Redegørelse om rigsfællesskabet 2016.

Redegørelse nr. R 14 (13/4 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 13/4 16 om rigsfællesskabet 2016.
(Redegørelse nr. R 14).
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
1. INDLEDNING
I redegørelsen er hovedvægten lagt på at beskrive problem-
stillinger, der er specifikke for Færøerne og Grønland eller re-
laterer sig til forholdet mellem Danmark og henholdsvis Fær-
øerne og Grønland samt til indsatsområder med interesse for
alle tre parter i rigsfællesskabet. Redegørelsen behandler så-
ledes ikke tilsvarende problemstillinger med fokus kun på
Danmark. Denne prioritering giver efter regeringens opfattel-
se det bedste grundlag for en fokuseret og konstruktiv debat
om en række emner af betydning for parterne i rigsfællesska-
bet.
Udvælgelsen af emner i redegørelsen er også udtryk for en
prioritering i forhold til aktualitet og væsentlighed. Det bety-
der, at der er temaer i samarbejdet mellem parterne i rigsfæl-
lesskabet, som ikke berøres i redegørelsen. Der er samtidig
taget hensyn til, at regeringens redegørelse om det nordiske
samarbejde 2014-2015 (R 2 8/10 2015) og regeringens redegø-
relse om arktisk samarbejde (R 3 9/10 2015) også behandler
emner af betydning for rigsfællesskabet.
I Redegørelse om rigsfællesskabet anvendes betegnelsen
Naalakkersuisut for Grønlands landsstyre og Inatsisartut for
Grønlands Landsting.
Der henvises til Redegørelse om rigsfællesskabet 2014 (R
12 8/4 2014) for en kort orientering om selvstyreordningerne,
herunder statens tilskud til Færøerne og Grønland.
Det er hensigten, at Redegørelse om rigsfællesskabet 2016
kan være et væsentligt bidrag til information i forbindelse
med Folketingets debat om rigsfællesskabet.
2. FÆRØERNE
2.1 Færøernes økonomi
Der har været betydelig økonomisk fremgang på Færøerne
siden 2013, og ledigheden er lav. Væksten har især været dre-
vet af stigende eksport af fiskeprodukter. Der budgetteres
med et mindre overskud på de offentlige finanser i år efter en
årrække med underskud.
Der er udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommen-
de mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Det
stiller Færøerne i en situation med behov for betydelig konso-
lidering af de offentlige finanser.
Finanspolitisk holdbarhed
Færøernes Økonomiske Råd har i marts 2015 offentliggjort
beregninger af den finanspolitiske holdbarhed for Færøerne.
Beregningerne viser, at med den nuværende finansiering og
udgiftsmæssige indretning af det færøske velfærdssamfund,
så vil de offentlige udgifter være stigende frem mod 2045,
mens de offentlige indtægter ikke vil stige tilsvarende, målt
som andel af bruttonationalproduktet (BNP), jf. figur 1.
Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar. Fær-
øernes Økonomiske Råds beregninger viser, at der er behov
for budgetforbedringer på 750 mio. kr. eller 5 pct. af BNP for
at sikre balance mellem indtægter og udgifter på lidt længere
sigt.
Store og systematiske underskud vil føre til meget stor
gældsætning. Det må i en sådan situation forventes, at der vil
blive stillet krav fra långivere om økonomisk opstramning og
reformer, som kan sikre balance på de offentlige finanser.
Færøernes Økonomiske Råd forventes at offentliggøre nye
opdaterede holdbarhedsberegninger i efteråret 2016
Figur 1. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP,
2010-2050. Pct.
Kilde: Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparfrágreiðing).
Det er Færøernes Økonomiske Råds vurdering, at der kan
sikres finanspolitisk holdbarhed. Det afhænger dog af poli-
tisk vilje og politiske valg. Færøernes landsstyre er opmærk-
som på udfordringen og arbejder med mulige reformtiltag på
fiskeri- og pensionsområdet.
Offentlige finanser
De fremadrettede udfordringer skal ses i lyset af, at der i år
budgetteres med et lille overskud på landskassens drifts-, an-
lægs- og udlånsbudget (DAU-saldo) i en situation med gun-
stige konjunkturer. Det er udtryk for et betydeligt strukturelt
offentligt underskud, jf. tabel 1.
2
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2010-2016. Mio. kr.
1 Færøerne bevilligede i 2008 et lån til Island på 300 mio. kr., som blev tilbagebetalt i 2012. Erhvervsfremmefonden (Vinnuframi) blev i
2011 og 2012 nedkapitaliseret med henholdsvis 10 mio. kr. og 3,4 mio. kr. Landskassen havde i 2013 bl.a. en ekstraordinær indtægt på
160 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelsen af Færøernes Landsbank.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Forbedringen af DAU-saldoen siden 2013 skyldes fremgang i
konjunkturerne og er ikke udtryk for strukturelle forbedrin-
ger af økonomien. Det går aktuelt usædvanligt godt for hav-
brugene og det pelagiske fiskeri, og de offentlige indtægter er
derfor større end normalt.
Finansloven for 2016 (FL16) indeholder ikke reformtiltag,
men er baseret på, at den gunstige økonomiske udvikling
fortsætter de kommende år. Den seneste større reform, der er
vedtaget på Færøerne, er tvungen pensionsopsparing på 1
pct. af arbejdsindkomsten fra 1. januar 2014. Frem mod 2028
øges indbetalingen til 15 pct. af arbejdsindkomsten.
De senere års underskud på DAU-saldoen har medført en
stigning i landskassens obligationsgæld fra 17¼ pct. af BNP
ved udgangen af 2008 til 36 pct. af BNP ved udgangen af
2015.
Færøernes økonomi vurderes løbende af et internationalt
kreditvurderingsbureau. Vurderingen har betydning for ren-
teniveauet på landskassens obligationer og dermed for lands-
kassens renteudgifter. De færøske obligationer er aktuelt kre-
ditvurderet til Aa3. Der er i kreditvurderingen indarbejdet en
antagelse om en stærk sandsynlighed for, at staten vil yde
Færøerne finansiel bistand i tilfælde af en kritisk økonomisk
situation. Uden denne antagelse ville de færøske obligationer
være kreditvurderet to trin lavere (A2).
Færøerne har ansvaret for den økonomiske politik og be-
slutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres. Staten
garanterer ikke for færøske låneoptag eller låneudstedelser.
Konjunkturudviklingen
Der har været betydelig økonomisk fremgang på Færøerne
siden 2013, hvor væksten i nominel BNP foreløbig er opgjort
til 7,5 pct., mens forbrugerpriserne faldt med 0,6 pct. Færøer-
nes Økonomiske Råd forventer en årlig vækst i nominel BNP
på mellem 5¼ og 6¼ pct. i årene 2014 til 2016. Nationalregn-
skabet for Færøerne opgøres kun i løbende priser og med
periodemæssig forsinkelse. Nationalregnskabstal for 2014
forventes at foreligge i juni 2016.
