Svar på spm. nr. S 907: Mener ministeren, at det vil styrke turismen i Danmark at bygge feriecentre m.m. langs den uberørte danske kyst og dermed svække den natur, som i sig selv udgør en stor attraktion?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Minister: erhvervs- og vækstministeren
- Spørger: Rasmus Horn Langhoff
- Til: Troels Lund Poulsen
Svar på spm. S 907.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S907/svar/1316529/1621294.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 14. april 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål S 907 stillet af Rasmus Horn Langhoff (S) den 6. april 2016. Spørgsmål S 907: Mener ministeren, at det vil styrke turismen i Danmark at bygge feriecen- tre m.m. langs den uberørte danske kyst og dermed svække den natur, som i sig selv udgør en stor attraktion? Svar: I lyset af Danmarks geografi med mange tusinde kilomenter kyst, aner- kender jeg ikke spørgerens præmis om, at etableringen af et vist antal kystnære feriecentre er en trussel mod Danmarks natur. Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme blev etableret under SR- regeringen med opbakning fra Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservati- ve og Liberal Alliance. Ordningen baserer sig på ansøgninger fra kom- munerne, og der kan således kun fremkomme projekter, som de lokale folkevalgte i byrådet finder hensigtsmæssige at gennemføre. Det er under forsøgsordningen et krav, at etableringen af projekterne sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, og at de indpasses arki- tektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. Det er samtidigt et krav i forsøgsordningen, at nye større anlæg ikke placeres midt i uberørt natur og åbne, ubebyggede kyst- strækninger, ligesom det er et krav, at offentlighedens adgang til kysterne sikres. Dette gælder også de forsøgsprojekter, som omfatter feriecentre. De 10 turismeprojekter, der har fået tilladelse under forsøgsordningen, tegner sig tilsammen for under 0,2 pct. af den danske kyststrækning. Jeg henviser endvidere til min besvarelse af spørgsmål S 909. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2015-16 S 907 endeligt svar Offentligt
Svar på spm. S 909.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S907/svar/1316529/1621295.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 14. april 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål S 909 stillet af Rasmus Horn Langhoff (S) den 6. april 2016. Spørgsmål S 909: Mener ministeren, at flere hoteller og feriecentre på det danske marked vil kunne opveje det tilhørende fald i attraktionsværdien, som byggeri på de ellers uberørte danske kyster vil kunne medføre? Svar: I forhold til at skabe attraktionsværdi for dansk kyst og naturturisme, så hænger dette sammen med, at Danmark skal kunne imødekomme det, som turisterne efterspørger. Når VisitDenmark spørger, hvad turisterne ved de danske kyster efter- spørger, så tegner der sig et tydeligt billede af, at turisterne både efter- spørger smuk natur og flotte strande og gode overnatningsmuligheder og interessante oplevelser fx museer, forlystelsesparker eller badelande. Go- de strande og flot natur er ikke i dag nok til at tilfredsstille turisternes ønsker. Vi kan også se i internationale sammenligninger, at vi klarer os dårligere end vores konkurrenter, når man ser på udvalget af kultur og fritidsaktiviteter. Med forsøgsordningen for kyst- og naturturisme er der fundet en god ba- lance mellem benyttelse og beskyttelse af vores natur og kysterne, og det har givet mulighed for, at 10 bæredygtige turismeprojekter med vækstpo- tentiale kan blive en realitet. Dette vil kunne bidrage til, at den danske kyst- og naturturisme har en attraktionsværdi, som kan konkurrere på in- ternationalt niveau. Socialdemokraterne bakker op om de 10 forsøgsprojekter. Forsøgsord- ningen for kyst- og naturturisme blev etableret under SR-regeringen med opbakning fra Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål S 907. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2015-16 S 907 endeligt svar Offentligt