaret for at
godkende eller afvise eksport til Danmark. Det står i Forslag til lov for Grønland om kontrol
med eksport af produkter med dobbelt anvendelse som er den vi behandler her - §6:
“Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed” og §7: “Eksportkontrolmyndigheden træffer
afgørelse om tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse”, samt §7
stk. 3: “Inden eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse skal Departement for
Arbejdsmarked, Erhverv og handel høres”.
Vi bliver dermed blot en høringspart i disse afgørelser.
Det er vigtigt for mig at slå fast, at der her ikke kun tales om radioaktive materialer. Det står
klart i beslutningsforslaget, og jeg citerer også her: “Produkter med dobbelt anvendelse eller
dual use produkter er i lovforslagets forstand produkter, der kan anvendes både til civile og
militære formål og handler ikke bare om uran”, citat slut.
Alene på baggrund af dette foranlediges vi til at bede om, at behandlingen af disse punkter
stoppes, da der her er tale om, at vi modarbejder vores egen Selvstyrelov. Hvorfor skal vi
efter at have besluttet os for selvstyre levere ansvar og kompetencer tilbage til Danmark?
Hvorfor kan vi ikke bevare den ansvarsfordeling vi har besluttet os for, hvis vi mener, at vi
baserer vores indbyrdes forhold i rigsfællesskabet på gensidig respekt og tillid?
Vi stiller fra Inuit Ataqatigiit stort spørgsmålstegn ved dette forhastede forberedende arbejde
til uran-udvinding. Hvis det skal betyde, at vi endda skal tilbagelevere ansvar til Danmark må
vi sige: Grønland er ikke klar til uran-udvinding.
Uran handler om grundlæggende værdier
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit klart sige, at uran og radioaktive mineraler handler om
grundlæggende værdier. Skal Grønland føde radioaktive materialer ud i verden? Inuit
Ataqatigiit siger nej. Vi siger nej fordi vi siger ja til beskyttelse af vores miljø, siger ja til at
sikre vores efterkommere og siger ja til, at vi som nation ikke giver køb på de værdier vi vil
bygge vores samfund på.
Fra Inuit Ataqatigiit foreslår vi helt enkelt, at der afholdes en folkeafstemning om hvorvidt
Grønland skal udvinde og eksportere uran eller ej. For os det et spørgsmål som handler om
side 3
grundlæggende værdier. Det vil jeg endnu engang slå fast og jeg må spørge jer andre partier
og Naalakkersuisut hvilke forestillinger i har om, hvilke værdier vores land skal udvikles på?
Af uran-tilhængere er vi nej-sigere blevet kaldt ny-kolonialister. Det er et udsagn jeg vil tage
skarpt afstand fra. Jeg mener netop, at et land som arbejder mod øget selvstændighed skal
kunne stille sig selv helt grundlæggende værdimæssige spørgsmål, og tage stilling! Det lægger
vi op til. Udtalelsen om ny-kolonialisme afføder modspørgsmålet: Hvem er det der styres af
hvem?
Har I sikret alternativer?
Vi nej-sigere har været under kraftige angreb fra både Naalakkersuisut og borgmesteren i
Sydgrønland.
Vi må spørge Naalakkersuisut og borgmesteren i syd hvordan i kan agere så skråsikkert på, at
der virkelig åbner en mine med uran og andre mineraler? Hvad er det man er så sikker på
baggrund af? Og hvis i ikke har kunnet love direkte, at der åbner en mine på Kuannersuit,
hvorfor har i så ikke sikret, at der satses kraftigt på at udvikle andre erhverv og andre
arbejdspladser?
Som bekendt var det vi kaldte nultolerancen en grænse på 60ppm. Som det også er bekendt
så er der i vores land mange råstofprojektmuligheder som ligger under denne grænseværdi.