Den økonomiske aktivitet er især drevet af fiskeeksporten,
der er steget som følge af øgede fangster af makrel og sild
samt højere priser på laks fra havbrug. Omtrent halvdelen af
væksten i nominel BNP i 2013 skyldes stigende priser på laks.
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv på Færøer-
ne, og eksporten af fiskeprodukter udgør ca. 95 pct. af vare-
eksporten. Økonomien er derfor også meget sårbar overfor
ændringer i mængder og priser på fisk.
Størrelsen og sammensætningen af fiskeeksporten er
ændret betydeligt de senere år. Fiskeeksporten er øget fra
3,6 mia. kr. i 2008 til 6,6 mia. kr. i 2015 med kraftig vækst i
eksporten af laks fra havbrug og pelagiske fisk (makrel og
sild), mens der har været tilbagegang i eksporten af bundfisk
(torsk, sej og kuller). Kapaciteten i havbrugene er aktuelt
fuldt udnyttet.
Privatforbruget har udviklet sig svagt siden den økonomi-
ske krise i 2008. Stigende lønudbetalinger og øget import af
forbrugsgoder indikerer dog, at privatforbruget har bidraget
positivt til væksten de seneste år. Færøernes Økonomiske
Råd skønner en afdæmpet stigning i det nominelle offentlige
forbrug på 0,5 pct. i 2015 og 0,6 pct. i 2016. Rådet har tidligere
vist, at ændringerne i det offentlige forbrug og i de offentlige
investeringer historisk har bidraget til at øge konjunkturuds-
vingene på Færøerne. Rådet advarer mod at gentage dette og
anbefaler i den forbindelse, at de offentlige investeringspla-
ner genovervejes.
Beskæftigelsen på Færøerne faldt fra 26.000 lønmodtagere
i januar 2008 til 23.300 i januar 2011 svarende til godt 10 pct.
Beskæftigelsen er siden steget til 25.000 i november 2015. Le-
digheden steg fra 1,1 pct. i januar 2008 til 7,9 pct. i januar
2011, men er siden faldet til 2,3 pct. i november 2015.Udvik-
lingen på arbejdsmarkedet skyldes bl.a., at den færøske ar-
bejdsstyrke har kvalifikationer, som er efterspurgt i udlandet,
samtidigt med at den er meget mobil.
2.2 Kyststatsforhandlingerne om kvoter for makrel, sild og blå-
hvilling
Fiskeriet har afgørende betydning for det færøske samfund,
og det er bl.a. på den baggrund, at Færøernes stilling i de se-
neste års konflikter mellem kyststaterne om kvoterne for ma-
krel, sild og nu også uenighed om blåhvilling skal ses.
Makrel
Efter flere års konflikt lykkedes det den 12. marts 2014 kyst-
statsparterne EU, Norge og Færøerne at blive enige om en
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
FL
2015
FL
2016
Indtægter i alt 4.145 4.369 4.223 4.287 4.693 4.467 4.612
- Overførsler fra staten 616 616 624 632 635 642 642
Driftsudgifter mv. 4.571 4.541 4.376 4.463 4.588 4.336 4.418
Anlægsudgifter 155 150 182 237 360 271 185
DAU-saldo -581 -322 -335 -413 -254 -140 9
Ekstraord. indtægter1 0 10 303 175 5 5 5
DAU inkl. ekstraord. indt. -581 -312 -31 -238 -250 -135 14
3
femårig aftale for makrel, hvor man fastsatte fordelingen mel-
lem parterne. For 2016 er den samlede kvote (TAC) fastsat til
895.900 tons. I aftalen er 15,6 pct. af TAC’en ufordelt. Der er
således bl.a. afsat en mængde til andre lande, fx Island, Rus-
land og Grønland, hvis disse lande på et senere tidspunkt til-
slutter sig aftalen.
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne er enige om fastsættelse af TAC for atlanto-
skandisk sild for 2016, men det er ikke lykkedes for kyststa-
terne at blive enige om en fordeling for 2016, jf. nedenfor.
Blåhvilling
Det er endnu ikke lykkedes kyststaterne EU, Færøerne, Nor-
ge og Island at blive enige om TAC for blåhvilling eller en
fordeling for 2016, og der foreligger derfor ikke en kyststats-
aftale.
EU og Norge har indgået en aftale for 2016 om kvotefast-
sættelse for atlanto-skandisk sild og blåhvilling. Øvrige kyst-
stater fastsætter unilateralt deres kvoter for fiskeriet efter
atlanto-skandisk sild og blåhvilling i 2016.
2.3 Råstofområdet
Færøerne har et potentiale for kulbrinter (olie og gas), men
ikke for hårde mineraler. Interessen fra olieselskaberne har
hidtil koncentreret sig om havområdet øst og sydøst for Fær-
øerne op mod den britiske kontinentalsokkel. Der er siden
2001 gennemført i alt ni efterforskningsboringer med de to
sidste i 2014, men der er ikke gjort kommercielle fund. Efter
de sidste to boringer er der tilbageleveret flere licenser, og der
er nu kun to tilladelser til efterforskning, som blev givet til
DONG i sommeren 2013. Der er ingen kendte planer om ef-
terforskningsboringer de kommende år.
2.4 Overtagelse af sagsområder
I landsstyrets koalitionsgrundlag er det bl.a. anført, at sags-
områderne person-, familie- og arveret, luftfart samt udlæn-
dingeområdet og grænsekontrollen vil blive overtaget i den-
ne valgperiode. Efter lov om de færøske myndigheders over-
tagelse af sager og sagsområder overgår visse sagsområder
– herunder de ovenfor nævnte sagsområder – til de færøske
myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske
myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder.
Der er på de nævnte områder etableret samarbejder mellem
de involverede færøske og danske myndigheder med henblik
på at udarbejde beslutningsgrundlag til brug for de færøske
myndigheders beslutning om overtagelse af sagsområderne.
3. GRØNLAND
3.1 Grønlands økonomi
Grønland er udfordret i forhold til vækst, beskæftigelse og fi-
nanspolitisk holdbarhed. Der var fremgang i Grønlands øko-
nomi i 2015 efter tre år med tilbagegang. Fremgangen ventes
at fortsætte i år, men den er ikke udtryk for, at de grundlæg-
gende problemer i økonomien er løst.
Der er udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommen-
de mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Grøn-
lands Økonomiske Råd har gennem en årrække påpeget, at
det stiller Grønland i en vanskelig økonomisk situation med
behov for nye indtægter og reformer, hvis det grønlandske
velfærdssamfund skal fremtidssikres.
