Fremsat den 13. april 2016 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 13. april 2016 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets
optagelse i EU
Folketinget pålægger regeringen at afholde en vejledende
folkeafstemning om, hvorvidt Tyrkiet skal optages som
medlem af EU, når der en dag foreligger en aftale med Tyr-
kiet om optagelse i EU (en færdigforhandlet tiltrædelses-
traktat), og således inden den endelige beslutning om Tyrki-
ets optagelse i EU eventuelt træffes efter ratifikation i hver
enkelt EU-medlemsstat.
Beslutningsforslag nr. B 185 Folketinget 2015-16
AX018591
Bemærkninger til forslaget
Formålet med indeværende beslutningsforslag er at sikre,
at den danske befolkning får mulighed for at tage stilling til
spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union
gennem en national vejledende folkeafstemning, som skal
afholdes, når der på et tidspunkt foreligger en aftale med
Tyrkiet om optagelse i EU (en færdigforhandlet tiltrædelses-
traktat), og således inden den endelige beslutning om Tyrki-
ets optagelse i EU træffes efter ratifikation i hver enkelt
medlemsstat. Selv om der kan gå lang tid, før optagelsesfor-
handlingerne med Tyrkiet når så vidt, vil en vedtagelse af
dette beslutningsforslag allerede nu kunne tjene som et for-
håndsløfte til den danske befolkning om, at den på demokra-
tisk vis vil blive spurgt, inden Tyrkiets optagelse i EU er en
realitet.
De franske vælgere er de eneste, der hidtil har haft mulig-
hed for at give deres mening til kende i forbindelse med en
udvidelse af EU. Denne meningstilkendegivelse fandt sted i
1972, da de franske vælgere blev bedt om at tage stilling til,
hvorvidt Storbritannien, Danmark og Irland skulle optages i
det daværende EF. Ca. 68 pct. af de franske vælgere stemte
for, mens ca. 32 pct. stemte imod. Erfaringerne fra Frankrig
viste, at en befolkning i ét EU-land efter en udbytterig folke-
lig debat er ganske udmærket i stand til at træffe en velover-
vejet og fornuftig beslutning med hensyn til andre landes
eventuelle medlemskab af det europæiske samarbejde.
Modstand i de europæiske befolkningerne mod tyrkisk EU-
medlemskab
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den danske befolk-
ning er enig i forslagsstillernes skepsis over for et tyrkisk
EU-medlemskab. En meningsmåling viste i 2012, at over 70
pct. af de danske vælgere ikke ønskede, at Danmark skulle
bruge EU-formandskabet på at fremme optagelsesforhand-
lingerne med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem. Den
store skepsis fandtes blandt alle politiske partiers vælgere,
herunder Det Radikale Venstres og Enhedslistens (»Massivt
nej til Tyrkiet i EU«, www.altinget.dk, den 23. februar
2012).
Befolkningerne i de øvrige europæiske lande er også me-
get skeptiske med hensyn til tyrkisk optagelse i EU. I stort
set alle EU-lande er flertallet imod et sådant medlemskab.
Det fremgik bl.a. af en meningsmåling fra Eurobarometer i
2010, som viste, at modstanden i EU-landenes befolkninger
i gennemsnit var 59 pct., mens kun 30 pct. støttede tyrkisk
medlemskab (»Standard Eurobarometer 74 – Autumn 2010
– Public Opinion in the European Union«, European Com-
mission, 2011, side 62).
Den dybe uenighed mellem de europæiske borgere og de
politikere, der ønsker tyrkisk optagelse, kan – hvis forhand-
lingerne fører til en aftale om tyrkisk EU-medlemskab – le-
de til store spændinger i såvel den danske som andre euro-
pæiske befolkninger og til spændinger i forholdet mellem
flertallet af borgerne på den ene side og de folkevalgte på
den anden. Forslaget om at afholde en folkeafstemning skal
ses i dette lys: Der er vigtigt, at der lyttes til den danske be-
folkning i dette spørgsmål.
Et stort, fattigt, ikkeeuropæisk land
Der er flere årsager til, at forslagsstillerne ikke mener, at
Tyrkiet på noget tidspunkt bør optages som medlem af EU.
For det første har Tyrkiet i dag ca. 75 millioner indbyggere,
og når landet engang kan påtænkes at opnå EU-medlem-
skab, vil det efter al sandsynlighed være EU’s største land
med over 80 millioner indbyggere. Store dele af Tyrkiet er
tilbagestående og fattigt. EU, som i de næste mange år vil
skulle kæmpe med følgerne af den internationale finanskri-
se, vil blive yderligere svækket af tyrkisk medlemskab. Sto-
re dele af den tyrkiske befolkning må formodes at ville søge
til andre EU-lande efter optagelse, især til de lande, der i
forvejen har store tyrkiske mindretal, herunder Danmark.
