Fremsat den 12. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)

Fremsat den 12. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og
Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af fleksjobordningen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
slag, der sikrer,
1) at personer, der af helbredsmæssige årsager ikke kan
arbejde på fuld tid inden for deres hidtidige arbejdsom-
råde, får ret til fleksjob,
2) at personer, hvis arbejdsevne er mindre end 12 timer
om ugen, frit kan vælge mellem fleksjob eller førtids-
pension, og at personer med meget begrænset arbejds-
evne kun kan visiteres til fleksjob, hvis de selv ønsker
det,
3) at personer, der af helbredsmæssige årsager ikke læn-
gere kan arbejde på fuld tid og/eller kun kan arbejde i
nedsat tempo, får ret til at fortsætte i fleksjob på deres
hidtidige arbejdsplads,
4) at alle fleksjob gøres varige, og at bestemmelserne om
midlertidige 5-årige fleksjob afskaffes,
5) at jobcentret får det fulde ansvar for at tilvejebringe
fleksjob til personer, der er visiteret til fleksjob,
samtidig med at de pågældende personer beholder ret-
ten til selv at skaffe sig et fleksjob,
6) at modtagere af ledighedsydelse skal stå til rådighed for
et anvist fleksjob, og at alle øvrige rådigheds- og sank-
tionsregler afskaffes for modtagere af ledighedsydelse,
og
7) at ledighedsydelsen bliver ens for alle og skal svare til
højeste dagpengesats.
Beslutningsforslag nr. B 183 Folketinget 2015-16
AX018585
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med de
af Enhedslisten samtidig fremsatte beslutningsforslag om
sygedagpenge, revalidering, førtidspension, seniorførtids-
pension og ressourceforløb.
Med reformen af fleksjob og førtidspension fra 2013 (lov-
forslag nr. L 53, folketingsåret 2012-13) skete der store for-
ringelser for fleksjobbere, for ansøgere til fleksjob og for
personer, der er visiterede til fleksjob. De nye minifleksjob
har samtidig medført store forringelser for ansøgere til før-
tidspension.
Der er i de seneste år sket en glidning i bevilling af flek-
sjob. Personer, hvis arbejdsevne er nedsat med omkring
halvdelen, får ofte afslag på fleksjob med den begrundelse,
at de er raske og kan klare sig selv, og personer, der tidligere
var uden for målgruppen for fleksjob, fordi de opfyldte be-
tingelserne for førtidspension, bliver nu visiteret til mini-
fleksjob og får afslag på førtidspension.
For begge grupper medfører disse ændringer af tidligere
praksis en betydelig forværring af deres sociale situation, da
de henvises til at leve i flere år for langt lavere ydelser, end
hvis de var blevet tilkendt førtidspension eller fortsat fik sy-
gedagpenge.
Med reformen blev der lukket af for den optimale løsning
for ansættelse i fleksjob, nemlig ansættelse i fleksjob på den
hidtidige arbejdsplads. Denne mulighed blev i vidt omfang
benyttet til at fastholde mennesker med handicap på arbejds-
markedet. I stedet er det nu en betingelse, at man i mindst 12
måneder forud for ansættelsen i fleksjob har været ansat un-
der overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Det er ikke mange arbejdsgivere, der kan eller vil honorere
kravet om forudgående 12 måneders ansættelse efter sociale
kapitler eller på særlige vilkår, og derved forhindrer man
borgere i at få det fleksjob, som ellers vil stå åbent for dem.
Konsekvensen er, at der er forsvundet mange potentielle
fleksjob.
Ledighedsydelsen, som man modtager, når man er visite-
ret til fleksjob og venter på at få et fleksjob, er blevet stærkt
beskåret. Den højeste ledighedsydelse er 16.120 kr., hvilket
svarer til 89 pct. af højeste dagpengesats, men hvis man er
så uheldig, at sygedagpengene er standset, før man er visite-
ret til fleksjob, hvilket ofte skyldes kommunernes langsom-
me sagsbehandling, bliver ledighedsydelsen nedsat til kon-
tanthjælpsniveau. Det betyder et månedligt indtægtstab på
5.152 kr. for ikkeforsørgere og 1.545 kr. for forsørgere.
Tidligere var det kommunernes ansvar at sørge for at skaf-
fe fleksjob. Den opgave har man nu overladt til den enkelte
person, der er visiteret til fleksjob. Modtagere af ledigheds-
ydelse er nu underlagt de samme skrappe rådigheds- og
sanktionsbestemmelser som raske arbejdsløse dagpenge-
modtagere. Man tager overhovedet ikke hensyn til, at det
drejer sig om mennesker med alvorlige kroniske sygdomme,
lidelser og handicap og med betydelige funktionsnedsættel-
ser.
Minifleksjob til mennesker med meget begrænset arbejds-
evne blev indført, fordi man har en teori, som der ikke er no-
gen evidens eller noget videnskabeligt belæg for, om, at ar-
bejdsevnen kan udvikles, ved at syge mennesker bliver sat
til at arbejde. Først efter 2 ½ år og igen efter samlet 4 ½ år
har kommunen pligt til at undersøge, om arbejdsevnen er
udviklet. Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen starte en
sag om førtidspension.
Al faglig erfaring fra læger, socialrådgivere og sundheds-
personale viser, at alvorligt syge mennesker med så godt
som ingen arbejdsevne får det dårligere, når de bliver pres-
set til at arbejde, og først får det bedre, når de får tilkendt en
førtidspension og får ro og fred og bliver fri for usikkerhe-
den om deres fremtidige økonomiske og sociale situation.
Derfor er det vigtigt, at der bliver valgfrihed mellem mini-
fleksjob og førtidspension.
Hensigten med dette beslutningsforslag er at rette op på
nogle af de forringelser som reformen af fleksjob og førtids-
pension har medført for fleksjobbere og ansøgere og visite-
rede til fleksjob.
De foreslåede forbedringer finansieres ved at indføre en
millionærskat.
Samtidig med de nævnte forringelser blev der også gen-
nemført en alvorlig forringelse af fleksjobberes økonomiske
situation og stilling på arbejdsmarkedet i det hele taget. Tid-
ligere fik virksomheden et tilskud, hvor modkravet var, at
fleksjobberen blev aflønnet efter overenskomsten, hvilket
medførte den ønskede ligestilling i forhold til lønmodtagere
uden nedsat arbejdsevne. Den nye ordning betyder, at kom-
munen giver et personligt tilskud til fleksjobberen, som i
2016 højst kan udgøre 17.312 kr. pr. måned. Fleksjobberen
aflønnes herudover af arbejdsgiveren for de antal timer og i
forhold til den effektivitet, som fleksjobberen kan arbejde,
samtidig med at der modregnes i fleksløntilskuddet med 30
pct. for indtægter under 13.446 kr. pr. måned og 55 pct. for
indtægter over dette beløb. Konsekvensen er lønmæssig dis-
krimination af fleksjobberen, der i øvrigt er tvunget til at
konkurrere med fuldt arbejdsføre personer om de ledige del-
tidsjob. Sammenholdt med at fagforeningen ikke længere
har nogen forhandlingsret ved fleksjobansættelser, har det
betydet en alvorlig svækkelse af fleksjobbernes retsstilling
og stilling på arbejdsmarkedet som sådan. Det ligger uden
for dette beslutningsforslag at rette op på det, men det bør
ske, og en nærliggende løsning er at udstrække statens flek-
sjobordning til hele arbejdsmarkedet, således at alle virk-
somheder betaler til ordningen, men de virksomheder, der
ansætter fleksjobbere, kompenseres.
2
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af
fleksjobordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 183)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3