Det er derfor ikke korrekt når det siges, at Inuit Ataqatigiit og andre som er imod uran ikke
ønsker udvikling i vores land. De udsagn vil jeg på det kraftigste afvise. Jeg vil spørge de som
nedladende påstår, at vi ikke ønsker udvikling for vores land, hvad de er parate til at ofre for
iveren efter at udvinde uran? Hvor sætter i grænsen? Det siges igen og igen, at der ikke åbnes
nogen uranmine såfremt det skader sundhed og miljø. Hvad så hvis det påvises, at det vil
skade sundhed og miljø, hvor sætter i så grænsen? Først når uran, thorium, radon, flour,
natriumflourid og andre stoffer har skadet sundheden og miljøet? Og hvor sætter i grænsen i
forhold til samfundets værdier?
Fra Inuit Ataqatigiit har vi gentagne gange peget på, at der er brug for at udvikle andre
erhverv. Hvis ikke der udvikles andre erhverv allerede nu så kvæles Narsaq og Sydgrønland
gradvist. Hvis man vil føre en ansvarlig ledelse i kommunen og på regeringsplan er det strengt
nødvendigt at udvikle andre erhverv.
Kan Naalakkersuisut i dag love, at i vil gøre det?
En usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget
Nogle af Naalakkersuisutmedlemmerne er gentagne gange kommet med ukorrekte udsagn om,
at nultolerancen blev ophævet i 2010 af Inuit Ataqatigiit.
Allerede i oktober 2013, da det daværende Naalakkersuisut fremkom med ukorrekte udsagn i
forbindelse med ophævelsen af nultolerancen udsendte vi fra Inuit Ataqatigiit en
pressemeddelelse baseret på Naalakkersuisuts egen redegørelse om sagen. I vores
pressemeddelelse citerede vi redegørelsen som sagde: ”at Naalakkersuisut har ret til at nægte
at give en tilladelse til en udnyttelse til en udnyttelsestilladelse. En sådan nægtelse kan gives
med hvilken som helst begrundelse, herunder politiske hensyn. Selskabet erklærede sig
indforstået hermed”.
Naalakkersuisut konstaterede også i redegørelsen, at ”der var behov for en nærmere
præcisering af rammerne for, hvad der var tilladte undersøgelser inden for rammerne af
Standardvilkårene for efterforskningstilladelser”, ligesom Naalakkersuisut konstaterede, at de
side 4
standardvilkår der blev præciseret i 2010 ”ikke giver ret til at få meddelt tilladelse til
efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer”.
Jeg er forundret over, at vi igen i 2016 er nødt til at komme med disse rettelser til
Naalakkersuisut. Naalakkersuisut er Naalakkersuisut for os alle og vi har alle brug for
Naalakkersuisut man kan stole på. Jeg vil på det kraftigste anmode om, at Naalakkersuisut
stopper med at bruge usandheder i denne debat og at Formanden for Naalakkersuisut skal
komme med den klar og præcis udmelding om disse forhold, inklusive, at nultolerancen ikke
blev fjernet i 2010.
Vi har ikke undgået at bemærke, at disse fire punkter på trods af deres forskellighed er sat til
sambehandling. I efteråret ansøgte vi om, at de seks punkter om tiltrædelse af seks meget
forskellige internationale konventioner på området blev skilt ad og behandlet hver for sig.
Vores ansøgning blev afslået. Nu er der igen en sambehandling og vi må spørge om disse
sambehandlinger er et udtryk for, at man absolut ønsker det skal gå meget hurtigt?
Sæt arbejdet i bero
Rækken af usande udmeldinger fra Naalakkersuisut, dét, at der er flere forslag om
folkeafstemninger på dagsordenen, at Inatsisartut ikke er inddraget i arbejdet med de aftaler
der er indgået som forarbejde til dette lovkompleks, og dét, at der i disse love kommer til at
være tvivl om, hvorvidt formålene med Selvstyreloven overholdes er baggrund for, at vi fra
Inuit Ataqatigiit på det kraftigste anmoder om, at punkterne udsættes. Befolkningen skal høres
først.
Hvis ikke vi opnår flertal for at arbejdet stoppes, vil vi sende disse forslag videre til de
relevante udvalg. Arbejdet skal ikke hastes igennem. Vi skal ikke køre på den laveste grad af
demokrati som muligt. Vi vil opfordre alle andre partier til, at vi sætter demokrati i højsædet
og sender spørgsmålet om uran til folkeafstemning.
