Fremsat den 12. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)

Fremsat den 12. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL),
Pernille Skipper (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af ressourceforløbsordningen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
slag, der sikrer,
1) at ressourceforløb bliver påbegyndt tidligt, og så snart
det bliver konstateret, at en person har så omfattende
fysiske, psykiske eller sociale problemer, at det er nød-
vendigt med en særlig individuel og håndholdt indsats,
2) at hvert enkelt ressourceforløb højst må have en varig-
hed af 1 år, og at den enkelte person højst kan få tilbudt
to ressourceforløb, hvorefter ressourceforløbet skal er-
stattes af forrevalidering, revalidering, fleksjob eller
førtidspension, medmindre den pågældende person er
fuldstændig rask og kan tage et fuldtidsarbejde,
3) at en syg borger ikke sendes i arbejdsprøvning, virk-
somhedspraktik eller anden foranstaltning imod lægeli-
ge anbefalinger,
4) at borgeren får medbestemmelse over indholdet i res-
sourceforløbet og har ret til at sige nej til et konkret til-
bud, og at der ikke træffes beslutninger hen over hove-
det på borgeren,
5) at der fastsættes et loft over det antal sager, som den
koordinerende sagsbehandler har,
6) at alle sanktionsregler over for modtagere af ressource-
forløbsydelse afskaffes, og
7) at modtagere af sygedagpenge beholder deres sygedag-
penge under ressourceforløbet.
Beslutningsforslag nr. B 182 Folketinget 2015-16
AX018587
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med de
af Enhedslisten samtidig fremsatte beslutningsforslag om
sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension og
seniorførtidspension.
EL kan tilslutte sig tanken bag ordningen med ressource-
forløb. Det bedste ved ressourceforløbene er, at den enkelte
borger skal have en håndholdt, helhedsorienteret og tværfag-
lig indsats, der tilgodeser denne borgers særlige behov, og at
borgeren får tildelt én og kun én koordinerende sagsbehand-
ler, der er ansvarlig for indsatsen.
Vi har heldigvis set en række eksempler på vellykkede
ressourceforløb, der har bragt borgeren videre i sit liv og
nærmere uddannelse eller arbejdsmarked. Det har i høj grad
været personer, der er psykisk og socialt sårbare, der har
haft stor gavn af disse ressourceforløb.
Men udformningen af loven og især anvendelsen af res-
sourceforløb i praksis har vist en række negative følger af
bestemmelserne om ressourceforløb.
Fra aviser, fjernsyn og radio, sociale medier, mail til fol-
ketingsmedlemmer og offentlige høringer og samråd har vi
utallige vidnesbyrd om ressourceforløb, hvor alvorligt og
langvarigt syge borgere bliver sendt i meningsløs virksom-
hedspraktik, der forværrer deres helbredstilstand.
Den 20. oktober og den 26. november 2015 bragte DR 2
to udsendelser om sengepraktik. I løbet af efteråret 2015
bragte NORDJYSKE Stiftstidende en lang række eksempler
på, hvilken behandling syge mennesker bliver udsat for, når
de deltager i ressourceforløb. Her er et udpluk:
– En skleroseramt mand, der blev sendt i jobtræning trods
lægens advarsler om, at fysisk og psykisk stress kunne
udløse anfald, der kunne give lammelser. 3 uger senere
fik han et anfald, hvor han mistede førligheden i hele
venstre side.
– En 56-årig murer, der har kræft, epilepsi og hjerneskade
og er nedslidt. Kommunen har foreløbig brugt 5 år på at
udrede hans arbejdsevne uden at være kommet til et re-
sultat.
– En 57-årig kvinde, der har en bindevævssygdom, der gør
hende næsten blind. Hun blev sendt i arbejdsprøvning i
Brugsen, hvor hun skulle tjekke udløbsdatoen på vare-
rne. Det kunne hun ikke, da hun ikke kunne se mærknin-
gerne. Kommunen mente dog ikke, at man kunne anbe-
fale førtidspension, så hun skal gennemgå et nyt ressour-
ceforløb.