Finanspolitisk holdbarhed
Grønlands Økonomiske Råd har siden 2010 foretaget bereg-
ninger, der viser, at de offentlige udgifter med den nuværen-
de finansiering og udgiftsmæssige indretning af det grøn-
landske velfærdssamfund vil være stigende frem mod 2040,
mens de offentlige indtægter vil være svagt faldende målt
som andel af BNP, jf. figur 2.
Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar.
Grønlands Økonomiske Råds seneste beregninger viser, at
der er behov for budgetforbedringer på op mod 750 mio. kr.
eller 5½ pct. af BNP for at sikre balance mellem indtægter og
udgifter på lidt længere sigt.
Store og systematiske underskud vil føre til meget stor
gældsætning. Skulle en sådan situation opstå, må det forven-
tes, at der vil blive stillet krav fra långivere om økonomisk
opstramning og reformer, som kan sikre balance på de offent-
lige finanser.
Figur 2. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP,
2005-2040. Pct.
Kilde: Grønlands Økonomiske Råd.
Der er på Inatsisartuts efterårssamling 2015 vedtaget refor-
mer af alderspension, førtidspension og boligsikring. For-
manden for Grønlands Økonomiske Råd har i den forbindel-
se bemærket, at reformerne ikke er tilstrækkelige. Det er nød-
vendigt, at der på kort sigt igangsættes en mere omfattende
reformproces i Grønland. En udskydelse vil alene øge proble-
mernes omfang og medføre behov for kraftigere tiltag senere.
Naalakkersuisut har meddelt, at der på Inatsisartuts for-
årssamling 2016 vil blive fremlagt en ny holdbarheds- og
vækstplan.
Regeringen har tilbudt Naalakkersuisut rådgivning og ad-
ministrativ bistand i forhold til nogle af de reformer og initia-
tiver, som Naalakkersuisut planlægger at gennemføre.
Finansdepartementet i Grønland har det seneste år arbej-
det med udkast til en budget- og regnskabslov, der indehol-
der begrænsninger på mulighederne for udgiftsvækst og un-
derskud i selvstyret og kommunerne. Budgetloven skal med-
virke til at sikre holdbare offentlige finanser. Finansministeri-
et har bidraget med faglig rådgivning, og det er forventnin-
gen, at budgetloven vil blive 1. behandlet på Inatsisartuts for-
årssamling 2016, og 2. og 3. behandlet på efterårssamlingen
2016.
Offentlige finanser
Der var i perioden 2010-2013 overskud på landskassens
drifts- og anlægsbudget (DA) trods svage konjunkturer i slut-
4
ningen af perioden, men i 2014 vendte udviklingen til et mar-
kant underskud på 222 mio. kr., svarende til 1½ pct. af BNP, jf.
tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2013-2019. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2016.
Da finansloven for 2014 (FL14) blev vedtaget, blev der bud-
getteret med et overskud på DA-saldoen på 21 mio. kr. Den
ugunstige udvikling i 2014 skyldes især, at de indirekte skat-
ter indbragte noget mindre end ventet, og at der bl.a. blev
vedtaget en tillægsbevilling på 174 mio. kr. til fremrykning af
renoverings- og anlægsopgaver med henblik på at nedbringe
ledigheden.
Der blev på FL15 budgetteret med et underskud på DA-
saldoen på 64 mio. kr. i 2015. Der foreligger aktuelt ikke op-
lysninger om den faktiske udvikling i indtægter og udgifter i
2015, udover et noget lavere provenu fra makrelafgift end
forudsat. Landskassens regnskab for 2015 forventes at fore-
ligge i april 2016.
Det er Naalakkersuisuts målsætning, at der samlet set skal
være balance på DA-saldoen i budgetperioden 2016-2019,
hvilket der også budgetteres efter på FL16. Udviklingen i
DA-saldoen følger de senere års mønster med underskud i
finanslovsåret og overskud i slutningen af finanslovsperio-
den.
Den offentlige sektor i Grønland har et gunstigt gældsud-
gangspunkt i forhold til de finanspolitiske udfordringer.
Landskassen havde ved udgangen af 2014 en nettoformue på
godt 0,5 mia. kr. eller 3½ pct. af BNP, mens de store selvstyre-
ejede selskaber på samme tidspunkt havde en nettogæld på
godt 2,3 mia. kr. eller 17½ pct. af BNP. De grønlandske kom-
muner har ikke nettogæld.
Grønland har ansvaret for den økonomiske politik og be-
slutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres. Staten
garanterer ikke for evt. grønlandsk låneoptag eller låneudste-
delser.
Konjunkturudviklingen
Der var fremgang i Grønlands økonomi i 2015 efter tre år
med tilbagegang. Fremgangen ventes ifølge Grønlands Øko-
nomiske Råd at fortsætte i år, jf. tabel 3.
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2011-2016. Årlig realvækst i pct.
Kilde.:2013-2014 foreløbige tal fra Grønlands Statistik. 2015-2016 skøn fra Grønlands Økonomiske Råd. Grønlands BNP er foreløbig opgjort til
13,7 mia. kr. i 2014.
Den økonomiske fremgang i 2015 og 2016 skyldes især øget
aktivitet indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Det afspejler
dels nogle store enkeltprojekter udenfor finansloven (contai-
nerhavn og statens anstaltsbyggeri i Nuuk), dels en ventet
R
2013
R
2014
FL
2015
FL
2016
BO
2017
BO
2018
BO
2019
Indtægter i alt 6.523 6.630 6.513 6.594 6.560 6.575 6.574
- Overførsler fra staten 3.624 3.642 3.679 3.682 3.682 3.682 3.682
Driftsudgifter mv. 5.856 5.888 5.942 6.009 5.891 5.885 5.877
Anlægsudgifter 597 896 598 686 743 627 561
DAU-saldo 71 -154 -27 -100 -74 64 136
DA-saldo 78 -222 -64 -57 -42 31 98
Andel af BNP
i 2014 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Privat forbrug 47,6 2,7 -1,8 -0,3 -1,7 1,1 1,0
Offentligt forbrug 54,5 -1,1 -0,5 2,2 0,6 0,5 0,5
Bruttoinvesteringer 17,2 27,4 -40,6 -22,8 -44,0 26,8 20,8
Eksport af varer og tjenester 33,4 -1,7 -3,9 -1,5 0,9 -1,5 7,4
Tilgang/endelig anvendelse 151,7 7,9 -15,1 -6,8 -3,0 3,9 5,3
Import af varer og tjenester 51,7 14,2 -29,3 -13,6 -10,2 5,9 9,3
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 2,2 -0,5 -1,3 -1,6 2,7 2,9
5
normalisering af niveauet for selvstyrets anlægsinvesteringer,
som var meget lavt i 2014.
