Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

4. marts 2016 FM2016/106
_____________________
FM2016/106
ISNN - Sagsnr. 2015-7217
1
Rettelsesblad
Erstatter forslag af 2. marts 2016
Der er foretaget rettelser i bilag 1, Forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af
produkter med dobbelt anvendelse. Rettelserne er af lovteknisk og sproglig karakter som
følge af Justitsministeriets afsluttende lovtekniske gennemgang. Endvidere er den
grønlandske titel på beslutningsforslaget sprogligt tilrettet.
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33, i
Forretningsordnen for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag til
Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Begrundelse
Beslutningsforslaget er Grønlands Selvstyres udtalelse til lovforslag om lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. Produkter med dobbelt anvendelse
eller dual-use produkter er i lovforslagets forstand produkter, der kan anvendes både til civile
og militære formål og handler ikke bare om uran. Formålet er at sikre, at sensitive produkter
og teknologi ikke medvirker til udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben, eller
eksporteres til lande, der udgør en risiko for den internationale fred, sikkerhed og stabilitet.
Lovforslaget er en opfølgning på anbefalingerne i den dansk-grønlandske Rapport om
udvinding og eksport af uran fra oktober 2013. Lovforslaget bygger videre på aftale af 26.
januar 2016 mellem regeringen og Naalakkersuisut om samarbejde vedrørende særlige
udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold og Fælleserklæring mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol
af dual-use produkter og teknologi.
I Danmark er de internationale eksportkontrolforpligtelser gennemført ved EU-forordninger
om kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med
produkter med dobbelt anvendelse. Grønland er ikke medlem af EU, og den i Danmark
gældende EU-regulering finder derfor ikke anvendelse i Grønland.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 Bilag 3
Offentligt
2
Lovforslaget handler derfor om at sikre Kongerigets Danmarks overholdelse af internationale
forpligtelser om eksportkontrol af dual-use produkter gennem lovgivning gældende for
Grønland.
Lovforslaget indhold
Kongeriget Danmark deltager sammen med de fleste andre EU-medlemslande i de fire
internationale eksportkontrolregimer:
”Nuclear Suppliers Group (NSG), Australien Gruppen (AG), Wassenaar Arrangementet
(WA) og Missile Technology Control Regime (MTCR) samt i Zangger Komiteen”.
Gennem medlemskabet af eksportkontrolregimerne er Kongeriget Danmark forpligtet til at
overholde den regulering, der fremgår af eksportkontrolregimerne, herunder at føre kontrol
med eksport af dual-use produkter. Den regulering, der fremgår af de fire
eksportkontrolregimer er bindende for Grønland, da deltagelsen i regimerne er indgået med
gyldighed for hele Kongeriget.
De 4 eksportkontrolregimerne, forhandler, hvilke produkter og teknologi, der skal være
underlagt kontrol, og fastsætter lister over disse produkter. Der er tale om produkter, der
udover en civil anvendelse kan anvendes til henholdsvis nukleare, kemiske og biologiske
masseødelæggelsesvåben eller fremføringsmidler hertil samt konventionelle våben generelt.
For at implementere de beslutninger om produkter under kontrol, der træffes i de fire
internationale eksportkontrolregimer, opdaterer EU-Kommissionen en kontrolliste ca. en gang
årligt. Kontrollisten er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Med lovforslaget foreslås, at der kræves tilladelse til udførsel af dual-use produkter, der er
opført på en kontrolliste tilsvarende som efter EU forordningen. Kontrollisten fastsættes og
opdateres, således at den svarer til EU’s kontrolliste over dual-use produkter. Med
lovforslaget indføres et eksportkontrolsystem, der svarer til EU´s dual-use forordning på de
områder, der er relevante for Grønland.
Med lovforslaget foreslås videre en regulering af udførsel af uran- og thoriumholdige malme,
svarende til den der gælder i lande som USA, Canada og Australien og EU. Efter lovforslaget
kan Erhvervs- og vækstministeren fastsætte bestemmelser om krav om eksporttilladelse ved
fastsatte gennemsnitskoncentrationer af uran og thorium, tilsvarende de bestemmelser om
eksporttilladelser, der gælder i landene USA, Canada og Australien eller i EU. Efter EU
forordningen stilles krav om eksporttilladelser for malm, hvis malmen har et thorium indhold
på 10 pct. eller derover eller et uranindhold på 0,1 pct. eller derover.
3
Efter lovforslaget bemyndiges de grønlandske toldmyndigheder til at varetage opgaver med
eksportkontrol og Finansdepartementet bemyndiges af erhvervs- og vækstministeren til at
udpege r de toldsteder, der er ansvarlige for behandlingen af udførselsangivelser for dual-use
produkter.
Forhold til selvstyreloven
Efter selvstyreloven har selvstyret den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne
sagsområder. Grønlands Selvstyre overtog råstofområdet med Inatsisartutlov nr. 7. af 7.
december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven).
Tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af råstoffer i Grønland udstedes
efter råstofloven. Aktiviteterne vedrørende uran og andre radioaktive stoffer skal foregå i
overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre
internationale regler, som til enhver tid er bindende for Kongeriget Danmark og omfatter
Grønland.
Udnyttelse af uran og andre radioaktive stoffer vil således ske i overensstemmelse med
Kongerigets ikke-spredningsforpligtelser i forhold til sikkerhedskontrol (safeguards),
eksportkontrol, fysisk sikring samt øvrige, relevante internationale forpligtelser.
Fælleserklæringen om eksportkontrol af dual-use produkter udgør det politiske fundament for
fremsættelse af dette lovforslag, efterfølgende administrative forskrifter, der udstedes i
medfør af lovforslaget, samt etablering og implementering af de nødvendige administrative
systemer for et eksportkontrolsystem i Grønland.
Fælleserklæringen om eksportkontrol afspejler den gældende kompetencefordeling mellem
Danmark og Grønland samtidig med, at den beskriver arbejdsdelingen mellem Danmark og
Grønland og de opgaver, der følger af behovet for at varetage rigets forpligtelser vedrørende
eksportkontrol.
Fælleserklæring om eksportkontrol handler om at sikre Kongerigets Danmarks overholdelse
af internationale forpligtelser om eksportkontrol af dual-use produkter.
Med vedtagelse af Lovforslaget kan Danmark og Grønland overholde internationale
forpligtelser med hensyn til at uran fra Grønland udelukkende bruges til fredelige og civile
formål. Lovforslaget med den indgåede samarbejdsaftale og Fælleserklæring bygger bro
mellem grønlandsk kompetence på råstofområdet og retten til udnyttelse af råstoffer efter
selvstyreloven og regeringens kompetence på udenrigs- sikkerheds- og forsvarsområdet.
Økonomiske konsekvenser for selvstyret
4
Der forventes ikke øgede udgifter for selvstyret som følge af forslaget. Der forventes alene at
være tale om et beskedent antal ansøgninger årligt og dermed et beskedent træk på selvstyret
administration i forbindelse med ansøgninger og skattestyrelsens kontrol af tilladelser ved
udførsel.
Udgifter direkte forbundet med selvstyrets medvirken til myndighedsbehandling vil være
dækket af adgang til refusion hos rettighedshavere i henhold til tilladelser meddelt efter
råstofloven.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Fastsættelsen af det enkelte gebyr for en ansøgning er forbundet med meget stor usikkerhed,
da dette vil afhænge af antallet af eventuelle ansøgninger. Der forventes dog alene at være tale
om et beskedent antal ansøgninger årligt.
Høring
Lovforslaget har i 4 uger været lagt ud på selvstyrets høringsportal og har været sendt i høring
til følgende:
Departementet for Finanser
Formandens Departement
Råstofdepartementet
Udenrigsdirektoratet
Departementet for Sundhed
Grønlandske Advokater
SIK
Grønlands Erhverv
ICC
KANUKOKA
Transparency Grønland
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommune Kujalleq
Qeqqata Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Derudover har Erhvervsministeriet haft lovforslaget i en parallel høring hos danske
myndigheder og organisationer.
Høringerne har ikke givet anledning til ændringer.
Indstilling
5
Naalakkersuisut skal på denne baggrund indstille, at Grønlands Selvstyre kan tiltræde Forslag
om Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.


1/1
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
12. april 2016
L 158
Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt
anvendelse.
Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).
Vedlagt Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om
tiltrædelse af lovforslaget
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 Bilag 3
Offentligt


4. april 2016 FM2016/106
Bilag 1
Forslag
til
Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med
dobbelt anvendelse
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1. Formålet med loven er at sikre, at produkter med dobbelt anvendelse
ikke anvendes til kritiske formål, og at Kongeriget Danmark overholder
sine internationale forpligtelser i forbindelse med eksport af produkter
med dobbelt anvendelse fra Grønland.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Produkter med dobbelt anvendelse: Produkter, herunder software
og teknologi, der kan anvendes til såvel civile som militære
formål, samt alle produkter, der kan anvendes både til ikke-
eksplosive formål og til på enhver måde at fremme fabrikation af
nukleare våben eller andre nukleare sprængladninger.
2) Udførsel: En procedure, hvor produkter udføres fra Grønland
under krav om udførselsangivelse, eller hvor der sker overførsel
af software eller teknologi ved hjælp af elektroniske medier,
herunder elektronisk post, telefon, telefax, lagring på servere, eller
et hvilket som helst andet elektronisk medium til et
bestemmelsessted uden for Grønland.
3) Eksportør:
a) En fysisk eller juridisk person eller et partnerskab for hvis
regning der foretages udførselsangivelse, dvs. den person, der på
det tidspunkt, hvor angivelsen antages, har kontrakten med
modtageren uden for Grønland, og som har beføjelse til at
beslutte, at produktet skal sendes ud af Grønland. Hvis ikke der er
indgået en udførselskontrakt, eller hvis indehaveren af kontrakten
ikke handler for egen regning, betragtes den person, som har
beføjelse til at beslutte, at produktet skal udføres fra Grønland,
som eksportør, eller
b) en fysisk eller juridisk person eller et partnerskab, der
beslutter at overføre eller stille software til rådighed ved hjælp af
elektroniske medier, herunder elektronisk post, telefon, telefax,
eller et hvilket som helst andet elektronisk medium til et
bestemmelsessted uden for Grønland.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 Bilag 3
Offentligt
2/64
4) Udførselsangivelse: Den handling, ved hvilken en person i
behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville
angive et produkt med dobbelt anvendelse til toldproceduren for
udførsel.
5) Mæglervirksomhed: Forhandling eller tilrettelæggelse af
transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af produkter
med dobbelt anvendelse fra et land uden for Grønland til et andet
land uden for Grønland, eller salg eller køb af produkter med
dobbelt anvendelse, der befinder sig i lande uden for Grønland
med henblik på overførsel til et andet land uden for Grønland.
6) Mægler: En fysisk eller juridisk person eller et partnerskab, der er
hjemmehørende i Grønland, og som leverer tjenester i form af
mæglervirksomhed fra Grønland.
7) Individuel udførselstilladelse: En tilladelse, der udstedes til en
bestemt eksportør for udførsel til en enkelt slutbruger (endelig
modtager) eller modtager uden for Grønland, og som gælder for ét
eller flere produkter med dobbelt anvendelse.
8) Global udførselstilladelse: En tilladelse, der udstedes til en
bestemt eksportør for en type eller kategori af produkter med
dobbelt anvendelse, som kan være gyldig for udførsel til en eller
flere angivne slutbrugere og/eller i et eller flere angivne lande.
9) Militær liste: Den Europæiske Unions fælles liste over militært
udstyr.
10) Nukleart materiale: Malm, udgangsmateriale eller specielt fissilt
materiale.
11) Malm: Enhver malm, der i fastsatte gennemsnitskoncentrationer,
jf. § 3, stk. 4 indeholder stoffer, som gør det muligt ved kemiske
og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmateriale.
12) Udgangsmateriale:
a) Uran, som indeholder den isoptopsammensætning, der
forefindes i naturen,
b) uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det normale,
c) thorium,
d) ethvert af de forannævnte materialer i form af metal,
legeringer, kemiske forbindelser eller koncentrater, og
e) ethvert andet materiale, der indeholder et eller flere af
ovennævnte materialer i fastsatte koncentrationer.
13) Specielt fissilt materiale:
a. Plutonium 239,
b. uran 233,
c. uran beriget med uran 235 eller 233,
3/64
d. ethvert andet materiale indeholdende et eller flere af
ovennævnte isotoper, og
e. andre fissile materialer.
Stk. 2. Definitioner, som fastsat i stk. 1, nr. 12 og 13, svarer til de
fastsatte bestemmelser i Den Europæiske Unions liste over produkter
med dobbelt anvendelse.
Kapitel 2
Tilladelse til udførsel og mæglervirksomhed
§ 3. Der kræves tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, der er opført i kontrollisten.
Stk. 2. Der kræves tilladelse til udførsel af malm i fastsatte
gennemsnitskoncentrationer.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om en
kontrolliste svarende til Den Europæiske Unions liste over produkter
med dobbelt anvendelse.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om de
koncentrationer, der er anført i stk. 2.
§ 4. Der kræves tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, der ikke er opført i kontrollisten, hvis eksportøren af
eksportkontrolmyndigheden er blevet gjort bekendt med, at de
pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til
anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering,
anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller
spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre
nukleare sprænglegemer eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse
eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben.
Stk. 2. Der kræves tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, der ikke er opført i kontrollisten, hvis køberlandet eller
bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo i henhold til
internationalt vedtagne regler, bestemmelser eller beslutninger herom,
som Kongeriget Danmark er forpligtet til at overholde, herunder en
afgørelse eller en fælles holdning vedtaget af Rådet for den Europæiske
Union, en afgørelse truffet af Organisationen for Sikkerhed og
Samarbejde i Europa (OSCE) eller en våbenembargo i henhold til en
bindende resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, og hvis
eksportøren af eksportkontrolmyndigheden er blevet gjort bekendt med,
4/64
at de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til
militær endelig anvendelse, jf. stk. 3.
Stk. 3. Ved militær endelig anvendelse forstås i stk. 2:
1) Inkorporering i militære produkter, der er opført på den
militære liste,
2) anvendelse af fremstillings-, afprøvnings- eller
analyseudstyr og komponenter hertil til udvikling,
fremstilling eller vedligeholdelse af militære produkter,
der er opført på den militære liste, eller
3) anvendelse af ufærdige produkter på et anlæg til
fremstilling af militærprodukter, der er opført på den
militære liste.
Stk. 4. Der kræves tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse, der ikke er opført i kontrollisten, hvis eksportøren af
eksportkontrolmyndigheden er blevet gjort bekendt med, at de
pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til
anvendelse som dele eller komponenter i militære produkter, der er
opført på den militære liste, og som er blevet udført fra Grønland uden
tilladelse eller under tilsidesættelse af en tilladelse, givet i medfør af
denne lov.
Stk. 5. Hvis en eksportør har kendskab til, at produkter med dobbelt
anvendelse, som eksportøren agter at udføre, og som ikke er opført i
kontrollisten, helt eller delvist er bestemt til en af de i stk. 1 eller 2
nævnte anvendelser, skal eksportøren meddele dette til
eksportkontrolmyndigheden, der afgør, om der kræves tilladelse til
udførslen.
§ 5. Der kræves tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med
produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i kontrollisten, hvis
mægleren af eksportkontrolmyndigheden er blevet gjort bekendt med, at
de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til
en af de i § 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.
Stk. 2. Hvis en mægler har kendskab til, at produkter med dobbelt
anvendelse, der er opført i kontrollisten, og som mægleren agter at
udføre mæglervirksomhed for, helt eller delvist er bestemt til en af de i §
4, stk. 1, nævnte anvendelser, skal mægleren meddele dette til
eksportkontrolmyndigheden, der afgør, om der kræves tilladelse til
mæglervirksomheden.
5/64
Kapitel 3
Eksportkontrolmyndighed, sagsbehandling m.v.
§ 6. Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med
Naalakkersuisut bemyndige grønlandske myndigheder til at bistå
eksportkontrolmyndigheden med at varetage opgaver efter kapitel 2, 3, 5
og 6.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med
Naalakkersuisut bemyndige Finansdepartementet til at bistå med
opgavevaretagelsen efter § 16, stk. 2.
§ 7. Eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse eller
afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse efter §§ 3 og 4.
Tilladelsen kan være en individuel eller global udførselstilladelse.
Stk. 2. Eksportøren skal give eksportkontrolmyndigheden alle relevante
oplysninger, der kræves til deres ansøgninger efter §§ 3 og 4, for at give
eksportkontrolmyndigheden fuldstændige oplysninger om navnlig
slutbrugeren, bestemmelseslandet og de endelige anvendelser af det
udførte produkt. Tilladelsen kan være betinget af en erklæring om den
endelige anvendelse.
Stk. 3. Inden eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse efter stk. 1,
skal Departementet for Arbejdsmarked, Erhverv og Handel høres.
§ 8. Eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse eller
afslag til mæglervirksomhed til produkter med dobbelt anvendelse efter
§ 5. Tilladelsen udstedes for en bestemt mængde af produkter, der
transporteres mellem to eller flere lande uden for Grønland. Placeringen
af produkterne i oprindelseslandet uden for Grønland, slutbrugeren og
dennes nøjagtige placering skal klart angives.
Stk. 2. Mægleren skal give eksportkontrolmyndigheden alle de relevante
oplysninger, der kræves til ansøgningen om tilladelse til
mæglervirksomhed efter § 5, navnlig detaljer om placeringen af
produkterne med dobbelt anvendelse i oprindelseslandet uden for
Grønland, en klar beskrivelse af produkterne og den pågældende
mængde, tredjeparter, der er involveret i transaktionen, det endelige
bestemmelsesland, slutbrugeren i dette land og dennes nøjagtige
placering.