– En 52-årig mand, der var benamputeret med dårlig til-
passet protese, og som havde en permanent blodprop i
hjernen. Blodproppen gav ham svimmelhed, hovedpine,
koncentrationsbesvær og træthed. Han havde været i ar-
bejdsprøvning i årevis og døde efter den sidste arbejds-
prøvning som pedel.
Vi vil betegne disse eksempler, som er nogle få ud af
mange hundrede, som omhandlende mishandling af syge
borgere.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opgjort
status efter 1.129 afsluttede ressourceforløb i perioden janu-
ar 2013-marts 2015: Af de 1.129 borgere er 31 kommet i al-
mindeligt arbejde, 473 har fået førtidspension, 115 har fået
fleksjob, 84 er visiteret til fleksjob, 128 har fået endnu et
ressourceforløb, 122 er såkaldt selvforsørgende og modtager
ingen ydelse, 68 får kontanthjælp, 15 er i revalidering, 4 får
SU, 23 er døde, 21 får arbejdsløshedsdagpenge, 30 får syge-
dagpenge eller er i jobafklaringsforløb, og 15 er ikke oplyst.
Der henvises til BEU alm. del – svar på spm. 194 (folke-
tingsåret 2014-15, 2. samling).
Hvis formålet med ressourceforløbene er, at de syge bor-
gere skal tilbage til ordinært arbejde, kan man dårligt kalde
ressourceforløbsordningen en succes.
Når ressourceforløbene skal starte så tidligt som muligt, er
det fordi al erfaring viser, at jo tidligere man sætter ind med
den rigtige indsats, jo større er chancerne for et vellykket
forløb.
Når der skal være loft over varigheden af et ressourcefor-
løb og antallet af ressourceforløb, skyldes det hensynet til
den enkelte borger. De mangeårige sagsforløb og usikkerhe-
den om fremtiden gør borgeren mere syg og forværrer bor-
gerens sociale og økonomiske problemer. Det må være mu-
ligt inden for en maksimal periode på 2 år at få afklaret,
hvilken foranstaltning der skal afløse ressourceforløbet.
Det burde være overflødigt, men eksemplerne viser, at det
åbenbart er nødvendigt at skrive ind i selve lovteksten, at en
syg borger ikke må sendes i arbejdsprøvning, virksomheds-
praktik eller anden foranstaltning imod praktiserende lægers
eller speciallægers anbefaling.
Det burde også være indlysende, at et ressourceforløb skal
planlægges sammen med borgeren, og at borgeren skal have
medbestemmelse over indholdet og ret til at sige nej til et
konkret tilbud.
Det er en forudsætning for et vellykket ressourceforløb, at
den koordinerende sagsbehandler har tilstrækkelig tid til
hver enkelt borger. Derfor skal der være loft over antallet af
sager.
Når sanktionsregler over for modtagere af ressourcefor-
løbsydelse skal afskaffes, skyldes det dels, at økonomiske
sanktioner forværrer borgerens sociale situation, dels at
sanktioner modvirker det gode og tillidsfulde forhold, der
skal være mellem borgeren og sagsbehandleren, for at res-
sourceforløbet kan blive vellykket.
Forslaget om, at sygedagpenge skal bevares under res-
sourceforløbet, skal ses i sammenhæng med det af EL frem-
satte beslutningsforslag om sygedagpenge, hvor det fremgår,
at sygedagpengene skal fortsætte, indtil de afløses af enten
2
revalidering, fleksjob eller førtidspension. Samtidig afskaf-
fes reglen om, at den pågældendes private invalideforsikring
modregnes i ressourceforløbsydelsen, hvilket i dag medfø-
rer, at mange selv betaler hele eller dele af ressourcefor-
løbsydelsen.
Forslaget foreslås finansieret ved indførelsen af en milli-
onærskat.
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
ressourceforløbsordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 182)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4