Der er et stort behov for nye erhverv i Grønland. Råstofud-
vinding fremstår fortsat som det der har størst potentiale,
men forventningerne til området er dæmpet betydeligt de se-
nere år. Det er imidlertid positivt, at et canadisk mineselskab i
efteråret 2015 påbegyndte etableringen af en rubinmine ved
Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) 160 km syd for Nuuk. Minen
forventes i drift i sommeren 2016 og er den første i Grønland,
efter at selvstyret overtog råstofområdet den 1. januar 2010.
Mineprojektet vil lokalt bidrage til øget aktivitet og beskæfti-
gelse.
Investeringer i forbindelse med muligt anlæg af lufthavne
vil på kort sigt kunne medvirke til at opretholde en positiv re-
alvækst i BNP, hvis den nødvendige finansiering kan tilveje-
bringes. Projekterne skal være rentable for at skabe vækst på
længere sigt.
Grønlands eksport af varer og tjenester har over en længe-
re årrække været stagnerende. Udviklingen i eksporten af-
spejler især aktiviteten i fiskeriet, hvor mulighederne for at
øge mængderne er begrænsede.
I rejefiskeriet – det økonomisk vigtigste – er kvoterne sæn-
ket fra 124.000 tons i 2011 til 73.000 tons i 2015. Stigende ver-
densmarkedspriser siden 2010 har dog betydet en fortsat god
økonomi i rejefiskeriet med betydelige overskud i de store
selskaber.
Grønlands Naturinstitut anbefalede i september 2015 en
rejekvote på 90.000 tons i 2016. Undersøgelser viser, at der er
et stort antal små rejer på vej ind i fiskeriet i Vestgrønland.
Det ser dermed ud til, at flere års negativ udvikling i rejebe-
standen er vendt. Naalakkersuisut har på den baggrund fast-
sat rejekvoten til 87.000 tons i 2016. Det ventes også at bidra-
ge til øget økonomisk vækst i år.
Der har de senere år været en betydelig stigning i fangsten
af hellefisk – særligt i det kystnære fiskeri, hvor kvoterne er
blevet forhøjet. Kvoterne i det kystnære fiskeri oversteg i
2015 den biologiske rådgivning med godt 20 pct.
Grønland har siden 2010 foretaget fiskeri af bl.a. makrel og
sild i farvandene ved Østgrønland. Fiskeriet efter makrel for-
løb godt i 2014, og der blev fisket 78.000 tons af en kvote på
100.000 tons. Naalakkersuisut fastsatte på den baggrund en
kvote på 85.000 tons i 2015, men der blev kun fisket knap
31.000 tons på grund af bl.a. kolde havstrømme og dårligt
vejr. Fiskeriet af makrel kan bidrage til at styrke den økono-
miske aktivitet, eksporten og de offentlige finanser i de kom-
mende år, hvis bestanden er til stede i grønlandsk farvand og
tilstrækkelig robust.
Væksten i det private forbrug har de senere år været nega-
tiv. Udviklingen skal bl.a. ses i sammenhæng med en svag
udvikling på arbejdsmarkedet.Ledigheden var i 2014 på godt
10 pct., men er siden da faldet i forbindelse med den forbed-
rede konjunktursituation.
Den svage udvikling på arbejdsmarkedet udgør et væsent-
ligt problem, der ikke alene skyldes et beskedent vækstpoten-
tiale i økonomien, men også strukturelle udfordringer. En be-
tydelig andel af den højtuddannede arbejdskraft kommer
udefra på grund af et lavt uddannelsesniveau i den grønland-
ske befolkning. Samtidig har der de senere år været en bety-
delig stigning i antallet af udenlandske lavtlønnede, som er
beskæftiget på områder med ufaglært arbejdskraft.
De strukturelle udfordringer vedrører således ikke alene at
højne arbejdsstyrkens generelle kvalifikationer, men også at
fremme forhold vedrørende mobilitet og incitamenter.
Uddannelsesniveauet i Grønland er lavt internationalt set.
Kun omkring halvdelen af en ungdomsårgang får en kompe-
tencegivende uddannelse. En stor del af eleverne, der forla-
der folkeskolen, er ikke rustet til at starte på og gennemføre
et videre uddannelsesforløb, og det viser sig bl.a. ved et mar-
kant frafald på ungdomsuddannelserne. I 2013 var 61 pct. af
16-18 årige i Grønland uden for uddannelsessystemet. Det er
internationalt set meget højt.
Det lave uddannelsesniveau afspejler sig også på arbejds-
markedet, hvor ca. 85 pct. af de ledige ikke har en uddannelse
udover folkeskolen.
Der har de senere år været nettoudvandring fra Grønland.
Befolkningens størrelse er faldet med 900 personer siden 2012
og udgjorde 55.847 personer pr. 1. januar 2016. Mere end 20
pct. af den grønlandsk fødte befolkning bor uden for Grøn-
land, primært i Danmark, og for aldersgruppen 30-40 år er
det over 30 pct. Der er flere motiver bag tilflytningen til Dan-
mark. En del er under uddannelse, over halvdelen er i be-
skæftigelse, mens godt hver femte er på overførselsindkom-
ster, hvilket tyder på en vis social migration.
3.2 Erhvervsudvikling i Grønland, herunder på råstofområdet
Selvstyret har overtaget erhvervsområdet, men der er samar-
bejde mellem Grønland og Danmark på området.
En fælles dansk-grønlandsk arbejdsgruppe offentliggjor-
de den 4. februar 2015 en rapport om fremme af kommercielt
erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark. Rappor-
ten indeholder en række anbefalinger, som inden for ram-
merne af selvstyreloven kan fremme det kommercielle sam-
arbejde mellem erhvervslivet i Grønland og Danmark, og
som kan bidrage positivt til erhvervsudviklingen i Grønland
på kommercielle vilkår.
Som opfølgning på rapporten har der især været fokus på
at tiltrække finansiering til erhvervsudvikling på kommer-
cielle vilkår. Vækstfonden kan nu yde medfinansiering til
virksomheder med hjemsted i Grønland, både i form af egen-
kapitalinvesteringer, lån og garantier. Eksportkreditfonden
kan garantere grønlandske projekters køb af danske produk-
ter. Desuden har Den Nordiske Investeringsbank medio 2015
etableret en Arktisk lånefacilitet på 500 mio. euro. Endelig er
der i regi af den Europæiske Fond for Strategiske Investerin-
ger sikret mulighed for, at der kan ydes finansiering til pro-
jekter med deltagelse af et EU-land og et Oversøisk Land og
Territorium (OLT), herunder Grønland, såfremt projektet i
øvrigt er kommercielt, sundt og opfylder relevante kriterier.