Tak.


Naaja H. Nathanielsen
Løsgænger
FM 2016/104, 106, 107, 108
13. april 2016
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om
kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl.
anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af
udleveringsloven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Jeg mener ikke vi kan ignorere det faktum, at holdningen til uran er meget delt i det her land.
Jeg mener heller ikke vi kan ignorere det faktum, at denne splittelse er utroligt kluntet
håndteret politisk. Det nytter ikke at vende ryggen til uenigheden. Den forsvinder ikke
pludseligt. Modstanden mod uran har rod i noget meget dybere end partipolitik. Modstanden
har været konsistent siden ophævelsen af 0-tolerancen og den kan ikke ties ihjel. Vi bliver
nødt til at tage konflikten, i stedet for at løbe fra den. Derfor mener jeg at timingen for disse
forslag er helt forkert.
Det er uholdbart at vi forsøger at lægge låg på konflikten og det er dræbende for
investeringsklimaet.
Den første opgave vi har politisk, er at få skabt ro omkring spørgsmål om uran. Vi har hørt de
politiske partiers argumenter igen og igen. Men vi mangler at høre befolkningen. Jeg mener
ikke det giver mening at bruge tid på konventioner som disse, uden et klart mandat fra
befolkningen.
Jeg indstiller at disse forslag parkeres indtil der har været afholdt en folkeafstemning om
brydning af radioaktive mineraler. Uanset hvad man mener om brydning og eksport af
radioaktive mineraler må det efterhånden være klart at der er brug for brobygning, frem for
grøftegravning. Og brobygningen starter med en folkeafstemning.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 4
Offentligt


13. april 2016 FM2016/104, 106, 107, 108
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland
af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om
bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde. (FM2016/104)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol
med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. (FM2016/106)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol
med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale (FM2016/107)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.
(FM2016/108)
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Første behandling
Partii Naleraq vil i den sammenhæng melde ud, at vi er imod udnyttelse af mineraler der indeholder
enhver form for radioaktivitet. På det grundlag støtter vi ikke nærværende forslag.
Arbejdet er grebet helt forkert an.
Det er meget mærkeligt, at man gør forberedende lovforslag uden først at høre borgernes
holdninger, og at denne proces skaber nervøsitet er heller ikke så mærkeligt ikke mindst fordi vi er i
gang med at udhule de muligheder, der blev givet befolkningen i Selvstyreloven i 2009, og vi som
folkevalgte i udvalgene har ikke engang sikret os om lovgivningen bliver fulgt. Hvilke
arbejdsprocedurer skal vi følge? Hvorfor meldes der ud fra et parti, at der ikke vil være afstemning
om emnet, hvis der ikke er noget, der er farligt? Hvorfor er Politimesteren blevet skeptisk og
begynder at komme med udtalelser om disse forslags mulige eftervirkninger.
Nærværende forslag, der løbende er kommet frem i løbet af efteråret og foråret, har i flere tilfælde
grundlag i FN’s konventioner, og de beviser at det mineral, der omtales er helt enestående. Jeg vil, i
den sammenhæng endnu engang, melde ud, at vi arbejder ud fra et forkert udgangspunkt, fordi
denne proces skaber nervøsitet i samfundet.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 4
Offentligt
Vi vil derfor gentage; lad os give befolkningen de nødvendige informationer om emnet og derefter
høre dem om, de er enige eller uenige ved en afstemning, og hvis der på grundlag af udfaldet skal
tages stilling, er vi rede til at revurdere situationen og med udgangspunkt i den demokratiske
proces. Vi arbejder for at befolkning får de bedst mulige gevinster og vi vil derfor arbejde for at
profit jægere ikke får frit spil, og at der tages hensyn til befolkningen, naturen og faunaen. Det er
vores kerneopgave som politikere at værne om at befolkningen trygt kan leve i deres land.
