Fremsat den 13. april 2016 af Peter Kofod Poulsen (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 13. april 2016 af Peter Kofod Poulsen (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen
Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en særskilt straf for identitetstyveri og identitetsmisbrug
Folketinget opfordrer regeringen til ved begyndelsen af
folketingsåret 2016-17 at fremsætte et lovforslag, der ændrer
straffeloven, således at identitetstyveri og identitetsmisbrug
bliver selvstændige kriminalitetsformer, der kan straffes
med fængsel i op til 2 år.
Beslutningsforslag nr. B 186 Folketinget 2015-16
AX018592
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 3, folketingsåret 2011-12. Der hen-
vises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2011-12, sektion A, B 3 som fremsat, sektion B, beretning
over B 3, og sektion F, møde 34 kl. 16.27.
Dansk Folkeparti foreslår, at straffeloven ændres, således
at identitetstyveri og identitetsmisbrug kan straffes med
fængsel i op til 2 år. Dansk Folkeparti vil med forslaget sen-
de et klart signal om, at det er en kriminel handling at stjæle
og svindle med andres identitet, og at efterforskningen og
sagsbehandlingen af sager om identitetstyveri og identitets-
misbrug skal prioriteres i langt højere grad.
Risikoen for at blive udsat for identitetstyveri øges, i takt
med at vi bruger internettet til flere ting. Kontakten med of-
fentlige myndigheder foregår mere og mere digitalt, og in-
ternettets muligheder, digitaliseringen og nye teknologier
fremmer denne udvikling. Privatpersoner lægger i højere
grad frivilligt personoplysninger ud på internetsider eller på
sociale netværkssider, og dette vil alt andet lige betyde, at
danskerne bliver mere sårbare i forhold til identitetstyveri,
fordi personfølsomme oplysninger i højere grad er offentligt
tilgængelige (»Strategisk analyse 2015«, Dansk Politi).
Myndighederne har ikke efter Dansk Folkepartis opfattelse
fået de nødvendige redskaber eller prioriteret området i stort
nok omfang i takt med denne udvikling.
Dansk og norsk lovgivning
Identitetstyveri er ikke selvstændigt kriminaliseret i dansk
lov. En anmeldelse om identitetstyveri vil, afhængigt af
fremgangsmåde, være omfattet af straffelovens paragraffer
om dokumentfalsk (§ 171), hacking (§ 263), tyveri (§ 276)
eller bedrageri (§ 279) (Faktaark om identitetstyveri 2012,
www.politi.dk).
Dansk Folkeparti vil opfordre regeringen til at lade sig in-
spirere af bestemmelsen i den norske straffelovs § 202, der
blev indført i 2009. Strafferammen i den norske bestemmel-
se er bøde eller fængsel i op til 2 år for uberettiget at sætte
sig i besiddelse af en andens identitetsbevis eller optræde
med en andens identitet eller en identitet, som er let at for-
veksle med en andens identitet, med forsæt om at a) opnå
uberettiget vinding for sig selv eller en anden eller b) påføre
en anden tab eller ulempe (https://lovdata.no og »Identitets-
tyveri blir straffbart«, Pressemeddelelse fra det norske Ju-
stis- og politidepartementet, den 19. december 2008).
Omfang og udvikling
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange danskere der
udsættes for identitetstyveri. Ifølge Dansk Politis strategiske
analyse 2015 har politiet i perioden 2009-2013 modtaget
omkring 30 sager årligt, hvor identitetstyveri er nævnt. Det
fremgår af rapporten, at politiet ikke registrerer identitetsty-
veri særskilt. De sager, hvor identitetstyveri er noteret, er så-
ledes alene de sager, hvor sagsbehandleren af egen drift har
registreret dette, og derfor er det reelle antal sager om iden-
titetstyveri sandsynligvis større. ( »Strategisk analyse 2015«,
Dansk Politi).