Mange af de gamle EU-lande (EU-15) kæmper stadig med
følgerne af EU’s udvidelse mod øst i 2004 og 2007, og opta-
gelse af Tyrkiet kan risikere at knække EU.
Tyrkiet er slet ikke et europæisk land, idet blot 3 pct. af
Tyrkiets landmasse ligger placeret på det europæiske konti-
nent. Tyrkiet er EU’s nabo. Derfor hører Tyrkiet selvfølge-
lig ikke hjemme i EU, og vores samarbejde med Tyrkiet bør
finde sted inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik.
Der skal ikke herske tvivl om, at Tyrkiet selv gerne vil opta-
ges i EU. Det er åbenbart, at Tyrkiet kan have økonomiske
fordele herved. For EU derimod vil det være den sikre vej til
økonomisk kaos og opløsning, og det er i sig selv grund nok
til, at Danmark bør modarbejde optagelsen af Tyrkiet i EU.
Undertrykkelse af kvinder og krænkelser af ytringsfriheden
Undertrykkelse af kvinder er ifølge Europa-Kommissio-
nens seneste rapport om Tyrkiet udbredt i landet, hvilket af-
spejles i omfattende vold mod kvinder og lav beskæftigel-
sesfrekvens for kvinder på omkring 30 pct.
Tyrkiet deler desuden heller ikke europæiske værdier som
eksempelvis ytrings- og pressefrihed. Dette faktum under-
støttes af den tyrkiske regerings meget hårdhændede be-
handling af landets journalister og lukning af aviser. Den 4.
marts 2016 overtog de tyrkiske myndigheder således kon-
trollen med en regeringskritisk avis, Zaman, landets mest
sælgende avis (»Vrede og skuffelse efter Tyrkiet lukker lan-
dets mest sælgende avis«, www.dr.dk, den 5. marts 2016).
Dette er blot ét eksempel på en lang række angreb på
ytringsfriheden. Organisationen Reporters Without Borders
udgiver hvert år et pressefrihedsindeks. Ifølge dette presse-
frihedsindeks lå Tyrkiet placeret som nummer 98 for et årti
siden. Ikke imponerende. Men landet er nu faldet til en pla-
cering som nummer 149 ud af i alt 180 lande i indekset
(»OVERBLIK: Et år med tyrkiske angreb på pressefrihe-
den«, www.dr.dk, den 5. marts 2016). Det kan ligeledes op-
lyses, at den amerikanske organisation Freedom House, der
bl.a. vurderer pressefriheden i de fleste lande, placerer Tyr-
kiet i gruppen af lande, hvor pressen beskrives som ikkefri
(»Freedom of the Press 2015«, Freedom House, 2015).
2
Lars Hedegaard-sagen
Den 27. april 2014 oplyste politiet, at en 26-årig etnisk li-
baneser med dansk statsborgerskab var blevet anholdt i Tyr-
kiet mistænkt for at stå bag attentatforsøget den 5. februar
2013 mod den danske samfundsdebattør Lars Hedegaard.
Den mistænktes advokat udtalte efterfølgende, at den pågæl-
dende gerne ville udleveres til Danmark til retsforfølgelse,
hvilket dog aldrig skete (»OVERBLIK: Hvad handler Hede-
gaard-sagen om og hvem er den mistænkte? «, www.nyhe-
derne.tv2. dk, den 12. oktober 2014). Ifølge daværende
udenrigsminister Martin Lidegaard blev han den 8. oktober
2014 orienteret om, at Lars Hedegaards formodede ger-
ningsmand var blevet løsladt fra et tyrkisk fængsel (folke-
tingsåret 2014-15, 1. samling, svar på spørgsmål S 91). I et
interview den 11. oktober 2014 oplyste Lars Hedegaard
selv, at Politiet Efterretningstjeneste havde informeret ham
om, at den formodede gerningsmand var sat på fri fod, jf.
TV 2’s artikel. På grund af denne mystiske løsladelse i Tyr-
kiet er den formodede gerningsmand aldrig blevet stillet for
en dommer, og det er også i dag uvist, hvor han opholder
sig. Flere medier gætter på, at han i dag opholder sig hos Is-
lamisk Stat og er en central figur i koordineringen af terror
mod vestlige mål (»Lars Hedegaards attentatmand er terror-
arkitekt hos IS«, Radio 24 syv, den 1. april 2016). Tyrkiets
ageren i sagen viser ifølge forslagsstillerne med al tydelig-
hed, at landet ikke er en retsstat i vestlig forstand. Derfor
skal Tyrkiet naturligvis ikke være medlem af EU.
3
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en
vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets
optagelse i EU.
(Beslutningsforslag nr. B 185)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4