I overvejelserne om, hvordan Grønland kan sikres nye ind-
tægter og dermed blive mere økonomisk selvbærende, har
udnyttelse af mineralske råstoffer særlig fokus. Grønland har
både et potentiale for kulbrinter (olie og gas) og for hårde mi-
neraler.
På kulbrinteområdet har Naalakkersuisut afholdt udbuds-
runder for efterforsknings- og udnyttelsestilladelser ca. hvert
andet år siden 2002. Udbudsrunderne har primært omfattet
havområder vest for Grønland, men i 2014 blev der afsluttet
en udbudsrunde for et havområde i Nordøstgrønland, lige-
som der i 2015 blev udstedt to efterforskningstilladelser til
Jameson Land. Der er sket en række tilbageleveringer af tilla-
delser i Vestgrønland, og der forventes yderligere tilbageleve-
ringer i løbet af 2016. De lave oliepriser betyder, at forvent-
ningerne til nye aktiviteter aktuelt er forholdsvis lave. Der er
således ingen kendte planer om efterforskningsboringer de
kommende år.
På mineralområdet er der et fald i efterforskningstilladel-
ser fra 67 i december 2014 til 59 i januar 2016.
6
I marts 2014 meddelte Naalakkersuisut udnyttelsestilla-
delse til en rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset), jf.
ovenfor i pkt. 3.1.Naalakkersuisut har i 2015 tildelt udnyttel-
sestilladelse til et industrimineralprojekt ved Kangerlussuaq,
hvor planen er at starte produktion af mineralet anorthosit til
brug for bl.a. fiberglas.
Et af de potentielt største projekter i forhold til beskæfti-
gelse er Isukasia jernmineprojektet i Godthåbsfjorden, som
har en udnyttelsestilladelse, men som foreløbigt er sat i bero
på grund af lave jernmalmspriser.
De væsentligste projekter er herudover sjældne jordarts-
metaller, zink og uran ved Kvanefjeldet, sjældne jordarter
ved Kringlerne og zink ved Citronen Fjord, hvor der for de to
sidstnævnte er indsendt udnyttelsesansøgninger.
Naalakkersuisut har med Olie- og Mineralstrategien fra fe-
bruar 2014 ændret beskatningen af mineralske råstoffer, her-
under introduceret royalty (afgift som pålægges direkte på
produktionen). Dette indgår i de nyeste olietilladelser og ef-
terforsknings- og udnyttelsestilladelser for mineraler. Royal-
ties indebærer en mere jævn strøm af offentlige indtægter
end selskabsskatter. Det vil samtidig betyde, at Grønland vil
få større nytte af, at årlige indtægter fra råstofudvinding op
til 75 mio. kr. (2009 pris- og lønniveau) tilfalder selvstyret, jf.
selvstyrelovens § 8, stk. 1.
Danmark og Grønland har et tæt samarbejde på råstofom-
rådet. Der er således efter selvstyreloven indgået aftaler om
samarbejde mellem henholdsvis De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Råstof-
styrelsen samt mellem Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE, tidligere DMU), Grønlands Naturinstitut og Miljøsty-
relsen for Råstofområdet om rådgivning og anden opgaveva-
retagelse på råstofområdet.
Det er regeringens opfattelse, at et fåtal af andre råstoffer
end uran også kan have udenrigs-, forsvars- eller sikkerheds-
politiske aspekter – afhængig af forholdene vedrørende det
enkelte råstof/råstofprojekt. Det gælder fx sjældne jordarters
metaller.Der er etableret et konstruktivt samarbejde og gensi-
dig informationsudveksling mellem danske og grønlandske
myndigheder for bl.a. at kunne sikre varetagelse af Kongeri-
gets samlede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske inte-
resser.
3.3 Samarbejdsaftaler om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske
forhold vedr. uran
Grønland og Danmark har fortsat det tætte og konstruktive
samarbejde om opfølgningen på anbefalingerne i uranar-
bejdsgruppens rapport fra 2013. Regeringen og Naalakkersu-
isut har primo 2016 indgået en række aftaler, der fastlægger
den samlede ramme for, hvordan Danmark og Grønland
samarbejder om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikker-
hedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eks-
port af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland. Med af-
talerne etableres et konkret samarbejde mellem Danmark og
Grønland, der sikrer, at Grønland kan fortsætte sine bestræ-
belser på at udvide sin minedrift samtidig med, at Kongeri-
get overholder de internationale forpligtelser og lever op til
de højeste internationale standarder.
En overordnet samarbejdsaftale udgør rammen for det
samlede aftalekompleks. Der er desuden indgået to dansk-
grønlandske fælleserklæringer om henholdsvis sikkerheds-
kontrol og eksportkontrol, og regeringen har fremsat to lov-
forslag herom i Folketinget. Samtidig forelægges lovforslage-
ne for Inatsisartut på forårssamlingen 2016. Endelig er der
indgået en aftale, der vedrører dele af kompetencen på områ-
det nuklear sikkerhed knyttet til minedrift i Grønland.
Der pågår et fælles dansk-grønlandsk arbejde for at reali-
sere, at den territoriale begrænsning for Grønland for seks in-
ternationale konventioner på det nukleare område ophæves.
3.4 Servicekontrakten på Thulebasen
USA offentliggjorde ultimo oktober 2014 udfaldet af udbuds-
runden om servicekontrakten på Thulebasen for perioden ef-
teråret 2015-2022. Der blev af de involverede virksomheder
efterfølgende gjort indsigelser imod udfaldet af udbudsrun-
den, hvilket primo juni 2015 resulterede i, at en amerikansk
domstol underkendte valget af ny serviceleverandør. Der på-
går stadig appelsager i det amerikanske retssystem herom.
Parallelt hermed gennemføres forhandlinger mellem Dan-
mark og Grønland på den ene side og USA på den anden.
Forhandlingerne vedrører rammerne for kommende udbud,
herunder med det formål at sikre, at den amerikanske tilste-
deværelse i Grønland også fremover i videst muligt omfang
kommer Grønland og det grønlandske samfund til gode, jf.
aftalegrundlaget.
3.5 Grønlands relation til EU i forhold til fiskeri
Grønland, Danmark og EU-Kommissionen underskrev i de-
cember 2015 en ny Protokol til Fiskeripartnerskabsaftalen for
en femårig periode 2016-2020. Aftalen er gensidigt fordelag-
tig og giver Grønland en årlige finansiel godtgørelse på 17,8
mio. euro til gengæld for EU-adgang til at fiske bl.a. torsk,
rødfisk, hellefisk og rejer i grønlandske farvande.