I et forskningsprojekt af Peter Kruize vurderes omfanget
af identitetstyveri at være langt større. Her estimeres det, at
antallet af ofre for identitetstyveri i bred forstand er steget
fra ca. 48.000 i 2009 til over 73.000 danskere i 2012 (»Kri-
minalitet i en digitaliseret verden – identitetstyveri og bedra-
geri på internettet«, Peter Kruize, Københavns Universitet,
2013). Af en senere rapport fremgår det, at misbrug af id-
oplysninger steg fra 2009 til 2013, og at 2014 viste det sam-
me niveau som 2013 (»Internetkriminalitet 2014 – offerun-
dersøgelse om identitetstyveri, bedrageri, afpresning og chi-
kane i cyberspace«, Peter Kruize, Københavns Universitet,
2015).
Justitsministeren har i svar til Folketinget oplyst, at det ik-
ke er muligt for Justitsministeriet at oplyse sagsbehandlings-
tiderne for sager vedrørende identitetstyveri, og at det af
hensyn til statistikken ikke vil være hensigtsmæssigt at op-
rette en gerningskode til registrering af identitetstyverier.
Det fremgår også, at selv om der er etableret en særlig søge-
nøgle med henblik på at gøre det muligt fremadrettet at
identificere sager om identitetstyveri, er det fortsat en udfor-
dring at sikre, at alle relevante sager opdateres med denne.
(Retsudvalget alm. del – svar på spørgsmål 108 (folketings-
året 2014-15 2. samling) og Retsudvalget alm. del – svar på
spørgsmål 169 (folketingsåret 2015-16)).
Dansk Folkeparti mener, at denne usikkerhed om omfan-
get og behandlingen af de sager, der anmeldes, i sig selv un-
derstreger behovet for at identitetstyveri og identitetsmis-
brug både får en selvstændig paragraf i straffeloven og regi-
streres selvstændigt i statistikken, så udviklingen kan følges,
og området kan prioriteres i højere grad.
Konsekvenser for ofrene
Konsekvenser af identitetstyveri kan variere fra store øko-
nomisk tab til besvær, frustrationer og ubehagelige og kræn-
kende oplevelser for ofrene. Ud over et måske stort og
uoverskueligt økonomisk tab skal ofrene selv forsøge at løf-
te bevisbyrden over for f.eks. kreditorerne og samtidig leve i
usikkerhed om, hvornår og hvor tyven slår til igen og køber
dyre varer på nettet eller optager høje lån i offerets navn.
Psykisk kan det også være en meget ubehagelig og kræn-
kende oplevelse for offeret, som må leve i konstant usikker-
hed for at blive misbrugt af tyven, der f.eks. har stjålet offe-
rets adgangskoder eller personnummer. Offeret mister kon-
trollen over sin egen identitet og har ikke mulighed for at
forhindre misbruget. Hvis identitetstyveriet fører til direkte
chikane af offeret, kan ubehagelighederne udvikle sig til en
alvorlig psykisk belastning.
Tidligere forslag
Dansk Folkeparti har tidligere fremsat beslutningsforslag
om en særskilt straf for identitetstyveri og identitetssvindel,
2
og der blev i forbindelse med udvalgsbehandlingen af for-
slaget afholdt en høring med det formål at belyse forskellige
problemstillinger ved sager om identitetstyveri (Beslut-
ningsforslag nr. B 3, folketingsåret 2011-12). Beslutnings-
forslaget mundede ud i en beretning, hvor et mindretal i
Retsudvalget bl.a. opfordrede regeringen til at tage initiati-
ver til at sikre, at myndigheder, virksomheder og privatper-
soner står bedst muligt rustet over for identitetstyveri og de
kriminelle følger heraf. Desuden opfordrede mindretallet re-
geringen til at følge de norske erfaringer og den norske
praksis i forhold til den særskilte straffelovsparagraf vedrø-
rende identitetssvindel tæt og derudfra løbende overveje, om
en indførelse af en sådan særskilt straffelovsparagraf ville
tjene et formål i dansk sammenhæng.