 Vi vil hermed drage et eksempel om at der i tiden efter udvinding af mineraler i
Maarmorilik, har været blyforurening, der gjorde det umuligt at udnytte skaldyr
ressourcerne i området, fordi der var forbud mod at spise flere arter, men nærværende
tilfælde har vi med et meget farligere mineral at gøre.
 Vores primære erhverv er fiskeriet, og 90 % af vores eksport er hentet fra vore farvande, og
et udslip vil kunne medføre, at vi ikke vil kunne udnytte vores ressourcer i flere tusinder af
år.
 Der er forbud mod at smide batterier, og det vi har med at gøre, er langt farligere.
 Der er i Sydgrønland selvforsyning med kød, og der er sikkerhed om, at de produkter er
sunde og uden tilsætningsstoffer, uden medicin, og vi er bange for at hvis der sker en
udnyttelse af radioaktive materialer i Kuannersuaq, vil det uvægerligt medføre at
kødprodukter ikke vil kunne produceres, og en forurening vil være tusind gange mere end
den i Maarmorilik, i både effekt og i tid.
 Sådan som råstofloven er udformet, er befolkningens mulighed for at hente gevinst meget
ringe, og vi mener at denne proces foranlediger en revurdering af loven, så vi kan hente mest
mulig gevinst. Vi vil i den anledning gøre klart, at hvis vi følger denne proces, vil vi, i de
resterende 90 forundersøgelsesansøgninger og de restende 10 ansøgninger om
udvindingstilladelser, kunne arbejde sammen om udviklingen af råstof erhvervet.
 Vi er en del af den globale samfund, og det giver os en unik mulighed for at producere rent
vand. For ikke så længe siden meldte FN, at 770 millioner mennesker i verden ikke har
direkte adgang til rent drikke vand, og det er ikke i dag eller i aften men nu. Vi er i Partii
Naleraq meget mere opsatte på at sikre økonomisk gevinst for befolkningen, og ikke mindst
fordi en produktion ikke vil medføre nogen form for forurening. Vi har ubegrænset adgang
til denne ressource i uendelighed, og vi bør arbejde for at udnytte denne ressource, så vi kan
opnå økonomisk gevinst deraf.
Vi vil i denne anledning gentage hvad vi sagde i begyndelsen - Partii Naleraq vil i den
sammenhæng melde ud at vi er imod udnyttelse af mineraler der indeholder enhver form for
radioaktivet, og vi ser helst at vi disse forslag trækkes tilbage og begynder at arbejde ved at vise
befolkningen mere respekt.
Tak


13. april 2016 UPA 2016/104/106/107/108
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland
af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om
bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol
med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om kontrol
med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
De fire forskellige forslag til Inatisartutlove er: forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til
forslag til lov om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale,
endvidere forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. Anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven, forslag til
Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af
produkter med dobbelt anvendelse, samt forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning
om ikrafttræden for Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske
nødstilfælde.
De to af forslagene omhandler kontrolforanstaltninger og er ikke relateret til miljøet. Forslaget til
hjælpeanordninger har heller ikke direkte tilknytning til fjernelse af radioaktivt materiale og det
sidste forslag omhandler de hjælpeforanstaltninger, der skal etableres i forbindelse med ulykker, der
forårsager strålingsfare.
Råstofloven fra 2009, blev dengang vedtaget med bred opbakning. I 2010 blev råstofforvaltningen
overtaget af Selvstyret og ført hjem til Grønland. Danmark har stadig myndigheden hvad angår
udenrigspolitiske forsvars- og sikkerhedsspørgsmål og da råstofforvaltningen er blevet hjemtaget,
har vi forpligtet os til, at tage de næste skridt i samarbejde.
Herefter har Danmark og Grønland udarbejdet rapporter omkring uranudvinding og eksport heraf,
hvor man har fokuseret på de efterfølgende konsekvenser, som kan komme i kølvandet heraf, en
klar og tydelig information herom og der er i forbindelse hermed nedsat et udvalg i 2012, som
færdiggjorde sit arbejde i 2013 og som udkom i form af en rapport med anbefalinger, der bundede i
undersøgelser, der pegede på konkrete forhold der grundlæggende skal følges.