3.6 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Socialt udsatte grønlændere udgør en mindre del af den sam-
lede gruppe af grønlændere i Danmark. De er i udgangs-
punktet ramt af de samme sociale problemer som udsatte
danskere, men der kan være kulturelle og sproglige barrierer,
som gør dem særligt sårbare.
Der blev med satspuljeaftalen for 2013 afsat i alt 13,4 mio.
kr. over fire år til en strategi for socialt udsatte grønlændere
og deres børn i Danmark. Projektets formål er at sikre en bed-
re inklusion af socialt udsatte grønlændere i de involverede
kommuner og nedbringe antallet af socialt udsatte grønlæn-
dere i Danmark. Strategien har særlig fokus på brobygning
mellem private/frivillige indsatser og den kommunale ind-
sats. Samtidig blev der på finansloven for 2015 afsat 4 mio. kr.
til De Grønlandske Huses arbejde med at styrke inklusions-
indsatsen over for nytilkomne grønlændere i Danmark, og
med satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat yderligere 4 mio.
kr. til formålet.
De Grønlandske Huse i Danmark yder – sammen med
bl.a. Kofoeds Skole og Foreningen Grønlandske Børn – en
indsats over for socialt udsatte grønlændere i Danmark.De
årlige faste bevillinger til De Grønlandske Huse er med sats-
puljeaftalen for 2014 hævet fra 2,9 mio. kr. til 6,2 mio. kr. fra
2014 og frem. En række sociale projekter under De Grønland-
ske Huse, som hidtil har været baseret på midlertidige bevil-
linger, kan dermed videreføres.
Der samarbejdes løbende mellem danske og grønlandske
myndigheder på det sociale område, særligt med fokus på er-
farings- og vidensudveksling.
3.7 Samarbejde om socialt udsatte børn og unge i Grønland
Det grønlandske Departement for Familie, Ligestilling og So-
ciale Anliggender har rettet henvendelse til Socialstyrelsen
med henblik på bistand og sparring ift. et styrket juridisk og
7
fagligt tilsyn på socialområdet og inspiration til at udarbejde
vejledningsmateriale til sagsbehandlingen og de sociale ind-
satser i Grønland.
3.8 Grønlandsk præst i Danmark
Der har siden juni 2014 været ansat en grønlandsk præst til-
knyttet Århus Stift til betjening af de grønlændere, der ophol-
der sig frivilligt i Danmark. Kirkeministeren er i dialog med
selvstyret med henblik på at afdække muligheder for en
yderligere forbedring af den kirkelige betjening for de grøn-
lændere, der opholder sig frivilligt i Danmark.
3.9 Kommunefogeder
Kommunefogederne udfører et vigtigt arbejde i lokalsamfun-
det ved at bistå politiet i bygder, hvor der ikke er en politista-
tion. Grønlands Politi har stor fokus på kommunefogedernes
forhold og iværksætter bl.a.et efteruddannelsesforløb for
kommunefogeder i 2016.
4. FÆLLES INDSATSOMRÅDER INDEN FOR
RIGSFÆLLESSKABET
4.1 Forfatningsarbejde
Både på Færøerne og i Grønland drøftes spørgsmålet om at
arbejde med egne forfatninger. Regeringen er positiv over for
dialog med Færøerne og Grønland om de spørgsmål, der op-
står i forbindelse med et forfatningsarbejde med henblik på at
sikre, at egne forfatninger kan rummes inden for rigsfælles-
skabets rammer. Samtidig er det regeringens opfattelse, at
spørgsmålet om selvstændighed for Færøerne og Grønland
afgøres af det færøske og det grønlandske folk.
4.2 Styrkelse af lovgivningsarbejdet vedrørende Færøerne og
Grønland
Regeringen opprioriterer løbende at opdatere lovgivningen
for Færøerne og Grønland på områder, som Danmark har an-
svaret for. Justitsministeriet har som led i at styrke arbejdet
med ministeriets sager vedrørende Færøerne og Grønland
oprettet en nordatlantisk enhed.
4.3 Samarbejde på udenrigsområdet
Færøerne og Grønland har over årene øget det internationale
engagement og samarbejder tæt med Danmark på det uden-
rigspolitiske område inden for de retlige rammer, der bl.a.
følger af grundloven. Samarbejdet foregår både bilateralt og i
en lang række internationale fora, hvor der forinden deltagel-
sen foregår en tæt koordinering af rigsfællesskabets interes-
ser. Udenrigsministeriet og ambassaderne fungerer som
udenrigstjeneste for hele Kongeriget og støtter aktivt Færøer-
ne og Grønland i den internationale interessevaretagelse.
EU-samarbejde mv.
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes målrettet på at styrke og udbygge relati-
onerne.
Centralt i Grønlands samarbejde med EU står fiskeriproto-
kollen og gennemførelsen af aktiviteter til udvikling af den
grønlandske uddannelsessektor som fastlagt i Partnerskabs-
aftalen fra 2014 med et rammebeløb på 217,8 mio. euro over
syv år fra 2014-2020. Grønland er omfattet af EU’s ordning
for Oversøiske Lande og Territorier (OLT) og prioriterer sam-
arbejdet i dette forum højt. Udenrigsministeriet deltager sam-
men med Grønland i EU-OLT Forum for at sikre et moderni-
seret og ligeværdigt forhold. Grønland og Danmark under-
skrev i marts 2015 en fælles erklæring med EU, som knytter
de forskellige aftaleforhold mellem Grønland og EU sammen
og forpligter parterne til at styrke samarbejdet inden for fx rå-
stoffer, forskning og turisme.
Færøernes landsstyre ønsker at genoptage drøftelserne
med EFTA-landene (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein)
om et evt. færøsk medlemskab af EFTA.
Færøernes og Grønlands hvalfangst
Færøerne oplevede også i 2015 en omfattende NGO-kampag-
ne imod grindefangsten med tilstedeværelse af et stort antal
udenlandske aktivister fra en yderliggående international or-
ganisation. Det medførte flere episoder med brug af ulovlige
protestformer og efterfølgende domme for overtrædelse af
færøsk lovgivning. Politiet har i forbindelse med retshånd-
hævelsen modtaget bistand fra Forsvarsministeriet. Uden-
rigsministeriet, herunder ambassaderne, har i koordination
med det færøske landsstyre imødegået international civil-
samfundskritik baseret på urigtig information om Færøernes
hvalfangst. Færøerne har egen lovgivnings- og forvaltnings-
kompetence for fangst af småhvaler.
