Fremsat den 12. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18586
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B181/20151_B181_som_fremsat.pdf
Fremsat den 12. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Jakob Sølvhøj (EL) Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af betingelserne for tilkendelse af førtidspension Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor- slag, der sikrer, 1) at personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen kan få tilkendt førtidspension, når arbejdsevnen er nedsat med mindst ⅔, 2) at der kan dispenseres fra kravet om forudgående res- sourceforløb eller jobafklaringsforløb, hvis de lægelige oplysninger klart dokumenterer, at arbejdsevnen er nedsat med mindst ⅔, 3) at personer, der opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension, frit kan vælge mellem fleksjob og før- tidspension, 4) at den samlede sagsbehandlingstid i kommunen inklu- sive ressourceforløb, arbejdsprøvning, virksomheds- praktik m.v. højst må strække sig over en periode på 2 år, og 5) at alle, der har nedsat arbejdsevne og modtager kon- tanthjælp eller uddannelseshjælp, får ret til – og kom- munen får pligt til at sørge for, at det sker – at få deres sag genoptaget, med henblik på at der kan ske en afkla- ring af, om de pågældende skal have tilbudt ressource- forløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension. Beslutningsforslag nr. B 181 Folketinget 2015-16 AX018586 Bemærkninger til forslaget Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med de af Enhedslisten samtidig fremsatte beslutningsforslag om se- niorførtidspension, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og ressourceforløb. Efter at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013, er det blevet næsten umuligt at få tilkendt før- tidspension. Antallet af tilkendte førtidspensioner er styrt- dykket fra 17.152 i 2010 og 14.621 i 2012 til 5.767 i 2013 og 6.187 i 2014 (Ankestyrelsen: Årsstatistik om førtidspen- sion 2014, tabel 1.2, og Nyhedsbrev Førtidspension 2015-3). I stedet for førtidspension skal borgere med alvorlig syg- dom først gennemgå mindst ét ressourceforløb af mindst 1 års varighed, også selv om mange af disse borgere i forvejen har været igennem adskillige arbejdsprøvninger. Mange af disse borgere er så syge, at det før 2013 var ind- lysende, at de skulle tilkendes førtidspension. I stedet skal de nu slæbes igennem ressourceforløb, hvor indholdet typisk er virksomhedspraktik. Følgerne af denne virksomhedsprak- tik er ofte, at den syge borger bliver totalt udmattet og får markant øgede smerter og må bruge al sin fritid på at kom- me til hægterne efter virksomhedspraktikken. I vores optik er der her tale om mishandling af syge borgere. Reformen fra 2013 indeholdt også en helt ny form for fleksjob, nemlig minifleksjob til personer med meget be- grænset arbejdsevne. Det erklærede formål med minifleksjob er, at disse borgere skal udvikle deres arbejds- evne. Ankestyrelsens afgørelser og vurderinger af kommunernes afgørelser i førtidspensionssager viser, at næsten alle borge- re med meget begrænset arbejdsevne skal tilbydes minifleksjob i stedet for førtidspension, fordi det ikke kan udelukkes, at borgernes arbejdsevne kan udvikles. Ankestyrelsen har i principafgørelse 25-14 (Ankestyrel- sens principafgørelse 25-14 om fleksjob-førtidspension-ar- bejdsevne-meget begrænset arbejdsevne. Kendelse nr. 9321 af 27. maj 2014) afgjort, at en borger der havde en effektiv arbejdstid på 40 minutter om ugen, ikke opfyldte betingel- sen for førtidspension, men opfyldte betingelsen for flek- sjob. Under arbejdsprøvningen var borgeren på arbejdsplad- sen 2 ¼ time 3 dage om ugen. Han kunne højst arbejde 10 minutter i træk efterfulgt af 10-15 minutters pause. Hans ef- fektive arbejdstid var 13,3 minutter pr. dag. Ankestyrelsen erkendte, at borgerens arbejdsevne var meget begrænset, men kunne ikke udelukke, at arbejdsevnen kunne udvikles. Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse og har i april 2015 udgivet en rapport om kommunernes afgø- relser om førtidspension (Ankestyrelsens praksisundersøgel- se om førtidspension, 2015). Ankestyrelsen har været enig med kommunerne i alle de sager, hvor der er givet afslag på førtidspension. Men i 16 ud af 49 sager, hvor kommunerne har tilkendt førtidspension, mener Ankestyrelsen, at kom- munerne burde have givet afslag, igen fordi det ikke kunne udelukkes, at arbejdsevnen kunne udvikles, eller fordi kom- munerne ikke havde tilvejebragt tilstrækkelig dokumentati- on for, at den ikke kunne udvikles. Blandt disse sager er sager om en enlig mor med fem børn, som er flygtning og torturoffer og lider af PTSD, en skizofren mand, en mand med flere hjertesygdomme, øde- lagt skulder og konstante voldsomme smerter og en kvinde, der efter 25 års stofmisbrug og prostitution har blodprop i benet, piskesmældsskade, slidgigt i nakke og knæ, karpal- tunnelsyndrom i begge hænder, tankeforvirring og koncen- trationsvanskeligheder. Da Ankestyrelsens afgørelser har retsvirkning, har det medført, at det er nødvendigt med lovændringer, for at bor- gere med meget begrænset arbejdsevne kan få tilkendt før- tidspension. Når aldersgrænsen for førtidspension foreslås ændret fra 40 år til 18 år, skyldes det, at sygdom, ulykker og handicap rammer lige hårdt, hvad enten man er over eller under 40 år. Når kravet for tilkendelse af førtidspension foreslås ænd- ret fra så godt som ingen arbejdsevne til en nedsættelse af arbejdsevnen til ⅔, skyldes det, at vi skal sikre, at borgere, der har mistet det meste af deres arbejdsevne på grund af sygdom eller ulykke, således at de ikke kan forsørge sig selv, igen skal have mulighed for at få tilkendt førtidspensi- on. Når der skal gives mulighed for at dispensere fra kravet om forudgående ressourceforløb på mindst 1 år, skyldes det, at det vil medføre både en administrativ lettelse og en bety- delig lettelse for borgeren, hvis man kan undgå et overflø- digt ressourceforløb, når de lægelige oplysninger klart doku- menterer en meget væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen. Når der skal være frit valg mellem fleksjob og førtidspen- sion for personer, der har en lille restarbejdsevne, skyldes det, at nogle menneskers livskvalitet bliver forbedret ved at være på arbejdsmarkedet, mens det for andre vil være en stor lettelse og en forbedring af den daglige tilværelse, hvis de slipper for presset for at skulle arbejde nogle få timer om ugen. Når der skal være loft over den samlede sagsbehandlings- tid i kommunerne, skyldes det, at de nuværende tilstande med urimeligt lange sagsbehandlingstider, der i nogle tilfæl- de kan være 5 til 10 år, er uacceptable. Når alle sager, hvor borgere med nedsat arbejdsevne mod- tager kontanthjælp, skal genoptages, skyldes det, at vi deler regeringens synspunkt om, at kontanthjælp skal være en midlertidig korttidsydelse. Derfor er det vigtigt, at sagerne bliver genoptaget, og at der sker en afklaring af, om disse borgere skal tilbydes revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Forslaget foreslås finansieret ved indførelse af en million- ærskat. 2 3 Skriftlig fremsættelse Finn Sørensen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af betingelserne for tilkendelse af førtidspension. (Beslutningsforslag nr. B 181) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4