Udvalget har undersøgt de erfaringer, som andre lande konkret har indhøstet i denne forbindelse,
ligesom den gældende grønlandske og danske lovgivning og gældende vedtægter, er grundigt
undersøgt; der er kigget på andre landes regelsamlinger og forpligtelser og disse valide oplysninger
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 4
Offentligt
bunder i en række anbefalinger, hvorfor man nu har et godt og solidt grundlag, at fortsætte det
videre arbejde på i en fremadrettet proces.
I Siumut finder vi det vigtigt, at erhverv så vidt som muligt er flerstrenget, om det drejer sig om
levende eller ikke-levende ressourcer, så skal vi sørge for, at få det størst mulige udbytte såvel
beskæftigelsesmæssigt som økonomisk.
Det bliver særligt vigtigt at sørge for, mens vi endnu har de ikke-levende ressourcer, at kunne få
udviklet nye erhverv, således, at vi kan benytte de ikke fornybare ressourcer der kommer herfra til,
at tage nye skridt til at komme videre.
I Siumut er vi fuldt ud klar over, at det er på høje tide, at udvikle nye erhverv herhjemme, hvilket er
hovedsårsagen til, at vi åbner op for lukkede døre, for de der med et sikkerhedsmæssigt grundlag vil
udnytte vore kendte råstofressourcer.
Det, at vi hidtil kun har haft fiskeriet som vores hovedindtægtskilde, har selvfølgelig påvirket landet
og vor levevis i større udstrækning, det er derfor Siumut magtpåliggende, at arbejde ihærdigt for, at
vi får et flerstrenget erhverv, således, at disse i forening kan medvirke som en løftestang til
samfundets udvikling. Ved at satse på disse vil vi stå stærkere økonomisk og levestandardmæssigt,
hvilket vi i dag allerede nu har hårdt brug for.
Man skal ikke tage fejl af Siumuts krav til råstofsektoren; således er det vigtigt at der drives
udvinding med behørig hensyn til naturen og miljøet. Grønland, det store land, har forpligtelser i
forhold til, at sætte gang i råstofsektoren, hvor det vigtigste er, så vidt det er muligt, at sætte
sikkerheden i højsædet og hvor man må skele til andre landes erfaringer med de aftaler, der er
indgået og derigennem bruge disse som løftestang til den nødvendige udvikling.
Efter nultolerancen til uran er blevet ophævet, har vort land et ansvar for, at sikre kontrollen fra
Grønland og sætte de bedst mulige rammebetingelser, som skal være fuldt ud på højde med andres
lande håndtering af uranudvinding, så vi opnår den bedst mulige sikkerhed.
Aftalerne indebærer, at der iværksættes sikkerhedsforanstaltninger for, at sikre, at uranen kun
benyttes til fredelige formål, der udfra et forsvars- og sikkerhedsperspektiv forpligter til, at deltage
heri og, at man i forbindelse med handel og salg via kontrol sikrer sig, at de udvundne produkter
ikke kommer i hænderne på hære og krigere og, at man sikrer sig, at der ikke produceres
masseødelæggelsesvåben af de udvundne produkter.
Når aftalerne godkendes, så træder de forskellige krav om anmeldepligt og rapporteringspligt fra
IAEA i kraft. Dermed træder en lang række procedurer i kraft omkring kontrol- og rapporterings-
pligt og vi er vidende om, at der er chancer for, at der kan forekomme kriminalitet, hvorfor det er
naturligt, at vi tiltræder de internationale bestemmelser og forordninger omkring beredskab samt i
tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde.
Vi har fra Siumut ikke kunnet undgå, at bemærke modstanden imod uran, derfor er det vigtigt, at
huske på, at taget de forskellige råstoffer og deres udvinding i betragtning, så er uran et biprodukt,
som er en bestanddel i udvindingen af andre råstoffer, ligesom vi heller ikke er ubekendt med og
allerede har hørt de forskellige argumenter, som man er bekymret vorer, hvilket jo netop er årsagen
til, at man verden over har et ekstremt højt beredskab og sikkerhed, som allerede er etableret i andre
lande.