6/64
Stk. 3. Inden eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse efter stk. 1,
skal Departementet for Arbejdsmarked, Erhverv og Handel høres.
§ 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af eksportkontrolreglerne, herunder om formkrav til
ansøgninger om tilladelser efter §§ 7 og 8, gyldighed af tilladelser og
vilkår for benyttelse af tilladelser m.v.
§ 10. Når eksportkontrolmyndigheden afgør, om der skal udstedes en
individuel eller global udførselstilladelse efter § 7, stk. 1, eller en
tilladelse til mæglervirksomhed efter § 8, stk. 1, skal myndigheden tage
hensyn til alle relevante betragtninger, herunder:
1) De forpligtelser og tilsagn, som Kongeriget Danmark har indgået
som medlemmer i relevante internationale ikke-
spredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved
ratifikation af relevante internationale traktater.
2) Kongeriget Danmarks forpligtelser i henhold til sanktioner, der
er pålagt ved en afgørelse eller en fælles holdning vedtaget af
Rådet for den Europæiske Union, ved en afgørelse truffet af
OSCE eller ved en bindende resolution fra De Forenede
Nationers Sikkerhedsråd.
3) Kongeriget Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder
hensyn, der er omfattet af en fælles holdning fra Rådet for den
Europæiske Union om fælles regler for kontrol med eksport af
militærteknologi og -udstyr.
4) Den tiltænkte endelige anvendelse af produktet og faren for
omdirigering af produktet.
Stk. 2. Når eksportkontrolmyndigheden behandler en ansøgning om en
global udførselstilladelse skal den, udover de i stk. 1 omhandlede
kriterier også tage hensyn til, om eksportøren anvender midler og
procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at
sikre, at denne lovs bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og
betingelser overholdes.
§ 11. Eksportkontrolmyndigheden kan under hensyn til kriterierne i § 10
annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en afgørelse om
udførselstilladelse eller en tilladelse til mæglervirksomhed.
Stk. 2. Inden eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse efter stk. 1,
skal Departementet for Arbejdsmarked, Erhverv og Handel orienteres.
7/64
§ 12. Klager over eksportkontrolmyndighedens afgørelser efter denne
lov kan indbringes for erhvervs- og vækstministeren.
Kapitel 4
Forbud mod teknisk bistand og transport
§ 13. Det er forbudt uden for Grønland at yde teknisk bistand, jf. stk. 2
og 3, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling,
fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing,
identificering eller spredning af kemiske, biologiske, radiologiske eller
nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre
sådanne våben, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder kun teknisk bistand vedrørende
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der er omfattet af denne
lov.
Stk. 3. Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse
med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning,
vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke:
1) Ydelse af teknisk bistand i EU’s medlemslande eller i følgende
lande: Australien, Canada, Japan, Liechtenstein, New Zealand,
Norge, Schweiz og USA.
2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af overførsel af
information, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som
vedrører grundforskning.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde ud fra
sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn
dispensere fra forbuddet i stk. 1.
§ 14. Det er forbudt at transportere produkter og teknologi, der er
bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling,
håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing,
identificering eller spredning af kemiske, biologiske, radiologiske eller
nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller til udvikling,
fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der skal
fremføre sådanne våben.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter med de begrænsninger, der følger af
8/64
kriminallov for Grønland § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6 også handlinger
foretaget i udlandet.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke transporter, der gennemføres
uden for Grønland, i det omfang transporten sker i overensstemmelse
med internationale aftaler om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben.
Kapitel 5
Kontrolforanstaltninger
§ 15. Eksportkontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at
foretage kontrolbesøg med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af
vilkår fastsat i medfør af § 9 for udstedte tilladelser til udførsel af
produkter med dobbelt anvendelse og mæglervirksomhed. Adgangen efter
1. pkt. omfatter en eksportørs eller mæglers forretningslokaler og øvrige
lokaler og transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt,
forretningsbøger samt relevante dokumenter, herunder kopi af
udførselstilladelsen, handelsdokumenter, såsom fakturaer,
ladningsdokumenter, udførselsangivelser og andre transport- og
forsendelsesdokumenter i såvel papirform m.v. samt materialer, der
opbevares i elektronisk form.
Kapitel 6
Kontrolprocedurer i forbindelse med eksportkontrol
§ 16. Udførselsangivelser for produkter med dobbelt anvendelse skal ske
ved udpegede kontrolsteder, som er fastlagt som ansvarlige for
behandling af sådanne udførselsangivelser.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger efter høring af
Finansdepartementet kontrolsteder efter stk. 1.
Stk. 3. Eksportøren eller den, der forestår udførslen på eksportørens
vegne, skal dokumentere, at der foreligger behørig udførselstilladelse
ved gennemførelse af kontrolformaliteterne for udførsel af produkter
med dobbelt anvendelse efter stk. 1.
§ 17. Eksportkontrolmyndigheden kan udsætte en udførsel, som er
omfattet af udførselstilladelse, i op til 10 arbejdsdage eller på anden
måde hindre, at produkter med dobbelt anvendelse, udføres, når den har
mistanke om, at:
9/64
1) der i forbindelse med tilladelsens udstedelse ikke er taget hensyn
til relevante oplysninger, eller
2) omstændighederne har ændret sig væsentligt siden tilladelsens
udstedelse.
Stk. 2. Har eksportkontrolmyndigheden hindret en udførsel efter stk. 1,
skal den straks underrette Departementet for Arbejdsmarked, Erhverv og
Handel om tilbageholdelsen og årsagen hertil. Beslutter
eksportkontrolmyndigheden at opretholde tilladelsen, skal den træffe
afgørelse inden for 10 arbejdsdage, hvilket undtagelsesvist kan
forlænges til 30 arbejdsdage. Hvis eksportkontrolmyndigheden ikke har
truffet afgørelse inden for 10 eller 30 arbejdsdage, frigives produkterne
med dobbelt anvendelse straks.
Kapitel 7
Gebyrer
§ 18. For ansøgninger om tilladelse til udførsel af nukleare materialer
betales et gebyr, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 2. Gebyret dækker eksportkontrolmyndighedens omkostninger til
behandling af ansøgninger og tilsyn, herunder til etablering og drift af it-
systemer, administration forbundet med sagsbehandling af ansøgninger
efter stk. 1 samt omkostninger forbundet med kontrolopgaver i
Grønland.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om
opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr.
Kapitel 8
Foranstaltninger
§ 19. Den, der til brug for afgørelser i henhold til forskrifter, der er
udstedt efter loven, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse, idømmes bøde,
medmindre anden foranstaltning er forskyldt efter kriminallov for
Grønland. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er
fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet
vedkommende i henhold til denne lov eller forskrifter, der er udstedt
med hjemmel i loven, idømmes bøde. Det samme gælder den, som
10/64
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
medmindre anden foranstaltning er forskyldt efter kriminallov for
Grønland.
Stk. 3. Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland idømmes den, der
udfører produkter med dobbelt anvendelse uden tilladelse, når en sådan
er påkrævet i medfør af denne lovs § 3, stk. 1, eller stk. 2, og de i medfør
af denne lov udstedte forskrifter.
Stk. 4. Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland idømmes den,
som forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra
eksportkontrolmyndigheden udfører et produkt med dobbelt anvendelse,
som ikke er opført i kontrollisten, når det pågældende produkt helt eller
delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med
udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse,
oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske
eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller til
udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der
kan fremføre sådanne våben.
Stk. 5. Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland idømmes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbuddet i § 13 mod ydelse af
teknisk bistand.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i § 4 i kriminallov for Grønland finder
loven anvendelse på overtrædelse af denne lovs § 13, hvis handlingen er
foretaget af en person, der på gerningstidspunktet var bosat i Grønland,
selvom handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende
statsområde.
Stk. 7. Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland idømmes den, der
forsætligt overtræder forbuddet i § 14 mod transport.
Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for
Grønland.
Stk. 9. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes
foranstaltning i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne eller forsøg herpå.
Stk. 10. Ransagning i sager om overtrædelse af forbuddet i § 13, stk. 1,
kan ske i overensstemmelse med den grønlandske retsplejelovs regler
om ransagning i sager, der efter loven kan medføre anstaltsanbringelse.
§ 20. Retten i Grønland er 1. instans i sager om overtrædelse af denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven.
Kapitel 9
11/64
Ikrafttrædelse
§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indholdsfortegnelse
2. Indledning
3. Baggrund
3.1. Ophævelse af nul-tolerancepolitikken
3.2. Aftale om de særlige udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og
eksport af uran og andre radioaktive stoffer fra Grønland
3.3. Fælleserklæringen mellem Erhverv- og
Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af
dual-use produkter og teknologi
3.4. Internationale eksportkontrolforpligtelser for Danmark og
Grønland
3.4.1. Kongerigets internationale eksportkontrolforpligtelser
3.4.2. Eksportkontrol med nukleart materiale
3.5. Gældende ret og varetagelse af eksportkontrol med dual-use
produkter i Danmark
3.5.1. EU´s dual-use forordning
3.5.2. Den danske bemyndigelseslov
3.5.3. Administration af reglerne om kontrol med dual-use
produkter i Danmark
3.5.4. Kontrol- og tilsynsforpligtelser
3.5.5. Udførselskontrol med dual-use produkter
3.6. Gældende ret og varetagelse af eksportkontrol med dual-use
produkter i Grønland
4. Hovedpunkter i lovforslaget
4.1. Formål, definitioner m.v.
4.2. Tilladelse til udførsel og mæglervirksomhed
4.3. Eksportkontrolmyndighed, sagsbehandling m.v.
4.4. Forbud mod teknisk bistand og transport
12/64
4.4.1. Forbud mod teknisk bistand
4.4.2. Forbud mod transport
4.5. Kontrol og tilsyn med eksport af dual-use produkter
4.5.1. Kontrolindsats over for grønlandske eksportører og
mæglere
4.5.2. Kontrolprocedurer i forbindelse med eksportkontrol
4.6. Gebyrordning for visse ansøgninger om udførselstilladelse
4.7. Foranstaltninger
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
7. De administrative konsekvenser for borgere
8. De miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
2. Indledning
Formålet med loven er at sikre, at udførsel fra Grønland af produkter
med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, der både kan anvendes til civile
og militære formål (i det følgende benævnt dual-use produkter),
overholder de til enhver tid gældende internationale forpligtelser for
eksportkontrol af dual-use produkter, som Kongeriget Danmark er
forpligtet til at overholde. Gennem eksportkontrol sikres, at sensitive
produkter og teknologi ikke medvirker til kritiske formål, herunder til
udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til
lande, der udgør en risiko for den internationale fred, sikkerhed og
stabilitet.
Inatsisartut (Grønlands Landsting) vedtog den 24. oktober 2013 en
principbeslutning om at ophæve den såkaldte nul-tolerancepolitik for
efterforskning og udvinding af uran og andre radioaktive stoffer
(herefter uran) i Grønland. Forud for denne beslutning blev der nedsat en
arbejdsgruppe med deltagelse af danske og grønlandske myndigheder
(herefter uranarbejdsgruppen), der analyserede de samlede konsekvenser
af, at Kongeriget Danmark kunne blive uranudvindende og –
eksporterende.
I arbejdsgruppens Rapport om udvinding og eksport af uran fra oktober
2013 (herefter uranrapporten), blev det bl.a. konkluderet, at der var et
13/64
behov for at etablere de lovgivningsmæssige og administrative rammer
for eksportkontrol for at implementere de internationale forpligtelser for
eksportkontrol med nukleart materiale og andre dual-use produkter, samt
at udvinding og eksport af uran fra Grønland skulle ske efter de højeste
internationale standarder.
I Danmark reguleres de internationale eksportkontrolforpligtelser af en
EU-forordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009
om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel,
mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1232/2011 af 16. november 2011, (herefter benævnt dual-use
forordningen). Grønland er ikke medlem af EU, og dual-use
forordningen finder derfor ikke anvendelse i Grønland.
Med lovforslaget indføres et eksportkontrolsystem i Grønland. Formålet
er, at loven og administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven,
skal svare til EU´s dual-use forordning, der er umiddelbart gældende i
Danmark, med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
En række uraneksporterende lande som USA, Canada og Australien har
alle indført national lovgivning om regulering af eksporten af visse typer
af nukleart materiale, der ligger udover den regulering, der sker gennem
dual-use forordningen. EU’s regulering af sikkerhedskontrol, jf.
Euratom-regelsættet, indeholder også regulering af bl.a. eksport fra EU
af visse uran- og thoriumholdige malme. Lovforslaget indeholder derfor
krav om tilladelse til udførsel af uran- og thoriumholdige malme
svarende til den regulering, der gælder i lande som USA, Canada og
Australien eller den regulering, der gælder i EU.
Med lovforslaget foreslås endelig en gebyrordning for behandling af
ansøgninger om tilladelse til udførsel af nukleart materiale.
3. Baggrund
3.1. Ophævelse af nul-tolerancepolitikken
Det såkaldte nul-toleranceprincip har været gældende i Grønland i en
årrække frem til 2013. Den praktiske udmøntning heraf har indebåret et
generelt forbud mod efterforskning af uran og andre radioaktive stoffer,
og udvinding heraf. Begrebet uran og andre radioaktive stoffer har været
anvendt i en efterforskningsmæssig kontekst i Grønland med henblik på,
at de bjergarter, der er blevet efterforsket, indeholdt så lidt radioaktivt
14/64
materiale, at det med sikkerhed kunne siges, at der ikke udførtes
uranefterforskning.
I forbindelse med et grønlandsk ønske i 2012 om at ophæve den såkaldte
nul-tolerancepolitik, bl.a. for at sikre rentabiliteten af minedrift på visse
lokaliteter, opstod der et behov for at analysere de samlede konsekvenser
heraf for hele Kongeriget Danmark. Det skyldes, at uran adskiller sig fra
andre grundstoffer ved ud over civilt brug bl.a. at kunne anvendes til
fremstilling af kernevåben. Bjergarter i Grønland kan desuden indeholde
grundstoffet thorium, der også kan bruges til fremstilling af fissilt
materiale, der kan benyttes til kernevåben. Der er opbygget et
omfattende internationalt system med både folkeretligt bindende
forpligtelser og mindre forpligtende retningslinjer for at sikre
gennemsigtighed og kontrol med alle faser af udvinding og eksport af
uran. Thorium er også omfattet af de internationale
kontrolforanstaltninger, men benyttes endnu ikke i særligt vidt omfang
som brændsel.
Grønland har kompetencen til at ophæve nul-tolerancepolitikken, men
udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer vil berøre
Kongeriget Danmarks udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik og er
derfor et anliggende, som hører under rigsmyndighederne.
I foråret 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe vedrørende
konsekvenserne af en eventuel beslutning om at ophæve nul-
tolerancepolitikken og muligheden for udvinding og eksport af uran og
andre radioaktive stoffer med deltagelse af danske og grønlandske
myndigheder.
I rapporten blev det anbefalet, at udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer skal ske i overensstemmelse med de højeste
internationale standarder. Det blev videre konstateret, at en række
internationale forpligtelser i form af konventioner inden for nuklear
sikkerhed og sikring ikke var gældende for Grønland. Der var desuden
behov for at etablere et system til at implementere Det Internationale
Atomenergiagenturs (herefter benævnt IAEA) sikkerhedskontrolsystem,
ligesom der var et behov for at etablere de lovgivningsmæssige og
administrative rammer for eksportkontrol for at leve op til Kongeriget
Danmarks internationale forpligtelser efter ikke-spredningstraktaten,
FN’s Sikkerhedsråds Resolution nr. 1540 (2004) om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben til ikke-statslige aktører samt de internationale
eksportkontrolregimer (Nuclear Suppliers Group, Australien Gruppen,
Wassenaar Arrangementet og Missile Technology Control Regime),
15/64
hvor Nuclear Suppliers Group er af særlig relevans for håndtering af
eksportkontrol i relation til nukleart materiale, herunder uran.
Uranarbejdsgruppen anbefalede også, at der blev udarbejdet en
overordnet samarbejdsaftale om de udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af
uran og andre radioaktive stoffer.
Inatsisartut (Landstinget) vedtog den 24. oktober 2013 en
principbeslutning om at ophæve nul-tolerancepolitikken, og der blev
etableret en proces for Danmarks og Grønlands videre arbejde med at
implementere uranrapportens anbefalinger inden for en toårig horisont.
Hensigten var, at Danmark og Grønland ved udgangen af 2015 skulle
have den nødvendige lovgivning og administrative systemer på plads, og
at Grønland blev omfattet af alle relevante internationale konventioner,
for at udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer fra
Grønland kan leve op til de internationale forpligtelser samt højeste
internationale standarder. Som følge af udskrivelsen af landstingsvalg i
Grønland i 2014 og udskrivelse af folketingsvalg i 2015 blev den fælles
målsætning justeret til første halvdel af 2016, således at Naalakkersuisut
(landsstyret) herefter vil have mulighed for at meddele godkendelse til at
iværksætte udnyttelsesforanstaltninger for udvinding af uran.
Det bemærkes, at mens der i forbindelse med ophævelse af den såkaldte
nul-tolerancepolitik bruges betegnelsen uran og andre radioaktive
stoffer, da dette er rettet mod efterforskningsdelen, benyttes der i
lovforslaget betegnelsen nukleart materiale som defineret i § 2, nr. 10.