Udenrigsministeriet har sammen med Grønlands Departe-
ment for Fiskeri, Fangst og Landbrug taget initiativ til at styr-
ke forvaltningen af hvalkvoter til oprindelige folk i IWC. Må-
let er at opnå en mere transparent, videnskabsbaseret og fair
kvoteforvaltning, som er afpolitiseret og adskilt fra den glo-
bale uenighed om kommerciel hvalfangst, og som skal sikre
bedre overensstemmelse med forpligtelser indgået i andre in-
ternationale fora. Det gælder især oprindelige folks ret til mo-
derne udvikling og til selv at tage ansvar for og definere sit
subsistensbehov.
Grønlands sælfangst
EU vedtog 1. oktober 2015 en ændring af forordningen om
handel med sælprodukter på baggrund af en WTO-afgørelse
fra maj 2014 i en sag indbragt af Norge og Canada. Efter en
fælles dansk-grønlandsk indsats lykkedes det at bevare Inuit-
undtagelsen, der giver grønlandske sælprodukter fuld ad-
gang til EU.I forordningen blev indsat en henvisning til ILO-
konvention 169, og en EU-forpligtigelse til at informere om
regler for salg af sælprodukter fra inuitsamfund.
Udenrigsministeriet og Grønlands Departement for Fiske-
ri, Fangst og Landbrug vil fortsat arbejde for at øge Grøn-
lands sæleksport og for at holde Kommissionen fast på for-
pligtelsen til at sikre, at borgere og myndigheder i Europa
er bekendt med lovligheden af grønlandske sælprodukter
og har tillid til legitimiteten heraf. Regeringen og Naalakker-
suisut mener fortsat grundlæggende, at bæredygtige sælpro-
dukter frit bør kunne handles internationalt på linje med an-
dre naturressourcer uden handelshindringer og stigmatise-
ring.
Internationalt handelssamarbejde
Færøerne og Grønland har en interesse i at styrke og udvikle
handelssamarbejdet med tredjelande, især på fiskeriområdet.
Færøerne ønsker bl.a. at se nærmere på mulighederne for at
indgå frihandelsaftaler med en række tredjelande samt på at
modernisere frihandelsaftalen med EU. Fra dansk side har
man støttet Færøernes ønske i EU-regi. Grønland har bl.a.
iværksat en kortlægning af internationale samhandelspriori-
teter samt væsentlige toldbarrierer for grønlandske eksport-
produkter.
8
Udenrigsministeriet og ambassaderne støtter aktivt Færø-
erne og Grønland i bestræbelserne på at fremme deres han-
delsinteresser internationalt og sikre gunstig adgang for Fær-
øerne og Grønland til relevante eksportmarkeder. Det omfat-
ter konkrete handelsfremstød og støtte til erhvervsvirksom-
heder fra de to rigsdele såvel som dialog om mulighederne
for at indgå bilaterale frihandelsforhandlinger med tredjelan-
de.
Oprindelige folk og FN-systemet
I december 2015 blev der afholdt et nordisk møde om opfølg-
ning på resultatet fra Verdenskonferencen om Oprindelige
Folk med deltagelse af de nordiske oprindelige folk. Der var
enighed om at bidrage aktivt i 2016 til FN-processerne om at
styrke mandatet for Ekspertmekanismen for Oprindelige
Folks Rettigheder samt oprindelige folks deltagelse i FN. Fra
dansk-grønlandsk side arbejdes der for at sikre, at internatio-
nale forpligtelser indgået i FN gennemføres i praksis.
FN’s klimatopmøde, COP21
Forud for COP21 koordinerede den danske delegation tæt
med Færøerne og Grønland, ligesom det grønlandske selv-
styre var repræsenteret. Fra grønlandsk side havde man un-
der forhandlingerne især fokus på anerkendelse af oprindeli-
ge folks rettigheder i aftalen. Det lykkedes at sikre en henvis-
ning til oprindelige folks rettigheder i aftalens præambel.
Endvidere fremgår det af aftalens afsnit om tilpasning til kli-
maforandringerne, at der bl.a. skal tages højde for oprindeli-
ge folks viden.
4.4 Kontinentalsokkelprojektet
Kongeriget indleverede den 15. december 2014 videnskabelig
dokumentation til Kommissionen for Kontinentalsoklens
Grænser (CLCS) for det femtekrav på kontinentalsokkel
udenfor 200 sømil, som dækker et område nord for Grønland
på ca. 895.000 km2
. Der er nu indleveret krav på kontinental-
soklen nord og syd for Færøerne samt syd, nordøst og nord
for Grønland.
Kravet nord for Færøerne blev færdigbehandlet og aner-
kendt i 2014. Der forestår formentlig nu et mere end 10 år
langt beredskabs- og forhandlingsforløb for de øvrige fire
områder. Kravet syd for Færøerne blev indleveret i december
2010 og præsenteret for CLCS i marts 2011. Den videre be-
handling i CLCS af kravet er imidlertid sat i bero, da Island
har gjort indsigelse mod behandling af overlappende submis-
sioner fra Kongeriget, UK og Irland i området. De tre krav
ved Grønland forventes præsenteret for CLCS i sensomme-
ren 2016, mens selve behandlingen ligger flere år ude i fremti-
den.
4.5 Forsvarets opgaveløsning på Færøerne og i Grønland
Forsvaret varetager suverænitets- og myndighedsopgaver på
Færøerne og i Grønland i form af farvandsovervågning og
suverænitetshævdelse. I Grønland varetages tillige eftersøg-
nings- og redningstjeneste samt opgaver på havmiljøområ-
det. Forsvaret bidrager også med løsning af en række øvrige
opgaver, fx vedrørende fiskeriinspektion, søopmåling og
støtte til politiet.
Havmiljørisikoanalyse
På baggrund af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 er der
udarbejdet en risikoanalyse for havmiljøet i og omkring
Grønland. Risikoanalysen giver et fælles billede af de samle-
de risici i relation til havmiljøet omkring Grønland til brug
for både danske og grønlandske myndigheder. Som opfølg-
ning på risikoanalysen er der udarbejdet en analyse vedrø-
rende risikoreducerende og beredskabsmæssige tiltag på
havmiljøområdet. Analyserne vil bl.a. danne grundlag for en
kommende fastlæggelse af havmiljøberedskabet i Grønland.
Analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
På baggrund af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 iværk-
satte regeringen i december 2013 en analyse af Forsvarsmini-
steriets fremtidige opgaveløsning i Arktis med henblik på –
bl.a. gennem nye teknologier og samarbejde – at skabe en
styrket, robust og fremtidssikret struktur. Analysen omfatter
Forsvarsministeriets opgaveløsning på alle de områder, hvor
Forsvarsministeriet varetager opgaver på Færøerne og i
Grønland. En række ministerier og repræsentanter fra Færø-
erne og Grønland er inddraget i arbejdet. Analysen forventes
færdiggjort i foråret 2016.