Netop af samme årsag er vi da også glade for, at nogle af de argumenter, som man fra opppositionen
fremførte i forbindelse med sidste samling på Inatsisartut mødet, faktisk er blevet fulgt op, og er
fremsat som konkrete forslag, der fremlægges nu.
Der kan kun gennemføres råstofudvinding, såfremt det kan dokumenteres at aktiviteten ikke er til
fare for miljø- og sundhed. Vores råstoflov skal følges til punkt og prikke.
Fra Siumut finder vi det vigtigt, at uagtet om man er enig eller uenig, at man såvidt det overhovedet
er muligt, må veje tingene op imod hinanden, således, at de sikkerhedsmæssige rammer, der er sat
op for driften af disse miner, udøves ved, at alle samarbejder herom for derved, at kunne sikre sig,
at rammebetingelserne er synlige for alle og, at ingen er i tvivl om hvad de indebærer.
På det politiske plan er det vigtigt at sørge for, at de skrappe sikkerhedsforskrifter følges,
sikkerhedsmæssigt stærke rammebetingelser er vigtige, og de internationalt gældende aftaler som
man har meget erfaring med; vil blive fulgt og det giver tryghed efter Siumuts overbevisning.
På dette grundlag vil vi fra Siumut, set under èt, støtte op omkring de rammebetingelser, som er
foreslået og indstiller samtidig, at man inden andenbehandlingen af forslaget til behandling i Erh-
vervs- og arbejdsmarkedsudvalget.
Suka K. Frederiksen
Siumut


FM 2016/104-106-107-108
J.nr 00.00.00/16FM-LABU-00104 / 00106 / 00107 /00108 Side 1
FM 2016/104-106-107-108
Justus Hansen
104: Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
106: Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
107: Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om
kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
108: Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl.
anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af
udleveringsloven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
(1. behandling)
Disse forlag handler ikke om, hvorvidt vi som samfund skal tillade uranbrydning eller ej. De
handler om en række forhold, der skal sikre en sikre en ordentlig og sikker behandling af
radioaktive stoffer herunder uran såfremt vi en dag skulle begynde at bryde og eksportere
sådanne.
Jeg vil derfor gerne opfordre til, at vi i dagens debat forholder os til indholdet og substansen af
disse fire fremlagte forslag i stedet for at dreje debatten over på om man er for eller imod uran.
Den her debat bør i stedet handle om, hvad vi kan gøre for at sikre de højeste og bedste
sikkerhedsstandarder, hvis det en dag skulle blive sådan, at der bliver udvundet råstoffer
indholdene uran eller andre nukleare materialer på grønlandsk territorium. For
Demokraterne/Atassut er det helt afgørende, at de miljø- og sundhedsmæssige
sikkerhedsforanstaltninger ved brydning af radioaktive stoffer bliver af så høj standard som
muligt. Det er ligeledes afgørende for os, at en eventuel eksport af uran kun kommer til at gå til
fredelige formål.
En vedtagelse af disse fire forslag vil blandt andet betyde:
- at vi tiltræder IAEA konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk
nødstilfælde (Bistandskonventionen)
- at vi sikrer, at der er kontrol med, at vores eventuelle eksport af radioaktive stoffer herunder
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 4
Offentligt
FM 2016/104-106-107-108
J.nr 00.00.00/16FM-LABU-00104 / 00106 / 00107 /00108 Side 2
uran udelukkende bliver anvendt til fredelige og civile formål
- at vi ikke medvirker til udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben, eller eksporterer til
lande, der udgør en risiko for den internationale fred, sikkerhed og stabilitet.
Demokraterne/Atassut betragter dette som positivt.
På den baggrund indstiller vi alle fire forslag til godkendelse, og henviser dem alle til yderligere
behandling i Erhvervsudvalget med høring i Råstofudvalget.


1/1
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
15. april 2016
L 155
Forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukle-
art materiale.
Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).
Vedlagt Ordførerindlæg fra Inatsisartuts første behandling af forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 4
Offentligt