3.2. Aftale om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske
forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer fra Grønland
Der blev den 26. januar 2016 indgået en aftale mellem den danske
regering og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars-
og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport
af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland. Et hovedelement heri er
en gensidig informationsmekanisme, der sikrer, at de relevante danske
og grønlandske myndigheder holder hinanden tæt og gensidigt
underrettet om alle forhold af betydning for at sikre varetagelse af
rigsfællesskabets samlede interesser i forbindelse med udvinding og
eksport af uran og andre radioaktive stoffer fra Grønland.
Samarbejdsaftalen udgør en ramme for det samlede aftalekompleks.
16/64
Der er i tilknytning hertil udarbejdet to fælleserklæringer mellem danske
og grønlandske myndigheder om den fremtidige varetagelse af
henholdsvis sikkerhedskontrol og eksportkontrol samt en aftale om dele
af kompetencen vedrørende nuklear sikkerhed i forhold til udvinding af
uran i Grønland efter selvstyrelovens § 4, der vedrører sagsområder, der
alene angår grønlandske anliggender.
Fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol med nukleare
materialer blev indgået den 26. januar 2016. På baggrund af
fælleserklæringen om sikkerhedskontrol fremsætter udenrigsministeren
parallelt med dette lovforslag et lovforslag for Grønland om kontrol med
den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
Fælleserklæring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervs-
styrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om
eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi blev indgået den 26.
januar 2016 og er beskrevet i afsnit 3.3. Fælleserklæringen fremgår
endvidere af lovforslagets bilag 1.
3.3. Fælleserklæring mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af dual-use produkter og
teknologi
Fælleserklæringen om eksportkontrol af dual-use produkter udgør det
politiske fundament for fremsættelse af dette lovforslag, efterfølgende
administrative forskrifter, der udstedes i medfør af lovforslaget, samt
etablering og implementering af de nødvendige administrative systemer
for et eksportkontrolsystem i Grønland.
Fælleserklæringen om eksportkontrol afspejler den gældende
kompetencefordeling mellem Danmark og Grønland samtidig med, at
den beskriver arbejdsdelingen mellem Danmark og Grønland og de
opgaver, der følger af behovet for at varetage rigets forpligtelser
vedrørende eksportkontrol.
Fælleserklæringen om eksportkontrol understreger Danmark og
Grønlands enighed om at sikre efterlevelse af Kongeriet Danmarks
internationale eksportkontrolforpligtelser og i praksis at gennemføre
regler om eksportkontrol, der – tilpasset grønlandske forhold – svarer til
dual-use forordningen og bemyndigelsesloven. Herudover er der enighed
17/64
om, at lovforslaget ligeledes skal kontrollere udførsel af malm, svarende
til reguleringen heraf i USA, Canada og Australien eller i EU. Der
henvises nærmere til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2. Formålet
er at sikre, at sensitive produkter og teknologi ikke medvirker til
udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til
lande, der udgør en risiko for den internationale fred, sikkerhed og
stabilitet.
I forhold til den praktiske implementering vil der være tale om et tæt
samarbejde med de relevante grønlandske myndigheder og tæt
koordination i forhold til de beslutninger, som er nærmere beskrevet i
afsnit 4.3.
3.4. Internationale eksportkontrolforpligtelser for Danmark og
Grønland
3.4.1. Kongerigets internationale eksportkontrolforpligtelser
Det internationale samfunds indsats for ikke-spredning og
eksportkontrol er forankret i en række internationale traktater, aftaler og
samarbejder. I forhold til eksportkontrol af dual-use produkter udgør
navnlig FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004) og de fire
internationale eksportkontrolregimer hovedhjørnestenene.
Herudover er Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, der danner
rammerne for det internationale samfunds bestræbelser på at forhindre
spredning af kernevåben, i praksis udmøntet i samarbejdet i de
internationale eksportkontrolregimer, primært i eksportkontrolregimet
Nuclear Suppliers Group (NSG).
FN’s Sikkerhedsrådsresolution nr. 1540 om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben til ikke-statslige aktører forpligter alle stater til
at gennemføre og håndhæve kontrolforanstaltninger med
masseødelæggelsesvåben, fremføringsmidler og relaterede materialer
samt at kontrollere overførsler til andre lande, herunder gennem
eksportkontrol samt kontrol med transport og mæglervirksomhed. Det
bemærkes, at det nævnte ”relaterede udstyr” omfatter dual-use
produkter.
Det fremgår af uranrapporten, afsnit 6.3.2., at bestemmelserne i
sikkerhedsrådsresolutionen er folkeretligt forpligtende og gælder for
Danmark og Grønland.
18/64
Kongeriget Danmark deltager endvidere sammen med de fleste andre
EU-medlemslande i de fire internationale eksportkontrolregimer:
Nuclear Suppliers Group (NSG), Australien Gruppen (AG), Wassenaar
Arrangementet (WA) og Missile Technology Control Regime (MTCR)
samt i Zangger Komiteen. Eksportkontrolregimerne består hver af ca. 40
hovedsageligt vestlige lande.
Samarbejdet har til formål at sikre, at sensitive produkter og teknologi
ikke falder i de forkerte hænder og dermed medvirker til udvikling eller
spredning af masseødelæggelsesvåben eller eksporteres til lande, der
udgør en risiko for den internationale sikkerhed og stabilitet.
I eksportkontrolregimerne forhandler de deltagende lande, hvilke
produkter og teknologi der skal være underlagt kontrol, og hvert regime
fastsætter lister over disse produkter, der udover en civil anvendelse kan
anvendes til henholdsvis nukleare, kemiske og biologiske
masseødelæggelsesvåben eller fremføringsmidler hertil samt
konventionelle våben generelt.
Det fremgår af uranrapporten, afsnit 6.3.3, at Kongeriget Danmark
gennem medlemskabet af eksportkontrolregimerne er politisk forpligtet
til at overholde den regulering, der fremgår af eksportkontrolregimerne,
herunder at føre kontrol med eksport af dual-use produkter.
Som anført i uranrapporten, afsnit 8.1, er den regulering, der fremgår af
de fire eksportkontrolregimer, bindende for Grønland, da medlemskabet
af regimerne er indgået med gyldighed for hele Kongeriget.
3.4.2. Eksportkontrol med nukleart materiale
Eksportkontrol med nukleart materiale er reguleret i
eksportkontrolregimet Nuclear Suppliers Group (NSG). I regimet
samarbejder de deltagende lande om at sikre, at eksport af nukleart
materiale samt teknologi og udstyr ikke fører til spredning af atomvåben
til ikke-anerkendte atomvåbenlande efter traktaten om ikke-spredning af
kernevåben. NSG regulerer alene nukleart materiale i form af
udgangsmateriale og specielt fissilt materiale. Uranmalmkoncentrat,
også kendt som yellowcake, som eventuelt vil skulle oparbejdes i
Grønland og udføres fra Grønland, er opført på NSG’s liste, jf. NSG part
1 – den såkaldte triggerliste. Produkter på triggerlisten vedrører de mest
sensitive NSG-produkter.
19/64
Nukleart materiale i form af malm er ikke omfattet af kontrol i NSG. En
række uraneksporterende lande som USA, Canada og Australien, der
alle er medlemmer af NSG, fører imidlertid alle eksportkontrol med
malme i visse koncentrationer. Desuden indeholder EU’s regulering af
sikkerhedskontrol, jf. Kommissionens forordning (Euratom) nr.
302/2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom
(herefter benævnt Euratom forordning nr. 302/2005) og Kommissionens
forordning (Euratom) nr. 66/2006 om undtagelse fra reglerne om
forsyning ved overførsel af små mængder malme, udgangsmaterialer og
specielle fissile materialer (herefter benævnt Euratom forordning nr.
66/2006) bestemmelser om regulering af malme i forbindelse med
overførsler mellem EU´s medlemsstater og import/eksport til og fra
tredjelande. Der henvises nærmere til afsnit 4.2. om tilladelse til udførsel
af malm i fastsatte koncentrationer.
3.5. Gældende ret og varetagelse af eksportkontrol af dual-use
produkter i Danmark
3.5.1. EU´s dual-use forordning
Dual-use forordningen implementerer de internationale forpligtelser,
som EU’s medlemslande har påtaget sig ved ratifikation af internationale
traktater eller som deltagere i ikke-sprednings- og
eksportkontrolregimerne.
Forordningen er direkte retligt bindende for Danmark, men gælder ikke
for Grønland, da Grønland ikke er medlem af EU. Som anført i afsnit
3.4.1., er den regulering, der fremgår af de fire eksportkontrolregimer
imidlertid bindende for Grønland, da medlemskabet af regimerne er
indgået med gyldighed for hele Kongeriget.
Dual-use forordningen fastlægger, hvilke dual-use produkter, der er
underlagt eksportkontrol, idet forordningens bilag 1, den såkaldte
kontrolliste, samler kontrollisterne fra de fire eksportkontrollister i én
samlet liste. Listen indeholder ikke alene fysiske produkter, men også
software og teknologi, der kan anvendes til såvel civile som militære
formål.
Dual-use forordningen regulerer eksportkontrol på to måder:
1) Kontrollisten indeholder en samlet liste over de produkter, der er
underlagt kontrol. Hvis et produkt er opført på kontrollisten, skal
eksportøren søge om udførselstilladelse hos myndighederne, hvis
produktet skal udføres fra EU.
20/64
2) De såkaldte catch-all bestemmelser fastsætter de nærmere
betingelser for eksportkontrol med dual-use produkter, som ikke
er opført på kontrollisten. Formålet med disse bestemmelser er at
sikre, at der ikke sker eksport af produkter, der skal anvendes til
masseødelæggelsesvåben, eller som skal anvendes militært i et
land, der er underlagt en våbenembargo. Hvis en udførsel er
omfattet af catch-all bestemmelserne, skal eksportøren ligeledes
søge om udførselstilladelse hos myndighederne.
Dual-use forordningen indeholder herudover regler om
mæglervirksomhed og transit af dual-use produkter for at opfylde
forpligtelserne herom i FN´s Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004).
Endelig indeholder dual-use forordningen generelle krav til håndhævelse
og kontrol, herunder krav til toldprocedurer, idet den nærmere
udmøntning af kontrolforanstaltningerne samt fastsættelse af
straffebestemmelser er overladt til den enkelte EU-medlemsstat i
henhold til national lovgivning og praksis.
3.5.2. Den danske bemyndigelseslov
Dual-use forordningen er i Danmark suppleret med nationale regler, jf.
lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (i det følgende benævnt
bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 og
den tilhørende bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2005 om kontrol med
udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-
use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand (herefter benævnt
udførselsbekendtgørelsen).
Bemyndigelsesloven indeholder en generel bemyndigelse for erhvervs-
og vækstministeren til at fastsætte bestemmelser om gennemførelse af
EU´s fælles handelspolitik. Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a.
udnyttet til at fastsætte administrative bestemmelser, bestemmelser om
kompetent myndighed, en gebyrordning for ansøgninger til visse lande,
der er omfattet af særlige EU-sanktioner, samt straffebestemmelser.
Desuden indeholder loven et forbud mod at yde teknisk bistand uden for
EU, hvis den tekniske bistand er bestemt til anvendelse i forbindelse
med udvikling af masseødelæggelsesvåben eller fremføringsmidler
hertil. Ligeledes indeholder loven et forbud mod transport af dual-use
produkter, der skal anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben.
21/64
Forbuddet mod teknisk bistand er gennemført i dansk lovgivning ved lov
nr. 305 af 2. maj 2005. Der er tale om en udmøntning af en del af Rådets
fælles aktion af 22. juni 2000 om kontrol med teknisk bistand i
forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse
(2000/401/FUSP). Forbuddet mod transport af dual-use produkter er
gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 494 af 12. maj 2010, og
udmønter bestemmelserne herom i FN´s Sikkerhedsrådsresolution 1540
(2004) samt den internationale søfartskonvention Convention for the
Suppression of Unlawful Acts against the safety of Maritime Navigation
(SUA).
Bemyndigelsesloven gælder ikke for Grønland, jf. bemyndigelseslovens
§ 4.
3.5.3. Administration af reglerne om kontrol med dual-use produkter i
Danmark
Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed i Danmark for kontrol med
eksport af dual-use produkter. Afgørelsen af, om der skal gives tilladelse
eller afslag på en ansøgning, sker ud fra de kriterier, der er fastsat i dual-
use forordningens artikel 12. Det fremgår således, at der skal tages
hensyn til en række internationale forpligtelser, der bl.a. fremgår af de
internationale eksportkontrolregimer, forpligtelser der er pålagt ved
bindende beslutninger om sanktioner over for tredjelande, eller den
nationale udenrigs- og sikkerhedspolitik. I forbindelse med sidstnævnte,
skal der bl.a. tages hensyn til de kriterier, der fremgår af Rådets Fælles
holdning 2008/944/FUSP, om fælles regler for kontrol med eksport af
militærteknologi og udstyr.
I forbindelse med sagsbehandlingen samarbejder styrelsen med andre
danske myndigheder om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for
afgørelserne. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) høres om, hvorvidt der foreligger kritiske
oplysninger om købere og slutbrugere i forhold til ikke-spredning.
Udenrigsministeriet høres i de sager, hvor danske udenrigs- og
sikkerhedspolitiske hensyn især vurderes at spille en rolle, fx ved
udførsel til militære slutbrugere. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et
produkt er omfattet af eksportkontrolreglerne, dvs. om det er opført på
kontrollisten eller vil kunne være omfattet af catch-all bestemmelserne,
høres Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der fungerer
som styrelsens tekniske rådgiver.
22/64
Styrelsen er endvidere efter dual-use forordningen forpligtet til at
undersøge, om andre EU-lande har givet afslag på en ansøgning om
tilladelse til udførsel af ”en i alt væsentlig identisk transaktion”. I givet
fald skal styrelsen konsultere det pågældende land, inden der kan
udstedes en eventuel tilladelse.
3.5.4. Kontrol- og tilsynsforpligtelser
Det fremgår af § 6 i udførselsbekendtgørelsen, at ansvaret for, at en
udførsel finder sted i overensstemmelse med dual-use forordningen,
påhviler eksportøren.
Som led i Erhvervsstyrelsens myndighedsudøvelse udøver styrelsen
forskellig kontrol og tilsyn med, at eksportøren overholder de gældende
regelsæt. Efter dual-use forordningens artikel 21 kan de kompetente
myndigheder træffe foranstaltninger, der gør det muligt at indsamle
oplysninger om alle ordrer/transaktioner for en udførsel, samt fastslå om
kontrolforanstaltningerne anvendes korrekt, hvilket bl.a. kan ske ved
adgang til forretningssteder, der anvendes af personer, der er involveret i
en udførselstransaktion.
Bestemmelserne er konkret udmøntet i vilkårene for de enkelte
udførselstilladelser, hvor styrelsen bl.a. forpligter en eksportør til at
opbevare relevant dokumentation, samt i visse tilfælde udpege en
ansvarlig medarbejder i virksomheden som garant for, at virksomhedens
interne procedurer bliver overholdt.
For at påse overholdelsen af vilkårene samt sikre, at en eksportør har det
fornødne kendskab til eksportkontrolreglerne, foretager styrelsen årligt
ca. 10 besøg hos berørte virksomheder. Besøgene anmeldes på forhånd
og er aftalt med den pågældende virksomhed. Såfremt styrelsen finder
afvigelser, kan dette resultere i forskellige reaktionsmuligheder
afhængigt af karakteren af afvigelsen. Reaktionerne går fra
indskærpelse, tilbagekaldelse af tilladelse til egentlig retlige skridt i form
af politianmeldelse af eksportøren.
3.5.5. Udførselskontrol med dual-use produkter
Bestemmelser om kontrolprocedurer ved udførsel af dual-use produkter
fremgår af dual-use forordningens artikel 16-18. Bestemmelserne
fastlægger, at eksportøren ved udførsel af dual-use produkter skal kunne
dokumentere, at der foreligger en udførselstilladelse. Hvis en
toldmyndighed har mistanke om, at der ikke er taget hensyn til relevante
23/64
oplysninger, eller hvis omstændighederne har ændret sig væsentligt
siden tilladelsens udstedelse, skal Erhvervsstyrelsen kontaktes.
De nærmere forpligtelser for eksportøren til den konkrete udførsel og
udførselskontrol er fastsat i vilkårene, der følger med en individuel eller
global udførselstilladelse.
3.6. Gældende ret og varetagelse af eksportkontrol med dual-use
produkter i Grønland
I forbindelse med Grønlands beslutning om at ophæve nul-
tolerancepolitikken med henblik på udvinding og eksport af uran
konstaterede uranrapporten i afsnit 8.1, at eksportkontrol af dual-use
produkter ikke er reguleret i særlig lovgivning for Grønland. Det blev
endvidere konstateret i uranrapportens afsnit 8.2, at EU´s dual-use
forordning, der danner den retlige ramme for eksportkontrol i Danmark,
ikke omfatter Grønland, da Grønland ikke er medlem af EU. Tilsvarende
gælder bemyndigelsesloven ikke for Grønland, jf. afsnit 3.5.2.
Grønland er imidlertid omfattet af bekendtgørelse nr. 315 af 27. juni
1972 om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleare materialer,
der er udstedt med hjemmel i atomanlægsloven (Lov nr. 170 af 16. maj
1962 om nukleare anlæg (atomanlæg)). Det fremgår af bekendtgørelsens
§ 6, at nukleart materiale ikke må udføres uden
Atomenergikommissionens tilladelse. Ved nukleart materiale forstås i
den forbindelse: uran, plutonium og thorium uforarbejdet – bortset fra
malme – eller forarbejdet, i metallisk form, i legering eller kemisk
forbindelse, jf. bekendtgørelsens § 1. Bekendtgørelsen nr. 315 af 27. juni
1972 foreslås ophævet for Grønland i forbindelse med, at det af
udenrigsministeren fremsatte forslag til lov for Grønland om kontrol
med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale træder i kraft.