Eftersøgning og redning (SAR)
Forsvaret gennemførte i 2015 et udbud vedrørende det land-
baserede helikopterberedskab i Grønland. Udbuddet var ba-
seret på en videreførelse af niveauet for det eksisterende be-
redskab, og det resulterede i, at der blev indgået en ny toårig
kontrakt med Air Greenland.
4.6 Kortlægning
Der er i 2015 indledt en topografisk nykortlægning af Fær-
øerne. Nykortlægningen gennemføres i samarbejde med
Umhvørvisstovan (den færøske kortlægningsmyndighed).
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond
til almene Formaal har givet tilsagn omfinansiering af et pi-
lotprojekt i 2014-17 om ny landkortlægning i Grønland. Kort-
lægningen sker i samarbejde med selvstyret og vil bidrage til
at understøtte en række samfundsaktiviteter inden for bl.a.
miljø, råstofudvinding, turisme og infrastruktur samt suve-
rænitetshævdelse, SAR-beredskab og miljøovervågning. Om-
kostningerne til pilotprojektet udgør ca. 15 mio. kr. Der stilles
herudover fra primo 2016 en række datakilder om Grønland
frit til rådighed.
Der blev i 2009 indgået aftale mellem regeringen og
Naalakkersuisut, bl.a. om at øge fremdriften for udarbejdelse
af søkort for Grønland med henblik på at øge sejladssikkerhe-
den. Efter aftalen skal alle søkort over den sydvestlige del af
Grønland være nyoprettede inden udgangen af 2018. Kompe-
tencetab i Geodatastyrelsen kan imidlertid forventes at påvir-
ke opfyldelsen af produktionsplanen.
4.7 Finansiel regulering og tilsyn
Finansiel regulering og tilsyn er rigsanliggender. Regulerin-
gen på områderne har – i sammenhæng med den førte øko-
nomiske politik på Færøerne og i Grønland – stor betydning
for den finansielle stabilitet. De færøske og grønlandske
bankmarkeder er bl.a. karakteriseret ved, at der er færre insti-
tutter end i Danmark, at flere institutter har forholdsvis store
markedsandele, samt at en række institutter er store i forhold
til Færøernes og Grønlands BNP.
Ultimo 2014 iværksatte Erhvervs- og Vækstministeriet et
arbejde med at opdatere den finansielle lovgivning for hen-
holdsvis Færøerne og Grønland, herunder i forhold til EU’s
seneste regler om kapitalkrav (CRR-forordningen og CRD IV-
direktivet). Reglerne om kapitalkrav trådte i kraft på Færøer-
ne den 1. juli 2015 og i Grønland den 1. januar 2016. Finanstil-
synet udpegede den 30. november 2015 BankNordik, Eik
Banki og Norðoya Sparikassi som systemisk vigtige finansiel-
9
le institutter (SIFI’er) på Færøerne.Fra 1. januar 2016 trådte et
kapitalkrav fastsat af erhvervs- og vækstministeren i kraft for
de udpegede SIFI’er. SIFI’er i Grønland vil blive udpeget af
Finanstilsynet senest den 30. juni 2016. Herefter vil erhvervs-
og vækstministeren fastsætte et kapitalkrav, som den/de ud-
pegede SIFI’er skal opfylde fra 1. august 2016.
Endelig har Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut i ef-
teråret 2015 bekræftet, at de ønsker, at regler svarende til de
nye EU-regler om krisehåndtering af banker mv. bliver gen-
nemført på henholdsvis Færøerne og i Grønland. Det er for-
ventningen, at reglerne kan træde i kraft på Færøerne og i
Grønland i løbet af 2016.
4.8 Forskningssamarbejde
Forum for Arktisk Forskning har eksisteret siden 2013, hvor
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte forummet
med deltagelse af centrale forskningsaktører i rigsfællesska-
bet. Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut indgår som ob-
servatører.
Forum for Arktisk Forskning har gjort en særlig indsats for
at styrke danske, færøske og grønlandske forskningsinstitu-
tioners logistiske samarbejde. Et resultat af det arbejde er we-
bportalen Isaaffik Arctic Gateway, der er taget i brug den
31. marts 2015 som et redskab til at planlægge polarekspediti-
oner for den enkelte forsker. Fra 2016 vil forsvarets logistiske
støtte til forskningen være en del af portalen.
I første halvdel af 2015 afleverede forummet sin første årli-
ge redegørelse til uddannelses- og forskningsministeren med
anbefalinger til rigsfællesskabets arktiske forskning.
Uddannelses- og forskningsministeren vil i anden halvdel
af 2016 lancere en strategi for forskning, innovation og ud-
dannelse i Arktis. Strategien er en del af udmøntningen af
Kongerigets Arktisk Strategi 2011-2020. Det er estimeret, at
der anvendes op mod trekvart milliard kr. årligt til forsk-
ningsaktiviteter i og om Arktis (2013-tal).
4.9 Undervisning om Færøerne og Grønland i de danske skoler mv.
På undervisningsområdet er der inden for de gymnasiale ud-
dannelser samarbejdsaftaler mellem Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling og henholdsvis de færøske og
grønlandske myndigheder.
Ministeriet har taget en række initiativer, der understøtter
undervisning i emner om færøske og grønlandske forhold og
derved også udbreder kendskabet til rigsfællesskabet. Det
drejer sig bl.a. omsærlige temasider på Danmarks Lærings-
portal, EMU.dk. Temasiderne dækker grundskoleområdet og
de gymnasiale uddannelser – her findes inspirationsmateria-
ler og generelle informationer om rigsfællesskabet og fokus
specifikt på Færøerne og Grønland. På grundskoleområdet
vil der endvidere blive udviklet undervisningsforløb og læ-
ringsaktiviteter til inspiration. På det gymnasiale område ud-
arbejdes der faglige forløb med udgangspunkt i udvalgte ak-
tuelle emner.
4.10 Afdækning af grænsehindringer og hindringer inden for rigs-
fællesskabet
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønlandske
myndigheder identificeret såvel nordiske grænsehindringer
som hindringer inden for rigsfællesskabet og udarbejdet en
oversigt herover.
Med nordiske grænsehindringer forstås barrierer, der på-
virker mobiliteten for borgere og virksomheder mellem på
den ene side Færøerne og Grønland og på den anden side de
øvrige nordiske lande.Hindringer inden for rigsfællesskabet
kan være områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte
rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx
ved flytning mellem rigsdelene. Ved visse hindringer kan der
være behov for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens
en forskellig retstilstand på andre områder kan være velbe-
grundet.
Det videre arbejde med løsninger på de grænsehindringer,
der er behov for at løse, varetages i et direkte samarbejde
mellem de relevante myndigheder i Danmark, Grønland og
på Færøerne.
Hermed slutter redegørelsen.