Fremsat den 14. april 2016 af Eva Flyvholm (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Pernille Skipper (EL), Søren Søndergaard (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18594

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B187/20151_B187_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. april 2016 af Eva Flyvholm (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Peder Hvelplund (EL),
    Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Pernille Skipper (EL), Søren Søndergaard (EL),
    Jakob Sølvhøj (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om redegørelse for finansieringen af nye kampfly, før der foretages typevalg
    Folketinget pålægger regeringen at redegøre for, hvordan anskaffelsen af nye kampfly til det danske forsvar vil blive finan-
    sieret, før der træffes beslutning om, hvilken type kampfly der skal anskaffes.
    Beslutningsforslag nr. B 187 Folketinget 2015-16
    AX018594
    Bemærkninger til forslaget
    Forsvarsforligspartierne, S, DF, V, LA, RV, SF og KF,
    har aftalt, at det danske forsvar skal have nye kampfly. Det
    er en investering, der forventes at blive på 20-30 mia. kr. i
    anskaffelsessum og som – ved medregning af vedligeholdel-
    ses- og driftsomkostninger – kan blive en udgift på op mod
    90 mia. kr. i flyenes levetid. Det er med andre ord en gigan-
    tisk offentlig investering.
    Beslutningen om, hvilken af de kandiderende flytyper der
    skal anskaffes, er blevet udskudt nogle gange, men forventes
    nu at skulle tages i foråret 2016.
    I den forbindelse er det gode spørgsmål, hvordan denne
    gigantiske investering skal finansieres. Forsvarsministerens
    svar på dette spørgsmål har hidtil været, at flyene skal an-
    skaffes inden for forsvarets ramme. Men det er ikke et sær-
    lig konkret svar, idet rammen endnu ikke er fastlagt. Det nye
    forsvarsforlig er forventelig først på plads i 2017, og det er
    således ikke aftalt, hvor stort forsvarsbudgettet vil være, når
    flyene skal betales.
    Valget af flytype og antallet af købte fly vil naturligvis ha-
    ve indflydelse på omkostningerne, men under alle omstæn-
    digheder er der tale om en betragtelig investering, som vil
    have konsekvenser enten for forsvarets økonomi eller for
    andre områder af det offentlige budget.
    Der kan i høj grad sættes spørgsmålstegn ved, om det er
    realistisk, at udgiften kan afholdes inden for det nuværende
    forsvarsbudget. Hvis der ikke ændres på den nuværende
    ramme, må kampflykøbet forventes at få store konsekvenser
    for det øvrige forsvar, idet det efterlader meget begrænsede
    muligheder for andre materielanskaffelser. Hvis forsvars-
    budgettet derimod skal hæves for at få de nye kampfly fi-
    nansieret, må det forventes at få store konsekvenser andre
    steder i den offentlige sektor og dermed for den allerede
    hårdt pressede velfærd.
    Det ligger forslagsstillerne meget på sinde, hvordan de
    fælles samfundsinvesteringer bliver prioriteret, og hvad
    skatteborgernes penge går til. Derfor er det også vigtigt, at
    borgerne har mulighed for at gennemskue kampflykøbet og
    de heraf afledte økonomiske konsekvenser, før forsvarsfor-
    ligskredsen træffer en endelig beslutning om typevalg.
    Forsvarsministeren har i den sammenhæng tilkendegivet,
    at der skal være en grundig offentlig debat forud for valget
    af nyt kampfly. I grundlaget for den debat bør såvel Folke-
    tinget som offentligheden have indsigt i, hvordan kampfly-
    anskaffelsen skal finansieres. Det bør være klarlagt, hvordan
    finansieringen af de nye kampfly skal tilvejebringes, og over
    hvor lang tid flyene skal betales. Det bør tydeligt fremgå,
    om kampflyene skal finansieres inden for forsvarets nuvæ-
    rende budgetramme, eller om forsvarsbudgettet skal stige,
    for at flykøbet kan finansieres.
    Enhedslisten mener derfor, at regeringen bør redegøre for,
    hvordan anskaffelsen af nye kampfly til det danske forsvar
    vil blive finansieret, før forsvarsforligskredsen binder sig til
    at gennemføre en handel med en af kampflyproducenterne.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Eva Flyvholm (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om redegørelse for
    finansieringen af nye kampfly, før der foretages typevalg.
    (Beslutningsforslag nr. B 187)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3