4. Hovedpunkter i lovforslaget
4.1. Formål, definitioner m.v.
Af fælleserklæringen om eksportkontrol fremgår, at regeringen har til
hensigt at fremsætte lovforslag om eksportkontrol med dual-use
produkter i Grønland med henblik på at sikre overholdelse af Kongeriget
Danmarks internationale forpligtelser i forhold til eksportkontrol og ikke
spredning, svarende til bestemmelserne i dual-use forordningen.
Ligeledes vil loven indeholde krav om tilladelse til udførsel af malm, der
indeholder uran- og thorium i fastsatte koncentrationer.
24/64
Det foreslås, at lovens formålsbestemmelse i § 1 afspejler dette, således
at loven har til formål at sikre, at sensitive produkter og teknologi ikke
anvendes til kritiske formål, herunder til udvikling og spredning af
masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til lande, der udgør en risiko
for den internationale fred, sikkerhed og stabilitet, og at Kongeriget
Danmark overholder sine internationale forpligtelser i forhold til
eksportkontrol med dual-use produkter.
For at sikre, at der indføres regler om eksportkontrol med dual-use
produkter i Grønland, der svarer til de bestemmelser, der fremgår af
dual-use forordningen, foreslås i lovens § 2 at medtage definitioner, der
fremgår af dual-use forordningen vedrørende: Produkter med dobbelt
anvendelse (dual-use produkter), udførsel, eksportør, udførselsangivelse,
mæglervirksomhed, mægler, individuel udførselstilladelse og global
udførselstilladelse, idet definitionerne er justeret i forhold til, at udførsel
af produkterne ikke sker fra EU´s toldområde, men fra Grønland.
For at lette forståelsen af loven foreslås, at der medtages definitioner af
nukleart materiale som samlebetegnelse for malm, udgangsmaterialer og
specielt fissilt materiale. Definitionerne af udgangsmateriale og specielt
fissilt materiale svarer til de fastsatte definitioner, der fremgår af EU’s
kontrolliste, jf. bilag 1 til dual-use forordningen. Dual-use forordningen
regulerer ikke udførsel af malm. Det foreslås derfor at indføre en
definition af malm, der svarer til definitionen i Euratom-traktatens
artikel 197, stk. 4, idet de nævnte gennemsnitskoncentrationer vil blive
fastsat administrativt af erhvervs- og vækstministeren, jf. lovforslagets §
3, stk. 4.
4.2. Tilladelse til udførsel og mæglervirksomhed
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at der skal søges om tilladelse til
at udføre dual-use produkter fra Grønland, der er opført på kontrollisten.
Det foreslås endvidere i lovens § 3, stk. 3, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om en kontrolliste, således at denne
svarer til EU´s kontrolliste over dual-use produkter. Formålet med
bestemmelsen er at sikre en smidig og hurtig implementering af de
internationale forpligtelser i forhold til, hvilke produkter der skal være
underlagt kontrol, således at der til enhver tid gælder de samme regler
for udførsel af dual-use produkter i Grønland og i Danmark.
25/64
Nukleart materiale i form af uranmalmkoncentrat er opført i
kontrollisten og er dermed omfattet af tilladelseskrav ved udførsel fra
Grønland. En række uraneksporterende lande som USA, Canada og
Australien har imidlertid alle valgt også at regulere eksport af malme,
der indeholder visse koncentrationer af uran eller thorium i deres
nationale lovgivninger. Malme er endvidere reguleret i EU’s
sikkerhedskontrolregler, idet Euratom-forordning nr. 302/2005 stiller
krav om indberetning til Kommissionen, hvis der sker udførsel heraf fra
EU. Euratom-forordning nr. 66/2006 fritager dog indberetning for
udførsel af mindre mængder af malme.
Som følge af den internationale regulering af malm foreslås det i loven,
at der skal søges om tilladelse til udførsel af malm, der indeholder
fastsatte gennemsnitskoncentrationer af uran eller thorium, jf. forslagets
§ 3, stk. 2. Malm anses som et dual-use produkt i lovens forstand, og
lovens øvrige bestemmelser for dual-use produkter finder derfor også
anvendelse for malm. Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse
i lovens § 3, stk. 4, hvorefter erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
de nærmere krav til gennemsnitskoncentrationer. Fastsættelsen vil basere
sig på de nuværende bestemmelser om koncentrationer, der gælder i
USA, Canada og Australien eller i EU.
Det foreslås i lovens § 4, at der skal søges om tilladelse til en udførsel,
hvis eksportøren er blevet informeret af myndighederne om, eller har
kendskab til eller mistanke om, at produktet helt eller delvist er eller kan
være bestemt til anvendelse til masseødelæggelsesvåben, eller hvis der
er tale om militær anvendelse af produktet i et land, der er genstand for
en våbenembargo. Bestemmelserne svarer til de tilsvarende såkaldte
”catch-all” bestemmelser i dual-use forordningens artikler 3-5.
Herudover foreslås i lovens § 5, at der indføres bestemmelser om
tilladelse til mæglervirksomhed, som svarer til bestemmelserne herom i
dual-use forordningen.
4.3. Eksportkontrolmyndighed, sagsbehandling m.v.
I uranrapporten blev der identificeret et behov for at etablere et
samarbejde og et administrativt system til at varetage eksportkontrollen
med dual-use produkter i Grønland. Det fremgår af fælleserklæringen
om eksportkontrol, at der er enighed mellem den danske regering og
Naalakkersuisut om en dansk-grønlandsk myndighedsstruktur.
26/64
På baggrund af fælleserklæringen om eksportkontrol foreslås derfor i
lovens § 6, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed for
eksportkontrol med dual-use produkter i Grønland
(eksportkontrolmyndighed). Erhvervsstyrelsen foreslås som
eksportkontrolmyndighed at skulle varetage følgende opgaver:
 Træffe afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse eller skal
gives afslag på en ansøgning om eksport af dual-use produkter og
teknologi.
 Forestå den fornødne administrative opdatering af
regelgrundlaget, herunder opdatering af kontrollisten på
baggrund af ændringer til EU’s kontrolliste.
 Etablere og drive i samarbejde med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel et effektivt eksportkontrolsystem i
Grønland, der opfylder de internationale
eksportkontrolforpligtelser for dual-use produkter og teknologi.
 Samarbejde med styrelsens samarbejdspartnere i
Udenrigsministeriet (UM), Politiets Efterretningstjeneste (PET),
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om den praktiske
gennemførelse af eksportkontrolforpligtelserne i Grønland.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel vil i sager, hvor
Erhvervsstyrelsen som eksportkontrolmyndighed har afgjort, at der kan
gives tilladelse til en eksportansøgning i medfør af denne lov, kunne
træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives afslag på en ansøgning som
følge af anden grønlandsk lovgivning på overtagne områder, f.eks. ved
afgørelser efter råstofloven.
Det foreslås i lovens § 6, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren efter
forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige grønlandske
myndigheder til at bistå eksportkontrolmyndigheden med at varetage
opgaver i forbindelse med lovens kapitel 2, 3, 5 og 6. Erhvervs- og
vækstministeren kan således bemyndige Departementet for
Arbejdsmarked, Erhverv og Handel til at varetage opgaver vedrørende
modtagelse af ansøgninger og afsendelse af afgørelser samt foretage
kontrolbesøg hos grønlandske eksportører og mæglere med henblik på
bl.a. at påse, at vilkårene for udstedte tilladelser er overholdte, ligesom
erhvervs- og vækstministeren kan bemyndige grønlandske
toldmyndigheder til at varetage opgaver med udførselskontrol af dual-
use produkter efter lovens kapitel 6.
27/64
Det foreslås videre i lovens § 6, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
efter forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige
Finansdepartementet til at bistå med at fastlægge de kontrolsteder, hvor
behandlingen af udførselsangiver for dual-use produkter skal ske, jf.
lovforslagets § 16, stk. 2.
Det foreslås i lovens § 7, at Erhvervsstyrelsen som
eksportkontrolmyndighed udsteder tilladelse til udførsel af dual-use
produkter, hvilket kan ske i form af en individuel eller en global
udførselstilladelse. I overensstemmelse med fælleserklæringen om
eksportkontrol foreslås det, at Erhvervsstyrelsen hører Departementet for
Arbejdsmarked, Handel og Erhverv om den påtænkte afgørelse og
beslutningsgrundlaget herfor, inden styrelsen træffer afgørelse.
Erhvervsstyrelsen udsteder endvidere tilladelse til mæglervirksomhed, jf.
den foreslåede § 8.
Til brug for behandling af en ansøgning har eksportøren eller mægleren
pligt til at fremkomme med alle relevante oplysninger til vurdering af
ansøgningen. Der er tale om bestemmelser, der svarer til
bestemmelserne i dual-use forordningens artikel 9 og 10.
Det foreslås i lovens § 9, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere bestemmelser om administrationen af
eksportkontrolreglerne, herunder om formkrav i forbindelse med
ansøgninger, vilkår for udstedte tilladelser m.v.
Behandlingen af ansøgninger om eksporttilladelse vil følge de samme
overordnede principper, som gælder for Erhvervsstyrelsens behandling
af dual-use ansøgninger i Danmark. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen
ved vurderingen af, om der kan udstedes en tilladelse eller skal gives
afslag, skal tage hensyn til en række internationale forpligtelser, den
nationale udenrigs- og sikkerhedspolitik samt endelig den tiltænkte
endelige anvendelse af produktet og faren for omdirigering til kritiske
formål. De hensyn, der skal lægges vægt på, fremgår af den forslåede §
10, der svarer til bestemmelsen i dual-use forordningens artikel 12.
Specielt ved behandling af ansøgninger om udførsel af nukleart
materiale, der efter denne lov kræver tilladelse, vil Erhvervsstyrelsen,
inden styrelsen træffer afgørelse, høre Udenrigsministeriet med henblik
på at konstatere, om der er indgået en såkaldt mellemstatslig
modtagerstatsaftale med modtagerlandet. Krav om mellemstatslige
modtagerstatsaftaler ved overførsel af nukleart materiale udvundet i
Grønland fremgår af lovforslag for Grønland om kontrol med den
fredelige udnyttelse af nukleart materiale, som udenrigsministeren har
28/64
fremsat parallelt med dette lovforslag. Hvis der ikke foreligger en sådan
aftale, eller hvis kravet om en mellemstatslig modtagerstatsaftale ikke er
fraveget af udenrigsministeren, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne give
tilladelse til udførslen.
Som hovedregel vil Erhvervsstyrelsen udstede en tilladelse, hvis der ikke
foreligger nogen kritiske oplysninger i form af efterretningsoplysninger
om parter i handlen, eller hvis udførslen ikke strider mod danske
udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Hvis der foreligger kritiske
oplysninger i forbindelse med en udførsel, vil styrelsen ud fra en konkret
vurdering af karakteren af disse oplysninger træffe afgørelse om,
hvorvidt der kan gives tilladelse eller skal gives afslag på udførslen.
4.4. Forbud mod teknisk bistand og transport
4.4.1 Forbud mod teknisk bistand
Efter lovforslaget gøres det forbudt uden for Grønland at yde teknisk
bistand vedrørende dual-use produkter, der er omfattet af loven i
tilfælde, hvor den tekniske bistand skal benyttes i forbindelse med
udvikling eller fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Forbuddet
svarer til bestemmelsen i bemyndigelsesloven om teknisk bistand.
Der foreslås dog visse undtagelser fra det generelle forbud mod at yde
teknisk bistand. Således undtages ydelse af teknisk bistand i EU’s
medlemslande samt i Australien, Canada, Japan, Liechtenstein, New
Zealand, Norge, Schweiz og USA, det vil sige i EU’s såkaldt 7
nærtstående lande samt Liechtenstein. Ligeledes undtages teknisk
bistand om information, der er frit tilgængelig for offentligheden, samt
om grundforskning.
Desuden foreslås det at indsætte en bemyndigelse for erhvervs- og
vækstministeren til at dispensere fra forbuddet i helt særlige tilfælde.
4.4.2. Forbud mod transport
Lovforslagets fastsætter også et forbud mod transport af dual-use
produkter, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben. Forbuddet omfatter alle former for transport,
herunder transport med skib, fly, lastvogn m.v. Forbuddet svarer til
bestemmelsen i bemyndigelsesloven om transport.
Forslaget omfatter også handlinger foretaget i udlandet, dog med de
begrænsninger, der følger af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6 i kriminallov for
29/64
Grønland. Dette indebærer navnlig, at både det firma, der står bag en
transport, og f.eks. den skibsfører, pilot eller chauffør, der udfører
transporten, selvstændigt kan idømmes foranstaltninger, forudsat at den
pågældende efter de almindelige principper for kriminalretligt ansvar
kan anses for ansvarlig for den ulovlige transport.
Der foreslås dog visse undtagelser fra forbuddet mod transport. Således
undtages transporter, der gennemføres uden for Grønland, når
transporten sker i overensstemmelse med internationale aftaler om ikke-
spredning af masseødelæggelsesvåben.
4.5. Kontrol og tilsyn med eksport af dual-use produkter
4.5.1. Kontrolindsats over for grønlandske eksportører og mæglere
Det fremgår af fælleserklæringen om eksportkontrol, at der er enighed
om at gennemføre en fælles kontrolindsats over for grønlandske
virksomheder med det formål at undersøge, om eksportøren har
fornødent kendskab til og har etableret de nødvendige interne procedurer
for eksportkontrol, samt om der foreligger den fornødne dokumentation
for, at dual-use produktet er udført som forudsat i tilladelsen og
vilkårene herfor. Indsatsen vil indholdsmæssigt svare til den indsats,
som Erhvervsstyrelsen gennemfører over for danske virksomheder på
eksportkontrolområdet. Der er tale om en risikobaseret kontrol, hvor
Erhvervsstyrelsens behov for besøg bl.a. fastlægges ud fra styrelsens
erfaringer med eksportøren og hvilke dual-use produkter og lande, der er
omfattet af den udførselstilladelse, som der føres kontrol med.
For at kunne udøve en effektiv kontrol med overholdelsen af vilkårene
for de udstedte tilladelser foreslås, at eksportkontrolmyndigheden eller
grønlandske myndigheder, som bemyndiges hertil, i det omfang det
skønnes nødvendigt, får mulighed for at få adgang uden retskendelse til
lokaliteter, forretningsbøger og relevante tilladelser og
handelsdokumenter i forbindelse med udførslen af dual-use produkter jf.
lovforslagets § 15.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overensstemmelse med
Erhvervsstyrelsens nuværende praksis ved kontrolbesøg hos danske
virksomheder, hvor de enkelte kontrolbesøg anmeldes og aftales på
forhånd med den pågældende eksportør.
30/64
Det forudsættes endvidere, at grønlandske myndigheder som aftalt i
fælleserklæringen om eksportkontrol skal medvirke ved gennemførelsen
af kontrolindsatsen. Det fremgår således af lovforslagets § 6 stk. 2, at
erhvervs- og vækstministeren kan bemyndige grønlandske myndigheder
til at bistå eksportkontrolmyndigheden med at udføre tilsyns- og
kontrolforpligtelser. Konkret vil der være tale om, at Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel efter nærmere aftale med
Erhvervsstyrelsen foretager anmeldte kontrolbesøg med henblik på at
konstatere, om en eksportør overholder de vilkår, der er fastsat i
forbindelse med udstedte tilladelser, dvs. f.eks. er i besiddelse af
nødvendige handelsdokumenter som fragtbreve, korrekt udfyldt
udførselsangivelse samt anden dokumentation for, at et dual-use produkt
er udført til den slutbruger, der er givet tilladelse til.
4.5.2. Kontrolprocedurer i forbindelse med eksportkontrol
Bestemmelserne om kontrolprocedurer ved udførsel af dual-use
produkter fra Grønland fremgår af lovforslagets §§ 16 og 17. De
foreslåede bestemmelser om kontrolprocedurer svarer til de
bestemmelser om udførselskontrol, der er fastsat i dual-use
forordningens kapitel. 6. Bestemmelserne indebærer, at en eksportør ved
udførsel af dual-use produkter skal dokumentere, at der foreligger en
udførselstilladelse. Udførslen kan udsættes i op til 30 arbejdsdage, hvis
der ikke i forbindelsen med udstedelsen af tilladelsen er taget hensyn til
relevante oplysninger, eller hvis omstændighederne har ændret sig
væsentligt siden tilladelsens udstedelse. Selve gennemførelsen af
toldformaliteterne skal ske på kontrolsteder, der er udpeget af erhvervs-
og vækstministeren efter forudgående høring af Finansdepartementet.
Det fremgår af fælleserklæringen om eksportkontrol, at der er enighed
mellem den danske regering og Naalakkersuisut om, at erhvervs- og
vækstministeren kan bemyndige Finansdepartementet og grønlandske
toldmyndigheder til at bistå med at varetage kontrolopgaver med dual-
use produkter efter lovforslagets kapitel 6.
I overensstemmelse med fælleserklæringen om eksportkontrol
forudsættes herefter, at Finansdepartementet i overensstemmelse med
lovforslagets § 6, stk. 3, bemyndiges af erhvervs- og vækstministeren til
at bistå med at fastsætte det eller de toldsteder, der er ansvarlige for
behandlingen af udførselsangivelser for dual-use produkter.