I 2012 fremsatte Dansk Folkeparti desuden et beslutnings-
forslag om styrket beskyttelse af personnummeret, bl.a. med
sigte på at bekæmpe og forebygge identitetstyveri og identi-
tetsmisbrug (beslutningsforslag nr. B 100, folketingsåret
2012-13. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2012-13, sektion A, B 100 som fremsat, sektion
B, beretning over B 100, og sektion F, møde 100 kl. 16.32.
Initiativer for at forebygge og hjælpe ofrene
Siden er der taget forskellige initiativer for at forebygge
identitetstyveri og for at hjælpe ofre for identitetstyveri og
identitetsmisbrug.
Hvis skaden først er sket, og man har været udsat for iden-
titetstyveri og identitetsmisbrug, har det med en lovændring
i 2014 været muligt i særlige tilfælde i forbindelse med
identitetsmisbrug at få tildelt et nyt personnummer (lov nr.
311 af 29. marts 2014 om ændring af lov om Det Centrale
Personregister).
Derudover er der planer om at oprette et register, »Stop-
ID-tyven«, hvor personer, der har været udsat for identitets-
tyveri, frivilligt skal kunne få spærret deres personnummer.
Herefter kan virksomheder tjekke registeret, inden de indgår
en handel med kunden. Hensigten er, at offeret undgår en
ubehagelig regning, og samtidig mindskes gerningsmandens
incitament til at begå identitetstyveriet. Desværre er arbejdet
med registeret i øjeblikket sat på pause, da der er opstået ue-
nighed mellem de involverede parter (»Uenigheder bremser
værn mod ID-tyve i op mod flere år«, www.dr.dk, den 20.
marts 2016). En tilsvarende ordning eksisterer i både Norge
og Sverige (»Nordmænd og svenskere kan nemmere spænde
ben for id-tyve end danskere«, www.dr.dk, den 21. marts
2016).
Desuden har Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og
Digitaliseringsstyrelsen indgået et samarbejde om at fore-
bygge identitetstyveri og herunder udarbejdet ti gode råd
om, hvordan man sikrer sig mod identitetstyveri (»Undgå at
få stjålet din identitet på nettet«, www.politi.dk, og »Identi-
tetstyveri på nettet«, www.dkr.dk og Digitaliseringsstyrelen
har i 2013 oprettet en informationsportal om identitetstyveri
(www.borger.dk).
Endelig findes der mange initiativer på internettet lige fra
organisationer og private facebookgrupper til forsikringssel-
skaber, som ud over forsikringstilbud tilbyder oplysninger,
information og råd og vejledning, hvis man har været udsat
for identitetstyveri, og informere om sikker adfærd på inter-
nettet, f.eks. »Mit digitale liv« fra Forbrugerrådet Tænk,
www.identitetstyveri.dk, www.esvindel.dk m.v.
Prioritering af området
På trods af de gode tiltag med sikring, hjælp og forebyg-
gelse mener Dansk Folkeparti, at der fortsat er behov for en
selvstændig kriminalisering af identitetstyveri og identitets-
misbrug. Det er nødvendigt at sende et klart signal om, at
det er et kriminalitetsområde, der skal prioriteres i langt hø-
jere grad, idet vi agerer mere og mere på internettet og der-
med bliver mere sårbare over for tyveri og svindel med vo-
res identitet. Samtidig er der brug for en selvstændig krimi-
nalisering, der medfører en selvstændig registrering, så ud-
viklingen i denne kriminalitetsform kan følges nøje. Dette er
afgørende for, at der kan sættes ind med de rette værktøjer
og i det rette omfang. En selvstændig kriminalisering og re-
gistrering er samtidig afgørende for at sætte det fokus på
området, der skal til, for at efterforskningen og sagsbehand-
lingen prioriteres i tilstrækkelig høj grad.
3
Skriftlig fremsættelse
Peter Kofod Poulsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en særskilt straf for
identitetstyveri og identitetsmisbrug.
(Beslutningsforslag nr. B 186)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4