Endvidere forudsættes, at de grønlandske toldmyndigheder i
overensstemmelse med fælleserklæringen og lovforslagets § 6, stk. 2,
31/64
bemyndiges til at bistå med varetagelsen af kontrolopgaver ved udførsel
af dual-use produkter fra Grønland efter lovens § 17. Det forudsættes i
den forbindelse, at de grønlandske toldmyndigheder kan udsætte en
udførsel af dual-use produkter, og at de grønlandske toldmyndigheder
straks underretter Erhvervsstyrelsen samt Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel, hvis de har stoppet en udførsel af et dual-use
produkt. Det forudsættes endvidere, at de grønlandske toldmyndigheder
straks frigiver dual-use produktet, hvis eksportkontrolmyndigheden ikke
har truffet afgørelsen inden for de frister, der er fastsat i lovforslagets §
17, stk. 2.
4.6. Gebyrordning for visse ansøgninger om udførselstilladelse
Det foreslås i lovens § 18 at indføre en gebyrordning for behandling af
ansøgninger om tilladelse til udførsel af nukleart materiale fra Grønland.
Gebyrordningen omfatter alene ansøgninger om udførsel og kontrol af
nukleart materiale, der er omfattet af krav om tilladelse efter lovens § 3,
stk. 1, eller stk. 2. Dette betyder, at hvis der udføres nukleart materiale
fra Grønland i form af uranmalmkoncentrat opkræves et gebyr for
behandling af ansøgningen, da uranmalmkoncentrat er opført på
kontrollisten. Tilsvarende vil ansøgninger om udførsel af nukleart
materiale i form af malm i fastsatte gennemsnitskoncentrationer, jf. den
foreslåede § 3, stk. 2, blive gebyrbelagt.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at Erhvervsstyrelsens omkostninger til bl.a.
sagsbehandling af ansøgninger om tilladelse til udførsel af nukleart
materiale og efterfølgende kontrolopgaver indgår ved fastsættelsen af
gebyret. Endvidere indgår styrelsens omkostninger, der er forbundet med
etablering og drift af understøttende it-systemer for sagsbehandlingen.
Ved omkostninger til kontrolopgaver henregnes omkostninger forbundet
med besøg i Grønland samt eventuel afrapportering eller anden
opfølgning på kontrolaktiviteter efter lovens kapitel 5 og 6. Der
forventes alene at være behov for, at Erhvervsstyrelsen foretager et
begrænset antal besøg, som følge af, at erhvervs- og vækstministeren
kan bemyndige Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
til at udføre en nærmere afgrænset del af tilsyns- og
kontrolforpligtelserne på vegne af Erhvervsstyrelsen, jf. den foreslåede §
6, stk. 2.
Der er væsentlig usikkerhed om, hvornår de første ansøgninger om
udførselstilladelse til nukleart materiale udvundet i Grønland kan
forventes. Størrelsen af det gebyr, der skal betales for en ansøgning, er
dermed også forbundet med stor usikkerhed. Som følge heraf foreslås i §
32/64
18, stk. 1 og 3, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om størrelsen af det enkelte gebyr, når der er nærmere kendskab
til omfanget af ansøgninger, og de nærmere betingelser for
opkrævningen af gebyret.
4.7. Foranstaltninger
Foranstaltningerne i forslagets § 19 svarer til de strafbestemmelser, der
er fastsat i bemyndigelsesloven. Det foreslås således, at der – i lighed
med strafbestemmelserne i bemyndigelsesloven – i loven fastsættes
bestemmelser om idømmelse af foranstaltninger efter kriminallov for
Grønland for overtrædelse af de samme bestemmelser.
Det tilkommer domstolene i Grønland konkret at fastsætte bødeniveauet
og en eventuel anstaltsanbringelse. Der har ikke hidtil været sager om
overtrædelse af bemyndigelsesloven i Danmark, som har ført til
domfældelse, og der er derfor ingen praksis for domstolenes
strafudmåling. Enkelte overtrædelsessager, som har været behandlet af
anklagemyndigheden, er dog blevet afgjort udenretligt ved et
bødeforlæg, hvor virksomheden har betalt bøden.
Efter § 11 i kriminallov for Grønland kan foranstaltninger idømmes for
både forsætlige og uagtsomme overtrædelser (grov og simpel
uagtsomhed) af anden lovgivning, medmindre det modsatte har særlig
hjemmel.
For så vidt angår overtrædelse af kravet om tilladelse til udførsel af et
produkt med dobbelt anvendelse, der ikke er opført i kontrollisten, jf.
catch-all bestemmelserne, og overtrædelse af forbuddet mod teknisk
bistand, foreslås det imidlertid, at der alene kan idømmes
foranstaltninger for forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser. Det
foreslås desuden, at der alene kan idømmes foranstaltninger for
forsætlige overtrædelser af forbuddet mod transport. Dette svarer helt til
strafbestemmelserne herom i bemyndigelsesloven.
Som de fleste særlove i Danmark foreslås det desuden, at lov om
eksportkontrol i Grønland alene finder anvendelse på handlinger, der
foretages i Grønland. Det foreslås dog, at bestemmelsen om forbud mod
teknisk bistand uanset bestemmelsen i § 4 i kriminallov for Grønland
også finder anvendelse på handlinger, der foretages uden for Grønland,
så forbuddet geografisk udstrækkes til også at omfatte handlinger, der
begås i udlandet. Dette svarer ligeledes til bestemmelsen herom i
bemyndigelsesloven.
33/64
For så vidt angår bestemmelsen om forbud mod transport foreslås det i §
14, stk. 2, at forbuddet også omfatter transporter, der gennemføres i
udlandet, dog med de begrænsninger, der følger af § 4, stk. 2, og §§ 5 og
6 i kriminallov for Grønland. Også dette svarer til bemyndigelseslovens
bestemmelse herom. Dette indebærer, at personer, som er bosat i
Grønland, og som f.eks. befinder sig i en anden stat eller ombord på et
fremmed skib eller fly, efter omstændighederne vil kunne idømmes
foranstaltninger for at overtræde forbuddet, hvis handlingen er foretaget
uden for et folkeretligt anerkendt statsområde, eller hvis handlingen er
foretaget inden for et sådant område og er strafbar efter den dér
gældende lovgivning.
Da der alene forventes et meget begrænset antal sager om overtrædelse
af loven, foreslås det, at Retten i Grønland er 1. instans i sager om
overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en gebyrordning, der skal dække statens
(Erhvervsstyrelsens) meromkostninger, som følge af administrationen af
ansøgninger om tilladelse til udførelse af nukleart materiale og
kontrolopgaver forbundet hermed.
Gebyrordningen foreslås at omfatte ansøgninger om udførsel af nukleart
materiale, der er omfattet af krav om tilladelse efter lovens § 3, stk. 1,
eller stk. 2.
Gebyret beregnes på baggrund af styrelsens omkostninger til
administration og sagsbehandling af ansøgninger om udførselstilladelse,
udgifter som led i kontrol- og tilsynsopgaver i forhold til udstedte
tilladelser til udførsel af nukleart materiale og i forhold til
udførselskontrol samt forholdsmæssige omkostninger ved etablering og
drift af de understøttende It-systemer.
Det vurderes umiddelbart, at der vil være tale om merudgifter for
Erhvervsstyrelsen svarende til 0,1-0,3 mio. kr. årligt frem til den første
ansøgning om udførsel af nukleart materiale modtages. Der er tale om
etableringsudgifter til kompetenceopbygning og løbende tilpasninger og
udvikling af det nuværende danske It-sags styringssystem, således at
dette kan anvendes som selvstændigt modul for elektronisk håndtering af
ansøgninger om udførsel af nukleart materiale fra Grønland,
statistikformål, datafangst m.v.
Der er væsentlig usikkerhed om, hvornår de første ansøgninger om
udførselstilladelse tidligst kan forventes. Fra det tidspunkt, hvor
34/64
Erhvervsstyrelsen modtager ansøgninger, forventes merudgifterne at
blive i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. til styrelsens sagsbehandling af
ansøgninger, koordinering med grønlandske myndigheder,
forholdsmæssige udgifter til vedligeholdelse og udvikling af styrelsens
It-sags styringssystem samt regelmæssige besøg i Grønland som led i
varetagelsen af tilsyns- og kontrolopgaver.
Det bemærkes, at en gebyrfinansiering gennem akkumulerede
etableringsomkostninger – kombineret med kravet i Budgetvejledningen
om en balance af en gebyrordning over 4 år – vil kunne medføre meget
høje gebyrer på de forventede få ansøgninger. Gebyret foreslås derfor
fastsat, så der sikres dækning af Erhvervsstyrelsens omkostninger, der er
forbundet med de pågældende opgaver, således at der ved underdækning
kan tilstræbes økonomisk balance mellem indtægter og omkostninger
over en 8-årig periode.
Fastsættelsen af det enkelte gebyr for en ansøgning er forbundet med
meget stor usikkerhed, da dette vil afhænge af antallet af eventuelle
ansøgninger. Der forventes dog alene at være tale om et beskedent antal
ansøgninger årligt, hvilket kan få betydning for gebyrets størrelse.
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ikke er vurderet.
7. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de administrative
konsekvenser for borgerne ikke er vurderet.
8. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljømæssige
konsekvenser ikke er vurderet.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der svarer til
bestemmelserne i dual-use forordningen tilpasset de forhold, at Grønland
ikke er medlem af EU og tilpasset de særlige grønlandske forhold.
Erhvervsstyrelsen påser som led i sin tilsynsmyndighed, at
eksportkontrolreglerne overholdes, herunder reglerne som fastlagt i dual-
use forordningen. Eksportkontrol af dual-use produkter er en del af
35/64
Kongerigets udenrigs, sikkerheds- og forsvarspolitik, der er et
rigsanliggende.
Som følge af lovforslagets § 6 vil EU-Domstolens praksis vedrørende
eksportkontrolreglerne – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og
dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser – have betydning
for Erhvervsstyrelsens tilsynsvirksomhed i Grønland, idet styrelsen som
udgangspunkt vil anvende den samme tilsynspraksis, som måtte følge af
EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske virksomheder.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2016 til den 2.
marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Institut for Internationale Studier, Dansk Transport og Logistik, Danske
Advokater, Danske Maritime, Danske Speditører, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel, Departementet for Finanser,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Formandens
Departement, Grønlands Selvstyre/Naalakkersuisut, Retten i Grønland,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Råstofdepartementet,
Transparency International Denmark, Udenrigsdirektoratet, Vestre
Landsret, Østre Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mind
reudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kommuner
og
regioner
Ingen
Lovforslaget forventes at
medføre merudgifter for
Erhvervs- og
Vækstministeriet/Erhverv
sstyrelsen. Merudgifterne
til tilladelser vedr.
nukleart materiale
foreslås gebyrfinansieret.
Der henvises til det
36/64
anførte under punkt 5.
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen
Lovforslaget forventes at
have mindre
administrative
konsekvenser for
Erhvervs- og
Vækstministeriet/Erhverv
sstyrelsen. Der henvises
til det anførte under punkt
5.
Økonomiske
konsekvenserfor
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget
gælder ikke i
Danmark, hvorfor
de økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
ikke er vurderet
Lovforslaget gælder ikke i
Danmark, hvorfor de
økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
ikke er vurderet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget
gælder ikke i
Danmark, hvorfor
de administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
ikke er vurderet
Lovforslaget gælder ikke i
Danmark, hvorfor de
administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v. ikke er
vurderet
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget
gælder ikke i
Danmark, hvorfor
de miljømæssige
konsekvenser ikke
er vurderet
Lovforslaget gælder ikke i
Danmark, hvorfor de
miljømæssige
konsekvenser ikke er
vurderet
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget
gælder ikke i
Danmark, hvorfor
de administrative
konsekvenser for
borgerne ikke er
vurderet
Lovforslaget gælder ikke i
Danmark, hvorfor de
administrative
konsekvenser for
borgerne ikke er vurderet
Forholdet til EU- Lovforslaget gennemfører bestemmelser i
37/64
retten Grønland, der svarer til bestemmelserne i dual-
use forordningen tilpasset de forhold, at
Grønland ikke er medlem af EU og tilpasset de
særlige grønlandske forhold.
Erhvervsstyrelsen påser som led i sin
tilsynsmyndighed, at eksportkontrolreglerne
overholdes, herunder reglerne som fastlagt i
dual-use forordningen. Eksportkontrol af dual-
use produkter er en del af Kongerigets udenrigs,
sikkerheds- og forsvarspolitik, der er et
rigsanliggende.
Som følge af lovforslagets § 6 vil EU-
Domstolens praksis vedrørende
eksportkontrolreglerne – uagtet at Grønland
ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet
af EU-Domstolens afgørelser – have betydning
for Erhvervsstyrelsens tilsynsvirksomhed i
Grønland, idet styrelsen som udgangspunkt vil
anvende den samme tilsynspraksis, som måtte
følge af EU-Domstolens praksis, over for de
grønlandske virksomheder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter bestemmelsen gælder, at formålet med loven er at sikre, at
produkter med dobbelt anvendelse ikke anvendes til kritiske formål, og
at Kongeriget Danmark overholder sine internationale
eksportkontrolforpligtelser vedrørende dual-use produkter.
Gennem eksportkontrol med dual-use produkter sikres således, at dual-
use produkter ikke medvirker til kritiske formål, herunder til udvikling
38/64
og spredning af masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til lande, der
udgør en risiko for den internationale fred, sikkerhed og stabilitet.
Kongeriget Danmarks forpligtelser i forhold til eksportkontrol følger af
en række internationale traktater, aftaler og samarbejder, herunder bl.a.
af FN’s Sikkerhedsråds Resolution nr. 1540 (2004) og Kongerigets
medlemskab af de internationale eksportkontrolregimer, der i Danmark
er gennemført gennem Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj
2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel,
mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1232/2011 af 16. november 2011 (herefter benævnt dual-use
forordningen). Det foreslås, at lovens formålsbestemmelse ligeledes
afspejler, at loven har til formål, at sikre overholdelsen af Kongerigets
internationale eksportkontrolforpligtelser ved udførsel af dual-use
produkter fra Grønland.
Til § 2
Det foreslås i lovens § 2 at medtage definitioner af begreberne produkter
med dobbelt anvendelse, udførsel, eksportør, udførselsangivelse,
mæglervirksomhed, mægler, individuel udførselstilladelse og global
udførselstilladelse. Definitionerne svarer til definitionerne i dual-use-
forordningen, men er tilpasset i forhold til, at produkterne ikke udføres
fra EU´s toldområde men fra Grønland.
Produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) dækker bredt
fysiske produkter, teknologi og software, der kan anvendes til civile og
militære formål, herunder også i forbindelse med fremstilling, udvikling
m.v. af masseødelæggelsesvåben.
Udførsel omfatter en udførsel ud af Grønlands toldområde. For så vidt
angår software og teknologi omfatter en udførsel også overførsel, der
sker ved hjælp af elektroniske medier, fx overførsel over internettet.
Overførsel omfatter også, hvis software eller teknologi stilles til
rådighed i elektronisk form for juridiske og fysiske personer eller
partnerskaber uden for Grønland. En udførsel omfatter også mundtlig
overførsel af teknologi, hvis teknologien beskrives over telefon.
Eksportør defineres som en fysisk eller juridisk person eller et
partnerskab. En eksportør er ansvarlig for udførslen og dermed for
overholdelsen af eksportkontrolreglerne. Som eksportør anses den, der
har en kontrakt med modtageren uden for Grønland, og som har
39/64
beføjelse til at beslutte, at produktet skal udføres fra Grønland, eller – i
tilfælde af overførsel af software eller teknologi – har beføjelse til at
beslutte, at softwaren eller teknologien skal overføres til et
bestemmelsessted uden for Grønland.
Hvis der ikke er indgået nogen kontrakt, eller hvis indehaveren af
kontrakten ikke handler for egen regning, anses den person, der har
beføjelse til at beslutte, at produktet skal udføres fra Grønland, som
eksportør.
Hvis produktet befinder sig i Grønland, men indehaveren af kontrakten
befinder sig uden for Grønland anses den part i handlen, der har
hjemsted i Grønland, som eksportør. Med denne bestemmelse sikres, at
der kan identificeres en eksportør, der kan stilles til ansvar i Grønland.
Ved udførselsangivelse forstås den handling, hvor en person angiver et
dual-use produkt til toldproceduren for udførsel fra Grønland. Det
bemærkes, at der ikke er krav om udførselsangivelse, hvis et produkt – i
form af software eller teknologi – overføres elektronisk, fx over
internettet.
Mæglervirksomhed dækker virksomhed, hvorved der formidles eller
tilrettelægges transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af
dual-use produkter mellem lande uden for Grønland eller direkte
formidles køb, salg eller levering af sådanne produkter.
Individuel udførselstilladelse er en tilladelse, der udstedes til nærmere
angivne dual-use produkter og til en bestemt køber og slutbruger.
Global udførselstilladelse anvendes ved kontinuerlig udførsel og
omfatter nærmere angivne dual-use produkter, der udføres til et eller
flere angivne lande og eventuelt bestemte slutbrugere i disse lande.
Den militære liste svarer til Den Europæiske Unions fælles liste over
militært udstyr. Den nuværende militære liste er vedtaget af Rådet den
11. marts 2013, jf. FUSP/2013/C 90/01.
For at lette forståelsen af loven medtages definitioner af nukleart
materiale som samlebetegnelse for malm, udgangsmateriale og specielt
fissilt materiale.
Definitionen af malm svarer til definitionen i Euratom-traktatens artikel
197, stk. 4, idet de nævnte gennemsnitskoncentrationer vil blive fastsat
administrativt af erhvervs- og vækstministeren, jf. lovforslagets § 3, stk.
4.
40/64
Definitionerne af udgangsmateriale og specielt fissilt materiale svarer til
de fastsatte definitioner, der fremgår af EU’s kontrolliste, jf. bilag 1 til
dual-use forordningen.
Til § 3
Det foreslås i lovens § 3, stk. 1, at der kræves tilladelse til udførsel af
dual-use produkter, der er opført på kontrollisten. Det foreslås endvidere
i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte og opdatere
kontrollisten, således at den svarer til EU’s kontrolliste over dual-use
produkter.
Dual-use forordningens bilag 1 indeholder EU´s samlede liste over dual-
use produkter, der er omfattet af krav om tilladelse, hvis produkterne
udføres af EU. For at implementere de beslutninger om produkter under
kontrol, der træffes i de fire internationale eksportkontrolregimer,
opdaterer EU-Kommissionen bilaget ca. en gang årligt, hvilket sker
gennem en delegeret retsakt. Den nuværende kontrolliste indgår som
bilag 1 til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/2420 om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en
fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel,
mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse.
Bestemmelserne vil sikre, at der indføres samme regler i Grønland som i
EU’s dual-use forordning for, hvilke dual-use produkter der er omfattet
af krav om udførselstilladelse.
Som følge af international regulering af malm, foreslås det i lovens § 3,
stk. 2, at der skal søges om tilladelse til udførsel af malm, der indeholder
visse fastsatte gennemsnitskoncentrationer af uran eller thorium. Kravet
om udførselstilladelse gælder således, uanset om malmen skal anvendes
til nukleare eller ikke-nukleare formål.
Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 3, stk. 4,
hvorefter erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte de nærmere krav til
gennemsnitskoncentrationer m.v. Det er hensigten af fastsættelsen vil
basere sig på de bestemmelser om gennemsnitskoncentrationer, der
gælder i landene USA, Canada og Australien eller i EU. Det bemærkes i
den forbindelse, at USA, Canada og Australien stiller krav om
eksporttilladelse, hvis malmen indeholder 0,05 pct. eller mere af uran
eller thorium. I EU fremgår bestemmelserne om
gennemsnitskoncentrationer af Forordning om fastsættelse af
41/64
koncentrationen i de malme, der er omhandlet i artikel 197, stk. 4, i
Euratom traktaten (forordning nr. 9. af 22. februar 1960). Det fremgår af
forordningens artikel 2, at gennemsnitskoncentrationen for uranholdig
malm er enhver gennemsnitskoncentration med et gennemsnitsindhold
på 0,1 pct. eller derover, for thoriumholdig malm, med undtagelse af
monazit, en gennemsnitskoncentration på 3 pct. eller derover og for
monazit enhver gennemsnitskoncentration med et thoriumindhold på 10
pct. eller derover eller med et uranindhold på 0,1 pct. eller derover.
Alle regelsæt indeholder herudover undtagelsesbestemmelser, fx ved
eksport af små mængder af malme. Det er hensigten, at
bemyndigelsesbestemmelsen tilsvarende vil blive anvendt til at fastsætte
undtagelsesbestemmelser for tilladelseskravet ved udførsel af malm i
små mængder. Dette sker under hensyn til, at indholdet af uran eller
thorium i malmen i givet fald vil være så lavt, at det i praksis ikke vil
være muligt at ekstrahere stofferne fra malmen med henblik på, at disse
stoffer skal indgå i udviklingen af masseødelæggelsesvåben.
Til § 4
I visse situationer kræves der tilladelse til udførsel af dual-use produkter,
selvom disse ikke er opført på kontrollisten, jf. de såkaldte catch-all
bestemmelser, der fremgår af den foreslåede § 4. Catch-all
bestemmelserne kan ses som et sikkerhedsnet, der har til formål at
forhindre, at mindre følsomme produkter, der ikke står på kontrollisten,
bliver anvendt til udvikling af masseødelæggelsesvåben eller bliver
anvendt til militært brug, hvis det pågældende land er underlagt en
våbenembargo.
Det foreslås derfor i § 4, stk. 1, at eksportøren skal søge om tilladelse,
hvis eksportøren er blevet gjort bekendt med af myndighederne, at
produkterne er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben eller fremføringsmidler hertil. Ved
masseødelæggelsesvåben forstås i den forbindelse kemiske, biologiske
eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer samt missiler,
der kan fremføre sådanne våben.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at der kræves udførselstilladelse, hvis
køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en internationalt
vedtaget våbenembargo, og hvis eksportøren af myndighederne er blevet
gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvist kan
være bestemt til militær endelig anvendelse. Ved militær endelig
42/64
anvendelse forstås i den forbindelse, jf. den foreslåede stk. 3, enten
inkorporering i militære produkter, anvendelse til fremstillings-, og
analyseudstyr m.v. til militære produkter eller anvendelse til et anlæg til
fremstilling af militære produkter. Ved militære produkter forstås
produkter, der er opført på EU´s militære liste.
Endelig foreslås i stk. 5, at der kræves en udførselstilladelse, hvis en
eksportør selv har kendskab til, at pågældende produkter, der ønskes
udført, helt eller delvist er bestemt til en af de anvendelser, der er nævnt
i lovforslagets § 4 stk. 1 eller 2.
Til § 5
Det foreslås i lovens § 5, at en mægler skal søge om tilladelse til
mæglervirksomhed, hvis denne enten er blevet gjort bekendt med af
eksportkontrolmyndigheden, jf. stk. 1, eller selv har kendskab til, jf. stk.
2, at produkterne helt eller delvist kan være bestemt til en af de
anvendelser i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og missiler til
fremføring heraf, der fremgår af den foreslåede § 4, stk. 1.
Reglerne om mæglervirksomhed er indført ved en revision af dual-use
forordningen i 2009. Forordningens artikel 5, stk. 2, indeholder
mulighed for, at EU’s medlemsstater kan udvide anvendelsesområdet til
også at omfatte tilladelse til ikke-listede produkter, jf. catch-all
bestemmelserne i forordningens artikel 4. Der er ikke indført lovgivning
i Danmark, der regulerer mæglervirksomhed i forhold til ikke-listede
produkter. Da hensigten med dette lovforslag er, at der skal gælde
samme regler for eksportkontrol med dual-use produkter i Grønland,
som i Danmark, er dual-use forordningens artikel 5, stk. 2, derfor ikke
udmøntet i loven, og det foreslås, at bestemmelserne om
mæglervirksomhed alene finder anvendelse for dual-use produkter på
kontrollisten.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen ikke hidtil har modtaget
ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed efter dual-use
forordningen.
Til § 6
43/64
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er
eksportkontrolmyndighed og dermed kompetent myndighed for
eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse.
I overensstemmelse med fælleserklæringen om eksportkontrol foreslås i
§ 6, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med
Naalakkersuisut kan bemyndige grønlandske myndigheder til at bistå
eksportkontrolmyndigheden med at varetage opgaver i forbindelse med
lovens kapitel 2, 3, 5 og 6. Endvidere foreslås i § 6, stk. 3, at erhvervs-
og vækstministeren kan bemyndige Finansdepartementet til at bistå med
at fastsætte de kontrolsteder, hvor behandlingen af udførselsangivelser
for dual-use produkter finder sted. De grønlandske myndigheders
opgavevaretagelse sker i så fald efter nærmere aftale med erhvervs- og
vækstministeren og under erhvervs- og vækstministerens instruktion og
ansvar.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 4.3.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse
om, hvorvidt der kan udstedes en tilladelse til udførsel af dual-use
produkter eller skal gives afslag på ansøgningen. Forud for afgørelsen
skal Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel høres om
den påtænkte afgørelse og beslutningsgrundlaget for afgørelsen, jf. den
foreslåede § 7, stk. 3. I overensstemmelse med fælleserklæringen om
eksportkontrol og lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter erhvervs- og
vækstministeren kan bemyndige Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel til at bistå med at varetage opgaver,
forudsættes det, at eksportkontrolmyndighedens afgørelse om tilladelse
eller afslag på ansøgningen vil blive meddelt til eksportøren af
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Udstedelse af
afgørelsen vil ske efter den skabelon for afgørelsen, som
eksportkontrolmyndigheden har udarbejdet.
Det bemærkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor
eksportkontrolmyndighederne har indstillet, at der kan gives tilladelse til
en ansøgning, men hvor grønlandsk lovgivning på overtagne områder, fx
efter råstofloven indebærer, at der skal gives afslag til selve udførslen
som følge af grønlandsk lovgivning.
44/64
Tilladelsen kan ske i form af en individuel eller en global
udførselstilladelse. En global udførselstilladelse udstedes typisk ved en
regelmæssig eksport til udvalgte lande i modsætning til en individuel
udførselstilladelse, der alene omfatter en enkeltstående udførsel til en
bestemt endelig modtager (slutbruger). En global udførselstilladelse
indebærer dermed en administrativ lettelse for eksportøren i forhold til
en individuel udførselstilladelse og forudsætter derfor, at eksportøren
overfor eksportkontrolmyndigheden har dokumenteret, at man har det
fornødne kendskab til og systemer til rådighed for håndtering og
overholdelse af dual-use eksportkontrolreglerne.
Ud over disse to typer af tilladelser giver dual-use forordningen også
mulighed for, at der kan udstedes en såkaldt generel EU-
udførselstilladelse, der udstedes til alle eksportører, der overholder
tilladelsens generelle betingelser. Den generelle EU-udførselstilladelse
gælder udførsel af nærmere angivne produkter til visse
bestemmelseslande. Den generelle EU-udførselstilladelse EU-001 er den
mest lempelige tilladelse og omfatter med få undtagelser udførsler af alle
dual-use produkter på kontrollisten til Australien, Canada, Japan,
Liechtenstein, New Zealand, Norge, Schweiz og USA. Muligheden for
en generel udførselstilladelse er ikke medtaget i lovforslaget som følge
af, at der er tale om en EU-ordning, og idet de samme lempelige vilkår
ved en generel tilladelse vil kunne opnås gennem udstedelse af en global
tilladelse.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at eksportøren er forpligtet til at give
eksportkontrolmyndigheden alle relevante oplysninger, navnlig om
slutbrugeren, bestemmelseslandet og den endelige anvendelse af
produktet, således at eksportmyndigheden har et så fuldstændigt
beslutningsgrundlag som muligt.
Dual-use forordningens artikel 9, stk. 2, giver endvidere mulighed for, at
en tilladelse kan være betinget af en erklæring om den endelige
anvendelse, hvis dette er hensigtsmæssigt. Ved behandlingen af dual-use
ansøgninger i Danmark stiller Erhvervsstyrelsen generelt krav om, at en
ansøgning skal være ledsaget af en slutbrugererklæring, hvor
slutbrugeren ud fra en af styrelsen udarbejdet skabelon skriver under på,
at produktet ikke skal anvendes i forbindelse med udvikling og
fremstilling af masseødelæggelsesvåben.
45/64
Det foreslås derfor ligeledes i § 7, stk. 2, at indføre krav om, at en
tilladelse kan være betinget af en erklæring om produktets endelige
anvendelse (slutbrugererklæring).
Til § 8
I den foreslåede § 8, stk. 1, fastlægges, at eksportkontrolmyndigheden
udsteder tilladelse til mæglervirksomhed. Tilladelsen skal indeholder
oplysninger om den bestemte mængde produkter, der flyttes mellem et
eller flere lande uden for Grønland, og oplysninger om placeringen af
produkterne i oprindelseslandet og slutbrugeren i bestemmelseslandet.
I stk. 2, fastlægges, hvilke oplysninger en mægler er forpligtet til at
afgive til eksportkontrolmyndighederne. Det drejer sig navnlig om
placeringen af produkterne i oprindelseslandet uden for Grønland, en
klar beskrivelse af produkternes kvalitativt og kvantitativt, tredjeparter,
der måtte være involveret i transaktionen, det endelige
bestemmelsesland, slutbrugeren i dette land og dennes placering.
Inden eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse efter stk. 1 høres
Departementet for Arbejdsmarked, Erhverv og Handel, jf. det foreslåede
stk. 3.
Til § 9
Det foreslås i lovens § 9, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse
til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte bestemmelser om de
nærmere formkrav til ansøgninger, gyldighed af tilladelser og vilkår for
benyttelse af tilladelser. Der vil bl.a. være tale om krav til oplysninger,
der skal fremgå af ansøgningen, herunder indsendelse af
slutbrugererklæring, krav til registrering af udførsler og opbevaring af
dokumentation samt krav til toldformaliteter i forbindelse med udførsel
af dual-use produkter. Det forventes i den forbindelse, at gyldigheden af
en individuel og en global udførselstilladelse vil blive fastsat til 2 år,
svarende til gyldigheden af disse tilladelser i Danmark.
Til § 10
Den foreslåede § 10 oplister de hensyn, som Erhvervsstyrelsen som
eksportkontrolmyndighed skal tage ved vurderingen af, om der kan gives
tilladelse til en ansøgning om udførselstilladelse eller en ansøgning om
mæglervirksomhed. Ved vurderingen skal således indgå: 1) Kongerigets
46/64
internationale forpligtelser og tilsagn, der fremgår af de internationale
eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale
traktater. 2) Kongerigets forpligtelser i henhold til sanktioner over for
tredjelande, der er pålagt ved en bindende beslutning truffet af enten
Rådet for den Europæiske Union, Organisationen for Sikkerhed og
Samarbejde i Europa (OSCE) eller ved en bindende resolution fra FN’s
Sikkerhedsråd. 3) Den nationale udenrigs- og sikkerhedspolitik,
herunder de hensyn der er omfattet af en fælles holdning fra Rådet for
den Europæiske Union om fælles regler for kontrol med eksport af
militærteknologi og -udstyr, og 4) Den tiltænkte endelige anvendelse og
faren for omdirigering til kritiske formål.
I forbindelse med sagsbehandlingen samarbejder styrelsen med andre
danske myndigheder om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for
afgørelserne. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) høres om, hvorvidt der foreligger kritiske
oplysninger om købere og slutbrugere i forhold til ikke-spredning og
faren for anvendelse til kritiske formål.
Udenrigsministeriet høres i sager, hvor danske udenrigs- og
sikkerhedspolitiske hensyn især vurderes at spille en rolle, herunder hvis
der er forhold i bestemmelseslandet, fx hvis der er tale om en militær
slutbruger, der indikerer, at en ansøgning skal vurderes i forhold til
kriterierne i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008
om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr.
Udenrigsministeriet høres endvidere om, hvorvidt der er særlige hensyn i
rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik til det pågældende
bestemmelsesland, der bør overvejes i forbindelse med den konkrete
ansøgning. Specielt i forbindelse med ansøgninger om udførsel af
nukleart materiale udvundet i Grønland vil udenrigsministeriet endvidere
skulle høres med henblik på at afklare, om der er indgået en såkaldt
mellemstatslig modtagerstatsaftale, der omfatter den påtænkte udførsel.
Det vil være en forudsætning for, at styrelsen kan udstede en tilladelse,
at der er indgået en sådan mellemstatslig modtagerstatsaftale, eller at
udenrigsministeren har besluttet, at kravet herom kan fraviges. Det
bemærkes, at kravet om mellemstatslige modtagerstatsaftaler fremgår af
lovforslag for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af
nukleart materiale, der fremsættes af udenrigsministeren samtidig med
dette lovforslag.
47/64
Hvis der er tvivl om, hvorvidt et produkt er omfattet af
eksportkontrolreglerne, dvs. om det er opført på kontrollisten eller vil
kunne være omfattet af catch-all bestemmelserne, høres
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der fungerer som
styrelsens tekniske rådgiver.
Det bemærkes, at styrelsen efter dual-use forordningen er forpligtet til at
undersøge, om andre EU-lande har givet afslag på en ansøgning om
tilladelse til udførsel af en i alt væsentlig identisk transaktion”. I givet
fald skal styrelsen konsultere det pågældende land, inden der eventuelt
kan udstedes en tilladelse. Denne forpligtelse til at konsultere andre EU-
lande er ikke medtaget i lovforslaget, da Grønland ikke er medlem af
EU.
Inden Erhvervsstyrelsen træffer endelig afgørelse, høres Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om den påtænkte afgørelse og
beslutningsgrundlaget herfor, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.
Erhvervsstyrelsen afgør herefter, om der kan gives tilladelse eller skal
gives afslag til eksportansøgningen.
En global udførselstilladelse er en mere lempelig tilladelse, der typisk
udstedes ved regelmæssig eksport af nærmere angivne dual-use
produkter til udvalgte lande. Det foreslås derfor i § 10, stk. 2, at
eksportkontrolmyndigheden udover de kriterier, der fremgår af stk. 1,
ved behandlingen af en ansøgning om en global udførselstilladelse også
skal tage hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der
sikrer overholdelsen af eksportkontrolreglerne.
Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for, at der kan
udstedes en global udførselstilladelse, at eksportkontrolmyndigheden fx
ved et besøg hos eksportøren har vurderet, at eksportøren besidder det
fornødne kendskab til dual-use eksportkontrolreglerne samt har etableret
interne systemer og procedurer med henblik på at sikre reglernes
overholdelse.
Til § 11
Det foreslås i lovens § 11, stk. 1, at eksportkontrolmyndigheden under
hensyn til kriterierne i § 10 kan annullere, suspendere, ændre eller
tilbagekalde en allerede udstedt tilladelse. Hermed sikres, at
eksportkontrolmyndigheden kan trække en afgørelse tilbage, hvis der
foreligger såkaldt væsentlige tilbagekaldelsesgrunde. Som væsentlige
48/64
tilbagekaldelsesgrunde kan henregnes, at der indkommer nye
oplysninger, der giver formodning om, at det pågældende produkt, som
der er givet tilladelse til, skal bruges til et kritisk formål. Der kan også
være tale om, at EU fx har indført sanktioner mod tredjelande gennem
en bindende forordning, der indebærer, at det vil være forbudt at udføre
det pågældende produkt. Det foreslås i § 11, stk. 2, at Departementet for
Arbejdsmarked, Erhverv og Handel orienteres om den påtænkte
afgørelse og beslutningsgrundlaget herfor, inden Erhvervsstyrelsen som
eksportkontrolmyndighed træffer afgørelse efter stk. 1.
Til § 12
Det foreslås i § 12, at eksportkontrolmyndighedens afgørelser kan
påklages til erhvervs- og vækstministeren.
Det bemærkes, at sager efter lov om offentlighed i forvaltningen
behandles efter lov nr. 572 af 19. december 1985, da
anordningsbestemmelsen i offentlighedslovens § 43, 2. og 3 punkt, jf.
lov nr. 606 af 12. juni 2013, ikke er anvendt endnu. Det bemærkes
endvidere, at sager efter forvaltningsloven behandles efter
forvaltningsloven som sat i kraft ved kongelig anordning nr. 1144 af 22.
december 1993, som ændret ved kongelig anordning nr. 1188 af 27.
december 1994. Senere ændringer af forvaltningsloven er ikke sat i kraft
for sager om grønlandske anliggender.
Til § 13
§ 13, stk. 1, fastsætter et forbud mod at yde teknisk bistand uden for
Grønland i tilfælde, hvor den tekniske bistand skal benyttes i forbindelse
med udvikling eller fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Forbuddet
svarer til bestemmelsen i bemyndigelsesloven om teknisk bistand.
Forbudsmodellen er valgt, fordi et forbud giver størst retssikkerhed og
samtidig sikrer en mere enkel administration. Virksomhederne ved
således på forhånd, at teknisk bistand er forbudt, hvis den tekniske
bistand vedrører dual-use-produkter, som er bestemt til
masseødelæggelsesvåben. Samtidig ved virksomhederne, at der ikke skal
søges om tilladelse, hvis den tekniske bistand er bestemt til lovlige
formål, det vil sige andre formål end udvikling eller fremstilling af
masseødelæggelsesvåben.
49/64
§ 13, stk. 2, fastsætter, at forbuddet kun gælder teknisk bistand
vedrørende dual-use produkter, der er omfattet af loven.
§ 13, stk. 3, fastsætter, hvad der forstås ved teknisk bistand. Teknisk
bistand omfatter således enhver form for bistand i forbindelse med
reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse
eller enhver anden form for teknisk service. Teknisk bistand omfatter
også instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab eller
konsulentservice.
Teknisk bistand omfatter dog ikke overførsel af teknologi, hvis
overførslen indebærer grænseoverskridende bevægelse af personer, det
vil sige, hvis personen rejser ud fra Grønland og til et andet land.
§ 13, stk. 4, vedrører nogle undtagelser fra forbuddet mod ydelse af
teknisk bistand uden for Grønland.
Undtagelse nr. 1 fastsætter, at forbuddet ikke omfatter ydelse af teknisk
bistand i EU’s medlemslande. Forbuddet gælder heller ikke teknisk
bistand, der ydes i Australien, Canada, Japan, Liechtenstein, New
Zealand, Norge, Schweiz og USA, det vil sige i de 7 såkaldt nærtstående
lande samt Liechtenstein.
Undtagelse nr. 2 fastsætter, at forbuddet heller ikke omfatter ydelse af
teknisk bistand, der består i overførsel af information, som er frit
tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning. Dette
indebærer, at hvis der er tale om ydelse af teknisk bistand i form af
information, som også kan findes på internettet eller andre frit
tilgængelige steder, er bistanden undtaget fra forbuddet. Det samme
gælder grundforskning, det vil sige forskningsaktiviteter, som har til
formål at erhverve ny viden om grundlæggende forhold eller principper,
modsat f.eks. anvendt forskning eller strategisk forskning.
§ 13, stk. 5, vedrører en dispensationsbestemmelse, hvorefter erhvervs-
og vækstministeren ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre
beskyttelsesværdige hensyn kan dispensere fra forbuddet mod ydelse af
teknisk bistand uden for Grønland.
Begrundelsen for forslaget om en dispensationsbestemmelse er, at der vil
kunne forekomme enkelte, sjældne tilfælde, hvor det må anses for
acceptabelt at tillade ydelse af teknisk bistand. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis den tekniske bistand ydes for at sikre civilbefolkningen i
form af beskyttelse eller modforanstaltninger mod
masseødelæggelsesvåben. Som eksempel kan nævnes reparation af
50/64
måleudstyr, der kan identificere kemiske eller biologiske stoffer i f.eks.
vandforsyningen.
Dispensationsadgangen er derfor medtaget for at sikre, at lovgivningen
ikke skal ændres, hvis der måtte opstå en helt særlig situation, hvor
forbuddet af sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre
beskyttelsesværdige formål ikke bør gælde. Samtidig signaleres det dog
klart med forbuddet, at ydelse af teknisk bistand i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben som hovedregel ikke må ske.
En ansøgning om dispensation vil for virksomhederne svare til en
ansøgning om udførselstilladelse efter loven.
Eksportkontrolmyndighedens vurdering af en ansøgning om
dispensation vil på samme måde som ved ansøgning om
udførselstilladelse bero på en konkret og faglig vurdering af
virksomhedens forretningsområde, den konkrete ydelse, leverandøren af
ydelsen, modtageren samt bestemmelseslandet for ydelsen. I denne
vurdering vil derfor indgå både tekniske, efterretningsmæssige,
sikkerheds- og udenrigspolitiske vurderinger.
Det bemærkes, at den tilsvarende dispensationsbestemmelse i
bemyndigelsesloven ikke hidtil har været anvendt i Danmark.
Til § 14
Det foreslås i § 14, stk. 1, at fastsætte et forbud mod transport af dual-
use produkter, der skal bruges til masseødelæggelsesvåben. Det
forudsættes, at transport omfatter såvel indgåelse af og instruktion om
indgåelse af aftale om transport som faktisk udførelse af og instruktion
om faktisk udførelse af transport. Dette muliggør, at både det firma, der
står bag en transport, og f.eks. den skibsfører, pilot eller chauffør, der
udfører transporten, selvstændigt kan idømmes foranstaltninger forudsat,
at den pågældende efter de almindelige principper for kriminalretligt
ansvar kan anses for ansvarlig for den ulovlige transport.
§ 14, stk. 2, fastsætter, at forbuddet også omfatter handlinger foretaget i
udlandet, dog med de begrænsninger, der følger af § 4, stk. 2, og §§ 5 og
6 i kriminallov for Grønland. Dette indebærer navnlig, at personer, der
på gerningstidspunktet var bosat i Grønland, og som f.eks. befinder sig
ombord på et fremmed skib, efter omstændighederne vil kunne ifalde
kriminalretligt ansvar for at overtræde forbuddet, hvis skibet befinder sig
51/64
inden for en anden stats søterritorium, og hvis handlingen er strafbar
efter den dér gældende lovgivning.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at transporter, der gennemføres uden for
Grønland, undtages fra forbuddet i stk. 1, i det omfang, transporten sker i
overensstemmelse med internationale aftaler om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben.
Der henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 4.4.2.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at eksportkontrolmyndigheden i det omfang det
skønnes nødvendigt får adgang uden retskendelse til en eksportørs eller
mægler forretningslokaler og øvrige lokaliteter og transportsteder, der
anvendes erhvervsmæssigt, forretningsbøger samt relevante dokumenter
med henblik på at påse, at et dual-use produkt er udført, som forudsat i
tilladelsen og vilkårene herfor, herunder at udførselsangivelsen er
korrekt udfyldt. Som relevante dokumenter anses i den forbindelse
handelsdokumenter, herunder fakturaer, fragtdokumenter m.v. samt
selve udførselstilladelsen og udførselsangivelsen. I den forbindelse vil
eksportkontrolmyndigheden også kunne få adgang til materialet, uanset
om det findes på papir eller i elektronisk form.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overensstemmelse med
Erhvervsstyrelsens nuværende praksis for kontrolbesøg i Danmark, hvor
de enkelte kontrolbesøg er anmeldt på forhånd og aftalt med den
pågældende virksomhed. Det forudsættes endvidere, at styrelsens besøg
vil have karakter af en risikobaseret kontrol, hvor behovet for besøg bl.a.
sker ud fra styrelsens erfaringer med eksportøren, herunder om
eksportøren har kendskab til dual-use eksportkontrolreglerne og har
etableret interne systemer til at sikre, at eksportkontrolreglerne
overholdes, samt hvilke dual-use produkter og lande, der er omfattet af
den udførsel, som kontrollen vedrører. I overensstemmelse med
fælleserklæringen om eksportkontrol forudsættes, at Departementet For
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel bemyndiges til at bistå
Erhvervsstyrelsen med at udføre kontrol- og tilsynsopgaverne efter
bestemmelsen, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 6, stk.
2. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.5.1.
Til § 16
52/64
I den foreslåede § 16 beskrives kontrolformaliteterne ved udførsel af
dual-use produkter fra Grønland. Det foreslås i § 16, stk. 1, at
behandlingen af udførselsangivelser for dual-use produkter skal ske ved
kontrolsteder, der er udpeget hertil.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren efter høring af
Finansdepartementet udpeger de pågældende kontrolsteder.
I overensstemmelse med fælleserklæringen om eksportkontrol
forudsættes, at erhvervs- og vækstministeren kan bemyndige
Finansdepartementet til at bistå med at fastlægge de ansvarlige
kontrolsteder, ligesom det forudsættes, at de grønlandske
toldmyndigheder kan bemyndiges til at bistå med at varetage de
kontrolopgaver, der er forbundet med udførsel af dual-use produkter, jf.
bemyndigelsesbestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3.
Det følger af § 16, stk. 3, og den aftalte myndighedsstruktur i
fælleserklæringen om eksportkontrol, at eksportøren ved gennemførelse
af kontrolformaliteterne har pligt til at dokumentere, at der foreligger en
fornøden udførselstilladelse. Dette indebærer, at en individuel tilladelse
skal forelægges sammen med udførelsesangivelsen ved det kontrolsted,
hvor produkterne skal toldbehandles. Ved udførsel under en global
tilladelse skal tilladelsen ikke forelægges, men forevises på forlangende.
Eksportøren afskriver på en individuel tilladelse værdien af produkter,
der udføres, hvilket attesteres af myndigheden. Når en tilladelse er
udnyttet eller gyldighedsfristen er udløbet, returnerer eksportøren
tilladelsen til Departementet for Arbejdsmarked, Erhverv og Handel, der
videresender tilladelsen til Erhvervsstyrelsen som
eksportkontrolmyndighed.
Til § 17
Det foreslås i § 17, stk. 1, at der er mulighed for at udsætte en udførsel,
der er omfattet af en behørig tilladelse, hvis der ikke er taget hensyn til
relevante oplysninger i forbindelse med udstedelsen, eller hvis
omstændighederne har ændret sig væsentligt siden tilladelsens
udstedelse. Udførslen kan udsættes i 10 arbejdsdage med mulighed for
forlængelse i op til 30 arbejdsdage, jf. den foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen svarer til artikel 16 i dual-use forordningen og anvendes
typisk, hvis toldmyndigheden konstaterer, at der er uoverensstemmelse
53/64
mellem oplysningerne i tilladelsen, og de øvrige dokumenter, der skal
indgives ved udførslen.
§ 17, stk. 2, fastsætter procedurerne, hvis en udførsel bliver udsat efter
stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse, at grønlandske
toldmyndigheder i overensstemmelse med fælleserklæringen om
eksportkontrol bemyndiges til at bistå med at varetage kontrolopgaverne.
Dette indebærer, at de grønlandske toldmyndigheder kan udsætte en
udførsel af dual-use produkter og straks underretter
eksportkontrolmyndigheden og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel herom. Hvis eksportkontrolmyndigheden ikke
har truffet afgørelse inden for 10 arbejdsdage, der undtagelsesvist kan
forlænges til 30 dage, forudsættes, at de grønlandske toldmyndigheder
straks frigiver produktet til udførsel.
Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger afsnit 4.5.2.
Til § 18
Det foreslås i § 18, stk. 1, at der skal betales gebyr, der fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, for ansøgninger om tilladelse til udførsel
af nukleare materialer. Gebyrordningen omfatter dermed alene nukleart
materiale, der er omfattet af krav om udførselstilladelse efter lovens § 3,
stk. 1, eller stk. 2.
Der er væsentlig usikkerhed om, hvornår de første ansøgninger om
udførselstilladelse tidligst kan forventes. Samtidig er det ikke på
nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvor mange ansøgninger, der vil
indkomme årligt. Som følge heraf kan gebyret for den enkelte ansøgning
heller ikke opgøres endnu. Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i stk. 1
vil blive anvendt til at fastsætte størrelsen af gebyret for den enkelte
ansøgning.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at gebyret dækker styrelsens omkostninger til
behandling af ansøgninger og tilsyn, herunder omkostninger til
etablering og drift af it-sagsstyringssystemer samt omkostninger
forbundet med kontrolopgaver i Grønland.
Alene omkostninger, der kan henregnes til sagsbehandling og tilsyn- og
kontrolopgaver vedrørende udførsel af nukleart materiale, vil medgå ved
fastsættelsen af gebyret. For så vidt angår det understøttende it-
sagsstyringssystem, vil dette også skulle anvendes ved sagsbehandling af
andre dual-use ansøgninger i Grønland, der ikke er gebyrbelagte. I den
54/64
forbindelse vil det alene være de forholdsmæssige omkostninger til
etablering og drift af it-sags styringssystemet, der kan henføres til
gebyrbelagte ansøgninger, der vil kunne gebyrfinansieres.
Det foreslås endelig i lovens § 18, stk. 3, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om opkrævningen
af gebyret. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser
om, at gebyret vil blive opkrævet af eksportøren ved indgivelse af
ansøgningen. Endelig vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte
regler om selve administrationen af gebyrordningen, herunder de
praktisk forhold om hvornår og hvordan opkrævning af gebyret skal ske.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.
Til § 19
Den foreslåede § 19 indeholder foranstaltningsbestemmelser for
overtrædelse af loven. De foreslåede foranstaltningsbestemmelser svarer
til de strafbestemmelser, der er fastsat i bemyndigelsesloven, dog med de
tilpasninger, som er nødvendige i forhold til den gældende kriminallov
for Grønland. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 4.7.
§ 19, stk. 1, fastsætter foranstaltninger for afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger af betydning for en sags afgørelse samt
foranstaltninger for at handle i strid med vilkår i en sådan afgørelse.
§ 19, stk. 2, fastsætter foranstaltninger for undladelse af at give
oplysninger, der er afkrævet vedkommende efter loven eller
bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i loven.
§ 19, stk. 3, fastsætter foranstaltninger for overtrædelse af kravet om
fornøden tilladelse til udførsel af dual-use produkter fra Grønland.
§ 19, stk. 4, fastsætter foranstaltninger for forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af kravet om tilladelse til udførsel af produkter omfattet af
catch-all bestemmelserne, det vil sige produkter, der ikke er opført på
kontrollisten, men som alligevel helt eller delvis kan være bestemt til
anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
§ 19, stk. 5 og 6, vedrører foranstaltninger for forsætlig eller groft
uagtsom overtrædelse af forbuddet mod ydelse af teknisk bistand i § 13,
og fastsætter desuden, at forbuddet også finder anvendelse på
handlinger, der foretages uden for grønlandsk område, selvom
handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende
statsområde.
55/64
Det foreslåede stk. 6, indebærer således, at kravet om dobbelt
strafbarhed i § 4, stk. 2, i kriminallov for Grønland fraviges. Dette svarer
til bestemmelserne om teknisk bistand i den danske bemyndigelseslov.
§ 19, stk. 7, vedrører foranstaltninger for forsætlig overtrædelse af
forbuddet mod transport i § 14. Forbuddet omfatter dual-use produkter
og teknologi, der skal anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben.
Det foreslås, at alene forsætlige overtrædelser af transportforbuddet
kriminaliseres. Dette skyldes, at det i praksis næppe vil være muligt for
en transportør alene på grundlag af transportdokumenterne at vurdere,
om der er tale om dual-use-produkter, og om disse produkter evt. skal
bruges til masseødelæggelsesvåben.
§ 19, stk. 8, fastsætter, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) foranstaltninger efter reglerne i kriminallov for Grønland,
kapitel 5.
I Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 fra den 6. oktober 1999 er der fastsat
nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens valg af ansvarssubjekt
i tilfælde, hvor anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en
straffesag mod en juridisk person og en eller flere enkeltpersoner i
anledning af samme forhold. Meddelelsen omtaler ikke Grønland, men
reglerne i den danske straffelov om straf for juridiske personer ligner
reglerne herom i kriminallov for Grønland.
§ 19, stk. 9, fastsætter, at der i forskrifter, der udstedes med hjemmel i
loven, kan fastsættes foranstaltninger i form af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne eller forsøg herpå. Denne bestemmelse
svarer også til, hvad der er fastsat i den danske bemyndigelseslov.
§ 19, stk. 10, fastsætter, at ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
forbuddet mod teknisk bistand i § 13 i overensstemmelse med reglerne i
den grønlandske retsplejelov i sager, der efter loven kan medføre
anstaltsanbringelse. Også denne bestemmelse svarer til bestemmelsen
om ransagning i den danske bemyndigelseslov.
Til § 20
Det fremgår af § 55 i den grønlandske retsplejelov, at kredsretterne er 1.
instans for alle sager, der ikke ved lov m.v. er henlagt til Retten i
Grønland som 1. instans. Det må alene forventes, at retterne vil modtage
56/64
et meget begrænset antal sager om overtrædelse af loven, hvorfor det
ikke vil være muligt for kredsretterne at oparbejde en fast rutine for
behandlingen af disse sager. Det foreslås derfor i lovens § 20, at sager
om overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven
behandles ved Retten i Grønland som 1. instans.
Til § 21
Det foreslås i lovens § 21, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
57/64
Bilag 1
58/64
Fælleserklæring mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af dual-
use produkter og teknologi
Formål
Formålet med nærværende fælleserklæring mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol i Grønland (herefter
Erklæringen) er at aftale strukturen for Kongeriget Danmarks
varetagelse af de internationale eksportkontrolforpligtelser i forbindelse
med eksport af uran og øvrige dual-use produkter fra Grønland. Dual-
use produkter er produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter og
teknologi, der udover en civil anvendelse også kan anvendes til
udvikling og produktion af konventionelle våben, af nukleare, kemiske
eller biologiske masseødelæggelsesvåben samt fremføringsmidler hertil.
Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser i forhold til
eksportkontrol af dual-use produkter følger af FN´s Sikkerhedsråds
Resolution 1540/2004 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben til
ikke-statslige aktører og Kongeriget Danmarks medlemskab af de fire
internationale eksportkontrolregimer Nuclear Suppliers Group,
Australien Gruppen, Wassenaar Arrangementet, Missile Technology
Control Regime og Zangger-komiteen. Gennem medlemskabet af disse
regimer er Kongeriget Danmark forpligtet til at overholde
eksportkontrolregimernes regulering, herunder at føre kontrol med
eksport af dual-use produkter og teknologi.
Eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi har til formål at sikre,
at sensitive produkter og teknologi ikke falder i de forkerte hænder og
dermed medvirker til udvikling og spredning af
masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til lande, der udgør en risiko
for den internationale sikkerhed og stabilitet.
Præambel
Med Erklæringen er parterne enige om i fællesskab at etablere en dansk-
grønlandsk struktur for et eksportkontrolsystem til at varetage dual-use
59/64
eksportkontrolforpligtelserne i Grønland. Strukturen er baseret på
samarbejde, gensidig respekt og ligeværd, hvor efterlevelse af
eksportkontrolforpligtelser er en fælles opgave for Erhvervs- og
Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel. Erklæringen ændrer ikke på den gældende
kompetencefordeling mellem Danmark og Grønland.
Danmarks implementering af eksportkontrolforpligtelserne sker gennem
en EU-forordning (Rådets forordning nr. 428/2009 om en
fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel,
mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse med senere ændringer – herefter dual-use forordningen) samt
en dansk bemyndigelseslov (LBK nr. 635/2011 om lov om anvendelsen
af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande m.v.) og tilhørende bekendtgørelse (BEK nr.
475/2005 om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med
dobbelt anvendelse (”dual-use”) og kontrol med ydelse af teknisk
bistand). Den gældende regulering gælder ikke for Grønland.
Udenrigsministeriet er ansvarligt for Kongeriget Danmarks deltagelse i
de internationale eksportkontrolregimer, mens Erhvervsstyrelsen i
medfør af den danske bemyndigelseslov er udpeget som kompetent
myndighed for eksportkontrol af dual-use produkter i Danmark.
Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag om eksportkontrol af
dual-use produkter og teknologi i Grønland. Formålet med lovforslaget
er at gennemføre bestemmelser gældende for Grønland, der gennemfører
de internationale forpligtelser svarende til bestemmelserne i dual-use
forordningen og bemyndigelseslovens bestemmelser om teknisk bistand
og transport. Ligeledes vil lovforslaget indeholde krav om tilladelse til
udførsel af uran- og thoriummalme og koncentrationer heraf i fastsatte
koncentrationer, svarende til den regulering af eksport af malme med
nukleart indhold, som er gældende i EURATOM eller i lande som USA,
Canada og Australien. Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om nærmere
formkrav til ansøgninger og tilladelser samt om løbende ændringer af
regelgrundlaget som følge af ændringer af dual-use forordningens
kontrolliste, der som udgangspunkt revideres en gang årligt. Inden
erhvervs- og vækstministeren fastsætter nye regler og formkrav til
ansøgninger og tilladelser samt om løbende ændringer af regelgrundlaget
som følge af ændringer af dual-use forordningens kontrolliste, skal disse
sendes i høring i Naalakkersuisut.
60/64
De klagemuligheder over afslag på ansøgning om tilladelse, der findes i
den danske lovgivning, skal tilsvarende indgå i lovforslaget om
eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi i Grønland.
Naalakkersuisut har til hensigt at fremsætte beslutningsforslag til
rigslovgivning, som vedrører Grønland, til udtalelse i Inatsisartut.
Naalakkersuisut har endvidere til hensigt at gennemføre den nødvendige
regulering på overtagne sagsområder med relevans for eksportkontrol i
Grønland.
Der tages forbehold for den efterfølgende politiske godkendelsesproces i
Folketinget og Inatsisartut af lovgivningen til implementering af et
eksportkontrolsystem for dual-use produkter og teknologi i Grønland.
Erklæringen indgås i tilknytning til samarbejdsaftalen mellem
regeringen og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-,
forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og
eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland.
Opgavefordeling i den dansk-grønlandske myndighedsstruktur
for eksportkontrol af dual-use produkter i Grønland
1. Dansk-grønlandsk myndighedsstruktur
1.1.Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed for eksportkontrol af
dual-use produkter og teknologi og træffer i den forbindelse
afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse eller skal gives afslag
på en ansøgning om eksport af dual-use produkter og teknologi.
Inden afgørelse høres Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel, jf. punkt 2.5. Erhvervsstyrelsen forestår den fornødne
administrative opdatering af regelgrundlaget, herunder vedtagelse af
ændringer af EU´s kontrolliste.
1.2.Erhvervsstyrelsen etablerer og driver, i samarbejde med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, et effektivt
eksportkontrolsystem i Grønland, der opfylder de internationale
eksportkontrolforpligtelser for dual-use produkter og teknologi.
Herved udnyttes kompetencen i det allerede opbyggede danske
eksportkontrolsystem, og ressourceforbruget hos både danske og
grønlandske myndigheder mindskes.
1.3.Erhvervsstyrelsen samarbejder herudover med styrelsens
samarbejdspartnere i Udenrigsministeriet (UM), Politiets
Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og
Forsvarets Materiel- og Indkøbstjeneste (FMI) om den praktiske
61/64
gennemførsel af eksportkontrolforpligtelserne i Grønland, jf. punkt
4.
1.4.De grønlandske toldmyndigheder bistår Erhvervsstyrelsen med at
varetage opgaver vedrørende kontrolprocedurer i forhold til eksport
af dual-use produkter, jf. punkt 3.
2. Sagsbehandling af ansøgninger om tilladelse til eksport af
dual-use produkter m.v.
2.1.Ansøgninger indsendes digitalt på Grønlands Selvstyres
erhvervsportal, hvorfra de automatisk videresendes til
Erhvervsstyrelsen. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel afholder udgifterne til fornøden udbygning af
erhvervsportalen.
2.2.Erhvervsportalen genererer umiddelbart og automatisk en kvittering
for modtagelsen af ansøgningen med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel som afsender. Kvitteringen videresendes
automatisk af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
til Erhvervsstyrelsen. Kvitteringen vil ligesom den endelige tilladelse
bære logoet for Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel.
2.3.Erhvervsstyrelsen sagsbehandler ansøgningen og hører herunder
PET og FE og i visse typer sager, hvori der er behov for teknisk
vurdering, FMI.
2.4.Erhvervsstyrelsen hører UM i relevante sager. Desuden høres UM i
alle ansøgninger om eksport af nukleare materialer udvundet i
Grønland med henblik på at påse, at der er indgået en mellemstatslig
modtagerstatsaftale, jf. punkt 7 i fælleserklæring mellem
Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked
og Handel om sikkerhedskontrol med nukleare materialer.
2.5.Inden Erhvervsstyrelsen træffer endelig afgørelse, høres
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om den
påtænkte afgørelse og beslutningsgrundlaget herfor.
2.6.Erhvervsstyrelsen afgør herefter, om der kan gives tilladelse eller
skal gives afslag til eksportansøgningen.
62/64
2.7.Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel udsteder
eksporttilladelsen eller eventuelt afslag på tilladelse efter skabelon
for afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen med kopi til Erhvervsstyrelsen.
3. Kontrolprocedurer i forbindelse med eksportkontrol
3.1.Erhvervs- og vækstministeren fastlægger i koordination med
Naalakkersuisoq for finanser kontrolsteder, der behandler
eksportangivelser for dual-use produkter.
3.2.De grønlandske toldmyndigheder bistår Erhvervsstyrelsen med at
føre kontrol med eksport af dual-use produkter i overensstemmelse
med de regler, som fastlægges i den kommende regulering om
eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi i Grønland.
3.3.De grønlandske toldmyndigheder underretter Erhvervsstyrelsen og
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, hvis
toldmyndighederne hindrer en eksport af dual-use produkter.
4. Elektronisk system for administration af dual-use sager for
Grønland m.v.
4.1.Erhvervsstyrelsen udbygger sit bestående eksportkontrolsystem, så
det kan fungere som et elektronisk sags- og
dokumenthåndteringssystem, der gør det muligt at modtage og
registrere ansøgninger om eksport af dual-use produkter eller
teknologi separat for Grønland, styre behandlingen af dokumenter,
distribuere breve, arkivere data samt fremsøge eventuelle
dokumenter. Systemet skal også muliggøre, at der kan udtrækkes
data med henblik på statistik over sager vedrørende Grønland.
4.2.Erhvervsstyrelsen udbygger og driver i koordination med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
hjemmeside med information om dual-use eksportkontrol, regler,
ansøgningsprocedurer m.v., der kommer til at ligge på Grønlands
Erhvervsportal. Hjemmesiden baseres på Erhvervsstyrelsens
bestående hjemmeside.
5. Kontrolindsats over for grønlandske virksomheder
5.1.Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel varetager
efter nærmere aftale med Erhvervsstyrelsen på vegne af
63/64
Erhvervsstyrelsen opgaver med kontrol af grønlandske virksomheder
med det formål at undersøge, om den berørte virksomhed har
fornødent kendskab til og interne procedurer for eksportkontrol, og
om virksomheden er i besiddelse af og har udfyldt de fornødne
handelsdokumenter korrekt. Kontrolbesøg omfatter anmeldte besøg
med passende mellemrum.
5.2.Erhvervsstyrelsen foretager anmeldte kontrolbesøg med passende
mellemrum. Ved kontrolbesøg orienterer Erhvervsstyrelsen de
grønlandske myndigheder forud herfor og anmoder disse om at
deltage. Det er normal procedure, at grønlandske myndigheder
deltager i kontrolbesøg for at styrke samarbejde og vidensdeling.
5.3.Ved et kontrolbesøg foretaget af Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel udarbejder Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel en rapport af hvert kontrolbesøg, der
sendes til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen udarbejder på
baggrund af besøgsrapporten og i koordination med Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en eventuel opfølgningsplan.
Rapporten og en eventuel opfølgningsplan sendes til virksomheden
af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel med kopi
til Erhvervsstyrelsen.
5.4.Ved et kontrolbesøg foretaget af Erhvervsstyrelsen udarbejder
Erhvervsstyrelsen en kontrolrapport og efterfølgende i koordination
med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
eventuel opfølgningsplan. Rapporten og en eventuel opfølgningsplan
sendes til virksomheden af Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel med kopi til Erhvervsstyrelsen.
5.5.Bestemmelser om foranstaltninger relateret til eksportkontrol af
dual-use produkter og teknologi over for virksomheder og personer i
Grønland fastsættes i den kommende regulering svarende til dem,
der gælder for danske virksomheder og personer.
6. Fælles informationsindsats over for grønlandske
virksomheder.
6.1.Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel iværksætter i
samarbejde med Erhvervsstyrelsen en generel informationsindsats
over for grønlandske virksomheder om regelsættet om eksport af
dual-use produkter og teknologi. Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel identificerer eventuelle grønlandske
64/64
virksomheder, der er omfattet af – eller potentielt set er omfattet af
eksportkontrol af – dual-use produkter og teknologi.
7. Deltagelse i internationale institutioner på
eksportkontrolområdet
7.1.Udenrigsministeriet er som Rigsmyndighed overordnet ansvarlig for
Kongeriget Danmarks deltagelse i eksportkontrolregimerne.
Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel er enige om, at begge parter indenfor rammerne af rigets
deltagelse i mellemstatslige organisationer har mulighed for at
deltage i møderne i de internationale eksportkontrolregimer Nuclear
Suppliers Group, Australien Gruppen, Wassenaar Arrangementet og
Missile Technology Control Regime, selvom den anden part ikke
ønsker at være repræsenteret på mødet.
Grønland den 21/1 2016 Danmark den 26/1 2016
____________________________ ____________________________
Randi Vestergaard Evaldsen Troels Lund Poulsen
Naalakkersuisoq for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel
Erhvervs- og vækstminister


30-03-2016 FM2016/104, 106, 107, 108,
________________________
FM2016/104, 106, 107, 108
ISNN 2016 - 6374
1
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
(FM2016/104)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. (FM2016/106)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale (FM2016/107)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning
om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.
(FM2016/108),
Forelæggelsesnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
1. behandling
Den dansk/grønlandske Rapport om udvinding og eksport af uran fra oktober 2013 påpeger, at
der er behov for at etablere et særligt system for kunne leve op til internationale forpligtelser
til at føre sikkerhedskontrol med nukleart materiale. De internationale forpligtelser følger
først og fremmest af Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, IAEA’s
sikkerhedskontrolaftale og den dertil hørende tillægsprotokol.
Som opfølgning herpå har Naalakkersuisut og regeringen i januar 2016 indgået aftaler om
rammerne for samarbejdet mellem den danske regering og Naalakkersuisut, for så vidt angår
de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og
eksport af uran og andre radioaktive stoffer. Aftalerne skal sikre, at uran fra Grønland
udelukkende bruges til fredelige og civile formål.
Med det udgangspunkt har den danske regering i Folketinget fremsat de to forslag til Lov for
Grønland, som hermed forelæggelse som beslutningsforslag om udtalelse fra Inatsisartut.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 Bilag 3
Offentligt
2
Det drejer sig om forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med
dobbelt anvendelse og forslag til Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse
af nukleart materiale.
Med de 2 lovforslag indføres et sikkerhedskontrolsystem, hvor der er anmeldelses- og
rapporteringsforpligtelser knyttet til at besidde og udnytte nukleart materiale, ligesom der skal
føres tilsyn hermed. Sikkerhedskontrolsystemet svarer til de relevante dele af Det Europæiske
Atomenergifællesskabs (Euratom) forordning om anvendelse af sikkerhedskontrol, der i dag
gælder i Danmark, men ikke i Grønland.
For at følge højeste internationale standarder på området er eksport af nukleart materiale fra
Grønland desuden betinget af, at Udenrigsministeriet indgår en bilateral aftale med
modtagerstaten, der vil indeholde juridisk bindende forpligtelser i forhold til den fredelige
udnyttelse af det nukleare materiale, der har oprindelse i Grønland. Udenrigsministeriet er
overordnet ansvarlig myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark, men de
konkrete sikkerhedskontrolopgaver vil blive varetaget af Beredskabsstyrelsen i et samarbejde
med grønlandske myndigheder.
Med lovforslaget om eksportkontrol indføres et eksportkontrolsystem, der svarer til EU´s
dual-use forordning på de områder, der er relevante for Grønland. Med lovforslaget indføres
videre en regulering af udførsel af uran- og thoriumholdige malme, svarende til den der
gælder i lande som USA, Canada, Australien og EU.
Ligeledes blev der, som opfølgning på Rapport om udvinding og eksport af uran fra oktober
2013, igangsat en proces med at ophæve de territoriale forbehold for Grønland, for så vidt
angår seks konventioner relateret til ikke-spredning, nuklear sikkerhed og nuklear sikring. På
efterårssamlingen 2015 blev der derfor truffet beslutning om Grønlands tiltræden af de seks
konventioner, herunder Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i
tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde og den internationale konvention
af 13. april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme
For at kunne ophæve forbeholdet for Grønlands tiltræden af IAEA konvention om bistand i
tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde (Bistandskonventionen) fremsættes
forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af
lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om
bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
For så vidt angår Grønlands tiltrædelse af den internationale konvention af 13. april 2005 til
bekæmpelse af nuklear terrorisme forudsætter dette at udleveringslovens § 5, stk. 3, nr. 5
sættes i kraft for Grønland. Naalakkersuisut fremsætter derfor forslag til Inatsisartutbeslutning
3
om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af
visse love om ændring af udleveringsloven.
For en nærmere beskrivelse af indholdet i de fire beslutningsforslag skal Naalakkersuisut
henvise til de enkelte beslutningsforslag med de udførlige bemærkninger til de to lovforslag
samt resumeer til de to anordninger.
Med disse ord overlades beslutningsforslagene hermed til Inatsisartuts velvillige behandling